19. september 2013 kl. 06:04
19. september er dag 262 i året i den gregorianske kalender (dag 263 i skudår). Der er 103 dage tilbage af året.
Constantias dag. Constantia kom ind i kalenderen år 1700, men er ikke et helgennavn.
Dagen er International Talk Like a Pirate Day – en mærkedag opfundet i 1995 af amerikanerne John Baur og Mark Summers.
International Talk Like a Pirate Day er en parodisk helligdag som blev opfundet i 1995 af John Baur og Mark Summers. De fastslog at 19. september hvert år skulle være dagen, hvor alle talte som sørøvere en dag. Helligdagen tager udgangspunkt i et romantiseret billede af sørøvere som noble krigere og sproget som bruges på denne dag er klicheer fra Hollywood-film snarere end et egentligt forsøg på at tale som sørøvere faktisk talte. Et eksempel på dette er at ordet "hej" erstattes af "ohoy" og "ja" af "Arrr!".
Der er på verdensplan kun få, som fejrer denne dag, men på internettet markeres dagen for eksempel ved at websites som Facebook og Google ændrer udseende denne dag.
Storbyernes politikorps blev arresteret den 19. september 1944 og deporteret til Tyskland. Politivagten ved Amalienborg, der havde beskyttet kongen, efter at Livgarden var blevet afvæbnet den 29. august 1943, forsvarede sig så resolut, at tyskerne senere meddelte, at det "havde været en misforståelse", da man ville internere vagtmandskabet. På dansk side blev to politifolk og palæforvalteren i Det Gule Palæ såret, mens hele 20 tyskere blev dræbt og det dobbelte antal såret. Blandt de dræbte var SS-Oberscharführer Fritz Himmel fra Petergruppen. Skader fra tysk kanonild kan stadig ses ved slottet, hvor der i 1952 blev opsat en mindeplade.
Den danske politistyrke var på 10.000 mand. Heraf blev 1.960 fanget i forbindelse med aktionen, mange blev advaret på forhånd, da aflytningscentralen i Helsingør havde opsnappet planerne om arrestationerne nogle dage i forvejen.
I første omgang blev de fangne anbragt i kz-lejren Neuengamme ved Hamborg, men senere skulle de overføres til Stutthof. Den længste tid sad politifolkene dog i lejren Buchenwald. De danske politifolk blev overført fra Neuengamme til Buchenwald i to grupper, henholdsvis den 29. september 1944 og 6. oktober 1944.
Vi er vågnet op til en Sol torsdag”
Det er regntid, men alligevel kommer Solen dagligt”
Det er lyspunkterne der gør livet dejligt”
Det er muligt at nogen ser mørket”
Men det er lyset der gør at vi smiler, Det er lyset der frigør glædesdepoterne”
Mød dagen med et smil, så smiler dagen til dig”
Husk altid at når det er de andres skyld, så skal der smiles, For så er det mørkemændene der taler”
Nej tag ansvar tag skyld på dig, også når det er åbenbart forkert” Så får mørkemændene det lært”
Det er kærligheden der har det hele kært”
Prøv at se de skønne aftener se solen gå ned, i forvisning om at den genopstår i morgen”
Hørte om en Spanier der lå inde med en lodseddel som han kunne ha scoret 4.5 mio. euro på”
Han valgte at være ærlig” Det er meget flot”
Du ønskes en god dag."ohoy"
-o:)-o:)-o:)