fredag den 31. januar 2025

Præsident Trump annoncerer nu:

 


Præsident Trump annoncerer nu, at han i dag lørdag vil indføre told på varer fra USA’s tre største handelspartnere – Mexico, Canada og Kina. Planen går ud på at lægge en told på 25 % på varer fra Mexico og Canada samt 10 % på kinesiske produkter. Ifølge Trump skal tiltaget fungere som en straf mod de lande, som ifølge ham tillader en ulovlig strøm af migranter og narkotika, især fentanyl, ind i USA.

 

Negative konsekvenser ved at bruge told som våben:

 

Handelskrig og gengældelsestiltag:

De berørte lande, herunder Canada, Mexico og Kina, har allerede truet med at svare igen med deres egne toldsatser på amerikansk eksport. Dette kan udløse en omfattende handelskrig, hvor både USA og de berørte lande rammes, hvilket vil have vidtrækkende konsekvenser for den globale handel.

 

Øgede priser og forstyrrelse af forsyningskæder:

Toldene vil medføre, at importører skal betale ekstra afgifter, hvilket ofte resulterer i, at de ekstra omkostninger overvæltes på forbrugerne. Dette kan betyde højere priser på alt fra biler og elektronik til landbrugsprodukter. Forsyningskæder, som i dag er stærkt integreret på tværs af Nordamerika, kan blive forstyrret, hvilket kan føre til mangel på visse varer og generel usikkerhed i markedet.

 

Risiko for tab af arbejdspladser:

Trump har selv advaret om, at tiltaget potentielt kan koste op mod 1 million arbejdspladser i USA. Mange amerikanske virksomheder, der er afhængige af import af varer og råmaterialer fra de nævnte lande, risikerer at blive hårdt ramt af de nye omkostninger og usikkerheder.

 

Økonomisk nedgang og inflation:

Flere økonomer advarer om, at de øgede handelsbarrierer vil føre til højere omkostninger for både virksomheder og forbrugere. Dette kan udløse en inflationær spiral, hvor priserne stiger bredt i hele økonomien. Estimater tyder på, at en permanent stigning på omkring 0,8 % i prisniveauet kunne betyde ekstra omkostninger på ca. 1.300 dollars pr. husstand i gennemsnit, hvilket kan lægge yderligere pres på familiebudgetterne.

 

Internationale relationer og samarbejde:

Ved at bruge told som et politisk våben risikerer Trump-administrationen at underminere årtiers samarbejde og handelsaftaler med vigtige allierede. USA’s handelspartnere som Canada og Mexico har været bundet sammen med USA gennem handelsaftaler i over 30 år. En eskalation kan true disse relationer og forstyrre den økonomiske integration, som mange industrier er afhængige af.

 

Sektorspecifikke konsekvenser:

Flere sektorer i USA kan blive hårdt ramt. For eksempel vil landbrugs-, fiskeri-, metal- og bilindustrien stå over for øgede omkostninger, mens mexicanske bil- og eludstyrssektorer samt mineralforarbejdning i Canada kan blive udsat for store forstyrrelser. Dette kan yderligere medføre en afmatning i investeringerne og skubbe virksomhederne til at flytte produktionen eller sourcing til andre lande.

 

Alt i alt illustrerer Trumps planer ikke blot en straf mod handelspartnerne, men risikerer også at skade den amerikanske økonomi markant. Ved at anvende told som et redskab til at ændre andre landes politik risikerer han at starte en langvarig handelskrig med omfattende negative konsekvenser for både forbrugere, virksomheder og arbejdspladser i USA.

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre

Selvstændighed uden selvstændighed: En umulig ligning.

 


 

Selvstændighed uden selvstændighed: En umulig ligning

 

Den seneste meningsmåling fra Berlingske og Sermitsiaq viser en tydelig tendens: Et flertal af grønlænderne ønsker selvstændighed, men stadig med økonomisk støtte fra Danmark. Spørgsmålet er, om et land reelt kan kalde sig selvstændigt, hvis det fortsat er afhængigt af udenlandske subsidier.

 

Økonomisk realisme mangler

 

Grønland modtager årligt omkring seks milliarder kroner i bloktilskud fra Danmark, svarende til 40 % af landets samlede økonomi. Samtidig viser erfaringen, at drømme om økonomisk uafhængighed gennem minedrift ikke altid holder stik. Eksempelvis gik rubinminen i Aappaluttoq konkurs med et samlet tab på 1,9 milliarder kroner, og et australsk mineselskab har rejst et erstatningskrav på 76 milliarder kroner mod den grønlandske regering. Dette understreger, at mineraludvinding ikke kan stå alene som grundlag for selvstændighed.

 

Sikkerhedspolitik og geopolitik

 

Udover økonomien skal Grønland også forholde sig til den geopolitiske virkelighed. Et selvstændigt land skal kunne forsvare sit territorium, hvilket er en forudsætning for eksempelvis NATO-medlemskab. Hvis Grønland ikke har militær kapacitet til dette, vil landet fortsat være afhængigt af enten Danmark eller USA, hvilket blot skaber en ny form for afhængighed.

 

Samtidig viser udtalelser fra den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio, at USA fortsat har en strategisk interesse i Grønland. Trump-administrationen har tidligere tilkendegivet et ønske om at købe Grønland, og ifølge Rubio er det stadig en reel mulighed. Hvis USA ser Grønland som en brik i deres geopolitiske spil, kan det skabe yderligere pres på Danmark og Øriget.

 

Den politiske debat om selvstændighed

 

Den aktuelle debat om spiralsagen har forværret relationen mellem Grønland og Danmark, og anklager om "folkedrab" skaber en svær politisk situation. Ingen danske politikere tør tage debatten direkte, hvilket umuliggør en nøgtern diskussion om fortidens hændelser.

 

Indenrigspolitisk er der også splid i Grønland. Kuno Fencker, der er fortaler for selvstændighed, møder modstand fra sit eget parti, Siumut. Partiformand Jørgen Wæver Johansen opfordrer Fencker til at finde et andet parti, da han mener, at han ikke respekterer partiets linje. Samtidig kritiseres Fencker for at have mødtes med personer tæt på Trump uden mandat fra Naalakkersuisut, hvilket skaber intern uro.

 

Konklusion: Hvad nu?

 

Selvstændighed kræver ansvar. Hvis Grønland ønsker at stå på egne ben, må der udvikles en reel økonomisk strategi, der ikke bygger på urealistiske drømme om mineraludvinding. Samtidig bør Danmark være tydelig i sin kommunikation til både grønlænderne og danske skatteydere om, at den nuværende model ikke er holdbar. En reel debat om Grønlands fremtid må tage udgangspunkt i fakta, ikke i urealistiske forventninger og politiske symbolhandlinger.

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre