Jeg havde ikke regnet med at skrive mere om Pia Olsen Dyhr.
Men Margrete Aukens forsvar af genansættelsen af Thomas Nystrøm er så dumt og tone-døvt, at det må påpeges.
Dette handler ikke om MeToo – det handler om inkompetence, manglende empati og magtfuldkommenhed i SF-toppen.
Auken kalder det »ikke en pædofili-sag« og siger, hun selv ville have ansat ham igen.
Det er et nyt lavpunkt.
Her er de 8 nøglepunkter, der klæder hykleriet af:
Aukens minimering:
»Det er jo ikke en pædofili-sag, hvor han bliver ansat i en børnehave.«
At nedtone en seksuel krænkelse (hånd i trusser og berøring af skamlæber) på denne måde er både tone-døvt og fornærmende over for offeret.
Personlig erfaring som forsvar:
Auken har selv haft Nystrøm som rådgiver flere gange og roser hans faglighed.
Hun »forstår fuldkommen Pia« og ville »med glæde« have gjort det samme. Personlig interesse frem for principper.
Offeret ignoreret:
Lotte Kofoed har beskrevet krænkelsen konkret og føler sig svigtet. Auken håber, hun »ville tage det med en anderledes ro«.
Total mangel på empati for det menneskelige traume.
Pias oprindelige fejl står tilbage:
Selvom Nystrøm trak sig, ændrer det ikke, at Pia Olsen Dyhr kæmpede voldsomt for at ansætte ham – stik imod sin egen 2020-linje om »vidtgående konsekvens« og kulturændring.
Magtfuldkommenhed:
Som gammel SF-profil med 50 års medlemskab burde Auken vide bedre. I stedet overraskes hun over den »larmende reaktion« – præcis fordi hun lever i en boble, hvor partiets egne regler ikke gælder.
HR-virkeligheden:
Professionelle arbejdsgivere fraråder næsten altid genansættelse af krænkere pga. risiko for nyt traume, nedbrudt tillid og juridiske konsekvenser.
SF-toppen ignorerer det.
Hykleriets kerne:
SF prædiker ligestilling og nultolerance. Når det rammer internt, bliver det pludselig »ny chance« og »dygtig mand«. Auken og Pia viser, at reglerne kun gælder for andre.
Skade for partiet:
Nystrøm trak sig for at skåne familie og parti.
Havde Pia indrømmet fejlen fra start, havde hun stået bedre.
Nu står både hun og Auken som eksempler på tonedøv magtarrogance.
Denne sag handler om ledere, der har mistet jordforbindelsen.
De forstår ikke, hvorfor almindelige mennesker og partifæller reagerer.
Fejlen kan ikke vaskes væk – den afslører en kultur, hvor magten vejer tungere end retfærdighed og empati.
(1437 tegn med mellemrum)
Mvh Leif Tullberg
