Men lige nu har folketinget vedtaget en ny lov der skal
reducerer Co 2 udledningen med 70 % I 2030 uden at vide hvordan det skal lykkes,
Der findes ingen tilgængelig teknologi for nærværende der
understøtter dette mål.
Samtidig har man ingen sikker vurdering af hvad det koster for vores samfund, bortset fra det bliver dyrt .
Samtidig har man ingen sikker vurdering af hvad det koster for vores samfund, bortset fra det bliver dyrt .
Herudover er det
matematisk bevist, at hvis Danmark gennemføre loven med de 70 % vil det
kun forbedre klimaeffekten med en 10.000 del på verdens plan.
Måske kunne de mange ukendte
milliarder bruges bedre, i stedet for at løbe efter en verdens Lemming effekt..
Selv om ungdommen
støtter dette mål..
De 5 største stormfloder i Vadehavet
Følgende målinger er fra Ribe. Vandstanden er normalt lidt
lavere mod nord og lidt højere mod syd.
1. I 1634 rejste havet sig til 6,01 meter over normalen. I
Ribe Domkirke er det markeret i 170 cm's højde på muren inde i kirken. De
beskyttende diger blev gennembrudt af havet, og formentlig blev 10-15.000
mennesker dræbt af stormfloden - de fleste på øen Strand, hvor havet delte øen
i Nordstrand og Pellworm, som siden 1864 har været en del af Tyskland. Havet
brød også igennem til Ho bugt, hvorved øen Langli opstod.
Katastrofen blev kaldt "Den 2. store
mandedrukning", og dermed er der selvfølgelig også en tidligere
katastrofe, som har dræbt masser af mennesker. "Den store
mandedrukning" skete i 1362, og overleveringer taler om op til 200.000
druknede, men historikere vurderer, at tallet er under 10.000 mennesker.
2. I december 1999 fik den kraftigste orkan nogensinde i
Danmark måleren i Ribe til at bryde sammen ved 5,12 m. Vandstanden var
sandsynligvis oppe på ca. 5,50 meter over normalen. Hvad der er mere
fantastisk: Vandstanden blev målt ved ebbe. Havde orkanen ramt ved højvande,
ville vandstanden være 1-1½ meter højere, og både have slået rekorden fra 1634
og være tæt på at kravle over de 7 meter høje diger ved Ribe. Flere diger ved
Rejsby og Ballum blev gennembrudt.
3. I 1825 måltes 5,33 meter over normalen, og kostede især
menneskeliv på øen Før (Föhr), i den nu tyske del af Vadehavet, hvor 74
druknede. Brud på diget ved Højer, og store skader på hele diget ned til
Rudbøl.
4. I 1981 måltes 5,01 meter over normalen. I Esbjerg Havn
blev der sat rekord med 4,33 meter. Havnen blev totalt oversvømmet, og der
skete skader for et tocifret millionbeløb. I Nordby er 1981 det højeste mærke
på Stormflodssøjlen på Langelinie, hvor vandet nåede op over halvanden meter.
5. I 1976 måltes 4,70 meter over normalen. Beboerne på
Tønder-marsken og Tønder blev evakueret. En 70 tons rejekutter blev løftet op
på kajen i Havneby på Rømø, mens 13 andre fiskekuttere strandede. En snes
digebrud, men ingen druknede. Det blev anledningen til bygningen af det næsten
8 meter høje og 12 km lange fremskudte dige ved Margrethe Kog.
Bjørn Lomborg,
direktør for Copenhagen Consensus Center og gæsteprofessor på Copenhagen
Business School
Min kronik 17.
november havde tre pointer:
1) Danmarks nye 70
pct. klimareduktion i 2030 vil koste mindst 842 mia. kr. over 30 år.
2) Fordelen kan estimeres ved at bruge et studie, der hen
over alle skadesmodeller og FNs fem hovedscenarier viser, at et ton CO₂
reduceret i 2030 medfører en skadesreduktion på 31 dollar. Det betyder, at
Danmarks bidrag gør tre øre godt for hver krone.
3) Danmarks reduktion vil ifølge FNs klimapanels vurdering
reducere den globale opvarmning med en titusindedels grad i 2100.
Peter Birch Sørensen, Peter Bjerregaard og Sebastian H.
Mernild (PPS) skrev 7. december en kronik som svar. Det var fagligt, men selvom
kronikken klart ønskede at være en modvægt, udfordrede den ikke hverken pointe
1) eller 3). Den hævdede, at 2) manglede at fokusere mere på ricisi som
eksempelvis fremhævet af økonomen Martin Weitzman. De havde tilsyneladende
overset, at Weitzman faktisk var inkluderet i estimaterne — endda to gange, som
jeg pointerede i mit svar 12. december og konkluderede, at når deres
modargumenter var så relativt svage, forstærkede dette blot mine tre pointer.
Det fik PPS til at skrive et nyt, mindre fagligt, mere
indigneret indlæg 16. december. Her hævder de bramfrit, at »Lomborg slynger
lemfældigt om sig med tal«, men på trods af over 700 ord, glemmer de
forbløffende nok at udfordre bare én af de tre pointer.
Politisk bekvemme
For 1) refererer de ingen estimater for omkostningen for
Danmarks 2030-mål. I stedet diskuterer de omkostningerne ved at gå fossil-frit
i 2050 og refererer, at Klimakommissionen i 2010 og Det økonomiske råd, DØR, i
2016 vurderede omkostningen til omkring 0,5 pct. af BNP.
Men husk, der er mange dårlige omkostningsestimater, der
mest er politisk bekvemme. Mexicos omkostningsvurdering af dets klimalov viste
sig at være 11 gange for lav. EU undervurderede sin 20 pct. reduktion i 2020
med 100 pct. – ikke 0,5 pct., men 1 pct. af BNP. Begge studier var indkøbte,
ikke forskningspublicerede.
Klimakommissionen fandt en absurd lav omkostning ved blandt
andet at antage, at fossile brændsler ville blive enormt dyre, og at Danmark
stadig skulle betale høje CO₂-afgifter, selv hvis vi ikke gik fossil-fri. DØR
brugte et bottom-up studie, der notorisk underestimerer omkostningerne. Selv
DØR refererer, at FN anslår en omkostning på 2-6 pct. og OECD en omkostning på
3-5,5 pct. – altså langt højere.
250 kritiske ord
Stanford Energy Modeling Forum kørte seks
forskningsmodeller, der viste, at EUs omkostninger ved 80 pct. reduktion (altså
væsentligt mindre end fossilfrit) ligger mellem 1,4 og 11,9 pct. med et
gennemsnit på 5,14 pct. Man kunne hævde, at når de tre forskere vælger at tale
om noget andet (2050, ikke 2030) og kun fremviser urimeligt lave omkostninger,
bliver de definitionen af at slynge lemfældigt om sig med tal.
For 2) skriver de 250 kritiske ord, men ender komisk med at
medgive, at »det gennemsnitlige skøn i fagfællebedømte tidsskriftartikler er
faktisk på ca. 31 dollar« — altså præcis det, jeg sagde. 3) udfordrer de stadig
ikke.
Det er svært ikke at se PPS nye svar som endnu en
bekræftelse af, at Danmarks nye klimaløfte er uhørt dyrt, spild af penge og
ingen målbar effekt vil have på klimaet.
