*Kære Pernille Skipper her er min hilsen og svar til dig på din bandbulle, jeg har svaret med rødt*, oven i købet symbolsk…

*Kære Pernille Skipper her er min hilsen og svar til dig på din bandbulle, jeg har svaret med rødt*, oven i købet symbolsk…

Plus en * hvis farven ikke holder.*samt sat streg under

Tag ud på et jobcenter og se, hvordan ansatte tvinges til at slå op i en 23 siders sanktionsmanual for at straffe de ledige. 

Tag ud i hjemmeplejen og se sosu'er stresse for at nå at dokumentere deres arbejde.

Eller tag ud i en børnehave og se en pædagog være alene med et mylder af rollinger.

Enhedslistens politiske leder Pernille Skipper hiver det ene eksempel fra den offentlige sektor frem efter det andet. Eksempler på kontroltyranni, dokumentationskrav, sanktioner, pisk, dårlige normeringer og alle de andre gamle travere, som går igen i debatten om den offentlige sektor.

*Den offentlige sektor er også den udskældte sektor hvis ikke der findes en regel er der straks en borger eller politiker der forlanger en sådan regel lavet.

»Vores offentlige sektor står i en helt fundamental krise, som er meget mere ideologisk end økonomisk,« siger hun.

Pernille Skipper ærgrer sig højlydt over, at debatten om den offentlige sektor alt for ofte bliver gjort til en debat om kroner og øre, og om det skal være en vækst på 0,3 eller 0,6 procent næste år.

*Du og enhedslisten er de første til at tage procenterne til indtægt og i stedet for 0,3 % forlange mindst 1 % for at opfylde diverse behov.

Det er for sølle, når den offentlige sektor står ved en skillevej, anfører hun.

Velfærden risikerer at dø

Og hun er heller ikke beroliget af, at statsministeren i sin åbningstale i Folketinget tirsdag forsikrede om, at regeringen passer på velfærdssamfundet.

*Det er det rene vrøvl der har aldrig været brugt flere penge end nu på social sikring og tryghed 44% af statsbudgettet sådan Ca. 550 milliarder.

»Hvis vi ikke begynder at gøre op med mistilliden til de offentligt ansatte og giver dem nogle ansættelsesforhold, så de gider være der. Og hvis vi ikke begynder at satse på den offentlige sektor som en værdiskabende motor i vores samfund, tror jeg, at det danske velfærdssamfund, som vi alle påstår at hylde, kommer til at dø på den ene eller anden måde,« advarer hun.

*Det er en påstand opfundet af venstrefløjen som ikke er dokumenteret.

Enhedslistens politiske ordfører er en glad og forventningsfuld kvinde, der i løbet af oktober bliver mor til sit første barn. På vej på barselsorlov gør hun sig mange overvejelser over den offentlige sektors betydning for det land, hendes kommende barn skal vokse op og være tryg i.

»Vi er jo et vanvittig stabilt samfund med en stærk offentlig sektor. Virksomhederne klarer sig godt, og vi får udenlandske virksomheder til at etablere sig i Danmark, fordi vi har gode veje, børnehaver, sygehuse og forsyningssikkerhed. Det skal vi da holde fast i og ikke nedbryde,« siger hun.

*Ja naturligvis, men det kan da blive en udfordring når enhedslisten og dig gør alt for at så mistillid til samfundet.

Moderniseringsstyrelsen bør lukke

Pernille Skipper kalder det meget sigende, at Moderniseringsstyrelsen – der varetager statens opgaver som arbejdsgiver - med rødder i Finansministeriet har en mission, der som formuleret af styrelsen selv skal »føre en sund økonomisk politik, der styrker vækst og produktivitet samt sikrer effektivisering af den offentlige sektor«.

*Igen noget vrøvl staten og det offentlige er landets største arbejdsgiver og naturligvis kræver det ansvarlig og synlig ledelse.

»Problemet er, at Moderniseringsstyrelsen både fungerer som - og også har en mission, der handler om at kontrollere - den offentlige sektor. Effektivitet og produktivitet står i forreste række, men det burde jo være omsorg, tryghed og kvalitet i stedet for,« fastslår hun.

Læreren i folkeskolen og sygeplejersken på hospitalet har en faglighed, der byder dem at levere kvalitet og tryghed, men bliver i stedet for mødt med krav om at øge produktiviteten.

*Naturligvis skal vi alle hverdag forsøge at gøre tingene bedre og gerne billigere det bliver alle rigere af.

»Moderniseringsstyrelsen kræver bare, at alle skal løbe hurtigere. I mine øjne burde Moderniseringsstyrelsen jo et eller andet sted lukkes og slet ikke være arbejdsgiver for den offentlige sektor,« siger hun.

*Hvem skulle så have forhandlingsretten og ledelsesretten.

I stedet for at være en sur socialist, så lad mig sige, at jeg glæder mig til at se, hvad Sophie Løhde kommer med.

Pernille Skipper, Enhedslistens politiske ordfører

Moderniseringsstyrelsens mission, værdier og retorik kommer fra den private sektor, anfører hun. Og al ære og respekt for at private virksomheder lever for at skabe overskud på bundlinjen, tilføjer hun.

»Men vores offentlige sektor er ikke sat i verden for at få gode tal på bundlinjen. Moderniseringsstyrelsen burde blive skiftet ud med nogle folk, der ved, hvorfor vi har en offentlig sektor overhovedet,« fastslår hun.

*Den offentlige sektor er en vigtigt brik i samfundet, men naturligvis skal de Ca. 760.000 medarbejdere i den offentlige hele tiden udfordres lige som alle andre i samfundet.

Dermed er hun helt på linje med SF's formand Pia Olsen Dyhr, som også har foreslået Moderniseringsstyrelsen nedlagt. Noget som innovationsminister Sophie Løhde (V) tidligere har afvist.

Sammenhængsreform

- Sophie Løhde er på vej med en ny sammenhængsreform for den offentlige sektor. Lyder det ikke meget fornuftigt?

»Det lyder superfornuftigt, men også som noget vi har hørt før. Vi skal ikke langt tilbage, før Margrethe Vestager (tidligere minister fra Radikale, red.) skulle præsentere en tillidsreform. Jeg er jo ikke gammel, men jeg er ved at blive lidt bitter, når det handler om afbureaukratisering.«

*Max bitter kunne være ordet.

»Der bliver altid præsenteret store planer og reformer med flotte navne, men intet bliver gennemført. Men i stedet for at være en sur socialist, så lad mig sige, at jeg glæder mig til at se, hvad Sophie Løhde kommer med,« lyder det sarkastisk fra Pernille Skipper.

Hun beklager, at det er blevet gratis for politikerne at komme med løfter om afbureaukratisering og at smide bøvlet væk.

*Mon ikke sandheden nærmere er at opgaven er meget stor og der findes intet kvik fix der lige håndtere denne opgave, men det er det lange seje træk der skal til.

»Det centrale spørgsmål er jo, hvad du vil med afbureaukratiseringen. Er det for at passe ind i et af Finansministeriets exel-ark og dermed retfærdiggøre nedskæringer? Eller er det for frigive noget rum til innovation eller bare mere tid i ældreplejen?,« spørger hun.

*Det er naturligvis for at frigøre ressourcer som er mere nødvendige andre steder.

Flere socialøkonomiske virksomheder

Pernille Skipper efterlyser en mere ideologisk diskussion om, hvordan vi kan bruge den offentlige sektor, så borgere og medarbejdere oplever merværdi.

*Ja” kom ind i kampen med noget konstruktivt i stedet for gold kritik.

»I dag bliver udsatte borgere jagtet med sanktioner og mistillid. I stedet for at bruge pengene i en kommune på at lade medarbejdere i jobcentret administrere sanktionshåndbøger, skulle man jo bruge kræfterne på at lave socialøkonomiske virksomheder,« siger hun.

*Du som politiker kunne jo komme med nye forslag til ændringer.

Enhedslistens førstedame mener, at jobcentrene skal tage udgangspunkt i, hvad den enkelte borgers ønsker og tro på, hvad de selv vil og kan.

Hvis den store grød i centrum af dansk politik bare fortsætter, går det galt.

Pernille Skipper, Enhedslistens politiske ordfører

»Hvis man kunne møde folk med den indstilling frem for en indstilling, der handler om at sende folk i ressourceforløb og finde en seng, som de kan tage med på arbejde og en mistro til dem, som om at de vil snyde. Så ville vi jo bruge den offentlige sektor til at skabe værdi for den enkelte og for samfundet,« fastslår hun.

Vi har i forvejen et højt skattetryk, så er der ikke nogen grænser for, hvor mange penge den offentlige sektor må koste?

»Det kan der da godt være, men vi er slet ikke i nærheden af den grænse. Det går jo den modsatte vej. Det handler for meget om størrelsen i stedet for, hvad den offentlige sektor kan bruges til,« mener hun. 

*Er der noget I socialister ikke er gode til er at kende grænsen for beskatningen af den enkelte borger Danmark opkræves Ca. 55 % af BNI til offentligt forbrug.(BNP Ca.45%)

Den brune grød i dansk politik

Enhedslistens frontfigur vil give den offentlige sektor langt mere kraft og rum end i dag, hvor midten af dansk politik, som hun kalder grødpartierne, er ved at tage livet af den.

»Over de senere årtier er vores offentlige sektor mere og mere blevet udstillet som en byrde og udgift, hvor man glemmer, at den offentlige sektor også har en værdi i sig selv og samtidig understøtter den private sektor.«

*Det er da kun i enhedslistens univers, alle andre anerkender det offentlige som nødvendigt for samfundet kan fungere.

»Jeg ved godt, det lyder dramatisk, når jeg siger, at vi står ved en skillevej, men det gør vi, og hvis den store grød i centrum af dansk politik bare fortsætter, går det galt,« advarer Pernille Skipper.

Ifølge hende er der ligesom nogle uskrevne og fælles præmisser for den offentlige sektor, som midten af dansk politik bekender sig til.

»Hvis vi ikke får gjort op med det, får vi heller ikke drejet vores offentlige sektor i en retning, der gør den bæredygtig og kan få den til at overleve,« siger hun og kan godt selv høre, at det lyder dramatisk.

*Enhedslisten er forkert på den, det offentlige er på vej til konstruktive forbedringer og at den enkelte offentlige ansatte tager mere ansvar.

Socialdemokratiet har købt en neoliberal økonomisk politik og er blevet en del af grøden på midten af dansk politik.

Pernille Skipper, Enhedslistens politiske ordfører

Men hun får kvalme af den argumentationsrække, som især højrefløjen bekender sig til: Skær ned, brokke sig, privatiser.

»Man skærer ned, kvaliteten daler, det bliver sværere, der kommer flere dokumentationskrav som følge af fejl, så brokker man sig over det og bruger det som undskyldning for at privatisere og udlicitere. Og så starter man ellers forfra. Det underminerer fuldstændig vores offentlige sektors fundament, hvis den argumentationsrække bliver ved med at være gyldig,« sukker hun.

*Igen en lang række udokumenterede påstande for at forplumre debatten.

»Hvis der ikke snart er nogen, der får gjort op med den argumentationsrække hos Socialdemokratiet, Venstre og de andre grødpartier på midten, vil opbakningen til den offentlige sektor langsomt falde,« konstaterer Pernille Skipper.

*Ikke enig.

Selvom Socialdemokratiet ifølge Enhedslisten fører en politik, hvor de iscenesætter sig selv som velfærdens vogter og går imod topskattelettelser, kritiserer hun partiet for at bidrage til en langsom underminering af den offentlige sektor.

»Socialdemokratiet, Venstre og Radikale. Der er sådan en brun grød af partier, der nærmest har en arbejdsdeling, som betyder, at når de er i opposition, siger de en ting, og når de overtager taburetterne, siger de noget andet og overtager den samme grundlæggende økonomiske politik.«

Hun henviser til, at Helle Thorning-Schmidts S-ledede regering på mange strækninger videreførte Lars Løkke Rasmussens politik og vice versa.

Falder som dominobrikker

I det hele taget bryder Pernille Skipper sig ikke om 'brun grød', og begejstringen for Socialdemokratiet kan ligge på et meget lille sted. Hvis hun var dansk socialdemokrat ville hun notere sig, hvad der er sket rundt omkring i Europa, anfører hun.

Blandt andet fremhæver Pernille Skipper, at  Labour med Jeremy Corbyn i spidsen gik frem i Storbritannien på et grundlag om at bekæmpe ulighed og føre en markant anden økonomisk politik.

»Det mest venstreorienterede socialdemokrati er det, der er gået mest frem, og så er der alle de socialdemokratier, der har kørt en ny liberal nedskæringspolitik og er nedsmeltet. Frankrig, Tyskland og Grækenland. De vælter på stribe som dominobrikker,« anfører hun.

Under danske himmelstrøg mener hun også, at Socialdemokratiet har flyttet sig for langt væk fra venstrefløjen. 

»Socialdemokratiet har købt en neoliberal økonomisk politik og er blevet en del af grøden på midten af dansk politik, og jeg tror da også, at partiet ville stå stærkere, hvis de førte en politik, der gjorde noget for almindelige mennesker,« fastslår hun.

Ambition om at blive større end S

Selv om Enhedslisten altid vil pege på den mindst ringe af de mulige statsministerkandidater, er der ifølge Pernille Skipper en grænse. Og hvor den grænse ligger, diskuteres for øjeblikket livligt internt i partiet.

»Kig bagud og se, hvad den tidligere S-regering gennemførte, der betød større ulighed. Det er kun fem år siden, at Socialdemokratiet sad for bordenden og gennemførte topskattelettelser betalt af arbejdsløse og førtidspensionister,« pointerer hun.

Jeg står ikke op om morgenen for at gøre Mette Frederiksen til statsminister.

Pernille Skipper, Enhedslistens politiske ordfører

Enhedslistens Pelle Dragsted har netop skrevet et debatindlæg, hvor han skriver, at partiets mål er at erstatte Socialdemokratiet som det parti, der samler op på almindelige menneskers håb og bryder med de sidste årtiers ulighedspolitik. 

»For mig er politik jo grundlæggende et spørgsmål om, hvorfor vi står op om morgenen. Og jeg står ikke op om morgenen for at gøre Mette Frederiksen til statsminister. Enhedslisten eksisterer ikke for at bære Socialdemokratiet ind i regeringskontorerne.«

*Nej i bærer dem heller ikke ud så derfor bliver det bare tom retorik som jeg ikke agter at bruge tid på.

»Selvfølgelig vil vi ligesom andre partier gerne være så store som muligt, fordi vi tror på, at vores politik er den, der kan indrette verden bedst muligt for flere i stedet for bare for en lille elite,« siger hun.

*Vi lever i en demokratisk retsstat hvor der plads til mange politiske retninger og for få år siden var der også plads til enhedslisten,
selv om det på daværende tidspunkt stort i enhedslisten partiprogram at samfundet skulle omstyrtes gerne med magt og politiet skulle nedlægges.*

*Kære Pernille dette er min nytårshilsen til dig og enhedslisten.*

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Det bedste forsvar mod Fake News er oplysning og fakta.

Den polske regering er tydeligvis ikke længere indstillet på at respektere de vilkår, kaldet Københavnskriterierne, som landet forpligtede sig til at overholde, da Polen og en række andre østeuropæiske lande blev optaget i EU i 2004. Københavnskriterierne forlanger blandt andet, at medlemslandene har institutioner, der sikrer demokratisk styre, sikrer menneskerettigheder, beskytter minoriteter og baserer sig på retsstatens principper.

Netop disse principper er en væsentlig forklaring på Europas succes, som får mennesker fra hele kloden til at søge en fremtid i sikkerhed og med muligheder for uddannelse og velfærd på et niveau, man ikke finder mange andre steder. Hvis Polen ikke længere føler sig forpligtet af dette grundlag, må landet på den ene eller den anden måde finde sig en fremtid uden for EU, måske i selskab med Putins Rusland. EU kan ikke overleve, hvis medlemslandene ikke længere skal forpligtes af de aftaler, de indgår.
Citat fra Anne Applebaum, kommentator,Washington Post.

Det er ikke første gang at det rabler for David Trads.

Der i sin stadig higen efter anerkendelse og hæder,
Samt ønsket om et topjob, alligevel flirter med socialismen.
Socialisme refererer til en bred vifte af politiske bevægelser der ønsker et socioøkonomisk system i hvilket produktionsmidlerne
(fx fabrikker, finansielle institutioner, infrastruktur etc.) er underlagt politisk kontrol og kommer alle samfundets medlemmer til gode.
Men det har vist sig at de fleste socialistiske eksperimenter er kollapset,
De ganske få hvor det lykkedes,
Har de kollektive ejere så travlt med at få gjort værdierne op,
At de sælger eller likvidere,
For at få sikkerhed for at deres værdier ikke kommer under pres.

Et godt eksempel er Forsikringsselskabet Alka,
Som lige er blevet solgt for kr. 8.2 milliarder.
Til David Trads og alle andre,
Kapitalismen med den enkeltes egodrive,
Er selv med de mange fejl, det bedste system til at skabe rigdom for de mange.
Socialismen som i alle dens afskygninger er at dele fattigdommen,
Rigdommen kommer ikke af sig selv.
Socialisme er, når alle forventer at de andre skaber rigdomme. 

Lad os ikke glemme den nye fjordforbindelses mange fordele

Af Leif Tullberg

Der foregår lige nu en livlig debat om den nye fjordforbindelse ved Frederikssund – og ikke mindst det faktum, at der kommer delvis brugerbetaling på den.

Selve debatten er jeg glad for, for som lokal beboer i Frederikssund-området sætter jeg altid pris på en god meningsudveksling om vores infrastruktur, og hvad vi kan gøre for at forbedre den.

Jeg må dog sige, at den aktuelle debat er præget af visse misforståelser, som det er vigtigt at rydde af vejen, så de ikke drukner fordelene ved den nye bro – og de er mange.

Først vil jeg gerne nævne, at der ikke skal herske tvivl om, at jeg gerne havde set, at broen ikke blev en betalingsbro. Det blev imidlertid ikke en mulighed. Grundlaget for at få en bro blev brugerfinansiering.

 

Det er altså det, der er realiteten. Og realiteten er også, at uden denne finansieringsform havde vi ikke fået en ny bro til Frederikssund.

Den trafikale situation omkring Kronprins Frederiks Bro og trafikvæksten de seneste år gør, at jeg fortsat ser det som et stort plus for området med den nye bro trods brugerbetaling. Alle med kendskab til den nuværende trafikale situation vil vide, at folk holder i lange køer hver eneste dag i myldretiderne for at komme over broen.

Dette problem bliver ikke mindre med tiden. Tværtimod. Det stigende antal biler, der krydser den nuværende bro over Roskilde Fjord, skaber kø på begge sider af fjorden. Derfor er der behov for en ny bro, som kan øge trafiksikkerheden og få trafikken til at glide bedre.

Den nye fjordforbindelse er kort sagt med til at løse et akut trængselsproblem i Frederikssund og Hornsherred.

Derudover vil den nye fjordforbindelse tilmed give en mere sikker og effektiv trafik i Hornsherred og Frederikssund.

Det er dog vigtigt for mig at understrege, at trafikanter i køretøjer under 3,5 tons stadig vil kunne benytte sig af Kronprins Frederiks Bro, som forsat vil være gratis. Borgerne i Frederikssund kan fortsat gratis tage på udflugtsture til Jægerspris og borgerne i Hornsherred forsat kan køre gratis til Frederikssund og handle. Det er kun den tunge trafik over 3,5 tons, der skal benytte den nye Fjordforbindelse.

Borgerne får altså et valg, når den nye bro står færdig i 2019: Enten kan de blive ved med at køre over den gamle, gratis bro – hvor trafikbelastningen og køerne tilmed vil være mindre. Eller også kan de køre over den nye bro, mod betaling.

Samtidig får borgerne fra Hornsherred-siden med den nye bro en mere direkte og hurtigere vej ind mod København og Nordsjælland, Ligesom borgerne fra Nordsjælland og Frederikssund får nemmere kørsel til Hornsherred og Vestsjælland.

Jeg synes, at det er vigtigt at få disse pointer med i debatten om den delvise brugerbetaling på den nye Fjordforbindelse.

Jeg er som bestyrelsesformand for Fjordforbindelsen – og lokal borger i området – stolt over at stå i spidsen for et projekt, der er med til at løse et akut problem for trafikken og væksten i Frederikssund og Hornsherred.

Svar til Tom Jensen Blog indlæg Kernen I denne historie"

Hej Tom Jensen,
Du forsøger at beskrive at kernen i denne historie er:
Historien gik i sin kerne ud på, at den model for beregning af kvælstofudvaskning, som forskere på Aarhus Universitet leverede til regeringen, og som regner med en ny og forholdsmæssigt mindre udvaskning ved tilsætning af mere kvælstof, sådan som landbrugspakken tillader, ikke var valideret eller havde været genstand for en usikkerhedsberegning. Og at der derfor grundlæggende er meget stor usikkerhed om den reelle miljøeffekt af landbrugspakken.

Jeg er ikke enig:
Kernen i historien er at venstrefløjen har via Bjørn Molt Petersen fundet ud af at tallene  ikke var valideret eller havde været genstand for en usikkerhedsberegning et angrebspunkt som de har udnyttet dygtigt, først ved at sende 41 spørgsmål i Juni til Ministeren uden at give til kende at de var blevet orkestreret af Bjørn Molt Petersen.

Bagefter ved at lægge Bjørn Molt Petersens beregninger og analyser frem som var regnet rigtigt ud,
men konklusionerne var forkert, på grund af man havde brugt de forkerte forudsætninger, det har Aarhus Universitet efterfølgende redegjort for.

Du burde tænke over at hvis usikkerheds beregning og validering var så vigtigt,
hvorfor havde Aarhus Universitet ikke fortaget denne beregning og vallidering i umiddelbar forlængelse af landbrugspakken og hvorfor havde venstrefløjen ikke på det tidspunkt l 2015 hvor landbrugspakken blev fremlagt og debatteret ikke påpeget dette, det kan man jo undre sig over.
Jeg har spurgt Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet  og du kan se hans svar herunder:

Jørgen E. Olesen 
Med hensyn til usikkerhedsberegninger, så fik vil ikke gjort det i forbindelse med Landbrugspakken på grund af tidsmangel. Vi har heller ikke gjort det efterfølgende. Det skyldes især manglende mandskabsressourcer med fornøden indsigt. Vi bruger nemlig tiden på at få en ny og bedre model (NLES5) på plads. Den skal nemlig være klar inden sommer næste år for at de kommende Vandplaner kan designes. Så det har absolut højeste prioritet. Derfor må usikkerhedsberegninger af NLES4 nedprioriteres.