Men faktum er, at virksomheden i 2017-18 investerede omkring 250 millioner kroner i vækst, især i Danmark, hvor man nu har omkring 100 butikker og ca. 3000 ansatte – der betaler skat i det danske.
Da Covid-19 pandemien begyndte, havde Danmark en epidemilov, der beskriver ansvar og mandater for håndtering og hvis paragraf 27 præciserede, at hvis staten, for at håndtere en epidemi, tvinger borgere eller virksomheder til at “lukke ned”, har staten fuld erstatningspligt på linje med den, der gælder ved ekspropriationer.
At fjerne en garanti, lige når der er brug for den, svarer til at forsikringsselskab annullerer din brandforsikring sekundet de kan se, din bygning begynder at brænde.
At fjerne en garanti, lige når der er brug for den, svarer til at forsikringsselskab annullerer din brandforsikring sekundet de kan se, din bygning begynder at brænde.
Aftenen inden man vedtog de såkaldte “hjælpepakker” gennemførte Folketinget (i tavshed) en ændring af epidemiloven, der eliminerede statens erstatningspligt.
Det er kritisabelt. Borgere og virksomheder betaler en tårnhøj skat for at kunne leve i et samfund med en række rettigheder og garantier.
At fjerne en af disse garantier, lige når der er brug for den, svarer til at forsikringsselskab annullerer din brandforsikring sekundet de kan se, din bygning begynder at brænde.
Hjælpepakkerne er til medarbejderne
Hvad angår de konkrete “hjælpepakker” (som man egentlig burde kalde for ’neddroslet kompensation’) gives de ikke for at hjælpe virksomhederne men for at redde arbejdspladser.
Staten stiller en række krav i den forbindelse blandt andet, at virksomhederne selv skal betale en del af lønningen til medarbejderne, at der er et loft på hvor meget man kan få pr. medarbejder (resten må man selv betale), samt at man ikke må udbetale udbytte det efterfølgende år med videre.
Så når en virksomhed modtager penge af denne art, uanset om dens holdingselskab er placeret i Danmark eller et andet sted, ligger det implicit i aftalen, at virksomheden bidrager sammen med staten til at sikre de ansattes job.
Hvorfor bidrager de offentligt ansatte ikke?
Men nu har en række kritikere med organisationerne Oxfam og IBIS i spidsen pointeret, at virksomheder, der fuldt lovligt har holdingselskaber i ‘skattely’ ikke bidrager til håndteringen af krisen. Eksempelvis Lagkagehuset, som har modtaget 4.2 mill. kroner i lønkompensation.
Mere om det senere, men omkring det med at “bidrage”, må man så konstatere, at de offentligt ansatte heller ikke bidrager økonomisk til håndtering af denne krise. For alle offentligt ansatte har, uanset om de er blevet sendt hjem eller ej, fået fuld løn og pension – ingen er blevet afskediget.
Jeg anerkender fuldt ud, at den offentlige sektor også skaber værdi, men hvordan kan det være i orden, at dens medarbejdere ikke bidrager, når alle andre skal?
Jeg anerkender fuldt ud, at den offentlige sektor også skaber værdi, men hvordan kan det være i orden, at dens medarbejdere ikke bidrager, når alle andre skal?
Jeg anerkender fuldt ud, at den offentlige sektor også skaber værdi, men hvordan kan det være i orden, at dens medarbejdere ikke bidrager, når alle andre skal?
En beregning ’på bagsiden af servietten’ fortæller mig, at hvis offentligt ansatte havde bidraget i samme omfang, som privatansatte og virksomheder tvinges til, taler vi om noget i størrelsesordenen 5-10 milliarder kroner.
Men mens kritikken af Lagkagehusets 4,2 millioner fylder enormt i medierne, findes der ikke et ord om, hvorfor de offentligt ansatte ikke skal løfte bare en lille smule af byrden.
Lagkagehuset har investeret 250 millioner kr. i Danmark
Lagkagehuset har investeret 250 millioner kr. i Danmark
Mit forslag vil være, at man, før man hopper med på Oxfams forsøg på at svine Lagkagehuset til, lige forsøger sig med at se på det store billede:
I 2017 havde Lagkagehuset et underskud på 42 millioner kroner og i 2018 et underskud på 181 millioner kroner.
Det skyldes primært, at man i 2017-18 investerede omkring 250 millioner kroner i vækst, især i Danmark, hvor man nu har omkring 100 butikker og ca. 3000 ansatte.
Alle disse ansatte betaler skat og moms, og det gør Lagkagehusets mange underleverandører også.
Her er med andre ord tale om en virksomhed, der for et par år siden investerede en kvart milliard kroner primært i danske arbejdspladser, men som nu kritiseres af Oxfam for at have modtaget 4,7 millioner kroner i løntilskud, mens virksomheden har været ramt på grund af krisen.
Mens Lagkagehuset investerede 250 millioner i primært danske arbejdspladser, hev Oxfam/IBIS samme år 155 millioner kroner ud af statskassen – hvilket de gør hvert år.
Med andre ord virkelig en hjælpepakke der vil noget (!). Den statsstøtte bliver dels brugt til “ulandsprojekter” dels til at finansiere Oxfams kampagner og egen kommunikation – til gavn ikke bare for diverse velædelige sager, men også for foreningen selv.
Med andre ord virkelig en hjælpepakke der vil noget (!). Den statsstøtte bliver dels brugt til “ulandsprojekter” dels til at finansiere Oxfams kampagner og egen kommunikation – til gavn ikke bare for diverse velædelige sager, men også for foreningen selv.
Skandalerne i Oxfam
Hvad angår ulandsprojekterne, kan man også hæfte sig ved at UK’s Charity Commission (den statslige regulering af velgørenhedsprojekter) blandt andet har kritiseret, at “Oxfam failed to act on reports its workers were raping girls as young as 12, damning report concludes”.
Hvad angår den propagandavirksomhed, Oxfam driver, blandt andet i Danmark, opererer man helt konsistent med tre temaer, der alle er beregnet til at skabe forargelse og fjendebilleder der kan hænges i gabestokken:
a) ulighed er forfærdeligt
b) de rigeste ejer 70% af kloden og
c) skattely skaber ulighed.
b) de rigeste ejer 70% af kloden og
c) skattely skaber ulighed.
De påstande, Oxfam kommer med, er forlængst blevet pillet fra hinanden af respekterede økonomer (foreningen misrepræsenterer konsekvent fakta). Men det er klart, at mener man, at ting bør ændres (og det er bestemt helt legitimt), så er det gode ved demokrati jo netop, at man kan lobbye politikere og andre for at opnå lovændringer, så foreningen arbejde for deres budskab, så meget, de nu vil. Det er ikke mit ærinde at diskutere her.
Men det er min påstand at det ikke er et reelt ønske om ændringer, som ligger til grund for Oxfams kampagner. De ønsker tværtimod at kunne blive ved med at skabe forargelse, som sikrer, at de kan vedblive med at få massiv statsstøtte til at udbrede dette budskab, der også er helt på linje med de holdninger, man ser hos socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.
I forbifarten kan man så lige minde sig selv om, at Oxfams ledelse alle modtager millionlønninger, der bl.a. er betalt af statsstøtte.
Moral og lovgivning er ikke det samme
Moral og lovgivning er ikke det samme
Sidst men ikke mindst vil jeg gerne kommentere den evigt tilbagevendende frase om, at virksomheder og borgere har et “moralsk ansvar” for at handle på en bestemt måde.
Det lyder fornuftigt, men er det ikke. Forudsætningen for at have en retsstat er netop, at man ikke skal “gætte” sig frem til, hvad der er det ønskede men i stedet har love og regler, der definerer de rammer, man kan og må handle indenfor.
Og hverken Lagkagehuset eller de andre virksomheder Oxfam kritiserer bryder loven.
Tværtimod gør de præcis det de skal: Skaber arbejdspladser og værdi for samfundet og holder sig indenfor rammerne af den lovgivning, vi har.
Til forskel fra Lagkagehuset skaber Oxfam/Ibis ingen påviselig økonomisk værdi i samfundet
For Oxfam gør næsten det samme sig gældende. De får 155 millioner om året og bryder heller ikke loven – bortset fra når det smutter for dem, som the Charity Commission har kritiseret.
Men til forskel fra Lagkagehuset skaber Oxfam/Ibis ingen påviselig økonomisk værdi i samfundet.
Intet demokrati kan fungere på en ramme af gætværk eller “moral” der ikke er defineret. Ønsker man ændringer i loven, må man fokusere sine kræfter på at ændre lovgivningen i stedet for at svine virksomheder til, der holder loven og som bidrager massivt i kroner og ører til det danske samfund.
Når du deltager i et samfund som det danske, uanset om det er som borger eller som virksomhed, er du underlagt en lang række regler, som du skal leve op til.
Du kan ikke undslå at betale skat eller moms og derfor har du selvfølgelig også krav på de modydelser, som samfundet kan og skal levere for det du betaler (bortset fra, selvfølgelig, når den modydelse du skulle have haft, pludselig bliver fjernet af Folketinget, lige når du havde brug for den).
Det var det hele, tak.
Citater fra Berlingske :
»Nu er det nok!«
Sådan skriver Sportmaster i en Facebookopdatering efter at have mødt hård kritik for at have fået del i regeringens coronahjælpepakker.
Opråbet på Facebook kommer i kølvandet på en TV 2-udsendelse i torsdags, hvor Sportmaster sammen med seks andre virksomheder – Synoptik, Babysam, Gate Gourmet, Lagkagehuset, Euro Cater og BC Hospitality Group – blev kritiseret for at være baseret i internationale skattely, samtidig med at de havde modtaget tilsammen 261 millioner kroner fra regeringens lønkompensationspakker. Babysam, Synoptik og Lagkagehuset har ud over Sportmaster siden udsendelsen også taget til genmæle på sociale medier.
»TV2s journalistik er tendentiøs og rammer os og vores medarbejdere hårdt. Vi har dansk CVR-nummer og beskæftiger mere end 1000 dygtige medarbejdere. Vi har dansk overenskomst og danske kontrakter. Vores ejere har tilført et trecifret millionbeløb til Danmark for at redde selskabet,« skriver Sportmaster i Facebook-opslaget.
»De (TV 2, red.) får det til at fremstå, som om der via Sportmaster havner COVID-19-støttemidler i udlandet. Det er ikke korrekt – og det ved de,« tilføjer sportskæden.
Hvad er et skattely?
Kritikken i TV 2-udsendelsen går blandt andet på, at de syv nævnte virksomheder er med i selskabskonstruktioner, som er designet til ikke at betale skat i Danmark, og derfor ikke burde kunne nyde godt af hjælpepakkerne.
Da Folketinget i april udvidede hjælpepakkerne til erhvervslivet, var samtlige partier nemlig enige om, at skattespekulerende virksomheder ikke skal have coronastøtte fra staten.
»Det er en klar betingelse, at virksomheder ikke må benytte skattely, hvis de skal have del i de statslige hjælpepakker under coronakrisen. Denne regering har – om nogen – sat sig i spidsen for at komme efter dem, som skatteplanlægger,« sagde Troels Ravn, Socialdemokratiets skatteordfører, i et opfølgende interview med Politiken.
Når virksomheder med forbindelse til angivelige skattely alligevel kan modtage penge fra coronahjælpepakkerne, skyldes det, at Folketingets definition lægger sig op ad EUs sortliste over lande i skattely. Ifølge de eksperter som TV 2 har talt med, er den liste imidlertid mangelfuld, da den blandt andet ikke dækker over Holland, Irland og Luxembourg, hvorfra selskaber i Danmark kan sende profitten videre til andre lande uden beskatning.
Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti vil nu have ændret reglerne for hjælpepakkerne, så de ikke kan udbetales til virksomheder, der spekulerer i skat, skriver TV 2.
Mikkel Hertz, nyhedsredaktør på TV2, siger til Berlingske, at alle de virksomheder som er nævnt i udsendelsen har fået tilbud om at medvirke i programmet, men ikke har ønsket at stille op til interviews.
»At en virksomhed har dansk CVR-nummer, dansk overenskomst eller ansatte, der betaler dansk indkomstskat, har intet med sagen at gøre. Det TV2 har sat fokus på er alene, hvad flere eksperter vurderer er et misforhold mellem, hvad danske politikere siger, og hvad de rent faktisk gør,« siger han i en skriftlig kommentar.
»Folketinget har fastslået, at der ikke vil blive givet hjælpepakke-midler til virksomheder, som er ejet af selskaber i skattely – punktum. Men danske politikeres definition af hvilke lande, der rent faktisk kan defineres som skattely, vurderes af eksperter at være utilstrækkelig og udtryk for politiske aftaler, der ikke handler om skattely eller ej men andre hensyn,« tilføjer han.
»Mistænkeliggøres uden grund«
Sportmaster påpeger i sit genmæle, at virksomheden er ejet af Sportmaster Operations PTE. LTD., der er registreret i Singapore, som ikke er på EUs sortliste.
Babysam kommer med samme pointe i sin reaktion på kritikken om brug af skattely. Babyudstyrskæden skriver i et Facebook opslag, at 65 pct. af aktierne er ejet af danske investorer, mens resten primært er ejet af internationale pensionskasser gennem et selskab på den selvstændige britiske ø Guernsey. Guernsey er ikke registreret som skattely på EUs liste.
»Vi er en dansk kæde, der betaler skat og afgifter i Danmark og sikrer jobs til vores 450 dygtige medarbejdere, som har gode udviklingsmuligheder og arbejder under overenskomst hos os,« skriver Babysam.
»Det gør vi med opbakning fra vores ejere, der altid har støttet Babysam – også efter finanskrisen, hvor vi havde nogle markante underskud, som efterfølgende har givet os et stort skattefradrag,« tilføjer selskabet i opslaget.
Også hos Synoptik har man taget til genmæle. I et opslag på Facebook skriver optikerkæden, at den »mistænkeliggøres uden grund« og ikke er baseret i et skattely. Den påpeger yderligere, at den i 2018 betalte 22,3 pct. i selskabsskat af overskuddet fra aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. Selskabsskatten i Danmark ligger på 22 pct.
»Synoptik betaler dermed selvfølgelig al den skat, vi skal ifølge lovgivningen og dens hensigt. Det er kendsgerningerne. Derfor er der absolut intet grundlag for at påstå eller antyde, at vi ikke betaler den korrekte skat. Det gør vores to ejere Synoptik-Fonden og GrandVision også,« skriver Synoptik i opslaget.
Virksomheden understreger yderligere, at pengene fra hjælpepakken udelukkende har handlet om at bevare jobs.
»Det var vores topprioritet at undgå masseafskedigelser og bevare flest mulige arbejdspladser, da vi som mange andre var nødt til at lukke alle vores butikker den 22. marts. Det lykkedes for os, og det kan i høj grad tilskrives muligheden for lønkompensation,« siger Synoptik.
Opfordres til boykot
Efter TV 2-udsendelsen har flere forbrugere opfordret til at boykotte de nævnte virksomheder og deres varer. Flere steder på sociale medier florerer der opslag, der for eksempel foreslår, at man køber sine briller et andet sted end Synoptik og sit bagerbrød et andet sted end Lagkagehuset.
I et modsvar til et af opslagene tager Lagkagehuset til genmæle, og understreger, at bagerkæden årligt bidrager med et trecifret millionbeløb til den danske statskasse via direkte og indirekte skatter og afgifter.
»I 2018 har vi ikke betalt selskabsskat, fordi vi investerede massivt i vækst, så vi i dag har 3.000 arbejdspladser og mere end 100 Lagkagehuset butikker i Danmark,« skriver Lagkagehuset.
»For at kunne vokse i dette tempo, har vi foretaget betydelige investeringer med tilsvarende skattefradrag, som det gælder for alle, der driver virksomhed i Danmark. Derfor fremgår det af vore årsrapport for 2018, at vi ikke betalte selskabsskat, da vi ikke havde et overskud.«
