5. oktober 2021
Intervare overtræder ikke arbejdsklausulen,
men forslår en konstruktiv løsning på uenigheden
Kære medlem af
Borgerrepræsentationen
Vi vil gerne
bidrage med at oplyse punktet, og derfor tillader vi os at sende fakta samt
vores orientering om sagen.
Sagens hovedpunkter
·
Intervare overtræder ikke arbejdsklausulen
a. Intervare gør brug af transportvirksomheder, hvor ejeren typisk selv
kører varevognen. Arbejdsklausulen omfatter udelukkende
medarbejderne/afløserne, der rent faktisk er ansat i de enkelte
transportvirksomheder – ejeren af en
transportvirksomhed er dermed ikke omfattet af arbejdsklausulen. Juridisk har Københavns Kommune,
herunder CSR- enheden, dermed ikke juridisk hjemmel til at påberåbe sig en
overtrædelse af arbejdsklausulen i forhold til ejerne af
transportvirksomhederne, og en sådan sag er heller ikke tidligere set i
Danmark. Der er således ikke juridisk grundlag for at gøre gældende, at
ejerne af de enkelte transportvirksomheder er at betragte som lønmodtagere, og
vi har sendt en lang række eksempler fra retspraksis, som understøtter vores
synspunkter, til Københavns Kommunes CSR-enhed uden at dette har givet
anledning til bemærkninger fra CSR-enheden.
b. Jf. nedenstående indstilling for 15 dage siden, mener Københavns
Kommunes CSR-enhed ikke længere at den nuværende arbejdsklausul dækker ejerne
af transportvirksomheder, hvorfor det foreslås at arbejdsklausulen skal ændres
i forbindelse med det kommende udbud af indkøbsordningen i oktober/november
2021. Denne melding er helt ny og i direkte modstrid med det standpunkt som
Københavns Kommunes CSR-enhed ellers har holdt fast i overfor Intervare siden
maj måned:
i.
Som det fremgår af indstillingen til møde i Sundheds- og
Omsorgsudvalget den 20. september og Socialudvalget den 22. september 2021, er
der juridiske problemstillinger knyttet til CSR-bestemmelserne. Københavns
Kommunes Økonomiforvaltning arbejder sammen med kommunens advokat på at
præcisere CSR-bestemmelserne i kommunens kontraktparadigmer. I forhold til
udbuddet af indkøbsordning forventes det, at
Økonomiforvaltningen enten vil komme med en præcisering, der gør, at
solovognmænd er omfattet af CSR-bestemmelserne [vores fremhævelse og understregning], eller at muligheden for at anvende underleverandører til transport
begrænses i udbuddet.
c. En lang række kommuner, hvoraf flere har været bistået af uvildige
revisionsfirmaer, har allerede afsluttet deres omfattende kontrolundersøgelser
af Intervare med den konklusion, at Intervare til fulde opfylder deres
arbejdsklausuler, som er direkte sammenlignelige med arbejdsklausulen i
Københavns Kommune.
d. Intervares forretningsmodel er udelukkende begrundet i drifts- og
forretningsmæssige forhold, herunder at sikre de visiterede borgere en god service.
·
Intervare sikrer en højere
afregning end gældende overenskomster foreskriver
a. De seks selvstændige transportvirksomheder har en god indtægt ved at
løse opgaven for Intervare i Københavns Kommune. I den af CSR-enhedens valgte
kontrolperiode på 3 måneder fra januar til marts 2021 omsatte de seks
selvstændige transportvirksomheder i gennemsnit hver for ca. 55.000* kr. ekskl.
moms om måneden ved et gennemsnitligt timeforbrug på ca. 45 timer om ugen.
Efter deres månedlige omkostninger til bil, brændstof, forsikringer mm. på ca.
10.000 kr. ekskl. moms, havde de hver dermed et gennemsnitligt månedligt
overskud på ca. 45.000 kr. ekskl. moms. Denne fortjeneste er højere end, hvis
de enkelte ejere havde været ansat som chauffører og aflønnet efter
overenskomster fra 3F.
Nedenstående tabel viser hvad en ansat chauffør ville tjene om
måneden ved en arbejdsuge på 45 timer i samme tidsrum som ejerne af de
selvstændige transportvirksomheder har arbejdet i kontrolperioden.
Lønberegningen er foretaget ud fra 3F Budoverenskomsten, 3F
Industriens overenskomst og 3F Transportoverenskomsten, hvor sidstnævnte er den
der benyttes til lastbilchauffører.
Gennemsnitligt overskud pr. måned
pr. virksomhed fra januar til marts |
Løn til en chauffør der er ansat
jf. 3F Budoverenskomsten §4 med
samme timeforbrug som transportvirksomhederne |
Løn til en chauffør der er ansat
jf. 3F Industriens overenskomst med
samme timeforbrug som transportvirksomhederne |
Løn til en chauffør der er ansat
jf. 3F Transportoverenskomsten med
samme timeforbrug som transportvirksomhederne |
45.000,00 |
32.100,00 |
34.600,00 |
42.600,00 |
b. Under COVID-19 krisen var Intervare nødt til at bede de enkelte
transportvirksomheder om at hente deres daglige rute tidligere om morgenen end
det var tilfældet før Corona, hvilket øgede deres gennemsnitlige timeforbrug
pr. uge til ca. 45 timer for at udføre opgaven for Intervare. Dette er rullet
tilbage, således at det gennemsnitlige timeforbrug pr. uge igen er nede på ca.
42,5 timer. Tidsestimatet er baseret på, hvornår transportvirksomhederne
ankommer til Intervares varehus om morgenen for at hente dagens rute, kørsel
til første kunde, kørsel af selve ruten, administration mm.
Baggrund om Intervares forretningsmodel
Intervare har
gennem 20 år haft og har fortsat et godt og tillidsfuldt samarbejde med en
række af landets kommuner, herunder Københavns Kommune. I alle disse år har
Intervare været en af de mest loyale og professionelle leverandører til
Københavns Kommune. Medarbejdere i hjemmeplejen, visitationen og
administrationen værdsætter samarbejdet og vores høje serviceniveau.
Intervare har
specialiseret sig i at kontakte de ældre og udsatte borgere hver uge mht. at
indhente deres ugentlige varebestilling. Vi
har i den forbindelse udviklet særlige IT-systemer, varekataloger og tilbudsaviser,
hvor både varerne og billederne af varerne er skræddersyet til ældre og udsatte
borgere. Derefter har vi specialiseret os i at pakke varerne i vores
eget varehus, så vi bl.a. sikrer super friske varer.
I alle årene har
leveringen af varerne til de ældre og udsatte borgere været udliciteret til
selvstændige transportvirksomheder. Dette har vi – som også nævnt ovenfor - gjort af drifts- og forretningsmæssige
hensyn, og ikke –
sådan som det har været forsøgt fordrejet i medierne -
for at undgå diverse lønmodtagerforpligtelser. Tilsvarende model benyttes af
flere andre leverandører til København Kommune som f.eks. Københavns
Madservice, der benytter underleverandøren Multi Trans, som lige har vundet et
nyt 4-årigt udbud. Baggrunden for at benytte selvstændige transportvirksomheder
til denne opgave, hvor ejeren selv sidder bag rettet, er blandt andet, at det
sikrer et stort ejerskab for at opgaven løses på bedst mulig vis. Det giver
stor tryghed for de ældre og udsatte borgerne.
Intervares tilbud til Københavns
Kommune
Vi har kun ét
ønske og det er, at Københavns Kommune kan føle sig trygge ved at arbejdsklausulerne
bliver overholdt. Uagtet, at ejerne af de selvstændige transportvirksomheder og
honoreringen af dem ikke er omfattet af arbejdsklausulen, har vi på et møde med
CSR-enheden d. 17. september 2021 tilbudt Københavns Kommune at ændre på distributionsmodellen,
så vi overgår til større selvstændige transportvirksomheder med flere ansatte
chauffører, som udfører arbejdet. Da det hermed vil være ansatte chauffører,
der udfører distributionen, vil de være omfattet af Københavns Kommunes
arbejdsklausul. Hvis Københavns Kommune på mødet i Borgerrepræsentationen d. 7.
oktober beslutter sig for at takke ja til dette tilbud, vil Intervare bestræbe
sig på at have distributionsmodellen fuldt implementeret inden udgangen af
november måned.
Vi har under 7 måneder
tilbage af den nuværende kontrakt. Vi anbefaler, at kontrakten løber perioden
ud. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at tage de ca. 2.300 visiterede borgere i
Københavns Kommune som gidsler i denne sag og skabe usikkerhed om, hvordan de
skal få leveret deres dagligvarer. Københavns Kommune kan så i det kommende
udbud vælge at ændre arbejdsklausulen, hvilket vi kan se, at CSR- enheden
anbefaler i en indstilling til møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 20.
september og Socialudvalget den 22. september 2021.
Vi håber at I –
i forbindelse med dette arbejde - vil tage højde for,
hvorledes det vil påvirke små selvstændige virksomheders mulighed for at udføre
opgaver for Københavns Kommune – også andre steder end i
forbindelse med den opgave som Intervare i dag løser.
En juridisk holdbar løsning
Vi mener ikke,
at der hverken er fakta eller juridisk grundlag for at sanktionere Intervare.
En opfattelse, som de forskellige juridiske eksperter, som vi har haft til at
se på sagen, bekræfter overfor os. Vi undrer os derfor over den juridisk
skråsikre vurdering, som vi er blevet mødt med hos kommunens embedsfolk, og det
er vores eksperters vurdering, at Københavns Kommune ikke har ret i sine
juridiske standpunkter.
Derfor vil vi
opfordre Københavns Kommune til at deltage i nedenstående proces, mens vi
fortsætter samarbejdet de sidste knap 7 måneder af kontrakten med den ændrede
distributionsmodel med chauffører, som er ansat i de enkelte
transportvirksomheder:
Step 1
·
Parterne beder en mediator**
facilitere en dialog, der kan lede til en fælles mindelig løsning, så en dyr og
tidskrævende retssag undgås
Step 2
·
Hvis der ikke kan findes en
fælles mindelig løsning i step 1, så kan vi få vores uenighed afgjort ved
domstolene
Vi håber, at du
som medlem af Borgerrepræsentationen med denne information nu har fået et mere
nuanceret billede af situationen, og vi vil meget gerne mødes med dig og uddybe
yderligere inden mødet på torsdag.
Kontakt gerne
Jacob Winther på telefon 28559000 eller Soffy Monies på mail sfo@nemlig.com, hvis du vil i kontakt med mig.
Med venlig hilsen
Stefan Plenge Adm. Direktør Intervare.