Tag fra dem der yder og giv til dem der nyder" er Pelle Dragsteds mantra.
Pelle Dragsted:
”Nødvendighedens dogmer er tilbage og Corydon kan næsten ikke skjule sin skadefryd”
Den nye centrum-højre-regering betyder forringelser for folk, som de er flest.
Og socialdemokraternes blå hamskifte risikerer helt at dræbe troen på,
At der findes politiske alternativer til konkurrencestatens brutale ulighedspolitik.
Som sædvanlig fremturer Pelle Dragsted med den socialistiske taber ideologi,
selv om alle forsøg på at gennemføre den, er endt med fattigdom og elendighed.
Pelle Dragsteds grundholdning til økonomisk politik handler især om, at gøre samfundsøkonomien mere demokratisk indrettet.
(læs socialistisk)
Tag fra dem der yder og giv til dem der nyder" er Pelle Dragsteds mantra,
Pelle Dragsted mener ikke, at det kan være rigtigt, at verdens rigdomme i højere og højere grad samles på færre og færre menneskers hænder.
Da det for ham er ”nøglen til at sikre en tryg fremtid for den brede befolkning ligger”
Pelle Dragsted går ind for socialisme og Hugo Chaves var en af hans store forbilleder.
Hugo Chávez’startede med at dele alle Venezuelas penge ud til de fattige med det resultat at der var ikke penge til infrastruktur og til investeringer i arbejdspladser med mere.
Hugo Chávez’ revolution er en humanitær katastrofe uden sidestykke i Latinamerika
90 procent af indbyggerne er fattige i det land, der engang hørte til Latinamerikas rigeste. For venezuelanerne blev frugterne af ’det 21. århundredes socialisme’ forarmelse, sult, hyrperinflation og masse udvandring – og en humanitær humanitære krise, der er uden sidestykke i moderne latinamerikansk historie
De offentlige toiletter i Caracas Internationale Lufthavn flyder over af urin.
Til gengæld er vandhanerne ved håndvasken knastørre.
I afgangshallen forbereder flokke af grædende passagerer sig på den forestående eksiltilværelse.
Hvornår de igen kan vende hjem, aner ingen af dem.
Til gengæld er vandhanerne ved håndvasken knastørre.
I afgangshallen forbereder flokke af grædende passagerer sig på den forestående eksiltilværelse.
Hvornår de igen kan vende hjem, aner ingen af dem.
Dette bør være en lærestreg for alle de socialistiske drømmere.
Lige nu er tallet oppe på 5 millioner personer der er flygtet fra Venezuela..
Chávez gjorde sig første gang politisk bemærket, da han i 1992 stod i spidsen for et militærkup mod den siddende regering. Kuppet mislykkedes, og han blev idømt en fængselsstraf for aktionen. Efter at have afsonet to år af sin straf, blev han benådet af den daværende præsident, Rafael Caldera.
Efter løsladelsen fortsatte han i politik og præsenterede partiet Movimiento Quinta República (da. Bevægelsen for den Femte Republik). Chávez er kritiker af nyliberalisme og erklæret socialist. Indenfor den socialistiske bevægelse har han bl.a. identificeret sig med den russiske revolutionsleder Trotskij, der var ledende i oppositionen til Stalin[3].
I december 1998 vandt han præsidentvalget med 56% af stemmerne ved bl.a. at love nationaliseringer, øget beskatning af landets rigeste og udenlandske selskaber, gratis sundhedshjælp, bedre hospitaler og skoler, hvilket sikrede ham meget stor popularitet blandt de mange fattige arbejdere og bønder.
Kort efter sin tiltræden i 1999 fik Chávez gennemført en ny forfatning, der stærkt øgede præsidentens magt på bekostning af parlamentets. F.eks. blev præsidentens regeringsperiode forlænget fra fra fem til seks år og det hidtidige tokammersystem blev erstattet med et langt svagere etkammersystem. Der blev også indført mulighed for, at befolkningen ved underskriftsindsamlinger kunne kræve folkeafstemning om, hvorvidt valgte repræsentanter (præsidenten, parlamentet, lokalråd ol.) skulle træde tilbage inden udløb af deres valgperiode.
Ved valget i 2000 opnåede Chavez genvalg med 60% af de afgivne stemmer og fortsatte sit fokus på landets fattige arbejderklasse. Denne politik førte til stigende utilfredshed og modvilje i middel- og overklassen og førte i 2002 til et mislykket kup fra militærets side.
Chávez opnåede genvalg i 2006 med 63% af stemmerne. Landets opposition udtalte skarp kritik af resultatet og kaldte det for "udemokratisk". Resultatet blev anerkendt af Carter Center, mens EU havde nægtet at sende valgobservatører, da man mente, at der var lagt for mange hindringer ind for deres arbejde ved valget.
Den 15. august 2007 bekendtgjorde Chávez, at han atter engang ønskede at ændre forfatningen, bl.a. skulle bestemmelsen om et maksimum på to valgperioder for præsidentembedet fjernes, ligesom Chavez ønskede yderligere magt til at ekspropriere og nationalisere. Da afstemningen blev afholdt i december måned, blev resultatet i en tæt afstemning et nej til Chaves' forslag. Han genfremsatte et revideret forslag året efter, der skulle fjerne begrænsningen på maksimalt to valgperioder. En ny afstemning blev afholdt i februar 2009, hvor 54% stemte ja til ændringen.
Under valget lød der beskyldninger om, at de statskontrollerede medier blev misbrugt af præsidenten under sin kampagne. Tilsvarende udtrykte bl.a. EU bekymring om, at landet nu var ved at udvikle sig til et reelt diktatur. En af Chavez's tidligere nære samarbejdspartnere og nuværende oppositionsleder, Raúl Baduel, beskyldte også Chavez for at have opkastet sig til tyran, og i februar 2010 vedtog EU-parlamentet en resolution, hvori man udtrykte bekymring over den autoritære udvikling af Chavez's styre (UPI.com, 12/2 2010 "European Parliament OKs resolutions).
I december 2010 vedtog parlamentet, hvor PSUV, det parti som Chávez er medlem af, og som har flertal , et dekret der giver præsidenten mulighed for at lovgive uden parlamentarisk høring først, inden for specifikke områder defineret af loven og forfatningen, i 1½ år frem. En af begrundelserne for dekretloven var nødvendigheden af hurtige handlinger for at sikre ofrene for voldsomme oversvømmelser. Et sådant dekret kan trækkes tilbage eller revideres af parlamentet, eller 5% af vælgerne kan ved underskriftindsamling bede om en folkeafstemning om dekretet og enkelte love skal først godkendes af højesteretten.[4]
Ved præsidentvalget den 7. Oktober 2012 blev Chávez genvalgt. Med en valgdeltagelse på 81 % fik han 54 % af de afgivne stemmer. Det lykkede hans udfordrer Henrique Capriles Radonski før valget, ved at samle den splittede borgerlige og højre opposition, at opnå 45 % af stemmerne. Dermed fik Chávez 1,2 millioner stemmer mere end sin konkurrent og kunne dermed regere videre indtil til hans død.
