Minksagen er op ad bakke for Danmark”
Men Statsministerens synspunkt, er der er begået nul fejl og de fejl der
påstås er begået, er ok.☹
Men hvordan kommer Danmark videre, det er omtvisteligt at
Mette Fredriksen har styret hele minkprocessen.
Jeg mener ikke at lovgivningen fritager uvidenhed,
dumhed, inkompetence”
Man er som borger er man altid pligtig til at læse alt
det tilgængelige materiale, samt lovgivningen,
Ukendskab til dette eller loven, er ikke en fritagelse
for ansvar.
Som i dette tilfælde er de 3 forslag til løsning af
minkudfordringen, som embedsmændene havde leveret,
Til mødet 3 november, men som blev kasseret af Mette Frederiksen.
Men på mødet 3 november kom et nyt forslag 4,og
deltagerne i mødet godkendte samme forslag,
Så må mødedeltagerne naturligvis stå på mål for
beslutningen, og må stå på mål for indholdet i forslaget,
Alt andet er nonsens..
BH Leif..
Scrolle…
KAPITEL 2
Kommissionsundersøgelsens
resultater
Dette kapitel indeholder et kort resumé af kommissionens
overvejelser og
vurderinger. Der er i beretningens kapitel 5 og 8
redegjort mere udførligt for,
hvilket hændelsesforløb kommissionen har lagt til grund,
og for kommis[1]sionens vurderinger, herunder retlige vurderinger til belysning
af, om der
foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen
draget til ansvar. Der er
redegjort for det retlige grundlag i kapitel 6 og 7.
2.1. Pressemødet den 4. november 2020
Onsdag den 4. november 2020 indkaldte Statsministeriet
til pressemøde samme dag kl. 16.00. Det blev i indkaldelsen oplyst, at der på
pressemødet ville
blive givet en status på situationen med covid-19-smitte
i mink samt håndteringen heraf. Det blev også oplyst, at statsministeren og de
øvrige deltagere
ville deltage virtuelt. Pressemødet blev transmitteret
direkte på landsdækkende tv. I pressemødet deltog ud over statsminister Mette
Frederiksen også
sundhedsminister Magnus Heunicke, faglig direktør i
Statens Serum Institut
Kåre Mølbak, miljø- og fødevareminister Mogens Jensen,
rigspolitichef Thorkild Fogde og erhvervsminister Simon Kollerup.
På pressemødet oplyste statsminister Mette Frederiksen,
at Statens Serum
Institut havde observeret en meget alvorlig udvikling i
covid-19 forårsaget
af mink, og at man risikerede, at effekten af en kommende
vaccine ville blive
svækket eller i værste fald udeblive. Af hensyn til
folkesundheden, herunder
mulighederne for at forebygge covid-19 med vacciner,
skulle alle mink derfor
aflives. Beskeden blev fulgt op af bl.a. miljø- og
fødevareminister Mogens
Jensen, der sagde, at regeringen havde besluttet, at alle
mink skulle slås ned
hurtigst muligt, inklusiv alle avlsdyr, for at beskytte
folkesundheden. Miljø- og
28
Kommissionsundersøgelsens resultater
fødevareministeren sagde også, at minkavlere i hele
landet, der selv aflivede
deres mink hurtigt, ville få ekstra kompensation.
Statsminister Mette Frederiksen sagde på pressemødet, at
situationen krævede ”resolut handling”, at det var ”nødvendigt at aflive alle
mink i Danmark”,
og at ”For at understøtte den aflivningsindsats, som
fødevaremyndighederne
allerede er i gang med at iværksætte, så, og allerede er
i gang med, så iværksættes der nu en nødplan for aflivning, som håndteres i
regi af Den nationale
operative stab under politiets kommando og med bistand
fra Forsvaret, fra
Beredskabsstyrelsen og fra Hjemmeværnet”. Som svar på
spørgsmål sagde
Mette Frederiksen bl.a., at ”nu står vi så her og, og
igangsætter en, en egent[1]lig aflivning af alle mink i Danmark”, og at ”Jeg
bliver også nødt til at sige,
som, som det også har været sagt fra Statens Serum
Institut tidligere, at den
risikovurdering, der ligger til grund for den her
beslutning, kan i vores øjne
ikke forhandles eller diskuteres, når der er så stor en
risiko forbundet med at
fortsætte en minkproduktion, og det handler om den
fremtidige værdi og potentielle værdi af en vaccine, så er vi nødsaget til at
træffe den her beslutning”.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen sagde på
pressemødet, at det var
”nødvendigt, at alle mink skal slås ned hurtigst muligt
inklusiv alle avlsdyr”,
hvilket var en beslutning, ”der de facto vil betyde
nedlukning af den danske
minkbranche i minimum en årrække”. Mogens Jensen sagde
også, at ”For nuværende, der vil aflivningsprocessen fortsætte som hidtil, men
hastigheden
den skal øges, og derfor arbejder Fødevarestyrelsen og
Beredskabsstyrelsen
lige nu på højtryk for at få aflivet flest mulige mink
hurtigst muligt. Ligesom
politiet og Forsvaret nu intensiverer deres indsats for
at sætte ekstra gang i
aflivningerne”. Mogens Jensen introducerede tempobonus:
”Derudover har
regeringen besluttet, at minkavlere i hele landet, der
afliver deres mink hurtigt, vil få en ekstra kompensation, og den ordning vil
gælde både indenfor
og udenfor zonerne”.
Ligeledes den 4. november 2020 blev der lagt en
pressemeddelelse ud på
regeringens hjemmeside med titlen ”Danmarks minkbestand
aflives grundet
mutation af coronavirus” og med angivelse af Miljø- og
Fødevareministeriet,
Sundheds- og Ældreministeriet, Statsministeriet,
Erhvervsministeriet og regeringen. En tilsvarende pressemeddelelse blev lagt ud
af Miljø- og Fødeva[1]reministeriet med titlen ”Corona-virus: Alle mink i
Danmark skal aflives”. Af
pressemeddelelserne fremgik, at ”regeringen har besluttet
at aflive alle mink
29
Pressemødet den 4. november 2020
i Danmark”. Pressemeddelelserne indeholdt endvidere
oplysninger om tempo[1]bonus til minkavlerne. Det fremgik således, at
regeringen indførte ”en ekstra
tempo-bonus på 20 kr. pr. mink, hvis minkavlerne får tømt
sin besætning
inden for 10 dage – dog 5 dage for besætninger under
7.500 dyr”.
Kommissionen finder, at udmeldingerne på pressemødet den
4. november
2020, i første række fra statsminister Mette Frederiksen
og miljø- og føde[1]vareminister Mogens Jensen, må forstås på den måde, at alle
mink nu skulle
aflives i konsekvens af en beslutning truffet af
regeringen, og at minkavlerne
kunne opnå en bonus ved selv at aflive mink, idet
myndighederne ellers ville
forestå aflivningen. Der blev ikke taget noget forbehold
for, at der først skulle
tilvejebringes lovhjemmel, eller at der i øvrigt var
nogen usikkerhed om ekse[1]kveringen af beslutningen. På pressemødet blev det
konkret underbygget af
oplysninger om, at eksekveringen i regi af Den nationale
operative stab var
blevet iværksat, og at der blev appelleret til de enkelte
minkavlere til selv at
forestå aflivning hurtigst muligt, heriblandt fra
rigspolitichefen.
Udmeldingerne på pressemødet var baseret på en forudsætning
om, at der
var hjemmel til at aflive alle mink, og at der var
hjemmel til at udbetale tem[1]pobonus.
Efter kommissionens vurdering var der imidlertid ikke på
tidspunktet for
pressemødet den 4. november 2020 hjemmel til at aflive
mink i hele landet,
men alene smittede minkbesætninger (zone 1) samt
minkbesætninger i sik[1]kerhedszonerne på 7,8 km fra smittede besætninger (zone
2). Videre var der
ikke den 4. november 2020 hjemmel til at udbetale
tempobonus til nogen
minkavlere. Kommissionen finder, at det var klart, at der
manglede hjemmel
til at aflive alle mink i Danmark, ligesom kommissionen
finder, at det var klart,
at der manglede hjemmel til tempobonus.
Ikke desto mindre blev det på pressemødet den 4. november
2020 og i de efter[1]følgende pressemeddelelser meldt ud, at alle mink i hele
landet skulle og ville
blive aflivet, og at minkavlerne kunne træde i
myndighedernes sted og selv
aflive egne mink mod at modtage ekstra betaling, nemlig
tempobonus, som
ikke var kompensation for tab og heller ikke begrundet i
påførte omkostninger.
Disse udmeldinger på pressemødet var efter kommissionens
vurdering vild[1]ledende, og efter kommissionens vurdering var udmeldingerne
også groft
30
Kommissionsundersøgelsens resultater
vildledende, henset til den meget vidtgående og intensive
karakter af beslut[1]ningen såvel som de økonomiske og samfundsmæssige
implikationer. Det er
efter kommissionens opfattelse særdeles kritisabelt.
Uanset hvordan udmeldinger på et pressemøde kan
kvalificeres retligt, må
myndigheder således ikke vildlede borgerne som sket.
Myndigheder må ikke
utvetydigt opfordre borgere til at træde i myndighedernes
sted og selv handle
under foregivelse af, at myndighederne ellers vil handle,
når myndighederne
ikke har hjemmel til at handle. Videre må myndigheder
ikke uden forbehold
stille borgere en betaling i udsigt, når der ikke er
hjemmel hertil, materielt og
finansielt, og der heller ikke foreligger
statsstøtteretlig afklaring. Dette følger
af princippet om lovmæssig forvaltning
(legalitetsprincippet) såvel som af
sandhedspligten, der tillige indbefatter et forbud mod
vildledning, hvilke er
grundlæggende regler for forvaltning og udøvende magt.
Det er efter kommissionens opfattelse forståeligt, at
udmeldingerne på pres[1]semødet blev opfattet af minkavlere som et påbud, også
henset til at det for[1]mentlig ville være helt urealistisk at gennemføre
aflivningsindsatsen inden
for rimelig tid uden minkavlernes aktive deltagelse.
Imidlertid finder kom[1]missionen, at udmeldingerne på pressemødet bedømt
isoleret ikke i forhold
til minkavlerne havde form af et påbud. Der var i stedet
efter kommissionens
opfattelse tale om en meget stærk opfordring, der blev
ledsaget af, hvad der
måtte fremstå som et retligt bindende tilsagn om en
ekstra kompensation i
form af tempobonus, såfremt opfordringen blev
imødekommet, idet myndig[1]hederne ellers selv ville forestå aflivningerne –
hvilket som nævnt alt sammen
var groft vildledende.
I forhold til myndigheder finder kommissionen, at
udmeldingerne på pres[1]semødet den 4. november 2020 og i de efterfølgende
pressemeddelelser ret[1]ligt må kvalificeres som en instruks til i første række
Fødevarestyrelsen og
Rigspolitiet om straks at igangsætte og gennemføre
aflivning af mink fra
myndighedsside, hvilket underbygges af henvisningerne på
pressemødet til,
at eksekvering i regi af Den nationale operative stab var
blevet iværksat.
Kommissionen finder, at instruksen bl.a. udmøntede sig i
Fødevarestyrelsens
brev af 6. november 2020 til alle minkavlere og i
Rigspolitiets actioncard af 6.
november 2020. Efter kommissionens opfattelse var
instruksen klart ulovlig
og retligt en nullitet.
31
Pressemødet den 4. november 2020
Kommissionens retlige vurderinger i anledning af den
grove vildledning af
minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks
til myndighederne
på pressemødet den 4. november 2020 indbefatter forløbet
forud for pres[1]semødet, som reelt startede den 2. november 2020, efter at
faglig direktør
i Statens Serum Institut Kåre Mølbak på et møde med
Kopenhagen Fur og
Fødevarestyrelsen havde oplyst, at Statens Serum Institut
havde påvist en
mutation, cluster 5, i minkvarianten, som foreløbige
laboratorieundersøgelser
tydede på havde nedsat følsomhed over for neutraliserende
antistoffer, hvilket
risikerede at påvirke effekten af fremtidige vacciner.
Ifølge et senere referat
havde Kåre Mølbak på mødet udtalt, at hvis ikke
myndighederne tog den
nuværende situation alvorligt, var der risiko for, at der
i et worst case-scena[1]rium blev skabt et nyt Wuhan (reservoir for massiv
smittespredning). Den 3.
november 2020 fremkom Statens Serum Institut på baggrund
heraf med en
skriftlig risikovurdering, som konkluderede, at ”En
fortsat minkavl under en
igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig
risiko for folkesund[1]heden, herunder for mulighederne for at forebygge
COVID-19 med vacciner”.
Om eftermiddagen den 3. november 2020 blev forberedelsen
af et virtuelt
møde i regeringens koordinationsudvalg (KU) samme aften
igangsat, idet
mink var det eneste punkt på dagsordenen. Sagen omfattede
både behand[1]lingen af mink og den humane smitte i Nordjylland, hvor smitten
blandt
minkfarme var særlig udbredt. Mødet var planlagt til at
finde sted kl. 21.00,
men endte med at blive udskudt til kl. 21.30.
Forløbet bar præg af, at Statsministeriet indtog en
styrende rolle i en forceret
proces, og at Sundhedsministeriet og Justitsministeriet
havde en kendt sam[1]arbejdsform i forhold til covid-19. Videre bar forløbet
præg af, at Miljø- og
Fødevareministeriet blev trængt noget i baggrunden og
ikke var genstand for
særlig interesse, uanset at mink og aflivning af mink
henhørte under Miljø- og
Fødevareministeriets ressort.
Forholdene omkring KU-mødet den 3. november 2020 var i
øvrigt langt fra
optimale. Mødet, som startede kl. 21.30, blev som nævnt
afholdt virtuelt. Ma[1]terialet til brug for mødet var udarbejdet under
hastværk og fremkom meget
sent. Således modtog mødedeltagerne første gang materiale
ved en mail kl.
20.12 fra Statsministeriet. Materialet indbefattede et
cover og et antal bilag.
De to sidste bilag samt et revideret cover fremkom kl.
21.24.
32
Kommissionsundersøgelsens resultater
Udvalgets faste kreds på det pågældende tidspunkt bestod
af statsminister
Mette Frederiksen (formand), finansminister Nicolai
Wammen, udenrigsmi[1]nister Jeppe Kofod, skatteminister Morten Bødskov og
justitsminister Nick
Hækkerup. Sidstnævnte var fraværende ved det konkrete
møde på grund af
sygdom. Foruden den faste kreds af ministre deltog også
erhvervsminister
Simon Kollerup, sundhedsminister Magnus Heunicke, miljø-
og fødevaremi[1]nister Mogens Jensen og forsvarsminister Trine Bramsen.
Ministrenes departementschefer deltog også, heriblandt Barbara Bertelsen, Peter
Stensgaard
Mørch, Lars Gert Lose, Johan Legarth, Michael Dithmer,
Per Okkels og Henrik
Studsgaard, ligesom bl.a. departementsråd Pelle Pape og
de særlige rådgivere
Martin Justesen og Sara Vad Sørensen fra Statsministeriet
og særlig rådgiver
Søren Andersen fra Miljø- og Fødevareministeriet deltog.
Samlet set er det efter kommissionens opfattelse klart,
at det pres, hvorunder
KU-mødet blev forberedt og gennemført, øgede risiko for
fejl på en uhensigtsmæssig måde.
På KU-mødet blev det besluttet, at alle mink skulle
aflives, inkl. avlsdyr, og at
beslutningen skulle meldes ud på et pressemøde dagen
efter med deltagelse af
statsministeren. Tempobonus blev også besluttet. Miljø-
og fødevareminister
Mogens Jensen har forklaret, at beslutningen blev truffet
med hans indfor[1]ståelse. Færdigbehandling af tiltagene i forhold til den
humane sundhed i
Nordjylland blev udskudt til et nyt KU-møde, og de blev
først meldt ud på et
pressemøde den 5. november 2020.
Kommissionen lægger til grund, at spørgsmålet om hjemmel
til aflivning af
mink uden for sikkerhedszonerne ikke blev nævnt og heller
ikke blev rejst på
KU-mødet den 3. november 2020, og at der således ikke på
mødet blev delt
oplysninger om hjemmel eller mangel herpå til aflivning
af alle mink, heller
ikke på foranledning af Miljø- og Fødevareministeriet som
ressortministerium. Der er således blandt de afhørte mødedeltagere enighed om,
at man ikke
diskuterede spørgsmålet om hjemmel til aflivning af mink.
Spørgsmålet om
hjemmel til tempobonus blev heller ikke diskuteret.
Med hensyn til beslutningen på KU-mødet lægger
kommissionen til grund,
at aflivning af alle mink ikke var et udkomme, som var
behandlet i materialet
udarbejdet til brug for KU-mødet.
33
Pressemødet den 4. november 2020
Netop fordi beslutningen ikke var beskrevet i
mødematerialet, og såvel beslut[1]ningen som eksekveringen heraf samtidig var
meget vidtgående og intensiv
og uden fortilfælde, kan det undre, at spørgsmålet om
hjemmel ikke blev
rejst på KU-mødet. Det synes således ikke blot at kunne
tages for givet, at der
skulle være hjemmel i eksisterende lovgivning til en sådan
meget vidtgående
og intensiv beslutning uden fortilfælde. Tilsvarende
synes det heller ikke
blot at kunne tages for givet, at der ville være materiel
og finansiel hjemmel
til en tempobonus, som var en ny idé undfanget dagen før,
og som hverken
var kompensation for tab eller begrundet i påførte
omkostninger, men et tilskud. Inspiration til hjemmelsovervejelser var
indeholdt i udkast til notater
fra henholdsvis Erhvervsministeriet og Miljø- og
Fødevareministeriet, som
var KU-sagens bilag 2 og 2a. Tilsvarende behandlede et
notat af 2. november
2020 fra Finansministeriet, der var KU-sagens bilag 3, et
nyt initiativ i form
af tempobonus, idet det i hvert fald ikke fremgik, at der
var finansiel hjemmel
hertil. Ifølge forklaringerne for kommissionen blev disse
bilag imidlertid ikke
læst i sammenhæng af mødet.
I tiden mellem KU-mødet og pressemødet den 4. november
2020 kl. 16.00
var der efter kommissionens opfattelse anledning til at
overveje hjemmels[1]grundlaget, også henset til at det efter KU-mødet stod
klart, at der var truffet
en beslutning, som var meget vidtgående og intensiv og
uden fortilfælde, at
beslutningen ikke var i overensstemmelse med
indstillingen i coveret, og at
den ville blive meldt ud af statsministeren på et
pressemøde. Det skete ikke,
eller det skete i hvert fald ikke i tilstrækkelig grad.
Med hensyn til Miljø- og Fødevareministeriet lægger
kommissionen til grund, at
Miljø- og Fødevareministeriet var ressortministerium i
forhold til mink, lige som miljø- og fødevareministeren på pressemødet den 4.
november 2020 tog
aktiv del i vildledningen af minkavlere og offentlighed
og den klart ulovlige
instruks til myndigheder i forhold til aflivning af mink
uden for sikkerheds[1]zonerne og i særdeleshed tempobonus. Kommissionen lægger
vægt på, at
Miljø- og Fødevareministeriet i nogen grad blev kørt ud
på et sidespor i dagene
mellem den 2. og 4. november 2020, men samtidig finder
kommissionen, at
Miljø- og Fødevareministeriet som ressortministerium
havde både anledning
og pligt til så vidt muligt at sikre sig, at
udmeldingerne på pressemødet den
4. november 2020 ikke forudsatte en hjemmel til aflivning
af mink eller en
hjemmel til tempobonus, som ikke forelå. Kommissionen
finder, at det ikke
var tilstrækkeligt, at spørgsmål om hjemmel til aflivning
af mink uden for
34
Kommissionsundersøgelsens resultater
sikkerhedszonerne den 4. november 2020 blev rejst på et
møde mellem afdelingschefer, hvoraf ingen deltog i pressemødet, ligesom Miljø-
og Fødevaremi[1]nisteriet heller ikke kunne forlade sig på tidligere
udmeldinger over for nogle,
men langt fra alle deltagerne i KU-mødet, eksempelvis i
et cover til et møde i
regeringens coronaudvalg (CU) den 1. oktober 2020. Uanset
Miljø- og Fødeva[1]reministeriet og Fødevarestyrelsen ifølge forklaringer for
kommissionen ikke
havde forudset, at der på KU-mødet den 3. november 2020
ville blive truffet
en meget vidtgående og intensiv beslutning om aflivning
af alle mink, inkl.
avlsdyr, havde det været hensigtsmæssigt, om Miljø- og
Fødevareministeriet
på selve KU-mødet havde delt sin vurdering af
spørgsmålene om hjemmel,
både til aflivning af mink og tempobonus, som var en idé
undfanget dagen
før. Efter kommissionens opfattelse burde Miljø- og
Fødevareministeriet i
tiden frem til udmeldingen af beslutningen til minkavlere
og offentlighed på
pressemødet den 4. november 2020 have delt sin vurdering
af spørgsmålene
om hjemmel og så vidt muligt sikret, at der ikke på
pressemødet skete vildledning eller ulovlig instruktion. Det havde i den
forbindelse været naturligt at
tage kontakt til Statsministeriet, som forestod
planlægning af pressemødet, og
også til Justitsministeriet, som havde koordineret sagen,
og som konkret tog en
interesse i spørgsmålet om hjemmel til aflivning af alle
mink, idet kontakten
efter kommissionens opfattelse burde have været sket på
højeste niveau, hvad
enten ministerniveau eller departementschefniveau.
Kommissionen noterer
sig, at der i løbet af den 4. november 2020 faktisk var
drøftelser i Fødevarestyrelsen, som bekræftede vurderingen af, at der ikke var
hjemmel, hvilke drøftel[1]ser indbefattede Miljø- og Fødevareministeriet.
Samlet er det kommissionens
vurdering, at Miljø- og Fødevareministeriet har handlet
særdeles kritisabelt i
forløbet, som førte til den grove vildledning af
minkavlere og offentlighed og
den klart ulovlige instruks til myndigheder i forbindelse
med pressemødet
den 4. november 2020. Efter at Justitsministeriet den 5.
november 2020 hav[1]de vurderet og ikke tilsidesat Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering af, at
der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink, og
arbejdet med et lovforslag,
der skulle tilvejebringe hjemmel, blev igangsat, var der
konkret anledning
for Miljø- og Fødevareministeriet til at dele sin
vurdering af spørgsmålene
om hjemmel og så vidt muligt sikre, at minkavlere og
offentlighed blev bragt
ud af vildfarelsen, som var skabt ved pressemødet den 4.
november 2020, og
det er yderligere kritisabelt, at Miljø- og
Fødevareministeriet ikke gjorde noget
i den forbindelse, ligesom det er yderligere kritisabelt,
at Miljø- og Fødevareministeriet den 5. november 2020 tilrettelagde en
forhøjelse af tempobonus i
35
Pressemødet den 4. november 2020
syv nordjyske kommuner og efterfølgende meldte dette ud,
uanset at der ikke
var tilvejebragt hjemmel, materielt og finansielt.
I forhold til miljø- og fødevareminister Mogens Jensen
har kommissionen alene
foretaget en bevisvurdering, idet kommissionen ikke kan
foretage en retlig
vurdering til belysning af spørgsmål om ministres ansvar.
Kommissionen
finder, at Mogens Jensens udmeldinger på pressemødet den
4. november 2020
objektivt set var groft vildledende, men at Mogens Jensen
subjektivt ikke den
4. november 2020 havde viden herom eller hensigt hertil.
Kommissionen har
ikke foretaget en vurdering af, om der foreligger grov
uagtsomhed.
Det er kommissionens vurdering, at departementschef i
Miljø- og Fødevaremini[1]steriet Henrik Studsgaard, afdelingschef i Miljø- og
Fødevareministeriet Tejs Binderup
og kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet Paolo
Drostby hver især har begået
tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der foreligger
grundlag for, at det
offentlige søger dem draget til ansvar, for så vidt angår
Henrik Studsgaard og
Tejs Binderup også henset til Fødevarestyrelsens brev af
6. november 2020
til minkavlerne og miljø- og fødevareministerens
presseudtalelse den 8. no[1]vember 2020, der omtales nedenfor i afsnit 2.2 og
2.6.
Med hensyn til Statsministeriet lægger kommissionen til
grund, at Statsmi[1]nisteriet indtog en overordnet og styrende rolle i den
forcerede proces, som
ledte frem til pressemødet den 4. november 2020, og at
statsministeren førte
an på pressemødet og selv udmeldte regeringens beslutning
om aflivning af
alle mink, selv om beslutningen ressortmæssigt hørte
under Miljø- og Fødevareministeriet. Udmeldingen var groft vildledende henset
til den manglende
hjemmel til aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne.
Kommissionen
lægger vægt på, at Statsministeriet fra den 2. november
2020 foranledigede
indkaldelse til departementschefmøder og KU-møde,
tildelte koordinerings[1]opgave til Justitsministeriet, kommenterede og
godkendte coveret til brug for
KU-mødet, gennemførte og ledede KU-mødet samt indkaldte,
tilrettelagde
og gennemførte det efterfølgende pressemøde, alt imens
ressortministeriet
trådte noget i baggrunden og eksempelvis ikke godkendte
materiale til brug
for KU-mødet, ligesom miljø- og fødevareministeren på
selve KU-mødet først
tog ordet forholdsvis sent og ved pressemødets indledning
var den fjerde af
seks talere. Videre lægger kommissionen vægt på, at
Statsministeriet var be[1]kendt med, at der på KU-mødet blev truffet en meget
vidtgående og intensiv
beslutning, som ikke havde været forberedt i coveret til
mødet, og som Stats-
36
Kommissionsundersøgelsens resultater
ministeriet måtte indse meget vel ikke havde været
forudset af eksempelvis
ressortministeriet. Yderligere lægger kommissionen vægt
på, at sagen ikke
blev sendt tilbage til ressortministeriet med henblik på
endelig indstilling,
uanset KU-sagen havde været forberedt under stor hast, og
der viste sig at
være tid hertil. Endelig lægger kommissionen vægt på, at
det var en del af
beslutningen på KU-mødet, at statsministeren skulle
deltage i pressemødet
med henblik på udmelding og eksekvering af den meget
vidtgående og inten[1]sive beslutning om aflivning af alle mink, og at statsministeren
faktisk også
førte an på pressemødet og selv delte den trufne
beslutning om aflivning af
alle mink med minkavlerne og offentligheden i øvrigt.
Under disse konkrete
omstændigheder finder kommissionen, at Statsministeriet
burde have rejst
spørgsmålet om hjemmel over for ressortministeriet, i
hvert fald forinden
pressemødet, med henblik på at sikre, at der var fornøden
hjemmel, hvilket
imidlertid ikke skete. Selve statsministerens indledning
til brug for pressemø[1]det havde i et udkast været til faktatjek, bl.a. i
Miljø- og Fødevareministeriet
som ressortministerium, men kommissionen finder, at dette
faktatjek, som
fandt sted på lavere niveau i ministerierne, under de
anførte omstændigheder
var utilstrækkeligt til at fritage for kritik for den
skete grove vildledning og
klart ulovlige instruktion, også henset til at
faktatjekket ikke blev ledsaget af
nogen specifikke spørgsmål til hjemmel. Samlet er det
kommissionens vurde[1]ring, at Statsministeriet har handlet meget kritisabelt i
forløbet, som førte til den
grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den
klart ulovlige instruks
til myndigheder i forbindelse med pressemødet den 4.
november 2020.
I forhold til statsminister Mette Frederiksen har
kommissionen alene foretaget en
bevisvurdering, idet kommissionen ikke kan foretage en
retlig vurdering til
belysning af spørgsmål om ministres ansvar. Kommissionen
finder, at Mette
Frederiksens udmeldinger på pressemødet den 4. november
2020 objektivt
set var groft vildledende, men at Mette Frederiksen
subjektivt ikke den 4.
november 2020 havde viden herom eller hensigt hertil.
Kommissionen har
ikke foretaget en vurdering af, om der foreligger grov
uagtsomhed.
Det er kommissionens vurdering, at departementschef i
Statsministeriet Barbara
Bertelsen har begået tjenesteforseelser af en sådan
grovhed, at der er grundlag
for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar.
Med hensyn til Sundhedsministeriet lægger kommissionen
til grund, at Sund[1]hedsministeriet ikke på samme måde som Statsministeriet og
Miljø- og Føde-
37
Pressemødet den 4. november 2020
vareministeriet tog aktiv del i vildledningen. I
forbindelse med pressemødet
den 4. november 2020 og dagene forinden havde
Sundhedsministeriet fokus
på eget ressort i form af selve risikovurderingen samt
tiltag i Nordjylland i
forhold til den humane sundhed, hvorimod beslutningen om
aflivning af alle
mink og eksekveringen heraf blev forestået af andre.
Kommissionen lægger
vægt på, at der gennem et halvt år forud havde været et
nært samarbejde
mellem Sundhedsministeriet og Miljø- og
Fødevareministeriet om smitte i
mink, som var blevet intensiveret gennem efteråret, og
kommissionen lægger
til grund, at Sundhedsministeriet i dette forløb også
modtog oplysning om, at
der ifølge Miljø- og Fødevareministeriet ikke ville være
hjemmel til aflivning af
alle mink. Videre lægger kommissionen vægt på, at
Sundhedsministeriet var
centralt placeret i forhold til håndteringen af covid-19,
i vidt omfang i sam[1]arbejde med Justitsministeriet og også Statsministeriet,
hvilket også konkret
var tilfældet i dagene mellem den 2. og 4. november 2020,
og at det var på
Sundhedsministeriets klare anbefaling, at der på KU-mødet
den 3. november
2020 blev truffet den meget vidtgående og intensive
beslutning om, at alle
mink skulle aflives. Samtidig bemærker kommissionen, at
Sundhedsministe[1]riet tog en aktiv interesse i spørgsmål om hjemmel til
aflivning af alle mink,
således også i forbindelse med afdelingschefmødet den 4.
november 2020. Det
havde således efter kommissionens opfattelse også været
hensigtsmæssigt, om
Sundhedsministeriet omkring selve KU-mødet den 3.
november 2020 eller i
hvert fald før pressemødet den 4. november 2020 havde
rejst spørgsmål om
hjemmel til aflivning af alle mink og i øvrigt deltaget mere
åbent i drøftelsen
den 4. november 2020, også henset til beslutningens meget
vidtgående og
intensive karakter. Samtidig lægger kommissionen
imidlertid også vægt på,
at Sundhedsministeriet i forløbet havde fokus på eget
ressort og ikke i nævneværdigt omfang kan siges at have taget del i og
medvirket til den grove
vildledning, som fandt sted på pressemødet den 4.
november 2020. Samlet er
det kommissionens vurdering, at der ikke i forbindelse
med pressemødet den
4. november 2020 er fuldt fornødent grundlag for at
kritisere Sundhedsmi[1]nisteriet i anledning af den grove vildledning af
minkavlere og offentlighed
og den klart ulovlige instruks til myndigheder, hvoraf
ingen henhørte under
Sundhedsministeriet. Sundhedsministeriet var også bekendt
med udfaldet
den 5. november 2020 af drøftelserne mellem
Justitsministeriet og Miljø- og
Fødevareministeriet om hjemmel til aflivning af mink, men
henset til Sund[1]hedsministeriets involvering omkring pressemødet den 4.
november 2020
finder kommissionen heller ikke i den anledning fuldt
fornødent grundlag
for kritik af Sundhedsministeriet.
38
Kommissionsundersøgelsens resultater
Med hensyn til Justitsministeriet bemærker kommissionen,
at Justitsministeriet
ikke deltog i pressemødet den 4. november 2020, mens
Rigspolitiet deltog.
Kommissionen lægger vægt på, at Justitsministeriet på
Statsministeriets for[1]anledning indtog en koordinerende rolle i forhold til
departementschefmøder
den 2. og 3. november 2020 såvel som i forberedelsen af
KU-mødet og udar[1]bejdelsen af cover til brug herfor, alt imens
ressortministeriet trådte noget i
baggrunden og eksempelvis ikke godkendte materiale til
brug for KU-mødet.
Kommissionen lægger også vægt på, at Justitsministeriet
ifølge en række for[1]klaringer fra embedsmænd i ministeriet havde fokus på
tiltag i Nordjylland
i forhold til den humane sundhed (Nordjyllandspakken),
idet kommissionen
dog bemærker, at Justitsministeriet klart nok også
koordinerede sagen for
så vidt angik aflivning af mink samt beskæftigede sig
hermed. Videre læg[1]ger kommissionen vægt på, at Justitsministeriet var
bekendt med, at der på
KU-mødet blev truffet en meget vidtgående og intensiv
beslutning i forhold
til aflivning af mink, som ikke havde været forberedt i
coveret til mødet, og
som Justitsministeriet måtte indse meget vel ikke havde
været forudset af
eksempelvis ressortministeriet, hvorimod Justitsministeriet
selv var bekendt
med og støttede konkret planlægning i regi af Den
nationale operative stab,
hvilken delplan indgik som KU-sagens bilag 4. Yderligere
lægger kommis[1]sionen vægt på, at Justitsministeriet var bekendt med, at sagen
ikke blev
sendt tilbage til ressortministeriet med henblik på
endelig indstilling, uanset
KU-sagen havde været forberedt under stor hast, og der
viste sig at være tid
hertil, ligesom Justitsministeriet var bekendt med, at
Rigspolitiet ville deltage i pressemødet med henblik på eksekvering af
beslutningen om at aflive
alle mink. Der er ikke grundlag for at kritisere
Justitsministeriet, blot fordi
Justitsministeriet koordinerede sagen, men kommissionen
finder, at Justits[1]ministeriet, der jævnligt bistår andre ministerier med
juridiske spørgsmål,
under de nævnte, konkrete omstændigheder burde have rejst
spørgsmålet
om hjemmel til aflivning af alle mink over for
ressortministeriet, i hvert fald
forinden pressemødet, med henblik på at sikre, at der var
fornøden hjemmel,
hvilket imidlertid ikke skete. Den 4. november 2020
videregav Justitsministe[1]riet ikke oplysning om, at ressortministeriet på et
afdelingschefmøde samme
formiddag havde rejst spørgsmål om hjemmelsgrundlaget for
aflivning af alle
mink, men opstillede i stedet en arbejdstese om det
modsatte, altså at der var
hjemmel, idet kommissionen lægger til grund, at det skete
uden et egentligt
fagligt grundlag, hvorefter Justitsministeriet ikke
foretog sig yderligere inden
pressemødet, heller ikke da ressortministeriet kort før
pressemødet vendte
tilbage og fastholdt, at der ikke var hjemmel til
aflivning af alle mink, ud over
39
Pressemødet den 4. november 2020
at anmode om navn på en kontaktperson. Samlet er det
kommissionens vur[1]dering, at Justitsministeriet har handlet kritisabelt i
forløbet, som førte til den
grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den
klart ulovlige instruks
til myndigheder i forbindelse med pressemødet den 4.
november 2020. Efter
at Justitsministeriet den 5. november 2020 havde vurderet
og ikke tilsidesat
Miljø- og Fødevareministeriets vurdering af, at der ikke
var hjemmel til afliv[1]ning af alle mink, havde Justitsministeriet selvstændig
og konkret anledning
til at dele ressortministeriets vurdering af spørgsmålene
om hjemmel og så
vidt muligt sikre, at minkavlere og offentlighed blev
bragt ud af den vildfarel[1]se, som var skabt ved pressemødet den 4. november
2020, eventuelt gennem
ressortministeriet, og det er under de ovennævnte
omstændigheder yderligere
kritisabelt, at Justitsministeriet intet gjorde.
Det er kommissionens vurdering, at departementschef i
Justitsministeriet Johan
Legarth og afdelingschef i Justitsministeriet Anne-Mette
Lyhne Jensen hver især har
begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er
grundlag for, at det
offentlige søger at drage dem til ansvar.
Med hensyn til Finansministeriet bemærker kommissionen,
at Finansministeriet
ikke deltog i pressemødet den 4. november 2020.
Kommissionen lægger vægt
på, at Finansministeriet forestår udgiftspolitisk kontrol
og konkret igennem
efteråret 2020 fulgte udviklingen i covid-19 i mink, også
henset til den forven[1]tede økonomiske betydning, idet det eksempelvis var
finansministeren, som
på ØU-mødet den 30. september 2020 tog initiativ til, at
en række scenarier
skulle forberedes, heriblandt et scenarie med aflivning
af alle mink, som ville
være en meget vidtgående og intensiv beslutning. I
forbindelse med KU-mø[1]det den 3. november 2020 blev spørgsmål om kompensation
udtrykkeligt
udskudt, hvorimod tempobonus fremgik af coveret til brug
for KU-mødet og
også blev besluttet på mødet. Med hensyn til tempobonus
havde dette været
behandlet konkret i Finansministeriet tidligere samme
dag, som KU-mødet
blev afholdt, hvilken behandling havde involveret såvel
departementschef
som finansminister. Af Finansministeriets notat af 2.
november 2020, der var
blevet udarbejdet under stor hast og lå til grund for
behandlingen i Finansmi[1]nisteriet, fremgik i hvert fald ikke, at finansiel
hjemmel til tempobonus var
tilvejebragt. Sådan finansiel hjemmel kunne allerede
foreligge, men eftersom
tempobonus var en ny idé, og eftersom tempobonus hverken
var kompensa[1]tion for tab eller begrundet i påførte omkostninger, men derimod
et tilskud,
må det efter kommissionens opfattelse i hvert fald have
fremstået som tem-
40
Kommissionsundersøgelsens resultater
melig usikkert, om der allerede forelå den fornødne
finansielle hjemmel til
tempobonus. Samtidig lægger kommissionen vægt på, at
Finansministeriet
var bekendt med, at KU-sagen havde været forberedt under
stor hast, og at
det på KU-mødet blev besluttet at aflive alle mink i
Danmark, hvilket havde
betydelige økonomiske konsekvenser, ligesom det på
KU-mødet blev besluttet
at afholde et pressemøde den følgende dag og uden
forbehold stille minkav[1]lerne en tempobonus i udsigt, såfremt de selv
aflivede deres mink. Der er ikke
grundlag for at kritisere Finansministeriet, blot fordi
Finansministeriet fore[1]stod almindelig udgiftspolitisk kontrol, men kommissionen
finder, at Finans[1]ministeriet, der aktivt havde deltaget i særligt forløbet
omkring tempobonus
de foregående 24 timer, under de nævnte, konkrete
omstændigheder burde
have rejst spørgsmålet om i første række finansiel
hjemmel til tempobonus,
i hvert fald forinden pressemødet den 4. november 2020,
med henblik på at
sikre, at der var fornøden finansiel hjemmel, eller
alternativt, at der blev taget
de fornødne forbehold, hvilket imidlertid ikke skete. Den
5. november 2020
tiltrådte Finansministeriet en forhøjelse af tempobonus i
syv nordjyske kom[1]muner som yderligere incitament til minkavlere i de
umiddelbart efterfølgen[1]de dage, hvilket efter kommissionens opfattelse var
en yderligere anledning
til at rejse spørgsmålet om finansiel hjemmel. Samlet er
det kommissionens
vurdering, at Finansministeriet har handlet kritisabelt i
forløbet, som indebar
grov vildledning af minkavlere og offentlighed i
forbindelse med pressemødet
den 4. november 2020.
I forhold til finansminister Nicolai Wammen har
kommissionen alene foretaget
en bevisvurdering, idet kommissionen ikke kan foretage en
retlig vurdering
til belysning af spørgsmål om ministres ansvar.
Kommissionen lægger til
grund, at Nicolai Wammen havde modtaget oplysning om
tempobonus som
led i Finansministeriets almindelige og nødvendige
udgiftsstyring, ligesom
pressemødet den 4. november 2020 ikke involverede ham.
Kommissionen
finder, at Nicolai Wammen ikke subjektivt havde viden om,
at der manglede
finansiel hjemmel til tempobonus. Kommissionen har herved
ikke foretaget
en vurdering af, om der foreligger grov uagtsomhed.
Efter en samlet vurdering er det kommissionens
opfattelse, at der ikke er
fuldt fornødent grundlag for, at det offentlige søger
nogen embedsmand i
Finansministeriet draget til ansvar.
41
Fødevarestyrelsens brev til minkavlerne den 6. november
2020
Kommissionen har overvejet, om der kan rettes kritik mod
Statens Serum
Institut, Rigspolitiet og Erhvervsministeriet, der alle
deltog i pressemødet den
4. november 2020, men henset til ressortområde samt grad
af involvering
i pressemødet og forberedelsen heraf finder kommissionen,
at der ikke er
fornødent grundlag herfor. Det gælder også Rigspolitiet,
selvom det generelt
må være ønskeligt, at i særdeleshed Rigspolitiet spørger
ressortmyndigheden
ind til hjemmel, forinden der ydes bistand til omfattende
indsats, som der
allerede er planlagt for.
Men netop fordi Rigspolitiet var bekendt med
udmeldingerne på pressemødet
den 4. november 2020, finder kommissionen, at det er
kritisabelt, at Rigspolitiet
efter et møde i Den nationale operative stab morgenen
efter, den 5. november
2020 kl. 08.00, hvor Fødevarestyrelsen orienterede om, at
der ikke var hjem[1]mel til aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne, ikke
tog skridt til at
orientere Justitsministeriet og i øvrigt få afklaret
betydningen heraf i forhold
til den omfattende opgave, som Rigspolitiet i regi af Den
nationale operative
stab var blevet instrueret om at bistå med.
Det er kommissionens vurdering, at rigspolitichef
Thorkild Fogde har begået en
tjenesteforseelse af en sådan grovhed, at der er grundlag
for, at det offentlige
søger at drage ham til ansvar, også henset til det
efterfølgende pressemøde
den 7. november 2020, der omtales i afsnit 2.4 nedenfor.
2.2. Fødevarestyrelsens brev til minkavlerne den 6.
no[1]vember 2020
På initiativ af Miljø- og Fødevareministeriet udsendte
Fødevarestyrelsen fre[1]dag den 6. november 2020 pr. mail et brev til alle
minkavlere i Danmark. Bre[1]vet var underskrevet af veterinærdirektør Hanne
Larsen. I brevets indledning
stod: ”Regeringen har meldt ud, at alle mink i landet
skal aflives af hensyn
til folkesundheden. Det er vigtigt, at aflivningen
foregår hurtigst muligt”. For
så vidt angik ”minkfarme uden for zonerne” stod bl.a.:
”Aflivningen af alle
mink (også avlsdyr) skal være overstået den 16. november
2020. Du skal
derfor begynde på aflivning og pelsning af besætningen
hurtigst muligt. Du
skal være særlig opmærksom på, at der ikke er mink, der
undslipper og løber
ud i naturen”.
42
Kommissionsundersøgelsens resultater
Kommissionen finder, at brevet af 6. november 2020 må
forstås efter sin
ordlyd, og at Fødevarestyrelsen således i brevet
kommunikerede, at alle mink
skulle aflives, også mink på farme uden for
sikkerhedszonerne, hvilket måtte
forstås som et påbud eller en tilkendegivelse af lignende
retlig karakter til
minkavlerne om, at alle mink skulle aflives, også mink på
farme uden for
sikkerhedszonerne.
Kommissionen bemærker i den forbindelse, at brevet blev
udsendt i forlæn[1]gelse af to pressemøder den 4. og 5. november 2020 samt
pressemeddelelser
udsendt den 4. november 2020, hvor det utvetydigt var
blevet kommunikeret,
at alle mink skulle aflives, og i øvrigt efter anmodning
fra minkavlere om klar
vejledning.
Som allerede nævnt finder kommissionen, at det var klart,
at der ikke var
hjemmel til aflivning af alle mink.
Med hensyn til Fødevarestyrelsen lægger kommissionen vægt
på, at ledende
embedsmænd i Fødevarestyrelsen i dagene forud for brevet
af 6. november
2020 havde haft anledning til at drøfte spørgsmålet om
hjemmel til aflivning
af alle mink, og at man havde bekræftet hinanden i, at
der ikke var hjemmel.
Justitsministeriet havde den 5. november 2020 fundet ikke
at kunne tilside[1]sætte denne vurdering. Kommissionen finder, at det er
særdeles kritisabelt, at
Fødevarestyrelsen alligevel den 6. november 2020 sendte
et brev, som så bort
fra, at der manglede hjemmel, og at minkavlere med farme
uden for sikker[1]hedszonerne således ikke skulle (”skal”) aflive mink. Videre
finder kommissi[1]onen det kritisabelt, at Fødevarestyrelsen stillede
minkavlere en tempobonus
i udsigt, al den stund der ikke var hjemmel hertil,
materielt og finansielt,
ligesom der ikke forelå statsstøttebedømmelse. Det burde
have været afklaret,
forinden brevet blev afsendt, eller udtrykkeligt
forbehold herom burde have
været anført.
Det er kommissionens vurdering, at veterinærdirektør i
Fødevarestyrelsen Hanne
Larsen har begået en tjenesteforseelse af en sådan
grovhed, at der er grundlag
for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar.
Efter kommissionens vurdering kan kritik i anledning af
Fødevarestyrelsens
brev af 6. november 2020 ligeledes rejses mod Miljø- og
Fødevareministeriet, der
tog initiativ til brevet, og som godkendte det endelige
brev. Miljø- og Fødevare-
43
Rigspolitiets actioncard af 6. november 2020
ministeriet var bekendt med drøftelserne i
Fødevarestyrelsen af spørgsmålet
om hjemmel til aflivning af mink og udfaldet heraf.
I forhold til miljø- og fødevareminister Mogens Jensen
har kommissionen alene
foretaget en bevisvurdering, idet kommissionen ikke kan
foretage en retlig
vurdering til belysning af spørgsmål om ministres ansvar.
Kommissionen
finder, at Mogens Jensen den 5. november 2020 blev
orienteret om, at der
ikke var hjemmel til at aflive alle mink, og at Mogens
Jensen dermed den 5.
november 2020 fik en viden, som gjorde, at han måtte
indse, at hans – og
også statsministerens – udmeldinger på pressemødet den 4.
november 2020
var groft vildledende. Kommissionen lægger til grund, at
Mogens Jensen ikke
godkendte Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020,
inden det blev sendt
ud til minkavlerne, men at han modtog brevet den 7.
november 2020, hvor
han orienterede sig i det, og at han ikke tog skridt til
korrektion.
Med hensyn til departementschef i Miljø- og
Fødevareministeriet Henrik Studsgaard og
afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs
Binderup, der godkendte brevet af
6. november 2020 til minkavlerne, finder kommissionen,
som nævnt i afsnit
2.1 ovenfor, at de hver især har begået
tjenesteforseelser af en sådan grovhed,
at der foreligger grundlag for, at det offentlige søger
dem draget til ansvar.
2.3. Rigspolitiets actioncard af 6. november 2020
Rigspolitiet overtog fra Fødevarestyrelsen en opgave med
at kontakte minka[1]vlere med farme uden for sikkerhedszonerne, og til brug for
denne kontakt
udarbejdede Rigspolitiet en instruktion, der skulle danne
grundlag for tele[1]fonisk kontakt, det såkaldte actioncard, som forelå fredag
den 6. november
2020. Ifølge actioncardet, der havde form af intern
kommunikation, skulle
den telefoniske kontakt indledes med bemærkning om, at
”Regeringen af
hensyn til folkesundheden har truffet beslutning om at
alle mink i Danmark
skal aflives”. Videre skulle der ifølge actioncardet
orienteres om bonus ved
hurtig aflivning (tempobonus). Hvis minkavleren tillod,
at en myndigheds[1]person optalte mink, skulle der indhentes nogle oplysninger,
mens beskeden i
tilfælde af et ”nej” fra minkavleren skulle være: ”Det er
jeg ked af at høre, men
beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor
betyde, at du ikke
får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at
myndighederne så
kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg
vil derfor høre,
om dette får dig til at ændre beslutningen?”
44
Kommissionsundersøgelsens resultater
Kommissionen finder, at actioncardet må forstås efter sin
ordlyd, og at politiet
således ifølge actioncardet kommunikerede, at alle mink
skulle aflives, uanset
at der var tale om farme uden for sikkerhedszonerne,
hvilket blev betonet i
tilfælde af, at minkavlere ikke umiddelbart indgik aftale
om optælling. Henset
til at den telefoniske kontakt ifølge actioncardet blev
indledt med bemærkning
om, at ”regeringen af hensyn til folkesundheden har
truffet beslutning om at
alle mink i Danmark skal aflives”, finder kommissionen,
at det i hvert fald ikke
med actioncardet blev sikret, at minkavlere i forhold til
aftaler om optælling
handlede frivilligt. Tværtimod var den telefoniske
kontakt med til at forstærke
indtrykket hos minkavlerne af, at alternativet var
indgreb fra myndighedsside.
Som allerede nævnt finder kommissionen, at det var klart,
at der ikke var
hjemmel til aflivning af mink på farme uden for
sikkerhedszonerne, hvilket
var de farme, som actioncardet angik.
Med hensyn til Rigspolitiet lægger kommissionen vægt på,
at ikke blot rigs[1]politichefen og politidirektøren i Rigspolitiet, men også
politiinspektør Uffe
Stormly og juridisk sektionsleder Birgitte Buch, der
begge konkret godkendte
actioncardet, på mødet i Den nationale operative stab den
5. november 2020
kl. 08.00 havde fået oplyst af veterinærdirektøren i
Fødevarestyrelsen, at der
ikke var hjemmel til at aflive mink uden for
sikkerhedszonerne. Kommissi[1]onen finder, at det er særdeles kritisabelt, at
Rigspolitiet alligevel udformede
og anvendte et actioncard, som så bort fra, at der
manglede hjemmel, og at
minkavlere med farme uden for sikkerhedszonerne således
ikke skulle (”skal”)
aflive mink.
Det er kommissionens vurdering, at politiinspektør Uffe
Stormly og juridisk sek[1]tionsleder Birgitte Buch hver især har begået en
tjenesteforseelse af en sådan
grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger
at drage dem til ansvar.
Justitsministeriet har efter de oplysninger, som
foreligger for kommissionen,
ikke haft indsigt i udarbejdelsen af actioncardet eller
brugen heraf, og kritikken kan efter kommissionens opfattelse ikke udstrækkes
til Justitsministeriet.
Bedste
hilsen.
Leif Tullberg
Rendebækvej 2
Venslev
4050 Skibby
Mob.+45 40646900
😊