17. juni er dag 168 i året. At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv.
af Leif Jørn Tullberg (Noter) den 17. juni 2013 kl. 05:55
17. juni er dag 168 i året i den gregorianske kalender.
Der er 197 dage tilbage af året.
At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv.
Det er således i Verdens Øjne farligt at vove, og hvorfor?
Fordi man så kan tabe.
Men det ikke at vove, det er klogt.
Og dog, ved ikke at vove kan man just så forfærdelig let tabe,
hvad man dog, hvor meget man end tabte ved at vove,
Vanskeligt tabte, og i ethvert Tilfælde aldrig således,
Så let, så ganske som var det Ingenting – sig selv.
Thi har jeg vovet forkert, nu vel, så hjælper Livet mig med Straffen.
Men har jeg slet ikke vovet, hvo hjælper mig så?
Og når jeg oven i købet ved slet ikke i højeste Forstand at vove
(og at vove i højeste Forstand er just at blive opmærksom på sig selv)
Fejt vinder alle jordiske Fordele – og taber mig selv!
>>>
Solen har været lidt fraværende på det sidste”
Men bare Solen vil skinne igen, så vil den være min bedste ven”
Ny uge meget kan nås, selv fra Allinge til Kås”
Måske skal det være det næste mål.
Men endelig ikke ende i skrig og skrål”
Hvilke ord ventes ved dette bord”
Meget kan vi høre”
Men ikke meget kan vi gøre”
Det forudsigelige er forudsagt”
Men måske skal man være på vagt”
Måske tage sig i agt”
Nu er det sagt”
En nyhed er bragt”Du ønskes en god dag”
-o:)-o:)-o:)
- Dagens navn er Budolf eller Botholphus, opkaldt efter en benediktinermunk, der grundlagde et kloster i Lincolnshire sidst i 600-årene. Et gammelt nordisk folkemundheld siger, at "regn på Budolfs dag, giver en høst, som er bedre end kongens guld."
- Det er Islands nationaldag.
- FN's internationale Verdensdag til bekæmpelse af tørke og ørkenspredning.
At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv.
Det er således i Verdens Øjne farligt at vove, og hvorfor?
Fordi man så kan tabe.
Men det ikke at vove, det er klogt.
Og dog, ved ikke at vove kan man just så forfærdelig let tabe,
hvad man dog, hvor meget man end tabte ved at vove,
Vanskeligt tabte, og i ethvert Tilfælde aldrig således,
Så let, så ganske som var det Ingenting – sig selv.
Thi har jeg vovet forkert, nu vel, så hjælper Livet mig med Straffen.
Men har jeg slet ikke vovet, hvo hjælper mig så?
Og når jeg oven i købet ved slet ikke i højeste Forstand at vove
(og at vove i højeste Forstand er just at blive opmærksom på sig selv)
Fejt vinder alle jordiske Fordele – og taber mig selv!
>>>
Solen har været lidt fraværende på det sidste”
Men bare Solen vil skinne igen, så vil den være min bedste ven”
Ny uge meget kan nås, selv fra Allinge til Kås”
Måske skal det være det næste mål.
Men endelig ikke ende i skrig og skrål”
Hvilke ord ventes ved dette bord”
Meget kan vi høre”
Men ikke meget kan vi gøre”
Det forudsigelige er forudsagt”
Men måske skal man være på vagt”
Måske tage sig i agt”
Nu er det sagt”
En nyhed er bragt”Du ønskes en god dag”
-o:)-o:)-o:)
At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv. Det er således i Verdens Øjne farligt at vove, og hvorfor?
