Hvem skal lede regeringen i Grønland ?

 

Hvem skal lede regeringen?

Nu, eller nok rettere efter de grønlandske politikere har fået en god nats søvn, begynder arbejdet med at skulle danne regeringen, Naalakkersuisut.

 

Selvom Demokratiit er blevet det største parti, betyder det ikke nødvendigvis, at formand Jens-Frederik Nielsen kommer til at være regeringsleder.

 

Sådan har grønlænderne stemt

40.369 grønlændere kunne stemme til valget, der endte med en stemmeprocent på 70,9. Stemmefordelingen fordeler sig således på de seks partier:

 

Demokraatit: 29,9 procent/8.563 stemmer

 

Naleraq: 24,5 procent/7.009 stemmer

 

Inuit Ataqatigiit (IA): 21,4 procent/6.119 stemmer

 

Siumut: 14,7 procent/4.210 stemmer

 

Atassut: 7,3 procent/2.092 stemmer

 

Qulleq: 1,1 procent/305 stemmer

 

Kilde: Valg.gl

 

Det er dog traditionelt valgets vinderparti, der har serveretten til at skrabe et flertal sammen.

 

Og den lader det til, at Jens-Frederik Nielsen har tænkt sig at udnytte.

 

- Vi rækker hånden ud til alle, og vi er klar til at mødes med de andre partier. Det har vores land behov for, sagde han til den sidste partilederdebat tidlig morgen dansk tid, hvor det stod klart, at Demokraterne blev valgets vinder.

 

- Grønland har behov for, at vi står sammen, så det kommer til at være udgangspunktet for vores forhandlinger.

 

Valgets største stemmeslugere

Valgets to store vinderpartier, Demokratiit og Naleraq, har henholdsvis tredoblet og fordoblet deres valgresultater fra sidste parlamentsvalg i 2021.

 

Demokraatits formand, Jens-Frederik Nielsen, har også taget en anden førsteplads, nemlig som den med flest personlige stemmer.

 

I 4.850 personer ud af de i alt 28.620, der har stemt, har sat sit kryds ud for ham.

 

Generelt er det partiledere, der har høstet de fleste personlige stemmer.

 

Andenpladsen i top fem går til regeringsleder Múte B. Egede fra IA, som har fået 3.276 stemmer

 

Undtagelsen til partiledertoppen er Aki-Matilda Høegh-Dam fra Naleraq, som indtager en tredjeplads med 2.954 personlige stemmer.

 

Pele Broberg fra Naleraq indkasserer 1.254 stemmer og dermed en fjerdeplads.

 

Sidst i top 5 er Aqqalu C. Jerimiassen fra Atassut med 1.083 stemmer.

Link til hele artiklen:


https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland/partiet-demokraatit-vinder-valget-i-groenland

Selvstændighedsdebatten i Grønland i detaljer, og vi allerede har talt om politik..

Selvstændighedsdebatten i Grønland i detaljer, og vi allerede har talt om politik på,

Grønlands i valgdag, 11. marts 2025 – på selve valgdagen – kan jeg uddybe debatten med fokus på dens historiske rødder, aktuelle dynamikker, politiske holdninger, økonomiske udfordringer og internationale dimensioner. Jeg trækker på den kontekst, jeg allerede har givet, og udvider med detaljer, der belyser kompleksiteten i spørgsmålet.

Historisk baggrund for selvstændighedsdebatten

Selvstændighedsdebatten i Grønland har dybe rødder i landets kolonihistorie og gradvise bevægelse mod autonomi:

• Kolonitiden (1721-1953): Grønland blev en dansk koloni under Hans Egedes mission i 1721. I 1953 blev det et amt i Danmark via en grundlovsændring, men mange grønlændere oplevede fortsat en ulige magtbalance.
• Hjemmestyre (1979): Efter pres fra grønlandske politikere og en folkeafstemning fik Grønland hjemmestyre, hvilket gav kontrol over interne anliggender som uddannelse og fiskeri, men udenrigs- og forsvarspolitik forblev dansk.
• Selvstyre (2009): Selvstyreloven markerede et skift ved at anerkende det grønlandske folk som et folk med ret til selvbestemmelse under folkeretten. Loven (§21) skitserer en proces for selvstændighed: en folkeafstemning i Grønland, efterfulgt af forhandlinger med Danmark og samtykke fra både Inatsisartut og Folketinget. En folkeafstemning i 2008 viste 75,5 % opbakning til selvstyret.

Siden 2009 har debatten handlet om, hvornår og hvordan Grønland kan tage det sidste skridt mod fuld suverænitet.

Politiske holdninger i debatten (2025)

Selvstændighed er et centralt tema i grønlandsk politik, men partierne er uenige om tempo og betingelser. Her er en detaljeret oversigt baseret på dagens valgkontekst:

• Inuit Ataqatigiit (IA): Ledet af Múte B. Egede, har IA siden 2021 været i regering og ønsker selvstændighed, men med fokus på økonomisk stabilitet først. Egede har i sin nytårstale 2025 varslet "store skridt" mod selvstændighed, men uden en fast dato for en folkeafstemning.
• Siumut: Historisk det stærkeste parti, nu ledet af Erik Jensen, støtter også selvstændighed, men mere pragmatisk. De har trukket tidligere løfter om at aktivere §21 tilbage og venter på en kommissions arbejde (nedsat i 2023), der skal klarlægge processen.
• Naleraq: Under Pele Broberg er Naleraq det mest selvstændighedsivrige parti og ønsker en hurtig løsrivelse, baseret på troen på, at Grønland kan stå stærkere alene med sine ressourcer.
• Demokraterne: Ledet af Jens-Frederik Nielsen, støtter selvstændighed, men betoner, at selvstyret først skal gøres til en succes ved at overtage flere områder fra Danmark.
• Qulleq: Et nyt parti fra 2023, ledet af Karl Ingemann, stiller op første gang i 2025 og presser på for hurtig selvstændighed, inklusive olieudvinding som økonomisk fundament.
• Atassut: Det eneste større parti, der konsekvent modsætter sig selvstændighed og ønsker at bevare Rigsfællesskabet, ledet af en borgerlig-liberal linje.

Valget i dag kan ændre magtbalancen, men et flertal i Inatsisartut vil sandsynligvis fortsat støtte selvstændighed på sigt.

Økonomiske udfordringer og argumenter

Økonomien er kernen i debatten, da Grønland står over for betydelige udfordringer ved en løsrivelse:

• Bloktilskuddet: Danmark sender årligt ca. 4 milliarder kroner til Grønland, hvilket udgør en stor del af landets budget. Uden dette tilskud ville Grønland miste 3-4 milliarder kroner årligt, hvilket ville kræve nye indtægtskilder.
• Fiskeri: Grønlands største eksport (ca. 90 % af eksportindtægterne) er fiskeri, især rejer og hellefisk. Det er dog ikke nok til at dække tabet af bloktilskuddet.
• Råstoffer: Sjældne jordarter og mineraler i Grønland tiltrækker international interesse, men udvinding kræver årtier af investeringer og infrastruktur. Kritikere som Dansk Folkeparti påpeger, at drømmen om selvstændighed er "absurd" uden økonomisk bæredygtighed.
• Sociale omkostninger: Sundhed, uddannelse og infrastruktur er allerede presset. Eksperter som Ulrik Pram Gad advarer om, at selvstændighed uden et nyt sikkerhedsnet kunne efterlade kræftpatienter uden behandling og studerende uden adgang til Danmark.

Tilhængere argumenterer for, at selvstændighed er en investering i fremtiden, hvor Grønland kan forhandle direkte med lande som USA, Kina eller EU om ressourcer og handel.

Den internationale dimension

Grønlands strategiske placering i Arktis gør selvstændighedsdebatten global:

• USA’s interesse: Donald Trump har gentagne gange udtrykt ønske om at "købe" eller kontrollere Grønland, senest i 2025, hvilket har skærpet grønlandsk fokus på suverænitet. Hans søn, Donald Trump Jr., besøgte Nuuk i 2025, hvilket understregede USA’s interesse.
• EU og Norden: EU åbnede et kontor i Nuuk i 2025 og ser Grønland som en potentiel partner i råstofkæder, hvilket kunne støtte en selvstændig økonomi. Nogle grønlændere og danske debattører foreslår et nordisk-europæisk samarbejde som alternativ til amerikansk eller kinesisk indflydelse.
• Kina: Kinas interesse for arktiske ressourcer og ruter gør Grønland til en brik i et stormagtsspil, hvilket bekymrer både selvstændighedsforkæmpere og modstandere.

Danske holdninger og Rigsfællesskabet

I Danmark er debatten polariseret:

• Modstandere: Dansk Folkeparti og Konservative ønsker at bevare Rigsfællesskabet, dels af geopolitiske grunde (Arktis-indflydelse) og dels fordi de anser Grønland som en del af Danmarks territorium. DF’s Mikkel Bjørn har kaldt selvstændighed "forfejlet".
• Tilhængere: Radikale og dele af venstrefløjen støtter grønlandsk selvbestemmelse, men advarer mod et brud, der svækker begge parter. Statsminister Mette Frederiksen har kritiseret "fortidens ytringer" fra borgerlige.
• Grønlands kritik: Mange grønlændere ser Danmark som en hæmsko, fx i spiralsagen (tvangsspiraler på kvinder) og tvangsfjernelser af børn, hvilket nærer en antikolonial stemning.

Folkestemningen i 2025

Undersøgelser viser en kompleks holdning blandt grønlændere:

• 67 % ønsker selvstændighed på sigt (2018-undersøgelse), men kun 37 % vil have det nu.
• 52 % ønsker hurtig løsrivelse (marts 2025), men kun 23 % ser det som en topprioritet efter valget.
• 55 % mener, Danmark skal fortsætte økonomisk støtte post-selvstændighed, hvilket Danmark afviser.

Aktuelle udviklinger (marts 2025)

• Valget i dag: Udfaldet kan afgøre, om selvstændighedsprocessen accelererer. En IA-Siumut-koalition vil sandsynligvis gå forsigtigt frem, mens Naleraq eller Qulleq kan presse på for en folkeafstemning.
• §21-kommissionen: Nedsat i 2023, skal den i 2025 færdiggøre en rapport om vejen til selvstændighed, herunder økonomiske og juridiske skridt.
• Trump-faktoren: USA’s pres har fået Inatsisartut til at forbyde udenlandske donationer til partier, hvilket viser frygt for ekstern indblanding.

Resumé af debatten i detaljer

Selvstændighedsdebatten i Grønland balancerer mellem stolthed over national identitet og pragmatiske realiteter. Historisk undertrykkelse og moderne geopolitik driver ønsket om suverænitet, men økonomisk afhængighed og globale interesser komplicerer processen. I dag, på valgdag 2025, står Grønland ved en skillevej: en gradvis overgang mod selvstændighed eller en fortsat, men muligvis omforhandlet, tilknytning til Danmark. Hvis du vil have mere fokus på fx økonomiske beregninger eller specifikke partiprogrammer, så sig endelig til!