Enhedslisten: Bankerne er gået fuldkommen amok i grådighed
og lovløshed. Det er på tide med en National Offentlig Bank
Ti år efter krisen udgør finanssektoren stadig en latent
trussel mod samfundet. Der er brug for gennemgribende forandringer, som kan
beskytte samfundet mod fremtidige kriser og beskytte borgerne mod den
grådighed, der præger branchen i dag.
Der er altid brug for at reflekterer
over hændelser, men man kan ikke styre en bil ved at se i bakspejlet.
Dette efterår er det ti år siden, at finansgiganten Lehman
Brothers krakkede. Det blev gnisten, der fængede an i en finanssektor, som
efter årtiers risiko-opbygning var brandfarlig som en tørkeramt svensk
fyrreskov.
Krakket satte gang i en verdensomspændende økonomisk krise,
som vi stadig lever med konsekvenserne af. Millioner af mennesker verden over
mistede deres arbejde.
Hundredtusinder blev boligløse. Hvor
henne da ikke i Danmark”
Over alt steg gælden, uligheden voksede, og der blev skåret
hårdt ned på pensioner, lønninger og velfærd. De eneste, der slap helskindet,
var brandstifterne selv.
Rent vrøvl i Danmark er stigningen i
brøker”
Danmark blev også ramt hårdt. 200.000 job blev tabt, og vi
gik glip af milliarder og atter milliarder i velstand. Store danske banker
havde i den grad taget del i kreditfesten.
Læs Rangvid rapporten det er stærkt
over drevet.
Et overophedet og oppustet boligmarked bidrog til at gøre
krisen betydeligt dybere her end hos vores nærmeste nabolande. Og som i mange
andre lande måtte staten træde til og redde bankerne fra kollaps med enorme
bankpakker finansieret af skatteyderne.
En gæld vi stadig betaler af på.
Efter en så omfattende krise skulle man tro, at der var
blevet gennemført behørige reformer af finanssektoren. Reformer, der kunne
inddæmme storbankernes voksende økonomiske magt, begrænse hensynsløs profit
jagt samt beskytte samfundet mod nye kriser.
Det er desværre langt fra tilfældet.
Påstande uden skyggen af bevis.
Kapitalkravene er da blevet strammet, og Finanstilsynets
overvågning skærpet. Det er for så vidt gode tiltag, bare håbløst
utilstrækkelige, idet de slet ikke tager fat om det grundlæggende problem: At
vi har finanskoncerner, der er blevet så store, at de ikke kan kollapse, uden
at samfundsøkonomien falder med ned. Danmark er faktisk et af de lande i
Europa, der er mest udsatte over for finanssektoren.
Alene Danske Banks samlede forretnings-omfang svarer til
omkring 150 pct. af det danske BNP. En uhørt høj andel sammenlignet med vores
nabolande.
Man kunne måske også have forventet, at finanssektoren efter
at være blevet reddet af skatteyderne ville udvise en smule samfundssind.
Enhedslisten dømmer en hel branche
på grund af enkelte fejltrin, der er ikke belæg for at en finansbranche der har
ca. 50.000 ansatte alle er skyldige, det er hån mod de mange flittige
medarbejdere.
Skiftende regeringer har valgt at acceptere eksistensen af
disse finansgiganter, der har fået betegnelsen »systemisk vigtige finansielle
institutter«. Titlen er en direkte anerkendelse af, at de er too big to fail,
og at staten igen står parat til at redde dem, hvis de på ny kommer i uføre. En
sådan statsgaranti er dybt problematisk, idet den ansporer bankerne til mere
risikobetonede dispositioner. Hvis det går galt, kommer Far Stat jo og rydder
op.
Det danske samfund kan ikke fungere
uden store effektive banker, der er skrækeksempler fra lande der styres med
plan økonomi.
At de hidtidige tiltag kommer til kort, ser vi atter
håndfaste tegn på. Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, advarede i september
om, at en række store banker har »lagt sig i samme spor som sidst« og udtrykte
bekymring for en »overdreven udlåns-vækst«. Og vi ser igen et voksende marked
for stadig mere fantasifulde finansprodukter samt såkaldte alternative
investeringer.
Man kunne måske også have forventet, at finanssektoren –
efter at være blevet reddet af skatteyderne – ville udvise en smule
samfundssind. I stedet har vi set, hvordan bankerne og realkreditinstitutterne
igen og igen har kvitteret med øgede gebyrer og bidrags satser.
Den seneste tid har vi været vidne til, at Danmarks største
bank, Danske Bank, er involveret i noget, der ligner århundredets største
hvid vaskning skandale. Samtidigt er en række andre storbanker afsløret i at
bidrage til en udbytteskandale, hvor Danmark og andre europæiske lande er
blevet frarøvet milliarder af skattekroner.
Det er meget uheldigt at Danske
Banks ledelse har sovet i timen imens at deres estiske filial har været styret
af kriminelle elementer.
(men topledelsen og
bestyrelsesformanden er nu væk,samt myndighederne er naturligvis igang med en undersøgelse om der er forgået noget strafbart)
De problemer, vi har med finanssektoren i dag, kom ikke af
sig selv
Ti år efter finanskrisen står vi med andre ord ikke langt
fra, hvor vi stod i nullerne. Med en finanssektor kendetegnet af u ansvarlighed
og grådighed. En finanssektor, som udgør en latent trussel mod den finansielle
og økonomiske stabilitet.
De problemer, vi har med finanssektoren i dag, kom ikke af
sig selv. De er et resultat af politiske beslutninger taget af skiftende
regeringer – røde som blå. Ny liberalismens indtog i 80’erne ændrede opfattelsen
af finanssektoren. Nu skulle staten blande sig mindre, og markedet operere
frit. Det ledte til en global de-regulerings-dagsorden, der gav finanssektoren
friere tøjler.
Bagklogskabens klare lys vil altid
være det skarpeste.
Den skarpe opdeling mellem bank, pension, realkredit,
forsikring og investerings-virksomhed blev ophævet. En privatiserings- og
fusions-bølge ledte derefter helt forventeligt til etableringen af de store
finansielle superkoncerner, som vi kender i dag. Resultatet er en markant
koncentration af ejerskab i den finansielle sektor, hvor nogle få banker har
sat sig på store dele af et stadigt mere monopollignende kreditmarked.
Her er et point, måske kan en
opdeling forbedre konkurrencen.-o:)
Fra at være traditionelle banker med fokus på at understøtte
realøkonomien, er finanssektorens aktiviteter blevet mere og mere komplekse og
risikofyldte.
Sindrige finansprodukter – såsom derivater, aktieudlån og
tvivlsomme værdipapirer– fylder stadig mere, og investerings-bankernes
spekulative aktiviteter er filtret grundigt ind i den almindelige
kundeforretning. Samtidig er bankernes udlåns-masse vokset vildt i forhold til
egenkapitalen. Med andre ord er risikoopbygningen i finanssektoren vokset
markant.
Her kan der være områder man bør
kigge på,men mig bekendt er der stillet øgede krav til konsolidering.
