En sejlivet myte. Forvanskning af historien, en skamridning af kønsargumentet. Men der findes ikke kun en årsag til DSR´s konflikt, men virkningen kan blive et farvel til den danske model.

En sejlivet myte. Forvanskning af historien. En skamridning af kønsargumentet.

 

Sådan lyder skudsmålene fra flere sundhedsøkonomer og en arbejdsmarkedsforsker, når det gælder sygeplejerskernes væsentligste argument i den igangværende strejke for mere i lønposen, nemlig at deres lønefterslæb skyldes kønsdiskrimination.

 

Tjenestemandsreformen fra 1969 er årsagen til det løngab, som sygeplejersker og andre traditionelle kvindefag oplever, lyder det fra Dansk Sygeplejeråd, som på sin hjemmeside skriver:

 

»I 1969 besluttede politikerne, at sygeplejersker og en række andre kvindedominerede fag skulle have mindre i løn end mandefagene. Det betyder, at sygeplejerskernes løn i dag er 15-20 pct. lavere end andre med tilsvarende uddannelseslængde.«

 

Hele deres strategi i denne konflikt er, at de er blevet diskrimineret siden 1969. Det er en myte, og medierne har slugt den. Der er ikke en kønskamp her.

Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker, professor emeritus, Aalborg Universitet

Professor emeritus på Aalborg Universitet Flemming Ibsen kalder det »en forvanskning af historien«.

 

»Det er utroligt, at Dansk Sygeplejeråd har kunnet sælge historien om, at de får lavere løn, fordi det er et kvindefag. Hele deres strategi i denne konflikt er, at de er blevet diskrimineret siden 1969. Det er en myte, og medierne har slugt den. Der er ikke en kønskamp her. Sygeplejerskerne endte på lønramme syv som tjenestemænd, fordi det var en lærlingeuddannelse, ikke fordi det var et kvindefag. Men det er anden historie, de fortæller,« siger han.

 

Ikke historisk korrekt

Ved tjenestemandsreformen blev forskellige job i det offentlige placeret på 40 forskellige løntrin, og under den aktuelle konflikt har sygeplejerskerne fremført, at den lønramme, man endte på i 1969, var kønsdiskriminerende, og at den byggede på, at kvinder i modsætning til mænd ikke var forsørgere.

 

»Denne forklaringsmodel er desværre blevet skamredet af sygeplejerskerne og er ikke historisk korrekt. Det er en sejlivet myte, at sygeplejerskernes løn skyldes, at de som kvinder blev fejlindplaceret ved tjenestemandsreformen,« siger Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

 

Citat fra JP


Link til DSR´s historie og kommentarer.

Hvis linket ikke virker kør musen hen over og kopier & klik:

https://den1millionerenudfordring-hercules.blogspot.com/2021/07/juli-2021-vedr-sygeplejekonflikten.html

Kære Kaare jeg har stor respekt for dine kompetencer og kampen for din tro på fordelingsstrategien"

 Kære Kaare jeg har stor respekt for dine kompetencer og kampen for din tro på fordelingsstrategien"

Men jeg er nød til at anføre at det enkelte menneske selv har et ansvar, det er ikke altid de andres skyld”


Citat fra  Berlingske :

Man kunne kalde det den store ommøblering af danskerne.
Socialdemokratiet abonnerer på den filosofi, at Danmarks knap seks millioner indbyggere skal blandes bedre. Rige med fattige, indvandrere med etniske danskere, københavnere med jyder.
Det skal skabe større forståelse mellem samfundsgrupper og forene os som folk.
(altså endnu mere regulering, i stedet for frihed til den enkelte)

Det er også en udfordring når det offentlige opkræver ca. 50% af BNP, og I ikke føler det er nok”

Danmark har 760.000 offentlige ansatte, de gør angiveligt en stor indsats,
( men der mangler en naturlig modpol når nogle grupper angriber fælleskassen)

Det private arbejdsmarked har ca. 2 millioner ansatte, de lider også under den danske model,
Med utidssvarende overenskomster, der gør ydelserne dyrere, men ikke bedre..

(intet er overladt til den enkelte, men beskrevet i aftalerne læs overenskomsterne) 
  
Men alle kunne levere bedre ,hvis den enkelte fik mere indflydelse og ansvar.

Det er umuliggjort af den danske model, men den sikre ro på arbejdspladsen.

Men den danske model sikre også fagforeningerne og arbejdsgiverne et magtmonopol,
som har udviklet sig mest til gavn for deres egen overlevelse.

Samt i det offentlige er det fælleskassen der holder for og ikke en naturlig modpart.

Men også gør både det offentlige og private arbejdsmarked til en stivnet masse, som intet nyt vil taget til sig.
Jeg har i 55 år arbejdet i det private erhverv, men siden 2015 prøvet at arbejde i det offentlige”
Jeg har mødt mange kompetencer og megen faglighed, i det offentlige.

Men også megen sikring af næste skridt og frem for alt, skal alt dokumenteres.

Det forstår jeg godt for når det offentlige begår fejl er det forside historie,

Men det gør det ikke mere rigtigt, men det gør det dyrt..
Jeg har ikke løsningerne ”men at mene at alle ikke har lige muligheder ér for nemt.

Over 60 år i dansk erhverv & offentligt har vist mig at hvor der vilje er der vej..

Men hver dag er ikke en dans på roser, for nylig læste jeg om en syrisk kvinde på 27 år,

Der havde fået arbejde på et lager, efter få uger var hun i chok, så hun holdt hurtigt op,

Det var hendes første arbejde, hun er 27 år, kr. 29.100 pr måned for 37 timer pr uge.
De muligheder der er i Danmark, er stadig fantastiske, men det kræver en indsats fra den enkelte..

Både du og fagforeningerne ser bort fra at mange af dem der er ledige er ikke arbejds parat.

Der findes mange tusinde der mener det at være selvstændige vægter højere end total sikkerhed, f.eks..

Som statsansatte :

Men 829.000 – så mange virksomheder er der i Danmark, og tallet stiger hver eneste dag.

Danmark er et land med mange iværksættere, og nye virksomheder blomstrer op i alle landets regioner hele tiden.

Ps, du elsker eksemlet med kapitalfonde og boliger, den nævnte fond sidder kun på 2,8 % af KBHs boligmasse.