Jeg mener ikke at lovgivningen fritager uvidenhed, dumhed, inkompetence”

 

 

Minksagen er op ad bakke for Danmark”
Men Statsministerens synspunkt, er der er  begået nul fejl og de fejl der påstås er begået, er ok.☹

 

Men hvordan kommer Danmark videre, det er omtvisteligt at Mette Fredriksen har styret hele minkprocessen.

Jeg mener ikke at lovgivningen fritager uvidenhed, dumhed, inkompetence”

Man er som borger er man altid pligtig til at læse alt det tilgængelige materiale, samt lovgivningen,

Ukendskab til dette eller loven, er ikke en fritagelse for ansvar.

Som i dette tilfælde er de 3 forslag til løsning af minkudfordringen, som embedsmændene havde leveret,
Til mødet 3 november, men som  blev kasseret af Mette Frederiksen.

Men på mødet 3 november kom et nyt forslag 4,og deltagerne i mødet godkendte samme forslag,

Så må mødedeltagerne naturligvis stå på mål for beslutningen, og må stå på mål for indholdet i forslaget,

Alt andet er nonsens..

 

BH Leif..

Scrolle…

 

KAPITEL 2

Kommissionsundersøgelsens

resultater

Dette kapitel indeholder et kort resumé af kommissionens overvejelser og

vurderinger. Der er i beretningens kapitel 5 og 8 redegjort mere udførligt for,

hvilket hændelsesforløb kommissionen har lagt til grund, og for kommis[1]sionens vurderinger, herunder retlige vurderinger til belysning af, om der

foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar. Der er

redegjort for det retlige grundlag i kapitel 6 og 7.

2.1. Pressemødet den 4. november 2020

Onsdag den 4. november 2020 indkaldte Statsministeriet til pressemøde samme dag kl. 16.00. Det blev i indkaldelsen oplyst, at der på pressemødet ville

blive givet en status på situationen med covid-19-smitte i mink samt håndteringen heraf. Det blev også oplyst, at statsministeren og de øvrige deltagere

ville deltage virtuelt. Pressemødet blev transmitteret direkte på landsdækkende tv. I pressemødet deltog ud over statsminister Mette Frederiksen også

sundhedsminister Magnus Heunicke, faglig direktør i Statens Serum Institut

Kåre Mølbak, miljø- og fødevareminister Mogens Jensen, rigspolitichef Thorkild Fogde og erhvervsminister Simon Kollerup.

På pressemødet oplyste statsminister Mette Frederiksen, at Statens Serum

Institut havde observeret en meget alvorlig udvikling i covid-19 forårsaget

af mink, og at man risikerede, at effekten af en kommende vaccine ville blive

svækket eller i værste fald udeblive. Af hensyn til folkesundheden, herunder

mulighederne for at forebygge covid-19 med vacciner, skulle alle mink derfor

aflives. Beskeden blev fulgt op af bl.a. miljø- og fødevareminister Mogens

Jensen, der sagde, at regeringen havde besluttet, at alle mink skulle slås ned

hurtigst muligt, inklusiv alle avlsdyr, for at beskytte folkesundheden. Miljø- og

28

Kommissionsundersøgelsens resultater

fødevareministeren sagde også, at minkavlere i hele landet, der selv aflivede

deres mink hurtigt, ville få ekstra kompensation.

Statsminister Mette Frederiksen sagde på pressemødet, at situationen krævede ”resolut handling”, at det var ”nødvendigt at aflive alle mink i Danmark”,

og at ”For at understøtte den aflivningsindsats, som fødevaremyndighederne

allerede er i gang med at iværksætte, så, og allerede er i gang med, så iværksættes der nu en nødplan for aflivning, som håndteres i regi af Den nationale

operative stab under politiets kommando og med bistand fra Forsvaret, fra

Beredskabsstyrelsen og fra Hjemmeværnet”. Som svar på spørgsmål sagde

Mette Frederiksen bl.a., at ”nu står vi så her og, og igangsætter en, en egent[1]lig aflivning af alle mink i Danmark”, og at ”Jeg bliver også nødt til at sige,

som, som det også har været sagt fra Statens Serum Institut tidligere, at den

risikovurdering, der ligger til grund for den her beslutning, kan i vores øjne

ikke forhandles eller diskuteres, når der er så stor en risiko forbundet med at

fortsætte en minkproduktion, og det handler om den fremtidige værdi og potentielle værdi af en vaccine, så er vi nødsaget til at træffe den her beslutning”.

Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen sagde på pressemødet, at det var

”nødvendigt, at alle mink skal slås ned hurtigst muligt inklusiv alle avlsdyr”,

hvilket var en beslutning, ”der de facto vil betyde nedlukning af den danske

minkbranche i minimum en årrække”. Mogens Jensen sagde også, at ”For nuværende, der vil aflivningsprocessen fortsætte som hidtil, men hastigheden

den skal øges, og derfor arbejder Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen

lige nu på højtryk for at få aflivet flest mulige mink hurtigst muligt. Ligesom

politiet og Forsvaret nu intensiverer deres indsats for at sætte ekstra gang i

aflivningerne”. Mogens Jensen introducerede tempobonus: ”Derudover har

regeringen besluttet, at minkavlere i hele landet, der afliver deres mink hurtigt, vil få en ekstra kompensation, og den ordning vil gælde både indenfor

og udenfor zonerne”.

Ligeledes den 4. november 2020 blev der lagt en pressemeddelelse ud på

regeringens hjemmeside med titlen ”Danmarks minkbestand aflives grundet

mutation af coronavirus” og med angivelse af Miljø- og Fødevareministeriet,

Sundheds- og Ældreministeriet, Statsministeriet, Erhvervsministeriet og regeringen. En tilsvarende pressemeddelelse blev lagt ud af Miljø- og Fødeva[1]reministeriet med titlen ”Corona-virus: Alle mink i Danmark skal aflives”. Af

pressemeddelelserne fremgik, at ”regeringen har besluttet at aflive alle mink

29

Pressemødet den 4. november 2020

i Danmark”. Pressemeddelelserne indeholdt endvidere oplysninger om tempo[1]bonus til minkavlerne. Det fremgik således, at regeringen indførte ”en ekstra

tempo-bonus på 20 kr. pr. mink, hvis minkavlerne får tømt sin besætning

inden for 10 dage – dog 5 dage for besætninger under 7.500 dyr”.

Kommissionen finder, at udmeldingerne på pressemødet den 4. november

2020, i første række fra statsminister Mette Frederiksen og miljø- og føde[1]vareminister Mogens Jensen, må forstås på den måde, at alle mink nu skulle

aflives i konsekvens af en beslutning truffet af regeringen, og at minkavlerne

kunne opnå en bonus ved selv at aflive mink, idet myndighederne ellers ville

forestå aflivningen. Der blev ikke taget noget forbehold for, at der først skulle

tilvejebringes lovhjemmel, eller at der i øvrigt var nogen usikkerhed om ekse[1]kveringen af beslutningen. På pressemødet blev det konkret underbygget af

oplysninger om, at eksekveringen i regi af Den nationale operative stab var

blevet iværksat, og at der blev appelleret til de enkelte minkavlere til selv at

forestå aflivning hurtigst muligt, heriblandt fra rigspolitichefen.

Udmeldingerne på pressemødet var baseret på en forudsætning om, at der

var hjemmel til at aflive alle mink, og at der var hjemmel til at udbetale tem[1]pobonus.

Efter kommissionens vurdering var der imidlertid ikke på tidspunktet for

pressemødet den 4. november 2020 hjemmel til at aflive mink i hele landet,

men alene smittede minkbesætninger (zone 1) samt minkbesætninger i sik[1]kerhedszonerne på 7,8 km fra smittede besætninger (zone 2). Videre var der

ikke den 4. november 2020 hjemmel til at udbetale tempobonus til nogen

minkavlere. Kommissionen finder, at det var klart, at der manglede hjemmel

til at aflive alle mink i Danmark, ligesom kommissionen finder, at det var klart,

at der manglede hjemmel til tempobonus.

Ikke desto mindre blev det på pressemødet den 4. november 2020 og i de efter[1]følgende pressemeddelelser meldt ud, at alle mink i hele landet skulle og ville

blive aflivet, og at minkavlerne kunne træde i myndighedernes sted og selv

aflive egne mink mod at modtage ekstra betaling, nemlig tempobonus, som

ikke var kompensation for tab og heller ikke begrundet i påførte omkostninger.

Disse udmeldinger på pressemødet var efter kommissionens vurdering vild[1]ledende, og efter kommissionens vurdering var udmeldingerne også groft

30

Kommissionsundersøgelsens resultater

vildledende, henset til den meget vidtgående og intensive karakter af beslut[1]ningen såvel som de økonomiske og samfundsmæssige implikationer. Det er

efter kommissionens opfattelse særdeles kritisabelt.

Uanset hvordan udmeldinger på et pressemøde kan kvalificeres retligt, må

myndigheder således ikke vildlede borgerne som sket. Myndigheder må ikke

utvetydigt opfordre borgere til at træde i myndighedernes sted og selv handle

under foregivelse af, at myndighederne ellers vil handle, når myndighederne

ikke har hjemmel til at handle. Videre må myndigheder ikke uden forbehold

stille borgere en betaling i udsigt, når der ikke er hjemmel hertil, materielt og

finansielt, og der heller ikke foreligger statsstøtteretlig afklaring. Dette følger

af princippet om lovmæssig forvaltning (legalitetsprincippet) såvel som af

sandhedspligten, der tillige indbefatter et forbud mod vildledning, hvilke er

grundlæggende regler for forvaltning og udøvende magt.

Det er efter kommissionens opfattelse forståeligt, at udmeldingerne på pres[1]semødet blev opfattet af minkavlere som et påbud, også henset til at det for[1]mentlig ville være helt urealistisk at gennemføre aflivningsindsatsen inden

for rimelig tid uden minkavlernes aktive deltagelse. Imidlertid finder kom[1]missionen, at udmeldingerne på pressemødet bedømt isoleret ikke i forhold

til minkavlerne havde form af et påbud. Der var i stedet efter kommissionens

opfattelse tale om en meget stærk opfordring, der blev ledsaget af, hvad der

måtte fremstå som et retligt bindende tilsagn om en ekstra kompensation i

form af tempobonus, såfremt opfordringen blev imødekommet, idet myndig[1]hederne ellers selv ville forestå aflivningerne – hvilket som nævnt alt sammen

var groft vildledende.

I forhold til myndigheder finder kommissionen, at udmeldingerne på pres[1]semødet den 4. november 2020 og i de efterfølgende pressemeddelelser ret[1]ligt må kvalificeres som en instruks til i første række Fødevarestyrelsen og

Rigspolitiet om straks at igangsætte og gennemføre aflivning af mink fra

myndighedsside, hvilket underbygges af henvisningerne på pressemødet til,

at eksekvering i regi af Den nationale operative stab var blevet iværksat.

Kommissionen finder, at instruksen bl.a. udmøntede sig i Fødevarestyrelsens

brev af 6. november 2020 til alle minkavlere og i Rigspolitiets actioncard af 6.

november 2020. Efter kommissionens opfattelse var instruksen klart ulovlig

og retligt en nullitet.

31

Pressemødet den 4. november 2020

Kommissionens retlige vurderinger i anledning af den grove vildledning af

minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks til myndighederne

på pressemødet den 4. november 2020 indbefatter forløbet forud for pres[1]semødet, som reelt startede den 2. november 2020, efter at faglig direktør

i Statens Serum Institut Kåre Mølbak på et møde med Kopenhagen Fur og

Fødevarestyrelsen havde oplyst, at Statens Serum Institut havde påvist en

mutation, cluster 5, i minkvarianten, som foreløbige laboratorieundersøgelser

tydede på havde nedsat følsomhed over for neutraliserende antistoffer, hvilket

risikerede at påvirke effekten af fremtidige vacciner. Ifølge et senere referat

havde Kåre Mølbak på mødet udtalt, at hvis ikke myndighederne tog den

nuværende situation alvorligt, var der risiko for, at der i et worst case-scena[1]rium blev skabt et nyt Wuhan (reservoir for massiv smittespredning). Den 3.

november 2020 fremkom Statens Serum Institut på baggrund heraf med en

skriftlig risikovurdering, som konkluderede, at ”En fortsat minkavl under en

igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesund[1]heden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner”.

Om eftermiddagen den 3. november 2020 blev forberedelsen af et virtuelt

møde i regeringens koordinationsudvalg (KU) samme aften igangsat, idet

mink var det eneste punkt på dagsordenen. Sagen omfattede både behand[1]lingen af mink og den humane smitte i Nordjylland, hvor smitten blandt

minkfarme var særlig udbredt. Mødet var planlagt til at finde sted kl. 21.00,

men endte med at blive udskudt til kl. 21.30.

Forløbet bar præg af, at Statsministeriet indtog en styrende rolle i en forceret

proces, og at Sundhedsministeriet og Justitsministeriet havde en kendt sam[1]arbejdsform i forhold til covid-19. Videre bar forløbet præg af, at Miljø- og

Fødevareministeriet blev trængt noget i baggrunden og ikke var genstand for

særlig interesse, uanset at mink og aflivning af mink henhørte under Miljø- og

Fødevareministeriets ressort.

Forholdene omkring KU-mødet den 3. november 2020 var i øvrigt langt fra

optimale. Mødet, som startede kl. 21.30, blev som nævnt afholdt virtuelt. Ma[1]terialet til brug for mødet var udarbejdet under hastværk og fremkom meget

sent. Således modtog mødedeltagerne første gang materiale ved en mail kl.

20.12 fra Statsministeriet. Materialet indbefattede et cover og et antal bilag.

De to sidste bilag samt et revideret cover fremkom kl. 21.24.

32

Kommissionsundersøgelsens resultater

Udvalgets faste kreds på det pågældende tidspunkt bestod af statsminister

Mette Frederiksen (formand), finansminister Nicolai Wammen, udenrigsmi[1]nister Jeppe Kofod, skatteminister Morten Bødskov og justitsminister Nick

Hækkerup. Sidstnævnte var fraværende ved det konkrete møde på grund af

sygdom. Foruden den faste kreds af ministre deltog også erhvervsminister

Simon Kollerup, sundhedsminister Magnus Heunicke, miljø- og fødevaremi[1]nister Mogens Jensen og forsvarsminister Trine Bramsen. Ministrenes departementschefer deltog også, heriblandt Barbara Bertelsen, Peter Stensgaard

Mørch, Lars Gert Lose, Johan Legarth, Michael Dithmer, Per Okkels og Henrik

Studsgaard, ligesom bl.a. departementsråd Pelle Pape og de særlige rådgivere

Martin Justesen og Sara Vad Sørensen fra Statsministeriet og særlig rådgiver

Søren Andersen fra Miljø- og Fødevareministeriet deltog.

Samlet set er det efter kommissionens opfattelse klart, at det pres, hvorunder

KU-mødet blev forberedt og gennemført, øgede risiko for fejl på en uhensigtsmæssig måde.

På KU-mødet blev det besluttet, at alle mink skulle aflives, inkl. avlsdyr, og at

beslutningen skulle meldes ud på et pressemøde dagen efter med deltagelse af

statsministeren. Tempobonus blev også besluttet. Miljø- og fødevareminister

Mogens Jensen har forklaret, at beslutningen blev truffet med hans indfor[1]ståelse. Færdigbehandling af tiltagene i forhold til den humane sundhed i

Nordjylland blev udskudt til et nyt KU-møde, og de blev først meldt ud på et

pressemøde den 5. november 2020.

Kommissionen lægger til grund, at spørgsmålet om hjemmel til aflivning af

mink uden for sikkerhedszonerne ikke blev nævnt og heller ikke blev rejst på

KU-mødet den 3. november 2020, og at der således ikke på mødet blev delt

oplysninger om hjemmel eller mangel herpå til aflivning af alle mink, heller

ikke på foranledning af Miljø- og Fødevareministeriet som ressortministerium. Der er således blandt de afhørte mødedeltagere enighed om, at man ikke

diskuterede spørgsmålet om hjemmel til aflivning af mink. Spørgsmålet om

hjemmel til tempobonus blev heller ikke diskuteret.

Med hensyn til beslutningen på KU-mødet lægger kommissionen til grund,

at aflivning af alle mink ikke var et udkomme, som var behandlet i materialet

udarbejdet til brug for KU-mødet.

33

Pressemødet den 4. november 2020

Netop fordi beslutningen ikke var beskrevet i mødematerialet, og såvel beslut[1]ningen som eksekveringen heraf samtidig var meget vidtgående og intensiv

og uden fortilfælde, kan det undre, at spørgsmålet om hjemmel ikke blev

rejst på KU-mødet. Det synes således ikke blot at kunne tages for givet, at der

skulle være hjemmel i eksisterende lovgivning til en sådan meget vidtgående

og intensiv beslutning uden fortilfælde. Tilsvarende synes det heller ikke

blot at kunne tages for givet, at der ville være materiel og finansiel hjemmel

til en tempobonus, som var en ny idé undfanget dagen før, og som hverken

var kompensation for tab eller begrundet i påførte omkostninger, men et tilskud. Inspiration til hjemmelsovervejelser var indeholdt i udkast til notater

fra henholdsvis Erhvervsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet, som

var KU-sagens bilag 2 og 2a. Tilsvarende behandlede et notat af 2. november

2020 fra Finansministeriet, der var KU-sagens bilag 3, et nyt initiativ i form

af tempobonus, idet det i hvert fald ikke fremgik, at der var finansiel hjemmel

hertil. Ifølge forklaringerne for kommissionen blev disse bilag imidlertid ikke

læst i sammenhæng af mødet.

I tiden mellem KU-mødet og pressemødet den 4. november 2020 kl. 16.00

var der efter kommissionens opfattelse anledning til at overveje hjemmels[1]grundlaget, også henset til at det efter KU-mødet stod klart, at der var truffet

en beslutning, som var meget vidtgående og intensiv og uden fortilfælde, at

beslutningen ikke var i overensstemmelse med indstillingen i coveret, og at

den ville blive meldt ud af statsministeren på et pressemøde. Det skete ikke,

eller det skete i hvert fald ikke i tilstrækkelig grad.

Med hensyn til Miljø- og Fødevareministeriet lægger kommissionen til grund, at

Miljø- og Fødevareministeriet var ressortministerium i forhold til mink, lige som miljø- og fødevareministeren på pressemødet den 4. november 2020 tog

aktiv del i vildledningen af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige

instruks til myndigheder i forhold til aflivning af mink uden for sikkerheds[1]zonerne og i særdeleshed tempobonus. Kommissionen lægger vægt på, at

Miljø- og Fødevareministeriet i nogen grad blev kørt ud på et sidespor i dagene

mellem den 2. og 4. november 2020, men samtidig finder kommissionen, at

Miljø- og Fødevareministeriet som ressortministerium havde både anledning

og pligt til så vidt muligt at sikre sig, at udmeldingerne på pressemødet den

4. november 2020 ikke forudsatte en hjemmel til aflivning af mink eller en

hjemmel til tempobonus, som ikke forelå. Kommissionen finder, at det ikke

var tilstrækkeligt, at spørgsmål om hjemmel til aflivning af mink uden for

34

Kommissionsundersøgelsens resultater

sikkerhedszonerne den 4. november 2020 blev rejst på et møde mellem afdelingschefer, hvoraf ingen deltog i pressemødet, ligesom Miljø- og Fødevaremi[1]nisteriet heller ikke kunne forlade sig på tidligere udmeldinger over for nogle,

men langt fra alle deltagerne i KU-mødet, eksempelvis i et cover til et møde i

regeringens coronaudvalg (CU) den 1. oktober 2020. Uanset Miljø- og Fødeva[1]reministeriet og Fødevarestyrelsen ifølge forklaringer for kommissionen ikke

havde forudset, at der på KU-mødet den 3. november 2020 ville blive truffet

en meget vidtgående og intensiv beslutning om aflivning af alle mink, inkl.

avlsdyr, havde det været hensigtsmæssigt, om Miljø- og Fødevareministeriet

på selve KU-mødet havde delt sin vurdering af spørgsmålene om hjemmel,

både til aflivning af mink og tempobonus, som var en idé undfanget dagen

før. Efter kommissionens opfattelse burde Miljø- og Fødevareministeriet i

tiden frem til udmeldingen af beslutningen til minkavlere og offentlighed på

pressemødet den 4. november 2020 have delt sin vurdering af spørgsmålene

om hjemmel og så vidt muligt sikret, at der ikke på pressemødet skete vildledning eller ulovlig instruktion. Det havde i den forbindelse været naturligt at

tage kontakt til Statsministeriet, som forestod planlægning af pressemødet, og

også til Justitsministeriet, som havde koordineret sagen, og som konkret tog en

interesse i spørgsmålet om hjemmel til aflivning af alle mink, idet kontakten

efter kommissionens opfattelse burde have været sket på højeste niveau, hvad

enten ministerniveau eller departementschefniveau. Kommissionen noterer

sig, at der i løbet af den 4. november 2020 faktisk var drøftelser i Fødevarestyrelsen, som bekræftede vurderingen af, at der ikke var hjemmel, hvilke drøftel[1]ser indbefattede Miljø- og Fødevareministeriet. Samlet er det kommissionens

vurdering, at Miljø- og Fødevareministeriet har handlet særdeles kritisabelt i

forløbet, som førte til den grove vildledning af minkavlere og offentlighed og

den klart ulovlige instruks til myndigheder i forbindelse med pressemødet

den 4. november 2020. Efter at Justitsministeriet den 5. november 2020 hav[1]de vurderet og ikke tilsidesat Miljø- og Fødevareministeriets vurdering af, at

der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink, og arbejdet med et lovforslag,

der skulle tilvejebringe hjemmel, blev igangsat, var der konkret anledning

for Miljø- og Fødevareministeriet til at dele sin vurdering af spørgsmålene

om hjemmel og så vidt muligt sikre, at minkavlere og offentlighed blev bragt

ud af vildfarelsen, som var skabt ved pressemødet den 4. november 2020, og

det er yderligere kritisabelt, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke gjorde noget

i den forbindelse, ligesom det er yderligere kritisabelt, at Miljø- og Fødevareministeriet den 5. november 2020 tilrettelagde en forhøjelse af tempobonus i

35

Pressemødet den 4. november 2020

syv nordjyske kommuner og efterfølgende meldte dette ud, uanset at der ikke

var tilvejebragt hjemmel, materielt og finansielt.

I forhold til miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har kommissionen alene

foretaget en bevisvurdering, idet kommissionen ikke kan foretage en retlig

vurdering til belysning af spørgsmål om ministres ansvar. Kommissionen

finder, at Mogens Jensens udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020

objektivt set var groft vildledende, men at Mogens Jensen subjektivt ikke den

4. november 2020 havde viden herom eller hensigt hertil. Kommissionen har

ikke foretaget en vurdering af, om der foreligger grov uagtsomhed.

Det er kommissionens vurdering, at departementschef i Miljø- og Fødevaremini[1]steriet Henrik Studsgaard, afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup

og kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet Paolo Drostby hver især har begået

tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der foreligger grundlag for, at det

offentlige søger dem draget til ansvar, for så vidt angår Henrik Studsgaard og

Tejs Binderup også henset til Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020

til minkavlerne og miljø- og fødevareministerens presseudtalelse den 8. no[1]vember 2020, der omtales nedenfor i afsnit 2.2 og 2.6.

Med hensyn til Statsministeriet lægger kommissionen til grund, at Statsmi[1]nisteriet indtog en overordnet og styrende rolle i den forcerede proces, som

ledte frem til pressemødet den 4. november 2020, og at statsministeren førte

an på pressemødet og selv udmeldte regeringens beslutning om aflivning af

alle mink, selv om beslutningen ressortmæssigt hørte under Miljø- og Fødevareministeriet. Udmeldingen var groft vildledende henset til den manglende

hjemmel til aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne. Kommissionen

lægger vægt på, at Statsministeriet fra den 2. november 2020 foranledigede

indkaldelse til departementschefmøder og KU-møde, tildelte koordinerings[1]opgave til Justitsministeriet, kommenterede og godkendte coveret til brug for

KU-mødet, gennemførte og ledede KU-mødet samt indkaldte, tilrettelagde

og gennemførte det efterfølgende pressemøde, alt imens ressortministeriet

trådte noget i baggrunden og eksempelvis ikke godkendte materiale til brug

for KU-mødet, ligesom miljø- og fødevareministeren på selve KU-mødet først

tog ordet forholdsvis sent og ved pressemødets indledning var den fjerde af

seks talere. Videre lægger kommissionen vægt på, at Statsministeriet var be[1]kendt med, at der på KU-mødet blev truffet en meget vidtgående og intensiv

beslutning, som ikke havde været forberedt i coveret til mødet, og som Stats-

36

Kommissionsundersøgelsens resultater

ministeriet måtte indse meget vel ikke havde været forudset af eksempelvis

ressortministeriet. Yderligere lægger kommissionen vægt på, at sagen ikke

blev sendt tilbage til ressortministeriet med henblik på endelig indstilling,

uanset KU-sagen havde været forberedt under stor hast, og der viste sig at

være tid hertil. Endelig lægger kommissionen vægt på, at det var en del af

beslutningen på KU-mødet, at statsministeren skulle deltage i pressemødet

med henblik på udmelding og eksekvering af den meget vidtgående og inten[1]sive beslutning om aflivning af alle mink, og at statsministeren faktisk også

førte an på pressemødet og selv delte den trufne beslutning om aflivning af

alle mink med minkavlerne og offentligheden i øvrigt. Under disse konkrete

omstændigheder finder kommissionen, at Statsministeriet burde have rejst

spørgsmålet om hjemmel over for ressortministeriet, i hvert fald forinden

pressemødet, med henblik på at sikre, at der var fornøden hjemmel, hvilket

imidlertid ikke skete. Selve statsministerens indledning til brug for pressemø[1]det havde i et udkast været til faktatjek, bl.a. i Miljø- og Fødevareministeriet

som ressortministerium, men kommissionen finder, at dette faktatjek, som

fandt sted på lavere niveau i ministerierne, under de anførte omstændigheder

var utilstrækkeligt til at fritage for kritik for den skete grove vildledning og

klart ulovlige instruktion, også henset til at faktatjekket ikke blev ledsaget af

nogen specifikke spørgsmål til hjemmel. Samlet er det kommissionens vurde[1]ring, at Statsministeriet har handlet meget kritisabelt i forløbet, som førte til den

grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks

til myndigheder i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020.

I forhold til statsminister Mette Frederiksen har kommissionen alene foretaget en

bevisvurdering, idet kommissionen ikke kan foretage en retlig vurdering til

belysning af spørgsmål om ministres ansvar. Kommissionen finder, at Mette

Frederiksens udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020 objektivt

set var groft vildledende, men at Mette Frederiksen subjektivt ikke den 4.

november 2020 havde viden herom eller hensigt hertil. Kommissionen har

ikke foretaget en vurdering af, om der foreligger grov uagtsomhed.

Det er kommissionens vurdering, at departementschef i Statsministeriet Barbara

Bertelsen har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag

for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar.

Med hensyn til Sundhedsministeriet lægger kommissionen til grund, at Sund[1]hedsministeriet ikke på samme måde som Statsministeriet og Miljø- og Føde-

37

Pressemødet den 4. november 2020

vareministeriet tog aktiv del i vildledningen. I forbindelse med pressemødet

den 4. november 2020 og dagene forinden havde Sundhedsministeriet fokus

på eget ressort i form af selve risikovurderingen samt tiltag i Nordjylland i

forhold til den humane sundhed, hvorimod beslutningen om aflivning af alle

mink og eksekveringen heraf blev forestået af andre. Kommissionen lægger

vægt på, at der gennem et halvt år forud havde været et nært samarbejde

mellem Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet om smitte i

mink, som var blevet intensiveret gennem efteråret, og kommissionen lægger

til grund, at Sundhedsministeriet i dette forløb også modtog oplysning om, at

der ifølge Miljø- og Fødevareministeriet ikke ville være hjemmel til aflivning af

alle mink. Videre lægger kommissionen vægt på, at Sundhedsministeriet var

centralt placeret i forhold til håndteringen af covid-19, i vidt omfang i sam[1]arbejde med Justitsministeriet og også Statsministeriet, hvilket også konkret

var tilfældet i dagene mellem den 2. og 4. november 2020, og at det var på

Sundhedsministeriets klare anbefaling, at der på KU-mødet den 3. november

2020 blev truffet den meget vidtgående og intensive beslutning om, at alle

mink skulle aflives. Samtidig bemærker kommissionen, at Sundhedsministe[1]riet tog en aktiv interesse i spørgsmål om hjemmel til aflivning af alle mink,

således også i forbindelse med afdelingschefmødet den 4. november 2020. Det

havde således efter kommissionens opfattelse også været hensigtsmæssigt, om

Sundhedsministeriet omkring selve KU-mødet den 3. november 2020 eller i

hvert fald før pressemødet den 4. november 2020 havde rejst spørgsmål om

hjemmel til aflivning af alle mink og i øvrigt deltaget mere åbent i drøftelsen

den 4. november 2020, også henset til beslutningens meget vidtgående og

intensive karakter. Samtidig lægger kommissionen imidlertid også vægt på,

at Sundhedsministeriet i forløbet havde fokus på eget ressort og ikke i nævneværdigt omfang kan siges at have taget del i og medvirket til den grove

vildledning, som fandt sted på pressemødet den 4. november 2020. Samlet er

det kommissionens vurdering, at der ikke i forbindelse med pressemødet den

4. november 2020 er fuldt fornødent grundlag for at kritisere Sundhedsmi[1]nisteriet i anledning af den grove vildledning af minkavlere og offentlighed

og den klart ulovlige instruks til myndigheder, hvoraf ingen henhørte under

Sundhedsministeriet. Sundhedsministeriet var også bekendt med udfaldet

den 5. november 2020 af drøftelserne mellem Justitsministeriet og Miljø- og

Fødevareministeriet om hjemmel til aflivning af mink, men henset til Sund[1]hedsministeriets involvering omkring pressemødet den 4. november 2020

finder kommissionen heller ikke i den anledning fuldt fornødent grundlag

for kritik af Sundhedsministeriet.

38

Kommissionsundersøgelsens resultater

Med hensyn til Justitsministeriet bemærker kommissionen, at Justitsministeriet

ikke deltog i pressemødet den 4. november 2020, mens Rigspolitiet deltog.

Kommissionen lægger vægt på, at Justitsministeriet på Statsministeriets for[1]anledning indtog en koordinerende rolle i forhold til departementschefmøder

den 2. og 3. november 2020 såvel som i forberedelsen af KU-mødet og udar[1]bejdelsen af cover til brug herfor, alt imens ressortministeriet trådte noget i

baggrunden og eksempelvis ikke godkendte materiale til brug for KU-mødet.

Kommissionen lægger også vægt på, at Justitsministeriet ifølge en række for[1]klaringer fra embedsmænd i ministeriet havde fokus på tiltag i Nordjylland

i forhold til den humane sundhed (Nordjyllandspakken), idet kommissionen

dog bemærker, at Justitsministeriet klart nok også koordinerede sagen for

så vidt angik aflivning af mink samt beskæftigede sig hermed. Videre læg[1]ger kommissionen vægt på, at Justitsministeriet var bekendt med, at der på

KU-mødet blev truffet en meget vidtgående og intensiv beslutning i forhold

til aflivning af mink, som ikke havde været forberedt i coveret til mødet, og

som Justitsministeriet måtte indse meget vel ikke havde været forudset af

eksempelvis ressortministeriet, hvorimod Justitsministeriet selv var bekendt

med og støttede konkret planlægning i regi af Den nationale operative stab,

hvilken delplan indgik som KU-sagens bilag 4. Yderligere lægger kommis[1]sionen vægt på, at Justitsministeriet var bekendt med, at sagen ikke blev

sendt tilbage til ressortministeriet med henblik på endelig indstilling, uanset

KU-sagen havde været forberedt under stor hast, og der viste sig at være tid

hertil, ligesom Justitsministeriet var bekendt med, at Rigspolitiet ville deltage i pressemødet med henblik på eksekvering af beslutningen om at aflive

alle mink. Der er ikke grundlag for at kritisere Justitsministeriet, blot fordi

Justitsministeriet koordinerede sagen, men kommissionen finder, at Justits[1]ministeriet, der jævnligt bistår andre ministerier med juridiske spørgsmål,

under de nævnte, konkrete omstændigheder burde have rejst spørgsmålet

om hjemmel til aflivning af alle mink over for ressortministeriet, i hvert fald

forinden pressemødet, med henblik på at sikre, at der var fornøden hjemmel,

hvilket imidlertid ikke skete. Den 4. november 2020 videregav Justitsministe[1]riet ikke oplysning om, at ressortministeriet på et afdelingschefmøde samme

formiddag havde rejst spørgsmål om hjemmelsgrundlaget for aflivning af alle

mink, men opstillede i stedet en arbejdstese om det modsatte, altså at der var

hjemmel, idet kommissionen lægger til grund, at det skete uden et egentligt

fagligt grundlag, hvorefter Justitsministeriet ikke foretog sig yderligere inden

pressemødet, heller ikke da ressortministeriet kort før pressemødet vendte

tilbage og fastholdt, at der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink, ud over

39

Pressemødet den 4. november 2020

at anmode om navn på en kontaktperson. Samlet er det kommissionens vur[1]dering, at Justitsministeriet har handlet kritisabelt i forløbet, som førte til den

grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks

til myndigheder i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020. Efter

at Justitsministeriet den 5. november 2020 havde vurderet og ikke tilsidesat

Miljø- og Fødevareministeriets vurdering af, at der ikke var hjemmel til afliv[1]ning af alle mink, havde Justitsministeriet selvstændig og konkret anledning

til at dele ressortministeriets vurdering af spørgsmålene om hjemmel og så

vidt muligt sikre, at minkavlere og offentlighed blev bragt ud af den vildfarel[1]se, som var skabt ved pressemødet den 4. november 2020, eventuelt gennem

ressortministeriet, og det er under de ovennævnte omstændigheder yderligere

kritisabelt, at Justitsministeriet intet gjorde.

Det er kommissionens vurdering, at departementschef i Justitsministeriet Johan

Legarth og afdelingschef i Justitsministeriet Anne-Mette Lyhne Jensen hver især har

begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det

offentlige søger at drage dem til ansvar.

Med hensyn til Finansministeriet bemærker kommissionen, at Finansministeriet

ikke deltog i pressemødet den 4. november 2020. Kommissionen lægger vægt

på, at Finansministeriet forestår udgiftspolitisk kontrol og konkret igennem

efteråret 2020 fulgte udviklingen i covid-19 i mink, også henset til den forven[1]tede økonomiske betydning, idet det eksempelvis var finansministeren, som

på ØU-mødet den 30. september 2020 tog initiativ til, at en række scenarier

skulle forberedes, heriblandt et scenarie med aflivning af alle mink, som ville

være en meget vidtgående og intensiv beslutning. I forbindelse med KU-mø[1]det den 3. november 2020 blev spørgsmål om kompensation udtrykkeligt

udskudt, hvorimod tempobonus fremgik af coveret til brug for KU-mødet og

også blev besluttet på mødet. Med hensyn til tempobonus havde dette været

behandlet konkret i Finansministeriet tidligere samme dag, som KU-mødet

blev afholdt, hvilken behandling havde involveret såvel departementschef

som finansminister. Af Finansministeriets notat af 2. november 2020, der var

blevet udarbejdet under stor hast og lå til grund for behandlingen i Finansmi[1]nisteriet, fremgik i hvert fald ikke, at finansiel hjemmel til tempobonus var

tilvejebragt. Sådan finansiel hjemmel kunne allerede foreligge, men eftersom

tempobonus var en ny idé, og eftersom tempobonus hverken var kompensa[1]tion for tab eller begrundet i påførte omkostninger, men derimod et tilskud,

må det efter kommissionens opfattelse i hvert fald have fremstået som tem-

40

Kommissionsundersøgelsens resultater

melig usikkert, om der allerede forelå den fornødne finansielle hjemmel til

tempobonus. Samtidig lægger kommissionen vægt på, at Finansministeriet

var bekendt med, at KU-sagen havde været forberedt under stor hast, og at

det på KU-mødet blev besluttet at aflive alle mink i Danmark, hvilket havde

betydelige økonomiske konsekvenser, ligesom det på KU-mødet blev besluttet

at afholde et pressemøde den følgende dag og uden forbehold stille minkav[1]lerne en tempobonus i udsigt, såfremt de selv aflivede deres mink. Der er ikke

grundlag for at kritisere Finansministeriet, blot fordi Finansministeriet fore[1]stod almindelig udgiftspolitisk kontrol, men kommissionen finder, at Finans[1]ministeriet, der aktivt havde deltaget i særligt forløbet omkring tempobonus

de foregående 24 timer, under de nævnte, konkrete omstændigheder burde

have rejst spørgsmålet om i første række finansiel hjemmel til tempobonus,

i hvert fald forinden pressemødet den 4. november 2020, med henblik på at

sikre, at der var fornøden finansiel hjemmel, eller alternativt, at der blev taget

de fornødne forbehold, hvilket imidlertid ikke skete. Den 5. november 2020

tiltrådte Finansministeriet en forhøjelse af tempobonus i syv nordjyske kom[1]muner som yderligere incitament til minkavlere i de umiddelbart efterfølgen[1]de dage, hvilket efter kommissionens opfattelse var en yderligere anledning

til at rejse spørgsmålet om finansiel hjemmel. Samlet er det kommissionens

vurdering, at Finansministeriet har handlet kritisabelt i forløbet, som indebar

grov vildledning af minkavlere og offentlighed i forbindelse med pressemødet

den 4. november 2020.

I forhold til finansminister Nicolai Wammen har kommissionen alene foretaget

en bevisvurdering, idet kommissionen ikke kan foretage en retlig vurdering

til belysning af spørgsmål om ministres ansvar. Kommissionen lægger til

grund, at Nicolai Wammen havde modtaget oplysning om tempobonus som

led i Finansministeriets almindelige og nødvendige udgiftsstyring, ligesom

pressemødet den 4. november 2020 ikke involverede ham. Kommissionen

finder, at Nicolai Wammen ikke subjektivt havde viden om, at der manglede

finansiel hjemmel til tempobonus. Kommissionen har herved ikke foretaget

en vurdering af, om der foreligger grov uagtsomhed.

Efter en samlet vurdering er det kommissionens opfattelse, at der ikke er

fuldt fornødent grundlag for, at det offentlige søger nogen embedsmand i

Finansministeriet draget til ansvar.

41

Fødevarestyrelsens brev til minkavlerne den 6. november 2020

Kommissionen har overvejet, om der kan rettes kritik mod Statens Serum

Institut, Rigspolitiet og Erhvervsministeriet, der alle deltog i pressemødet den

4. november 2020, men henset til ressortområde samt grad af involvering

i pressemødet og forberedelsen heraf finder kommissionen, at der ikke er

fornødent grundlag herfor. Det gælder også Rigspolitiet, selvom det generelt

må være ønskeligt, at i særdeleshed Rigspolitiet spørger ressortmyndigheden

ind til hjemmel, forinden der ydes bistand til omfattende indsats, som der

allerede er planlagt for.

Men netop fordi Rigspolitiet var bekendt med udmeldingerne på pressemødet

den 4. november 2020, finder kommissionen, at det er kritisabelt, at Rigspolitiet

efter et møde i Den nationale operative stab morgenen efter, den 5. november

2020 kl. 08.00, hvor Fødevarestyrelsen orienterede om, at der ikke var hjem[1]mel til aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne, ikke tog skridt til at

orientere Justitsministeriet og i øvrigt få afklaret betydningen heraf i forhold

til den omfattende opgave, som Rigspolitiet i regi af Den nationale operative

stab var blevet instrueret om at bistå med.

Det er kommissionens vurdering, at rigspolitichef Thorkild Fogde har begået en

tjenesteforseelse af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige

søger at drage ham til ansvar, også henset til det efterfølgende pressemøde

den 7. november 2020, der omtales i afsnit 2.4 nedenfor.

2.2. Fødevarestyrelsens brev til minkavlerne den 6. no[1]vember 2020

På initiativ af Miljø- og Fødevareministeriet udsendte Fødevarestyrelsen fre[1]dag den 6. november 2020 pr. mail et brev til alle minkavlere i Danmark. Bre[1]vet var underskrevet af veterinærdirektør Hanne Larsen. I brevets indledning

stod: ”Regeringen har meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn

til folkesundheden. Det er vigtigt, at aflivningen foregår hurtigst muligt”. For

så vidt angik ”minkfarme uden for zonerne” stod bl.a.: ”Aflivningen af alle

mink (også avlsdyr) skal være overstået den 16. november 2020. Du skal

derfor begynde på aflivning og pelsning af besætningen hurtigst muligt. Du

skal være særlig opmærksom på, at der ikke er mink, der undslipper og løber

ud i naturen”.

42

Kommissionsundersøgelsens resultater

Kommissionen finder, at brevet af 6. november 2020 må forstås efter sin

ordlyd, og at Fødevarestyrelsen således i brevet kommunikerede, at alle mink

skulle aflives, også mink på farme uden for sikkerhedszonerne, hvilket måtte

forstås som et påbud eller en tilkendegivelse af lignende retlig karakter til

minkavlerne om, at alle mink skulle aflives, også mink på farme uden for

sikkerhedszonerne.

Kommissionen bemærker i den forbindelse, at brevet blev udsendt i forlæn[1]gelse af to pressemøder den 4. og 5. november 2020 samt pressemeddelelser

udsendt den 4. november 2020, hvor det utvetydigt var blevet kommunikeret,

at alle mink skulle aflives, og i øvrigt efter anmodning fra minkavlere om klar

vejledning.

Som allerede nævnt finder kommissionen, at det var klart, at der ikke var

hjemmel til aflivning af alle mink.

Med hensyn til Fødevarestyrelsen lægger kommissionen vægt på, at ledende

embedsmænd i Fødevarestyrelsen i dagene forud for brevet af 6. november

2020 havde haft anledning til at drøfte spørgsmålet om hjemmel til aflivning

af alle mink, og at man havde bekræftet hinanden i, at der ikke var hjemmel.

Justitsministeriet havde den 5. november 2020 fundet ikke at kunne tilside[1]sætte denne vurdering. Kommissionen finder, at det er særdeles kritisabelt, at

Fødevarestyrelsen alligevel den 6. november 2020 sendte et brev, som så bort

fra, at der manglede hjemmel, og at minkavlere med farme uden for sikker[1]hedszonerne således ikke skulle (”skal”) aflive mink. Videre finder kommissi[1]onen det kritisabelt, at Fødevarestyrelsen stillede minkavlere en tempobonus

i udsigt, al den stund der ikke var hjemmel hertil, materielt og finansielt,

ligesom der ikke forelå statsstøttebedømmelse. Det burde have været afklaret,

forinden brevet blev afsendt, eller udtrykkeligt forbehold herom burde have

været anført.

Det er kommissionens vurdering, at veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen Hanne

Larsen har begået en tjenesteforseelse af en sådan grovhed, at der er grundlag

for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar.

Efter kommissionens vurdering kan kritik i anledning af Fødevarestyrelsens

brev af 6. november 2020 ligeledes rejses mod Miljø- og Fødevareministeriet, der

tog initiativ til brevet, og som godkendte det endelige brev. Miljø- og Fødevare-

43

Rigspolitiets actioncard af 6. november 2020

ministeriet var bekendt med drøftelserne i Fødevarestyrelsen af spørgsmålet

om hjemmel til aflivning af mink og udfaldet heraf.

I forhold til miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har kommissionen alene

foretaget en bevisvurdering, idet kommissionen ikke kan foretage en retlig

vurdering til belysning af spørgsmål om ministres ansvar. Kommissionen

finder, at Mogens Jensen den 5. november 2020 blev orienteret om, at der

ikke var hjemmel til at aflive alle mink, og at Mogens Jensen dermed den 5.

november 2020 fik en viden, som gjorde, at han måtte indse, at hans – og

også statsministerens – udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020

var groft vildledende. Kommissionen lægger til grund, at Mogens Jensen ikke

godkendte Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020, inden det blev sendt

ud til minkavlerne, men at han modtog brevet den 7. november 2020, hvor

han orienterede sig i det, og at han ikke tog skridt til korrektion.

Med hensyn til departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaard og

afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup, der godkendte brevet af

6. november 2020 til minkavlerne, finder kommissionen, som nævnt i afsnit

2.1 ovenfor, at de hver især har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed,

at der foreligger grundlag for, at det offentlige søger dem draget til ansvar.

2.3. Rigspolitiets actioncard af 6. november 2020

Rigspolitiet overtog fra Fødevarestyrelsen en opgave med at kontakte minka[1]vlere med farme uden for sikkerhedszonerne, og til brug for denne kontakt

udarbejdede Rigspolitiet en instruktion, der skulle danne grundlag for tele[1]fonisk kontakt, det såkaldte actioncard, som forelå fredag den 6. november

2020. Ifølge actioncardet, der havde form af intern kommunikation, skulle

den telefoniske kontakt indledes med bemærkning om, at ”Regeringen af

hensyn til folkesundheden har truffet beslutning om at alle mink i Danmark

skal aflives”. Videre skulle der ifølge actioncardet orienteres om bonus ved

hurtig aflivning (tempobonus). Hvis minkavleren tillod, at en myndigheds[1]person optalte mink, skulle der indhentes nogle oplysninger, mens beskeden i

tilfælde af et ”nej” fra minkavleren skulle være: ”Det er jeg ked af at høre, men

beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke

får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så

kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre,

om dette får dig til at ændre beslutningen?”

44

Kommissionsundersøgelsens resultater

Kommissionen finder, at actioncardet må forstås efter sin ordlyd, og at politiet

således ifølge actioncardet kommunikerede, at alle mink skulle aflives, uanset

at der var tale om farme uden for sikkerhedszonerne, hvilket blev betonet i

tilfælde af, at minkavlere ikke umiddelbart indgik aftale om optælling. Henset

til at den telefoniske kontakt ifølge actioncardet blev indledt med bemærkning

om, at ”regeringen af hensyn til folkesundheden har truffet beslutning om at

alle mink i Danmark skal aflives”, finder kommissionen, at det i hvert fald ikke

med actioncardet blev sikret, at minkavlere i forhold til aftaler om optælling

handlede frivilligt. Tværtimod var den telefoniske kontakt med til at forstærke

indtrykket hos minkavlerne af, at alternativet var indgreb fra myndighedsside.

Som allerede nævnt finder kommissionen, at det var klart, at der ikke var

hjemmel til aflivning af mink på farme uden for sikkerhedszonerne, hvilket

var de farme, som actioncardet angik.

Med hensyn til Rigspolitiet lægger kommissionen vægt på, at ikke blot rigs[1]politichefen og politidirektøren i Rigspolitiet, men også politiinspektør Uffe

Stormly og juridisk sektionsleder Birgitte Buch, der begge konkret godkendte

actioncardet, på mødet i Den nationale operative stab den 5. november 2020

kl. 08.00 havde fået oplyst af veterinærdirektøren i Fødevarestyrelsen, at der

ikke var hjemmel til at aflive mink uden for sikkerhedszonerne. Kommissi[1]onen finder, at det er særdeles kritisabelt, at Rigspolitiet alligevel udformede

og anvendte et actioncard, som så bort fra, at der manglede hjemmel, og at

minkavlere med farme uden for sikkerhedszonerne således ikke skulle (”skal”)

aflive mink.

Det er kommissionens vurdering, at politiinspektør Uffe Stormly og juridisk sek[1]tionsleder Birgitte Buch hver især har begået en tjenesteforseelse af en sådan

grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage dem til ansvar.

Justitsministeriet har efter de oplysninger, som foreligger for kommissionen,

ikke haft indsigt i udarbejdelsen af actioncardet eller brugen heraf, og kritikken kan efter kommissionens opfattelse ikke udstrækkes til Justitsministeriet.

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Rendebækvej 2 Venslev

4050 Skibby

Mob.+45 40646900

Leif@tullberg.me

 

 

 

 

😊