Socialisterne tror i modsætning til liberalistrene ikke på, at vi får et retfærdigt samfund, hvis blot vi alle forfølger vores egne interesser.

Socialisterne tror i modsætning til liberalistrene ikke på, at vi får et retfærdigt samfund, hvis blot vi alle forfølger vores egne interesser.

For at opnå størst mulig økonomisk lighed i samfundet vil socialisterne ophæve den private ejendomsret, så al ejendom bliver fælleseje. Værdierne i samfundet bliver skabt af arbejdere og ejere af virksomheder i fællesskab. Derfor skal alle have en lige andel af det, der kommer ud af produktionen.

Socialister har altid været uenige om, hvorvidt vejen til et socialistisk samfund med fælleseje til produktionsmidlerne skal ske ved revolution eller gennem gradvise reformer.

Liberalisme: Frihed fra staten

Nøgleordet for liberalistrene er frihed. Hvert enkelt menneske skal have lov til at udfolde sig mest muligt, så længe dets handlinger ikke skader andre mennesker.

Liberalistrene mener, at vi grundlæggende er egoister. Men det er der ikke noget galt i, siger de. For hvis vi får lov til at forfølge vores egeninteresse på det økonomiske område, så skaber vi værdier til gavn for hele samfundet.

Staten skal derfor sikre individets frihedsrettigheder og den private ejendomsret til produktions midler som jord og maskiner. Hvis den private ejendomsret ikke var der, ville den enkeltes arbejde for sin egen sag være nytteløs.

I dag anerkender de fleste liberalister, at staten skal sørge for et minimum af økonomisk sikkerhed. Den liberalisme, som vi kender i dag, bliver derfor kaldt social liberalisme.

Social liberalisme, er moderne liberalisme, som  er en politisk ideologi, som betoner individuelle rettigheder såvel som lige muligheder for alle landets borgere.

Socialliberale støtter en blandingsøkonomi bestående af hovedsageligt private virksomheder og stats støttede tjenesteydelser, enten garanterede eller regulerede.

Selv om socialliberale, i lighed med andre liberale, tror på princippet om individuel frihed, forventer de samtidig også, at statsmagten yder et lands borgere visse former for mindste ydelser indenfor sundhed, undervisning, velfærd og arbejdsløsheds sikring. Disse ydelser finansieres ved hjælp af beskatning og har til formål at sikre alle borgere lige økonomiske muligheder.

I økonomiske spørgsmål accepterer socialliberale en statslig indblanding og går således ind for f.eks. monopol- og konkurrencelovgivning. Ligeledes opfattes stor økonomisk ulighed borgerne imellem som en trussel mod friheden i samfundet.

Staten skal garantere grundlæggende rettigheder som fri uddannelse, socialhjælp og gratis lægebehandling.

Det betyder, at staten må omfordele goderne i samfundet. De borgere, der tjener mest, skal også betale mest i skat.

I dag betaler 20 % af skatteyderne 50 % af indkomstskatterne.