Prøv at scrolle""3 juni.

kære alle prøv at scrolle så har du hurtigt adgang til alle indlæg"
kærlig hilsner Leif...

I 2004 modtog DSV-ledelsen, der dengang bestod af Leif Tullberg og den nuværende DSV-formand Kurt Larsen

Danske selskaber får bunker af henvendelser fra interesserede købere. De bliver gemt væk på samme måde, som DSV-ledelsen gjorde i 2004 Danske virksomheder får masser af købshenvendelser fra interesserede købere. Det fortæller advokater og bankfolk, der dagligt arbejder med købshenvendelser, efter at det er kommet frem, at direktionen i DSV i 2004 afviste et tilbud på virksomheden uden at fortælle ejerne om det.

Nogle af de store danske selskaber bliver kontaktet flere gange om måneden, og bestyrelserne bliver ofte sat på et kompliceret arbejde.

"Købshenvendelser er meget udbredt over for både store og små danske virksomheder. Den store udfordring for bestyrelserne er at vurdere, hvor konkrete følerne er," siger Søren Milner, der er partner i konsulenthuset Implement Consulting Group, og som rådgiver i virksomhedshandler.

Meget kontroversielt

I 2004 modtog DSV-ledelsen, der dengang bestod af Leif Tullberg og den nuværende DSV-formand Kurt Larsen, et tilbud fra den schweiziske rival Kühne-Nagel på 6,6 mia. kr. Buddet var 27 pct. over den daværende aktiekurs, men de to formidlede ikke tilbuddet videre til aktionærerne. Det fik i går både Ole Andersen, bestyrelsesformand for bl.a. Danske Bank, og flere investorer til at kalde fremgangsmåden meget kontroversiel.

Men flere kilder, som Børsen har talt med, vurderer, at det ikke bare er i DSV, at tilbud bliver gemt af vejen, uden aktionærerne nogensinde får viden om det.
"De fleste større danske virksomheder modtager løbende henvendelser af den karakter. Men de er langtfra alle lige seriøse, og derfor bliver de ofte bare begravet," siger en dansk topadvokat, der rådgiver flere store virksomheder om virksomhedshandler. Han ønsker ikke sit navn i avisen.
Søren Milner siger, at det næsten er umuligt at opstille generelle retningslinjer for, hvornår en interesse skal sendes videre til aktiemarkedet.
"Men der er nogle klare punkter at kigge efter: Kommer der en pris på bordet, hvilke betingelser er der med og har tilbuddet en mundtlig eller skriftlig form," siger Søren Milner, der ikke vil udtale sig konkret om tilbuddet på DSV.
Han understreger, at nogle virksomheder risikerer at skulle bruge rigtig meget tid, hvis de skal tage alle henvendelser alvorligt.
"Vi oplever tit, at især amerikanske virksomheder, der ofte har en meget struktureret opkøbspolitik, kører med løbende opkøbslister. Her henvender de sig blot til virksomhederne i deres pipeline, og det er blot en meget uformel kontakt," siger Søren Milner.

Han påpeger, at også kapitalfonde har en struktureret tilgang til opkøb og ofte henvender sig uopfordret

Milliardbud blev skjult for DSV-aktionærer

Eksklusivt for kunder AVISEN Af Lasse Friis

31. maj 2012

Relateret indhold

Artikler

• 31. maj "Det var et pinligt dårligt tilbud" Kurt Larsen, bestyrelsesformand DSV
• 31. maj FAKTA Schweizernes interesse for DSV
• 30. maj DSV har købt sig ud af Danmark
• 31. maj DSV gjorde schweizisk rival til insider
• 1. jun. Finanstilsynet vil undersøge DSV-sag

Download PDF

Milliardbud blev skjult for DSV-aktionærer

Aktionærerne i DSV blev i 2004 tilbudt milliarder for virksomheden. Men direktionen gemte i hemmelighed tilbuddet, og det vækker i dag stor undren Transportkoncernen DSV var i 2004 meget tæt på at blive købt af den schweiziske rival Kühne+Nagel. Konkurrenten bød 6,6 mia. kr., men buddet nåede aldrig frem til aktionærerne, for de to daværende topchefer Kurt Larsen og Leif Tullberg besluttede at holde det hemmeligt.

Buddet har aldrig tidligere været offentligt kendt, og flere investorer betegner i dag fremgangsmåden som meget kontroversiel. Kurt Larsen, der nu er bestyrelsesformand for DSV, afviser kritikken.

Næppe hemmeligt i dag

Købstilbuddet, som er genoptrykt i en ny bog om DSV, var utraditionelt stilet til direktionen. Det lå 27 pct. over den daværende aktiekurs.

Ole Andersen, der er en af de toneangivende bestyrelsesformand i C20-selskaberne, gør det helt klart, at et bud af denne type næppe kunne holdes hemmeligt i dag.

Aktionærernes interesse

"Jeg er af den opfattelse, at bestyrelsen skal varetage aktionærernes interesser. Og hvis et tilbud kan være attraktivt for aktionærerne, så har bestyrelsen selvfølgelig en forpligtelse til at sørge for, at de bliver bekendt med det," siger han.

Ole Andersen er formand for bestyrelserne i Danske Bank, B&O, Chr. Hansen og ISS. Han understreger, at bud på selskaber er et anliggende for bestyrelsen, og hvis budgiver retter henvendelse til direktionen, som det er tilfældet i DSV-sagen, er det i sig selv en mærkelig adfærd.
"Og man skal virkelig have is i maven, hvis man som bestyrelsesformand mener sig i stand til at rive en henvendelse i stykker og smide den i skraldespanden uden at behandle den seriøst," siger Ole Andersen. Han udtaler sig generelt og ikke specifikt om DSV.

Flere investorer undrer sig i dag over, hvorfor buddet aldrig blev kendt i offentligheden.

"Hvis et bud virker rimeligt seriøst, som det her lyder til at være, så forventer vi helt klart, at en virksomheds ledelse kommer åbent ud og forklarer, hvorfor de ikke tager imod tilbuddet, og i det mindste orienterer om, at buddet foreligger. Det må være ejernes ret og pligt at tage stilling til sådan en sag," siger Karsten Søndermølle, porteføljemanager i kapitalforvalteren SEB Asset Management.

Ufuldstændigt grundlag

Det er Claus Jørgensen, aktiechef i PKA, enig i.

"I første omgang behøver man ikke gå i detaljer. Det som kan ske, er, at vi i sådanne perioder går ud og laver transaktioner på et ufuldstændigt grundlag, og det har vi selvfølgelig ingen interesse i," siger Claus Jørgensen, der understreger, at han ikke specifikt kender til købstilbuddet på DSV fra Kühne+Nagel.
I en ny bog om DSV "Transport Giganten" af Lorents B. Rasmussen og John Aagaard


fremgår det, at DSV's daværende koncernchef Kurt Larsen i 2004 gennem længere tid førte uformelle forhandlinger med Klaus Herms, der dengang var øverste chef for Kühne+Nagel.

Aktien er steget kraftigt

Situation udvikler sig til at blive mere formel, da Kurt Larsen og Leif Tullberg 25. marts 2004 modtager et brev fra Schweiz. Her foreslår ledelsen i Kühne+Nagel, at en handel kan finde sted ved kurs 320 kr. pr. aktie.

I bogen fremgår det ikke, om bestyrelsen blev orienteret om tilbuddet, men Kurt Larsen siger i dag til Børsen, at informationerne blev bragt videre.
"Det var ikke et stykke papir, der ikke blev diskuteret i bestyrelsen," siger Kurt Larsen, der betegner kritikken mod ham og Tullberg som sludder.
Han fremhæver, at det var fornuftigt at sige nej til buddet.
Siden er aktien nemlig steget kraftigt, og DSV er efter flere fusioner og opkøb mere end 23 mia. kr. værd.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Klaus Herms, der i 2004 var øverste chef for Kühne+Hangel.
Den daværende bestyrelsesformand Palle Flackeberg oplyste, at han ikke havde tid til at tale med Børsen.

3. juni er dag 155 i året. En sten kan ikke flyve”

3. juni er dag 155 i året. En sten kan ikke flyve”

af Leif Jørn Tullberg den 3. juni 2012 kl. 06:33 ·

3. juni er dag 155 i året i den gregorianske kalenderDer er 211 dage tilbage af året.
Dagens navn er Erasmus.

Kendte personer med navnet

• Sankt Erasmus, katolsk martyr fra omkring år 300.
• Erasmus af Rotterdam, hollandsk humanist.
• Johannes Erasmus Iversen, dansk koncertarrangør.
• Peter Erasmus Lange-Müller, dansk komponist.
• Peter Erasmus Müller, dansk biskop, sprogmand og historiker
• Rasmus R.Rasmussen leder af Restaurant Kalvø

Erasmus Montanus er en komedie skrevet i 1723 af den kendte forfatter og komedieskriver, Ludvig Holberg. Det blev opført første gang i Danmark enten i 1747 eller i 1751.
Stykket handler om den unge Rasmus Berg der er taget til København for at studere. Efter nogle år er han blevet belæst, og vender tilbage til sin fødeegn. Han har ændret sit navn til det latiniserede navn Erasmus Montanus. Da han vender tilbage optræder han arrogant og bedrevidende overfor alle, han er nu for fin til at have en bonde som bror. Han mister næsten sin kæreste for videnskaben. Han skaber uro og snakken i den lille bondeby, folk mener at han spreder falsk lærdom fordi han mener at jorden er rund. Til sidst bliver han dog nødt til offentligt at sige: "Jorden er så flak, som en pandekage", da det er det eneste der kan fri ham for at blive soldat, og lade ham få sin elskede Elisabeth.
Komedien Erasmus Montanus bliver kaldt en af de Aller største bedrifter i Holbergs forfatterskab. Den er i fem akter.
En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten!".

En sten kan ikke flyve”
jorden er rund livet er sundt”
Folk vil hellere se et hus brænde,
end et hus der bliver bygget”
Sandheden er en fiktiv størrelse”
den er afhængig af de øjne der ser,
og hvad der sker,
Samt hvad der sælger billetter”
Måske fortælles ikke hele historien"
Så kan der være indlagt dramaer”
Som ikke ville være aktuelt hvis al viden kom frem i første hug”
Kun udstede et suk”

Sandheden er ikke spændene”
Men hvad der står i hovedet på folk"
når bussen er kørt forbi det er at tælle til ti”
Det bedste forsvar er angreb”
Viden samt indsigt er til tider en mangelvare”
Men en bred ryg løser meget”
bare ikke det bliver for speget”
Solen er min bedste ven”
Kom nu bare igen”
AG har sat en ny orden,
et storhold i sin vorden”

Penge er ikke alt”
men godt for AG kort fortalt”
Smukke ikke dukke”
ikke mukke”
GO søndag”

-o:)-o:)-o:)

Ludvig Holberg.