torsdag den 3. august 2023

Det er blevet kaldt »katastrofalt« og at »pille ved selve samfundets fundament«.


Kritikerne har stået i kø for at angribe regeringens forslag om juridisk at bremse de afbrændinger af Koranen, der har fået en stribe muslimske lande til at fordømme Danmark.
Men flere af landets juridiske eksperter afviser nu kritikken, der på et afgørende punkt kaldes for »noget vrøvl«. Flere professorer henviser især til en særlig paragraf, der udstiller hykleriet hos kritikerne.
De sammenligner forslaget om at begrænse afbrænding af Koranen med et andet forbud i straffeloven, der forbyder at forhåne andre nationers flag, herunder at brænde det.
Én af dem er Ditlev Tamm, der er juraprofessor emeritus ved Københavns Universitet. I hans øjne er der ikke forskel på, at man ikke må afbrænde fremmede nationers flag, eller om man indfører et forbud mod koranafbrænding.
»I bund og grund er det jo samme type handling. De bygger også på samme hensyn til sikkerhed for nationen og respekt for andre,« siger han.
Jørn Vestergaard, professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet, mener også, at man burde tage inspiration fra det eksisterende forbud i straffeloven om offentlig forhånelse af en fremmed stats flag eller andet nationalmærke.
»Man kunne vælge at indføre et lignende forbud mod krænkelse af et anerkendt trossamfund ved offentlig nedværdigelse af særligt betydningsfulde religiøse genstande,« sagde han til Ritzau.
Jørn Vestergaard, professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet, kan ikke se, at afbrænding af hellige skrifter i sig selv skulle være af større vigtighed end hensynet til fred og sikkerhed og beskyttelse af religiøse mindretal.
Findes masser af begrænsning
I dansk lovgivning er ytringsfriheden begrænset på en række punkter. Det gælder blandt andet regler om offentligt ansattes tavshedspligt, forbud mod billigelse af terror, grænser for imamers forkyndelse, der er maskeforbud ved demonstrationer og forbud mod majestætsfornærmelse. Og som sagt også et forbud mod at afbrænde fremmede nationers flag.
Sten Schaumburg-Müller, der er juraprofessor ved Syddansk Universitet, mener, at folk har misforstået ytringsfriheden i et demokratisk samfund, hvis de tror, at den er ukrænkelig.
»Der findes ingen samfund, hvor ytringsfriheden ikke er begrænset. Nogle omtaler ytringsfriheden, som om det nærmest er en hellig ting, vi ikke må gradbøje. Det er noget vrøvl, også juridisk set,« siger han.
Det undrer ham, hvorfor kritikerne netop sætter foden ned over for denne begrænsning, når der i forvejen er en række grænser for ytringsfriheden.
Men er du enig i, at der er tale om en begrænsning af ytringsfriheden?
»Ja, og selvfølgelig skal man tænke sig godt om, når man gør det. Men jeg betragter det som en meget lille begrænsning, og det vil stadig være muligt at kritisere indholdet af religioner uden problemer,« siger professoren.
Ditlev Tamm afviser også blankt, at man ikke skulle kunne begrænse ytringsfriheden, som nogle kritikere af forslaget har udtalt.
»Der tager de helt fejl i. Det står også tydeligt i loven. Der er kommet en fejlopfattelse af, hvad ytringsfriheden i virkeligheden er. Det er altså ikke retten til at sige alt, hvad du vil,« siger han og henviser til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
I den står der, at en nation blandt andet gerne må underkaste ytringsfriheden restriktioner, der er nødvendige for national sikkerhed eller for at forebygge uorden.
Heller ikke Oluf Jørgensen, der er tidligere forskningschef inden for mediejura på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener, at man bør betragte ytringsfriheden som en absolut størrelse.
»Grænserne for ytringsfriheden er netop afgørende for at sikre demokratiet og retten til at ytre sig. Vi bliver meget svage som frit folk, hvis vi ikke har begrænsningerne,« siger den tidligere forskningschef.
Mulig korrigering af gældende lovgivning
I 2017 blev blasfemiparagraffen ophævet, den havde ellers forbudt hån og spot af religioner.
Flere eksperter har vurderet, at ophævelsen af denne paragraf åbnede for afbrænding af religiøse skrifter.
Allerede dengang fremhævede Straffelovrådet, et særligt organ bestående af fremtrædende juridiske eksperter, at blasfemiparagraffen var en »lille« samt en »meget beskeden« begrænsning af det frie ord.
Flere ministre, heriblandt justitsminister Peter Hummelgaard (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), har kaldt et juridisk indgreb mod koranafbrænding for en »lille korrektion«.
»Det er min vurdering, at afbrænding af religiøse skrifter godt kan forstås som en nedværdigende og forhånende handling,« siger Oluf Jørgensen og foreslår, at man korrigerer loven, så den også gælder handlinger, og specifikt noterer afbrænding af religiøse skrifter i bemærkningerne til loven.
Desuden vurderer han, at et forbud ikke vil være indgribende over for danskernes frihed.
»I mine øjne er det helt utroligt, at nogle kan se det som en vigtig frihedsrettighed at have ret til at brænde et religiøst skrift,« siger han.
For de her demonstranter, der brænder Koranen, er det jo netop reaktionen, der er vigtig for deres budskab. Det kan de jo ikke opnå, hvis det bliver forbudt?
Der er al mulig grund til at være kritisk over for nogle forhold i muslimske stater.
Men det berettiger jo ikke til, at vi som netop et demokratisk samfund må forhåne dem, siger han.
Citat fra Berlingske..