Det er en ejendommelig opfattelse, der er opstået her i landet – at det fineste udtryk for ytringsfrihed er hån og spot af andre.
Kommentar af Eva Smith
YTRINGSFRIHED ER EN AF grundlovens smukkeste og vigtigste bestemmelser. Den skal vi værne om. Når jeg forklarer betydningen til mennesker fra andre lande, plejer jeg at bruge to citater: Det ene, der tillægges Voltaire, lyder: ”Jeg er uenig med Dem, min herre, men jeg vil slås til døden for Deres ret til Deres mening”. Det andet stammer fra en Højesteretsdom fra år 2.000 og lyder således: ”Ytringsfriheden er grundlæggende for et demokratisk samfund, idet tolerance over for andres meninger er en nødvendig forudsætning for den frie debat. Ytringsfriheden skal imidlertid udøves med fornøden respekt for andres rettigheder, herunder retten til beskyttelse mod trosdiskriminerende forhånelse og nedværdigelse.”
I de senere år har denne samtale med udlændinge været lidt vanskelig, fordi jeg har haft svært ved at indpasse koranafbrændinger i min definition om tolerance over for andres meninger. Men spørgsmålet er vel: Kan man overhovedet definere ytringsfriheden så bredt, at den indbefatter afbrænding af bøger, der er hellige for andre? Kan en bogafbrænding være en ytring? Og hvad betyder den? At man ikke tror på koranen? At man ikke kan lide muslimer? At man gerne vil fornærme en ambassade, som vort land har diplomatiske forbindelser med? Jeg ved det ikke, og jeg tvivler på, at koranafbrænderne ved det. De følger blot den ejendommelige opfattelse, der er opstået her i landet, at de fineste udtryk for ytringsfrihed er hån og spot af andre. En besynderlig skamridning af et af vore vigtigste principper.
I øvrigt står ytringsfriheden i grundloven, fordi man ønskede, at folket skulle have mulighed for at udfordre og kritisere magthaverne. Den har aldrig været tænkt som et våben til at mobbe minoriteter.
Mennesker har ofret livet for demokrati og ytringsfrihed. Gad vist hvad de ville sige, hvis de hørte, at i Danmark, et af verdens ældste demokratier, beskytter politiet talstærkt mennesker, der afbrænder andre landes hellige skrifter som et led i deres ytringsfrihed.
Efter min bedste vurdering er det ikke nødvendigt for regeringen at indføre ny lovgivning
_______
HØJESTERET HAR ALDRIG haft lejlighed til at tage stilling til, om en bogafbrænding for næsen af de personer, der anser bogen for hellig, er dækket af grundlovens bestemmelse om ytringsfrihed.
Efter min bedste vurdering er det ikke nødvendigt for regeringen at indføre ny lovgivning. Næste gang politiet får en anmeldelse om en koranafbrænding, kan man nægte tilladelse med den begrundelse, at efter en nærmere vurdering af grundlovsbestemmelsen, omfatter den ikke afbrænding af bøger. Det vil så være op til anmelderen at anlægge sag ved domstolene med påstand om, at deres grundlovsrettigheder er krænket. Det er klart, at man risikerer, at anmelderen får medhold og i så fald må man jo skride til lovgivning. F.eks. kan man udvide bestemmelsen om, at man ikke må afbrænde andre nationers flag med en bestemmelse om, at det samme gælder andre nationers hellige skrifter.
Politiet kan også passende bringe Ordensbekendtgørelsen i spil, som man gjorde ved Folkemødet. Koranafbrændinger foregår jo sjældent på en stille villavej i Gentofte.
Spørgsmålet om stedet bringer mig til Loven om Forskelsbehandling på arbejdsmarkedet – i § 1, stk. 4 hedder det: ”Chikane skal behandles som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering, alder, handicap eller nationale, sociale eller etniske oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.”
Bemærk at det ikke er nødvendigt, at formålet er at krænke. Det er nok at ens optræden har den virkning. Efter forarbejderne er også vittigheder, der krænker en persons værdighed, forbudt.
Efter denne bestemmelse er koranafbrænding – og for den sags skyld også Muhammed-tegningerne – forbudt på en arbejdsplads. En ansat muslim ville kunne kræve erstatning og bødestraf efter loven. Men er Forskelsbehandlingsloven i strid med Grundloven, når den på denne måde indskrænker ytringsfriheden? Det har ingen vist hævdet. Kunne vi i det offentlige rum lære lidt af arbejdspladsernes krav om en ordentlig tone?
Er Forskelsbehandlingsloven i strid med Grundloven, når den på denne måde indskrænker ytringsfriheden? Det har ingen vist hævdet. Kunne vi i det offentlige rum lære lidt af arbejdspladsernes krav om en ordentlig tone?
_______
I DET HELE TAGET er tonen i forhold til muslimer ejendommelig, når man tænker på, hvor meget vi i vor tid går op i ikke at krænke hinanden. Studenterne må ikke afholde en mexicanerfest og vore børn må ikke længere klæde sig ud som indianere til fastelavn – selv om der ikke er en ”en eneste indianer” i Bæverstuen i børnehaven. Men muslimer! Det er åbenbart noget andet. At krænke dem er en æressag for rettroende ytringsfrihedsforkæmpere.
Lad mig i den forbindelse lige nævne, at jeg naturligvis ikke undsiger enhver krænkelse af muslimer. Eller af satire i det hele taget. Jeg har med stor fornøjelse læst Salman Rushdies: ”De sataniske vers” og nydt dens underfundighed. Det er bogafbrændingen, som efter min mening næppe er beskyttet af grundloven.
Det er utroligt ærgerligt, at denne diskussion er blevet kædet sammen med vold og terrorisme. At de muslimske landes forståelige vrede over vores uprovokerede forhånelser af deres religion, får os til at blive endnu mere rasende på dem.
SKAL VI ÆNDRE vore værdier under trussel om vold? Det skal vi naturligvis ikke, og mit synspunkt er ikke båret af frygt. Jeg har haft dette synspunkt lige siden Jyllands-Posten offentliggjorde Knud Westergaards tegning af en mand med bombe i turbanen – længe før Fogh fornærmede de islamiske ambassadører, og de danske imamer rejste til Mellemøsten.
Som sagt mener jeg ikke, at det er nødvendigt med en ny lovbestemmelse. Men skulle politikerne gøre alvor af det, må jeg – ligesom mange af mine kolleger har gjort – kraftigt advare mod at hænge bestemmelsen op på landets sikkerhedsmæssige situation. Det ville gøre det fuldstændig uoverskueligt for borgerne, hvornår de må bruge deres ytringsfrihed – ikke mindst i betragtning af, hvor begejstrede efterretningstjenesterne er for hemmelighed. Enhver anmeldelse af en demonstration skal forelægges for efterretningstjenesterne: For det første kan behandlingen givetvis tage lang tid, hvorfor formålet med demonstrationen kan forspildes. Dernæst kommer et afslag af ”sikkerhedsmæssige årsager” – og når man beder om en begrundelse for, hvorfor man ikke må vise det tibetanske flag under et besøg fra Kina, kan den ikke gives ”af sikkerhedsmæssige årsager”. Farvel ytringsfrihed! ■
Som sagt mener jeg ikke, at det er nødvendigt med en ny lovbestemmelse. Men skulle politikerne gøre alvor af det, må jeg – ligesom mange af mine kolleger har gjort – kraftigt advare mod at hænge bestemmelsen op på landets sikkerhedsmæssige situation. Det ville gøre det fuldstændig uoverskueligt for borgerne, hvornår de må bruge deres ytringsfrihed – ikke mindst i betragtning af, hvor begejstrede efterretningstjenesterne er for hemmelighed
Citat fra Ræson...
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
