Argumentet om, at Danmark har modtaget 400 milliarder kroner i nutidskroner fra Grønland.

 

Argumentet om, at Danmark har modtaget 400 milliarder kroner i nutidskroner fra Grønland gennem kryolitudvinding,
Kan kritiseres på flere punkter:

 

1. Metodiske Usikkerheder i Bruttofaktorindkomstindekset

Torben M. Andersen baserer tallet på et bruttofaktorindkomstindeks, hvilket indebærer en omregning til nutidskroner, der tager højde for Danmarks økonomiske udvikling. Dette er en teoretisk metode, der ikke nødvendigvis afspejler de faktiske værdier, der blev overført til Danmark. Økonomisk omregning på denne måde kan skabe store usikkerheder og skævvridninger, især når den anvendes over en periode på 130 år.

 

2. Kontrasten til Virksomhedens Egne Opgørelser

Den tidligere direktør for Kryolitselskabet, Peter Schmidt Hansen, vurderer, at de samlede økonomiske gevinster kun beløber sig til 15 milliarder kroner over de 130 år. Dette er en markant lavere vurdering end de 400 milliarder kroner, hvilket antyder, at der er vidt forskellige metoder i brug. Schmidt Hansens vurdering er baseret på selskabets egne opgørelser og kan være tættere på den faktiske økonomiske gevinst.

 

3. Grønlands Rådgiver er Ikke Uvildig

Torben M. Andersen har været Grønlands økonomiske rådgiver i 12 år. Det betyder, at han potentielt kan have en interesse i at fremstille Danmarks økonomiske gevinst som meget høj for at styrke argumentet om Grønlands økonomiske udnyttelse. En uvildig analyse burde foretages af eksperter uden direkte bånd til hverken Danmark eller Grønland.

 

4. Manglende Skelnen mellem Indtægt og Profit

Selv hvis Danmark har haft en bruttoindtægt svarende til 400 milliarder kroner, betyder det ikke, at det var den faktiske økonomiske gevinst. Omkostningerne ved udvinding, transport, administration og investeringer skal trækkes fra. Uden en analyse af nettoindtægten bliver beløbet misvisende.

 

5. Ingen Direkte Sammenhæng mellem Kryolitindtægter og Bloktilskud

Nogle forsøger at koble de 400 milliarder sammen med de nuværende danske bloktilskud til Grønland. Dette er dog en fejlslutning. Kryolitindtægterne gik ikke direkte tilbage til Grønland, men blev en del af den samlede danske økonomi.
Samtidig finansierer Danmark i dag en stor del af Grønlands offentlige sektor gennem bloktilskud og betaling for serviceydelser (politi, retsvæsen, m.m.), hvilket tyder på, at Grønland samlet set har modtaget langt mere, end Danmark oprindeligt tjente på kryolitten.

 

Konklusion

Det er tvivlsomt, om Danmark faktisk har haft en økonomisk gevinst i størrelsesordenen 400 milliarder kroner fra Grønland. Den tidligere direktør for Kryolitselskabet vurderer tallet langt lavere (15 milliarder), hvilket er mere i tråd med en konkret virksomhedsøkonomisk beregning. Desuden er der metodiske problemer i at omregne historiske værdier til nutidskroner, hvilket kan give et misvisende billede.
Samlet set er argumentet om de 400 milliarder svagt og bør tages med forbehold.

 

Kryolitselskabets tidligere direktør Peter Schmidt Hansen mener dog ikke, at de 400 milliarder er retvisende.

Link: 

(det bør du læse)

https://den1millionerenudfordring-hercules.blogspot.com/2025/02/kryolitselskabets-tidligere-direktr.html

Her er din oversættelse til grønlandsk:

---

Argumentia Danmarkip 400 milliardit koruunit ullumikkornit Grønlandimit kryolitimik piiaanermit pissarsiarisimagai,
Tamanna arlalinnik isornartorsiorneqarsinnaavoq:

1. Bruttofaktorindkomstindeksimit periuseqarnermi qularnaatsuunnginneq

Torben M. Andersenip kisitsit taanna bruttofaktorindkomstindeksimik tunngaveqarpoq, tassanilu nutaanngorsaanermut atatillugu Danmargip aningaasaqarnikkut ineriartornera ilanngunneqarsimavoq. Tamanna periuseq theoritskiuvoq, tamatigulli piviusunik Danmarkimiit Grønlandimit aningaasartuutinut nuunneqartunik ersersitsinngitsoorsinnaavoq. Aningaasaqarnikkut nutaanngorsaanermi ilaatigut ukiuni 130-ni atorneqaraangat naatsorsuinermi annertuumik pasitsaassutiginninnermut aammalu skævvridning-imut pilersitsisinnaavoq.

2. Suliffeqarfiup namminerisaminik naatsorsuinut assortuussut

Kryolitselskabip siusinnerusukkut pisortarisimasaa, Peter Schmidt Hansen, nalilerpaa kryolitimik piiaanerup iluanaarutai katillugit 15 milliardit koruuninik naatsorsorneqarsinnaasut ukiuni 130-ni. Taanna 400 milliardit koruuninik naliliineq annertuumik appasinneruvoq, taamalu takutillugu assigiinngitsunik periuseqarnermi atorneqarsimasinnaanera. Schmidt Hansenip kisitsisai suliffeqarfiup nammineerluni naatsorsugai tunngavigalugit suliarineqarsimapput, aammalu kryolitimik piiaanerup iluanaarutaanik qaninnerpaamik takussutissiinissamut eqqornerusinnaapput.

3. Grønlandip siunnersortaa namminersortuussanngilaq

Torben M. Andersen ukiut 12-it ingerlaneranni Grønlandip aningaasaqarnikkut siunnersortaasimavoq. Tamanna isumaqarsinnaavoq Danmarkip iluanaarutai qaffasinnerpaatut takutinniarlugit Grønlandip aningaasaqarnikkut atornerlugaasimanera erseqqissarniarlugu. Taamaammat immikkut namminersortumik nalilersuineq suliffeqarfinnit imaluunniit ilisimatuunit Danmarkimiit Grønlandimillu attuumassuteqanngitsunit suliarineqartariaqarpoq.

4. Isumaqatigiissutigineqanngitsoq isertitat aamma iluanaarutit immikkoortillugit

Tamannaluunniit Danmarkip isertitaasa 400 milliardit koruunit tikillugit annertussuseqarsimassagaluarpata, tamanna isumaqanngilaq Danmarkip iluanaarutai taama annertutigisumik pissarsiarisimagai. Kryolitimik piiaaneq, transport, ingerlatsineq aammalu aningaasaliissutit akilertariaqarput. Nettoiluanaarutit kisitsinneqanngippata kisitsit takusinnaasat eqqunngitsuusinnaavoq.

5. Kryolitimit isertitat aamma bloktilskudit ataqatigiinngillat

Arlalippassuit oqariartuutaapput 400 milliardit koruunit Kryolitimit isertitat maannakkut Danmarkimit Grønlandimut bloktilskudit atorlugit utertinneqarsimasutut nalilerneqartariaqartut. Tamanna isumaqanngilluinnartuuvoq. Kryolitimit isertitat Grønlandimut utertinneqarsimanngillat, Danmarkip aningaasaqarnikkut immikkoortuinit ilaattut atorneqarsimapput.
Taassuma saniatigut Danmark ullumikkut Grønlandip namminersorlutik oqartussaaneranut aningaasanik pilersuineruvoq, ilaatigut bloktilskudit aammalu sullissinernut akileeqataanikkut (politi, eqqartuussiveqarfik il.il.), tamanna takutillugu Grønlandip iluanaarutai kryolitimit isertitat naatsorsorlugit amerlanerpaajusimasut.

Inerniliineq

Danmarkip Grønlandimit kryolitimik piiaanerup iluanaarutai 400 milliardit koruuninik annertussuseqarsimasut oqariartuutaa annertunerusumik apeqquserneqartariaqarpoq. Kryolitselskabip siusinnerusukkut pisortarisimasaa naliliivoq tamanna annertuumik appasinnerusoq (15 milliardit koruunit), aammalu suliffeqarfiup naatsorsuinut qaninnerusumik atassuteqartoq. Aammalu ukiunik 130-nik ingerlanerani aningaasaqarnikkut nutaanngorsaanermut periuseq atorneqaraangat isummap allanngorsinnaaneranik pasitsaassutiginninnermik pilersitsisinnaavoq.
Katillugit eqqarsaatigissagaanni, 400 milliardit koruunit pillugit oqariartuut annertuumik nalorninartoqarpoq, aammalu eqqumaffigineqarlunilu apeqquserneqartariaqarpoq.

Kryolitselskabip siusinnerusukkut pisortarisimasaa Peter Schmidt Hansen isumaqarpoq 400 milliardit koruunit eqqortuunngitsut.

---

Taava qanoq isikkoqarpa? Naatsorsuutigaara ersarinnerulersillugu allassimanera. 😊

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre

Kryolitselskabets tidligere direktør Peter Schmidt Hansen mener dog ikke, at de 400 milliarder er retvisende.

  

Kilde: DST, DA.

Professoren foretrækker et såkaldt bruttofaktorindkomstindeks. På den måde kan man se, hvor stor økonomiske betydning salget af kryolit har haft år for år.

 

I 1800-tallet var Danmark et meget fattigere land, og det kan man med det omtalte indeks tage højde for. 

 

- Man skal tænke på de 400 milliarder kroner som en størrelsesorden, siger Torben M. Andersen.  

 

Kryolitselskabets tidligere direktør Peter Schmidt Hansen mener dog ikke, at de 400 milliarder er retvisende.

 

Ifølge Hansen bør man bruge udviklingen i forbrugerpriserne til at finde frem til nutidskroner og udelukkende se på selskabets overskud. Dermed kommer han frem til en meget lavere værdi på 13-17 milliarder kroner.

 

Størrelsesordenen på det, jeg mener, som Grønland i første omgang er gået glip af, er omkring 15 milliarder kroner i nutidskroner. Og det jeg gerne så, det var, at det var dét tal, man tog som udgangspunkt i diskussionen, siger Peter Schmidt Hansen.

 

Forbrugerpriser er en anden måde at omregne gamle penge og indtægter til nutidskroner.

 

Men ved at se på forbrugerpriser får man for eksempel ikke indregnet den massive lønudvikling, der har været i Danmark i perioden, lyder det fra Torben M. Andersen.
Citat fra DR.

Link til artiklen:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/i-130-aar-hev-danske-firmaer-unikt-mineral-op-af-groenlands-undergrund-og-skabte-en

 

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre

Kuno Fencker fra Siumut er et eksempel.

 

Kuno Fencker fra Siumut er et eksempel. Ved valget i 2021 fik han kun 66 personlige stemmer, men det var nok til at sikre ham en plads som andensuppleant. Senere kom han ind i Inatsisartut og har for nyligt trukket overskrifter ved at besøge USA i strid med sit partis linje – og han kan ende med at spille en afgørende rolle ved det kommende valg.

 

Hvem kæmper om magten, hvad er på spil, og hvad er værd at holde øje med op til valget? Her får du overblikket.

 

Hvad er på spil?

Det er langt fra første gang, at et valg bliver udråbt til at være det vigtigste nogensinde. I årtier har Grønlands parlamentsvalg været forudset til at handle om selvstændighed – men hver gang har fisk, velfærd, sociale problemer eller uran endt med at fylde mest.

 

Denne gang er det anderledes. Selvstændighed er ikke bare en grundtone, der ulmer under overfladen, men et spørgsmål, der – ifølge de eksperter vi har talt med – rykker tættere på en reel beslutning. Det er foranlediget af den fornyede amerikanske interesse, og at lydhørheden er vokset i Danmark.

 

Men her opstår ofte en misforståelse i den danske debat: Spørgsmålet er ikke længere, om Grønland skal være selvstændigt. Det skib er sejlet, og alle fem partier i Inatsisartut går ind for selvstændighed. Det afgørende spørgsmål er: hvordan.

 

Hvordan skal Grønland hænge sammen efter selvstændigheden? Hvilke alliancer skal landet indgå? Og hvad betyder det at være selvstændig i praksis? Det er spørgsmål, vælgerne vil forvente at få et svar på.

 

Men valget vil også handle om den grønlandske hverdag. For mens de store linjer tegnes, står vælgerne med helt konkrete bekymringer, som vil kræve mindst lige så meget opmærksomhed.

 

Hvordan får Grønland sundhedsvæsenet, socialområdet og skolerne til at fungere? Hvordan håndterer landet den voksende turisme uden at skabe en boligkrise med urimelige priser og skimmelsvamp i de grå boligblokke? Og hvordan sikrer man, at fremtiden ikke kun bliver en fest for Nuuk, men for hele Grønland?

 

Det er spørgsmål, der ikke kun bliver spændende at følge i valgkampen – men også på den anden side af valget for at se, hvad der står tilbage, når valgkampens retorik møder virkeligheden.

 

Hvem er de 43.000 vælgere?

For at kunne stemme skal man være fyldt 18 år, have dansk statsborgerskab – hvilket alle grønlændere har – og have haft fast bopæl i Grønland i mindst seks måneder op til valget.

 

Grønlændere, der midlertidigt opholder sig i Danmark eller andre lande, kan dog stadig stemme. Det gælder for eksempel de cirka 500 grønlandske studerende i Danmark og patienter, der er indlagt på det grønlandske patienthjem i København.

 

Til gengæld kan de omkring 17.000 grønlændere, der er født og opvokset i Grønland, men bor fast i Danmark, ikke deltage i parlamentsvalget.

 

Link til artiklen:
https://www.information.dk/indland/2025/02/groenland-staar-skaebnevalg-information-klaeder-paa-foelge?kupon=eyJpYXQiOjE3MzkwODkyMjIsInN1YiI6IjE0MTY3NDo4Mjc0NzEifQ.0OEMmKV2d2sNvQy0iaYCxQ

 

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre

Den lov, der i 2009 gav Grønland selvstyre. Den har mest ligget og samlet støv.

Den lov, der i 2009 gav Grønland selvstyre.

Men nu her – adskillige år senere – er en del af selvsamme lov blevet helt central i den grønlandske valgkamp.

Pludselig går det næststørste parti, magtfulde Siumut, til valg på at aktivere den såkaldte paragraf 21, der gør, at Grønland kan starte forhandlinger med Danmark om selvstændighed.

Tilbage sidder den erfarne, grønlandske topembedsmand Kaj Kleist og undrer sig:

»Tanken var, at man skulle hjemtage samtlige områder, før man begyndte at forhandle om selvstændighed,« siger han og tilføjer:

»Det er i hvert fald min opfattelse.«

I netop dén forbindelse er Kaj Kleists opfattelse også ganske central. Udover at have været direktør i hjemmestyret ad flere omgange, var han også med til at udarbejde Selvstyrekommissionens betænkning, der banede vejen for den vigtigste grønlandske lov.

Loven gav Grønland mulighed for at hjemtage 33 sagsområder – om alt fra retspolitik, selskabslovgivning, arbejdsmiljø og udlændingepolitik og blev af mange opfattet som et stort skridt på vejen mod på et tidspunkt at løsrive sig fra Danmark.

Men, påpeger Kaj Kleist, der er »altså ikke sket særlig meget«.

Knap 16 år efter har Grønland – udover ansvaret for råstofferne – blot hjemtaget et enkelt område fuldt ud, nemlig »tidens bestemmelse«. Det har ført til en fælles tidszone for hele landet, og så er sommertiden skrottet.

»Man har ikke rørt resten,« siger den nu pensionerede embedsmand.

Alligevel er drømmene om løsrivelse intakte og for nogle måske mere presserende end nogensinde før.

»Under tiden har politikere talt om, at selvstændighedsprocessen skulle gå hurtigere og hurtigere. Også selvom der ikke er sket noget indenfor Selvstyrelovens rammer,« siger Kaj Kleist.

Citat fra Berlingske.

Link til artikel: https://www.berlingske.dk/.../han-er-en-af-personerne-bag...

Synes godt om

Kommenter

Del

Aki-matilda høegh-dam

Jeg har en meddelelse. Jeg vil præsentere den direkte, uden at pynte på ordene.
Teksten er lang, men den fortæller alt.
Denne tekst er en af de sværeste, jeg har skrevet i mit liv. Men fordi den ikke kun handler om mig, men er nødvendig information for os alle, må jeg dele den.

Tiden, vi lever i nu, er spændende. Den rummer muligheder og giver håb.
Men det er også en udfordrende tid, især for vores medborgere.

Først og fremmest vil jeg gentage: Som folk er vi stærke. Vi har værdi. Vi kan.
Men vores samfund mangler også meget og har behov for handling.
Vi har brug for løsninger.

At vide dette giver mig styrke til at handle. I giver mig styrke. Når jeg står over for tunge beslutninger, hjælper I mig med at tage næste skridt.
Det mener jeg oprigtigt.

Det er derfor, jeg ikke bare kan blive siddende. Det er derfor, jeg ikke gør mig til for danskerne.
Derfor kræver jeg, at magten i vores land forbliver her og ikke ledes fra Danmark.
Jeg prøver at føre den tilbage.

Men jeg bliver stoppet.
Gang på gang.

Hver gang jeg kæmper, hver gang jeg forsøger at overføre politiske ansvar fra Danmark til Grønland, bliver jeg mødt af modstand. Det er, som om man arbejder for, at magten skal forblive i Danmark.

Men det er ikke danskernes skyld.
Det sørgelige og mest skuffende er, at ansvaret ligger hos vores egne myndigheder her i Grønland.
Det er dem, der stopper det nu.

Det er en skam.

Derfor kan jeg ikke bare se til uden at sige noget. Jeg vil ikke tie stille. Jeg vil ikke lade mig skræmme. Jeg vil handle. Og jeg vil ikke pakke det ind.

🌎 Hvad sker der i verden:
Mange lande henvender sig til Grønland, men vores myndigheder reagerer ikke. Jeg siger det, som det er.
Flere lande kontakter mig, og når jeg henviser dem til Grønland, vender de tilbage og fortæller mig, at de ikke får svar. Som om man ikke ønsker at tale med dem.

Når jeg bringer dette videre til myndighederne, også internt i mit eget parti, er et af de mest chokerende svar, jeg har fået: "Hvad rager Japan os?"

Japan er verdens tredje rigeste land ud af næsten 200 nationer.
Det er et land, som har åbnet op for en større eksport af vores rejer. Det er blot ét eksempel.

Denne situation er ikke ny. I årevis har jeg kæmpet for løsninger, men i stedet ser jeg, at vi bevæger os baglæns.

Når vores samfund og vores land har mere brug for fremskridt end nogensinde før, kan jeg ikke længere tie stille. Jeg må sige det, som det er.
For første gang har jeg en reel tvivl om, hvem der egentlig styrer udviklingen i Grønland.

Det er en skam at se, hvordan danskerne udnytter dette.
At de igen får held med at styre vores retning.

Men det værste er, at ansvaret ligger hos mit eget parti.

Jeg har været i politik i flere år nu. Jeg har haft flere valgperioder.
Men i næsten halvdelen af mit liv har jeg været en del af denne verden.
Kun i ét parti: Siumut.

Siumut som medlem, som støtte, som ansat, som bestyrelsesmedlem – og nu som folkevalgt.

Så hvad er der sket de seneste dage?

For det første:
👉 Jeg blev opfordret til at stille op til Inatsisartut af min egen partiledelse.

Selvfølgelig vil jeg gerne arbejde for vores land. Det lægger jeg ikke skjul på.

Men da jeg under min formands samtale om opstillingen spurgte ind til den politiske retning og mål for de kommende år, fik jeg følgende svar:
Mine stemmer var nødvendige, partiet havde brug for kandidater, og jeg ville kunne trække stemmer til partiet.

Altså var hovedformålet ikke vores lands udvikling, men partiets interesser.
At få flere medlemmer.
At styrke formanden med flere stemmer.

Så jeg spurgte igen: Hvad er vores mål for samfundet?
Jeg fik ikke et klart svar.

Da jeg indså, at det handlede om personer frem for politik, måtte jeg sige fra.
Jeg nævnte, at jeg før havde observeret personcentreret politik i partiet, og til det fik jeg et chokerende svar:

Jeg blev fortalt, at jeg var "bedre" og "dygtigere" end mine egne familiemedlemmer, og at jeg derfor kunne bruges strategisk.

At høre det fra vores leder var et chok. Jeg blev målløs. Og ja, jeg blev vred.

Vi kunne ikke diskutere klare politiske mål, men personlige relationer var pludselig vigtige.

For første gang følte jeg, at hvis jeg stillede op for Siumut, ville jeg ikke vide, hvad jeg egentlig kæmpede for.
Jeg begyndte endda at tvivle på, om partiet overhovedet stadig prioriterede selvstændighed.

Mine vælgere og mine grundlæggende værdier er ikke handelsvarer.
Vores samtale endte brat.

Og hvad skete der så?

Da jeg opfordrede til, at vi skulle tage et konkret skridt mod selvstændighed, blev jeg straks kaldt "bare en, der vil være kendt".
Af min egen partiformand.

Før jeg overhovedet havde meddelt min afgang, begyndte han at sige offentligt: "Hun er gået."

Er jeg bare en brik i partiets spil? En frontfigur til at lokke vælgere?

Hvorfor skulle jeg tie stille om mine politiske værdier?
Hvorfor blev jeg mødt med modstand, da jeg talte åbent?

Da jeg engang talte grønlandsk i Folketinget, takkede IA mig for at stå fast på sproget.
Naleqqas folk ringede og roste mig.
Men fra Siumut? Ingen reaktion.
Nogle virkede endda utilfredse.

At blive behandlet sådan efter at have viet halvdelen af mit liv til partiet er ikke let.
Politik er hårdt.
Vi har haft mange kampe.
Men jeg har altid troet på en åben debat.

Men nu?
Hvad kæmper jeg for?
Hvem kæmper jeg egentlig imod?

Jeg vil ikke bare fortsætte blindt i et parti, der har mistet sin sjæl.

Jeg er Siumut, fordi jeg tror på partiets værdier.
Ikke på navnet alene, men på dets mål.
Jeg har kæmpet for Siumuts "ild" 🔥.

Men efter mange år kan jeg nu sige:
En grønlænder skal ikke bare være en passiv tilskuer i sit eget land.
Aldrig.
Et parti bør ikke komme før landets bedste.

En leder bør ikke vente på andres meninger, før han/hun selv har en holdning.
Ledere skal gå forrest, vække engagement og skabe tro på forandring.
De skal lede – ikke blot følge strømmen.

Hvis det er sandt, så er Siumuts ild slukket.

Og sådan føler jeg det nu.

For første gang virker det, som om partiets fundamentale mål er blevet mindre vigtige.
Og vi kan ikke bare se til.

Verden, folket og jeg selv kan ikke stå stille.

Vi må tage næste skridt.
Vi kan ikke bare sidde og vente.

Der vil ikke blive siddet stille.

verden vågnende onsdag morgen op til en kontroversiel udmelding fra Donald Trump

 

USA vil eje og kontrollere Gazastriben og skabe et "Mellemøstens Riviera", sagde Trump efter et møde med premierminister Netanyahu.

Donald Trump er Israels "bedste ven nogensinde", mener premierminister Benjamin Netanyahu. Store dele af verden vågnende onsdag morgen op til endnu en kontroversiel udmelding fra USA’s præsident, Donald Trump. USA vil eje og kontrollere Gazastriben og skabe et "Mellemøstens Riviera" med tusindvis af boliger og jobs, sagde Trump natten til onsdag på et fælles pressemøde med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Her gentog Trump samtidig sit forslag om, at palæstinenserne på Gazastriben skal flyttes til nabolande som Egypten og Jordan. Noget begge lande har afvist. Det er noget af det mest virkelighedsfjerne, jeg nogensinde har hørt Jacob Kaarsbo, tidligere chef for Mellemøstanalyse i Forsvarets Efterretningstjeneste kalder Trumps forslag om at overtage Gazastriben en ”katastrofal idé”. Det er det mest vanvittige, jeg nogensinde har hørt med mine 25 års erfaring i Mellemøsten. Hvis han gør alvor af det, vil det få helt vilde konsekvenser. Det her kommer den arabiske verden ikke til at acceptere, og det vil føre til mere krig og terror, siger Jacob Kaarsbo til TV 2. - Med Trumps plan får alle Israels fjender ret i, at der ikke bliver skabt en palæstinensisk stat, og det er præcis det, der giver dem næring. Jacob Kaarsbo frygter, at Trumps plan vil antænde en krudttønde i Mellemøsten, hvis det når videre end tegnebrættet. - Så går vi desværre en meget urolig tid i møde. Det er ikke blot de ekstremistiske terrorbevægelser, men i særdeleshed også Iran, der lever af den her konflikt mellem Israel og palæstinenserne. Dybest set vil jeg tro, de er rigtig glade for Trumps udmelding, siger Jacob Kaarsbo. Citat fra TV 2.. https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-02-05-det-mest-vanvittige-jeg-nogensinde-har-hoert-siger-ekspert-om-trumps-gaza-plan

Donald Trumps fejlslagne logik om told på europæiske biler..

 

Donald Trumps trussel om at pålægge told på europæiske biler bygger på en fejlagtig forståelse af markedet og vil i sidste ende skade amerikansk industri. Hans påstand om, at Europa bevidst holder amerikanske biler ude, ignorerer den egentlige årsag: Europæerne efterspørger simpelthen ikke amerikanske biler, fordi de er for store, for dyre og af for ringe kvalitet.

 

Manglende konkurrenceevne, ikke handelsbarrierer

 

Eksperter påpeger, at amerikanske bilproducenter som GM, Ford og Stellantis selv har trukket sig ud af Europa, da deres modeller ikke passer til europæiske forbrugeres præferencer. Trump overser, at det ikke er handelsbarrierer, men manglende konkurrenceevne, der er problemet. Selv Tesla, den eneste amerikanske succes i Europa, oplever begrænset efterspørgsel på sine dyreste modeller.

 

Foruden bilindustrien vil Trumps protektionistiske tilgang skade andre industrier. Hans politik om sort energi går imod en stigende folkelig opbakning til klimaindsatser, og hans forsøg på at blokere vind- og solenergi vil yderligere isolere USA økonomisk. Trumps toldpolitik risikerer at koste arbejdspladser og svække USA’s konkurrenceevne globalt, mens Europa og Asien fortsætter med at dominere fremtidens marked for både biler og grøn energi.

 

Danskerne orker ikke amerikanske biler – og eksperterne forstår det godt

 

Donald Trump beskylder Europa for at holde amerikanske biler ude af markedet, mens europæiske bilmodeller frit eksporteres til USA. Problemet er dog mere komplekst end toldsatser og politik: Amerikanske bilmærker falder simpelthen ikke i europæernes smag, lyder det fra flere eksperter.

 

Trump glemmer, at de amerikanske bilproducenter har sovet i timen og leverer noget skrammel. EU har været mere på tæerne og producerer biler, der er brugervenlige og efterspurgte. Dog har EU også tabt terræn – ikke til USA, men til Kina, Japan og Sydkorea.

 

Amerikansk bilindustri fejler i Europa

 

Donald Trump satser på, at den amerikanske bilindustri skal blive stærkere. I sin retorik beskylder han europæiske bilproducenter som Mercedes-Benz, BMW og Volkswagen for at oversvømme det amerikanske marked, mens Europa angiveligt afviser amerikanske biler. Men virkeligheden er, at europæerne ignorerer amerikanske biler, fordi de ikke passer til forbrugernes behov.

 

I en nylig tale gentog Trump en anekdote fra sin første præsidentperiode, hvor han spurgte Angela Merkel, hvor mange Chevrolet-biler der var i Berlin. Da Merkel svarede, at der stort set ikke var nogen, drog Trump den fejlagtige konklusion, at Europa bevidst holder amerikanske biler ude.

 

Men sandheden er, at amerikanske biler ikke efterspørges i Europa – og slet ikke i Danmark.

 

Amerikanske biler fejler på det europæiske marked

 

Ifølge Mikkel Thomsager, chefredaktør hos Bil Magasinet, er der tre hovedårsager til, at europæerne ikke køber amerikanske biler: De er for store, for dyre og for dårlige. Salgstallene i Danmark understøtter dette. I 2024 blev der kun solgt:

 

17 eksemplarer af Ford Mustang

 

4 eksemplarer af Jeep Wrangler

 

19 eksemplarer af Tesla Model S

 

13 eksemplarer af Tesla Model X

 

Andre amerikanske bilmærker som Cadillac, Chrysler, Dodge og Lincoln glimrer helt ved deres fravær. Faktisk har General Motors allerede i 2013 trukket Chevrolet helt ud af Europa efter gentagne fejlslagne forsøg på at konkurrere med europæiske mærker.

 

Den amerikanske bilkultur passer ikke til Europa

 

Ifølge brancheanalytiker René Tønder producerer amerikanske bilproducenter primært store pickup trucks og SUV’er, som ikke appellerer til europæiske forbrugere. Amerikanske biler er ofte for store, for brændstofslugende og designet til et marked uden afgifter og med lav moms. Europæiske forbrugere vægter brændstoføkonomi, kvalitet og kompakte bilmodeller – noget amerikanske bilproducenter konsekvent har ignoreret.

 

Tesla er den eneste amerikanske succes i Europa, men endda med begrænset efterspørgsel på de dyrere modeller. Dette viser, at amerikanske biler godt kan få fodfæste i Europa – men kun hvis de tilpasses markedets behov.

 

Utallige forsøg, få succeser

 

Gennem årene har flere amerikanske bilmærker forsøgt at erobre det europæiske marked med skiftende held:

 

Mest succesrige model: Chrysler Voyager, som blev en familiefavorit i 1990’erne.

 

Fiaskoer: Chrysler Neon (dårlig kvalitet), Cadillac BLS (baseret på en Saab-platform), Dodge Caliber (skuffende kvalitet).

 

Pickupper på gule plader: Dodge Ram (726 stk.), Ford F-150 (470 stk.) og Chevrolet Silverado (201 stk.) er populære i Danmark, men primært som arbejdes biler.

 

Sportsvogne: Ford Mustang og Chevrolet Corvette er de mest udbredte amerikanerbiler i Danmark, men købes mest af entusiaster.

 

Ifølge Mikkel Thomsager kan man ikke bare overføre den amerikanske bilkultur til Europa. Infrastruktur, økonomi og forbrugernes behov er vidt forskellige. Den nye Ford Bronco er eksempelvis en bil, der er elsket i USA, men i Danmark er den for stor, for dyr og svær at sælge.

 

Handelskrig vil skade USA mere end Europa

 

Trumps forsøg på at beskylde Europa for at "snyde" USA ignorerer de fundamentale problemer i amerikansk industri. Told på europæiske biler vil ikke gøre amerikanske biler mere konkurrencedygtige – det vil blot gøre det dyrere for amerikanske forbrugere at købe biler. Samtidig vil en handelskrig ramme amerikansk industri hårdt, herunder stålindustrien og den allerede pressede bilsektor.

 

Trumps politik om sort energi er endnu et eksempel på hans kortsigtede tænkning. Mens han forsøger at blokere vind- og solenergi, er den folkelige opbakning til klimavenlige løsninger stigende. Europa og Asien investerer massivt i grøn teknologi, mens USA risikerer at sakke bagud.

 

Konklusion

 

Trumps trussel om told på europæiske biler er baseret på en fejlagtig forståelse af markedet. Amerikanske bilmærker har aldrig for alvor haft succes i Europa, fordi deres biler ikke matcher forbrugernes behov. Told vil ikke ændre dette, men kun skade amerikansk industri yderligere.

 

USA kan ikke vinde fremtiden ved at se bagud. Hvis amerikansk industri skal overleve, må den tilpasse sig den globale økonomi – ikke bekæmpe den.

 

 

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre