onsdag den 25. oktober 2023

Helle Thorning har her til eftermiddag sendt en sviner ud på TV & presse, mod Troels Lund,

 Helle Thorning har her til eftermiddag sendt en sviner ud på TV & presse, mod Troels Lund,

Det mener jeg ikke er i orden, derfor har jeg læst op på sagen..
BH Leif Tullberg 50 år i Venstre..

Skattesagen er en tabersag
Det begyndte med anklager mod Socialdemokraterne, men blev en pine for Venstre.
Nu kender vi de endelige konklusioner i de senere års måske mest omtalte sag, skattesagen.
Hvad har vi lært – og hvad mangler vi svar på?

Jens Nørgaard Larsen Skattesagskommissionens beretning indeholder flere kritikpunkter, især mod sagens centrale embedsmand, den hjemsendte departementschef Peter Loft.
Mandag d. 03. november 2014, kl. 20.36

LARS NØRGAARD PEDERSEN Undersøgende journalist
Skattesagen har været en knytnæve.
Den har været et politisk knojern, som kunne slå S-formand Helle Thorning-Schmidt i gulvet og V-formand Lars Løkke Rasmussen helt ud af bokseringen.
Under skattesagens samlede fire et halvt års forløb røg både den politiske leder fra rødt ringhjørne og den politiske leder fra blåt ringhjørne til tælling. Begge rejste sig.

Men flere af sagens andre hovedpersoner er blevet efterladt med mærker og ar.

Nu ser kampen endelig ud til at være slut.

Skattesagskommissionen, som er sat i verden for at kulegrave forløbet bag behandlingen af Thorning og ægtefællen Stephen Kinnocks skattesag i 2010, overdrog mandag 1.700 sider til regeringen om sagsforløbet. Beretningen indeholder flere kritikpunkter, især mod sagens centrale embedsmand, den hjemsendte departementschef Peter Loft, men overordnet vil undersøgelseskommissionens beretning fjerne den værste betændelse fra den højspændte og politisk inficerede sag.

For skattesagen har haft sine øjeblikke.

Som dengang sagen i begyndelsen handlede om, hvorvidt Thorning og Kinnock havde betalt for lidt i skat, selv om Thorning politisk argumenterede for mere velfærd, og parret blev taget i at give modstridende oplysninger til de danske myndigheder, så Thorning måtte afbryde sommerferien 2010 for i lufthavnen – i stribet trøje og hvid strik – at sige undskyld til danskerne.

Eller dengang sagen halvandet år senere var vendt på hovedet og nu handlede om, hvorvidt Venstre via daværende skatteminister Troels Lund Poulsen havde påvirket udfaldet af Thornings skattesag, og Lars Løkke Rasmussen på et provisorisk pressemøde i december 2011 omringet af journalister i Statens Museum for Kunst simpelthen ikke kunne svare på, om han havde deltaget i møder i Venstre-regi om Thornings skatteforhold.
Eller dengang spindoktor Peter Arnfeldt blev klynget på forsiden af Ekstra Bladet som manden, der havde lækket Thornings skattepapirer.

Eller dengang hele Skattesagskommissionens arbejde blev afbrudt af en mystisk, anonym brevskriver, som mente at have svaret på det komplekse sagsforløb.

Berlingske offentliggjorde allerede for en uge siden de væsentligste konklusioner i beretningen: Embedsapparatet, særligt Peter Loft, får kritik, men Skattesagskommissionen anbefaler ikke, at de implicerede skal forfølges retligt eller ansættelsesmæssigt. Ikke desto mindre er det formentlig den sag i Danmark, som har fyldt mest i medierne i flere år.

Formand for Skattesagskommissionen, Lars E. Andersen, ankommer til Justitsministeriet for at aflevere kommissionsberetningen til Justitsminister Mette Frederiksen mandag 3. november 2014.

Hvad har vi så lært?

Juridisk ved vi nu, hvor grænsen går, når skatteforvaltningsloven siger, at Skatteministeriets top ikke må blande sig i skattesager.
Peter Loft gik for langt, konkluderer kommissionen, men han havde ikke nogen præcedens at læne sig opad.

Skattesagen har styrket mistanken om et meget aktivt embedsværk, som går til grænsen.
Vi har set, at blot en enkelt journalistforespørgsel kan udløse talrige interne aktioner i et ministerium, og vi har set, hvordan topembedsmænd med kritiske spørgsmål, egne notater og udklip agerer offensivt. Kun få havde vel forestillet sig, at topembedsmænd kunne finde på at ændre i sagers såkaldte aktlister, endsige lege med tanken om helt at fjerne akter fra sagslister?
Skattesagen har også udstillet, at det er sundt med en vis skepsis, når myndigheder meddeler sig. Stort set alle signaler fra Skatteministeriet til offentligheden i skattesagens begyndelse viste sig at være forkerte. Eksempelvis om bindende svar i skattesager, om betydningen af såkaldte livsinteresser i skattesager og om vandtætte skotter til Skat København. Skatteministeriets svar i aktindsigter var også fejlagtige. End ikke Folketingets Ombudsmand kan regne med at modtage sandfærdige svar.
Sagen har understreget, at disse årelange undersøgelseskommissioner har det med at blive overhalet af virkeligheden. Som man især så det i Farum-kommissionen, er de nødvendige indgreb allerede foretaget, når beretningen er færdig. Skat er igen blevet en autonom enhed; det såkaldte VIP-orienteringssystem er afskaffet. Begge dele for at holde skatteministeren på afstand af de konkrete skattesager.
Skattesagen har også vist, at disse langvarige skandalesager med nærmest dæmonisk kraft kan suge næsten alle implicerede ned.

Troels Lund Poulsen måtte tage orlov fra Folketinget. Helle Thorning-Schmidt følte sig nødsaget til at forklare offentligheden, at hendes mand ikke er bøsse.
Departementschef Peter Loft blev smidt ud af Skatteministeriet.
Spindoktor Peter Arnfeldt har været sigtet af politiet for lækage i mere end to år. Produktionsdirektør Steffen Normann Hansen forlod også Skatteministeriet, selv om balladen om ejendomsvurderinger muligvis spillede ind. Direktør Erling Andersen måtte modificere flere af sine oprindelige påstande og blev undervejs så presset, at han skrev uddybende forklaringer til kommissionen.
Københavns Politis evne til at skrive afhøringsrapporter har udløst stor latter i kommissionen.
Dagbladet BT blev beskyldt for at være i lommen på Venstre. Og Ekstra Bladets angreb på Arnfeldt fremstår i dag grundløs.

Skattesagen er en sag med tabere.

Erling Andersen, direktør i SKAT København, ankommer til Skattesagskommissionen i december 2012.

Hvad kommer der til at ske nu?

Kommissionens konklusion vil givet skabe to lejre. Nogle vil hæfte sig ved, at det nu står sort på hvidt, at toppen af Skatteministeriet gik for dybt ned i Thornings sag – det hovedspor, som undersøgelseskommissionen skulle afdække. Andre vil læse beretningen som den endegyldige frifindelse. Kampen om virkeligheden allerede er i gang. Stemmer fra rød blok har lagt vægt på, hvor alvorlig skattesagen er, mens stemmer fra blå blok betoner, at undersøgelseskommissionen blot var et forsøg på at få ram på Venstre. Lidt ligesom den ti år lange undersøgelseskommission af Politiets Efterretningstjeneste i 2009 både blev læst som en bekræftelse på ulovlige registreringer af venstrefløjen og som den endegyldige frifindelse af tjenesten. Kommissionen tror ikke på Troels Lunds forklaringer, men ser man på, hvordan Folketinget har reageret på kritik i beretninger fra tidligere undersøgelseskommissioner, virker det usandsynlig, at skattesagen får konsekvenser på Christiansborg.

En aflægger i skattesagen vil dog rulle videre, fordi kommissionen undlader at vurdere ansvaret for, at tidligere departementschef Peter Loft og skattedirektør Erling Andersen gav urigtige oplysninger til Folketingets Ombudsmand. Afgørelsen vil formelt blive truffet af skatteminister Benny Engelbrecht (S), men - lidt typisk - efter et mudret sammenkog af rådgivning fra en advokat, Moderningsstyrelsen i Finansministeriet og Justitsministeriet. Spørgsmålet om, hvorvidt vildledning af Ombudsmanden skal have konsekvenser for Loft, rører i virkeligheden ved, hvem der reelt bestemmer over departementschefer. Regeringstoppen, fagministeren, Moderniseringstyrelsen, departementschefen i Statsministeriet? Faktisk har offentligheden - eller Peter Loft - aldrig fået et klart svar på, hvem der reelt besluttede at sende ham hjem. Fremtiden for Peter Loft er et prekært spørgsmål for staten, ikke mindst fordi han går hjemme i murstensvillaen i Klampenborg og modtager 1,5 mio. kr. om året.
De urigtige oplysninger til Ombudsmanden bliver ikke mindre ømtålelige af, at tidligere direktør i Skat København, Erling Andersen, var med til at vildlede Ombudsmanden,
og at Andersen i dag sidder i Skats direktion.
Selv om Loft naturligvis mener, at han allerede er straffet rigeligt, er det ikke urealistisk, at vildledningen faktisk får konsekvenser, f.eks. i form af en næse eller advarsel,
også til Andersen.
Det er i hvert fald værd at bemærke, at den nuværende Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, i går udtalte, at han ser med »stor principiel alvor på det, der er sket.«

Peter Arnfeldt er fortsat sigtet for lækage af Københavns Politi. Politidirektør Thorkild Fogde har bedt om »nogle ugers« betænkningstid, men ordensmagten får med al sandsynlighed svært ved at opretholde sigtelsen mod Arnfeldt efter kommissionens frifindelse.
Tidligere spindoktor for Troels Lund Poulsen, Peter Arnfeldt, ankommer til Skattekommisionen i Søborg tilbage i oktober 2012.
Hvad mangler vi af svar?
Selv om Skattesagskommissionen lader til at have udført et solidt arbejde, vil skattesagen alligevel efterlade nogle ubesvarede hjørner; flere af spørgsmålene bliver formentlig aldrig besvaret.

Selv om Erling Andersen via sin bisidder i et længere høringssvar til kommissionen har forsøgt at forklare sig, bl.a. ved at så tvivl om, hvad Ombudsmanden overhovedet spurgte til, står det fortsat som et stort spørgsmål, hvordan en topembedsmand kan give så modstridende forklaringer til Folketingets Ombudsmand og senere til regeringen om samme sag – Andersens to redegørelser beskriver nærmest to forskellige sagsforløb?

Hvordan kunne Skat København og Skatteministeriet sidde og endevende hver flig og decimal af skattesagen over seks lange møder med talrige dokumenter og notater og så alligevel undgå at fokusere og forberede sig på de to mest kontroversielle dele i Kinnocks afgørelse: At han blev skattefri, selv om han havde arbejdet tre dage i Danmark (i sagen om topmodellen Camilla Vest var én arbejdsdag ifølge Skat nok til at udløse skattepligt). Og at Skat så stort på signaler fra Skatterådet, Skatteankenævnet, Landsskatteretten og Skatteministeriets egen indstilling om, at man i Kinnocks situation højst måtte have arbejdet i udlandet i to-tre år for at undgå skattepligt? Var det ikke netop meningen med disse møder, at afgørelsen skulle kvalitetssikres og fremstå fuldstændig uangribelig?

Sagen efterlader også en række spørgsmål til Københavns Politi. Politiet har - endda to gange - offentligt kastet mistanke på Loft, Lund og Arnfeldt for at have lækket Thorning og Kinnocks skatteafgørelse til BT.
Det plejer kun at ske, når ordensmagten er helt sikker. Hvad var grundlaget overhovedet for at sigte Arnfeldt (andet end at han havde været på forsiden af Ekstra Bladet)? Hvorfor fastholder politiet sigtelsen?
Vi har heller ikke fået svar på, hvem der pludselig afbrød kommissionens arbejde med et anonymt brev med beskyldninger mod Skatteministeriet og Venstre?
Og det suverænt vigtigste ubesvarede spørgsmål af alle: Hvem lækkede Thorning og Kinnocks skattepapirer til dagbladet BT?
Skattesagskommissionens beretning giver massiv kritik til den hjemsendte departementschef Peter Loft for blandt andet at have brudt loven, skriver Politiken.

Var det hele besværet værd?

Skattesagen vil også udløse det tilbagevendende spørgsmål: Var kommissionen det hele værd? Arbejdet løber op i 25-30 mio. kr., og det er betydeligt billigere – og hurtigere – end flere tidligere undersøgelseskommissioner. Kommissionerne er blevet hårdt kritiseret for at være for langstrakte, for dyre, for resultatløse. Kunne Erling Andersen og Peter Loft indledningsvist have forklaret sig og kastet lys over deres redegørelser? Tanken flugter med folketingsformand Mogens Lykketofts (S) forslag om såkaldte parlamentariske høringer, hvor politikere kan afhøre centrale vidner i mulige skandalesager for at afklare, hvad der videre skal ske. Men høringerne er blevet skudt ned af Venstre og Socialdemokraterne og flere jurakyndige, bl.a. formanden for Skattesagskommissionen, landsdommer Lars E. Andersen, som henviser til embedsmændenes krav på retssikkerhed. Undersøgelseskommissioner er det foretrukne værktøj. Så sådan går det nok.

Og så må samfundet – med juraprofessor Jørn Vestergaards ord – leve med, at »de stakkels dommere må sidde i undersøgelseskommissioner i årevis, og at journalister skal bruge en god del af deres ungdom på at lytte til vidner, der lukker vand ud eller ikke kan huske noget.«

Erling Andersen f(født 11. februar 1958 i Haderslev) er en dansk embedsmand i SKAT, der som chef for SKAT København spillede en central rolle og stod i spidsen for den særlige arbejdsgruppe, som afgjorde tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidts skattesag.

Erling Andersen var ansat i told- og skattevæsenet flere steder i Jylland fra 1976 til 2005. Derefter planlægningsdirektør i SKAT i Nordsjælland og København, og i 2008 direktør for SKAT København. Fra 2013-2014 indsatsdirektør i SKAT. Undervejs formand for tjenestemændene i skat og told fra 1986 til 1998 samt andre organisatoriske og faglige tillidshverv.

Tilbage i efteråret 2011 fremsatte Erling Andersen anklager til den nye S-ledede regering om, at der havde været alvorlige forsøg på magtfordrejning i behandlingen af Helle Thorning-Schmidts skattesag.

Han anklagede Troels Lund Poulsen og departementschef Peter Loft for uretmæssigt at have forsøgt at påvirke eller omgøre skatteafgørelsen.
Anklagerne mod Troels Lund Poulsen og Peter Loft blev senere afvist af den såkaldte Skattesagskommission, og Erling Andersen måtte den 11. november 2014 forlade sit job som direktør i SKAT med øjeblikkelig virkning.

Kritikken fra Skattesagskommissionen var bl.a. at han havde bidraget med "urigtige oplysninger" til Folketingets Ombudsmand samt viderebragt fortrolige oplysninger om Stephen Kinnocks seksualitet.

I forbindelse med fyringen udtalte direktør Jesper Rønnow Simonsen:

Citat Den rejste kritik er ikke forenelig med den vigtige opgave, ledelsen i SKAT har med at genopbygge tillid til organisationen og dens generelle omdømme.
Citat
Jesper Rønnow Simonsen, direktør i SKAT.



mandag den 9. oktober 2023

Her er de 167 love og lovændringer, SVM-regeringen vil fremsætte i 2023/24.

 

 

Her er de 167 love og lovændringer, SVM-regeringen vil fremsætte i 2023/24.

   

Justitsministeren

Afskære voldtægtsdømte personers mulighed for at afsone med fodlænke på bopælen (lovændring)

Sikre, at National Enhed for Særlig Kriminalitet og det operative samarbejde under enhedens ledelse får kompetence til og kan fungere i og for Grønland (lovændring)

Sikre overensstemmelse mellem reglerne om fravigelse af specialitetsreglen i udleveringsloven og i Rådet for den Europæiske Unions rammeafgørelse om europæisk arrestordre (lovændring)

Indføre en selvstændig bestemmelse om psykisk vold i den grønlandske kriminal lov (lovændring)

Indføre et retskrav på erstatning og godtgørelse til ofre for terrorhandlinger begået i udlandet (lovændring)

Kriminalisere utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund, der foretages offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds (lovændring)

Gennemføre de nødvendige lovændringer som led i implementeringen af domstolenes ”Straffe- og Skifteprogram” (lovændring)

Tilvejebringe en bemyndigelse til, at justitsministeren kan fastsætte regler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter (lovændring)

Hæve aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester fra 13 til 15 år (lovændring)

Gennemføre de nødvendige lovgivningsmæssige tiltag, som regeringens initiativer mod åbenlys og systematisk handel med ulovlige stoffer indebærer (lovændring)

Sikre overensstemmelse mellem EU-retten og retsplejelovens regler om hastesikring og udlevering af oplysninger (lovændring)

Gennemføre initiativerne fra regeringsudspillet ”Strammere greb om våben” fra juni 2023 (lovændring)

Opdatere kriminellovens bestemmelser om seksualforbrydelser ud fra de seneste års ændringer i straffeloven (lovændring)

Gennemføre de dele af den kommende aftale om bande pakke fire, som kræver lovændringer (lovændring)

Gennemføre de initiativer fra den kommende aftale om domstolenes økonomi, som kræver lovændringer (lovændring)

Indføre særskilte bestemmelser i dansk straffelovgivning om forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur (lovforslag)

Så vidt muligt ajourføre den færøske retsplejelov eksempelvis med de ændringer, der er gennemført i den danske retsplejelov (lovændring)

Gennemføre de nødvendige lovgivningsmæssige tiltag, som en ny model for straffesagsomkostninger måtte indebære (lovændring)

Revidere reglerne om konkurskarantæne. Endvidere skabe den nødvendige hjemmel i konkursloven til, at private kan få adgang til oplysningerne i konkurskarantæneregistret (lovændring)

Ændre reglerne for tildeling af advarsel for besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug (lovændring)

Kirkeministeren

Udskyde revisionstidspunktet i trossamfundsloven til folketingsåret 2024/25 (lovændring)

Klima-, energi- og forsyningsministeren

Ændre administrationsmodellen for indefrysningsordningen for høje energiregninger for husstande og virksomheder (lovændring)

Implementere EU-ændringsdirektiv om universalopladere til mobiltelefoner (lovændring)

Foretage tilpasninger af udstykningsloven og tinglysningsloven (lovændring)

Justere den økonomiske regulering af den systemansvarlige virksomhed i el- og gassektoren for at sikre hensigtsmæssige regulatoriske rammer (lovændring)

Understøtte den grønne omstilling ved at forbedre vilkår for el producerende anlæg på havet (lovændring)

Gennemføre ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv i dansk ret (lovforslag)

Forbedre og udvide meddelelsen af tilladelse til etablering og drift af CO2-rørledningsinfrastruktur (lovforslag)

Skabe transparens om støtteudbetalingerne og ligestilling mellem landbaserede og havbaserede VE-anlæg (lovændring)

Styrke det statslige økonomiske tilsyn med vandsektoren (lovændring)

Øge transparensen i varmesektoren gennem en prisregulering af fjernvarme samt andre tiltag (lovændring)

Indføre regler vedrørende klimasyn (lovændring)

Styrke beredskabsniveauet med henblik på at forebygge og modstå hændelser, som truer energiforsyningen, samt sikre implementering af EU-direktiver for energisektoren (lovforslag)

Kulturministeren

Tilpasse mediestøtten med henblik på at styrke lokale og regionale nyhedsmedier (lovændring)

Udskyde en særlig lovs  solnedgangsklausul med et år frem til 31. december 2024 for at forlænge Slots- og Kulturstyrelsens kontrol og tilsyn med covid-19-kompensationsordninger (lovændring)

Indføre en kulturbidragsordning, der sikrer, at udbydere af 'on demand-streamingtjenester' bidrager til produktion af danske film, serier og dokumentarer (lovforslag)

Realisere en ny udpegnings- og sammensætningsmodel for DR’s bestyrelse samt en ændring af Public Service-Puljen til også at omfatte lyd (lovændring)

Modernisere ophavsretsloven, så den teknologiske udvikling bedre afspejles (lovændring)

Miljøministeren

Skabe rammer for krav om standardiserede nedrivningsplaner og kompetencekrav til selektiv nedrivning af byggerier, så værdifulde materialer i højere grad genanvendes (lovændring)

Sikre en direktivnær implementering af en del af miljøansvarsdirektivet i overensstemmelse med Kommissionens vurdering af direktivet (lovændring)

Præcisere hjemmelsgrundlaget for Miljøstyrelsens Teknologiliste (lovændring)

Implementere det nye drikkevandsdirektiv i dansk ret (lovændring)

Forbyde heavy fuel oil som skibsbrændstof i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland i det arktiske havområde (lovændring)

Styrke den målrettede beskyttelse af grundvandet mod forurening med plantebeskyttelsesmidler i de boringsnære beskyttelsesområder (lovændring)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Skabe lovhjemmel til, at kandidater i veterinærmedicin fra Aarhus Universitet kan autoriseres som dyrlæger (lovændring)

Indarbejde tekstanmærkning nr. 125, 158 og 196 ad § 24 på finansloven om finansiering af en række kontroller på Fødevarestyrelsens område (lovændring)

Minister for landdistrikter

Sikre levende byer med et varieret boligudbud (lovændring)

Ændre rammerne for det nationale vindmølletestcenter ved Høvsøre, så der kan opstilles færre, men højere vindmøller (lovændring)

Realisere store energiparker på land (lovforslag)

Hjælpe kommunernes arbejde med at skabe levende bymidte i de mindre og mellemstore byer (lovforslag)

Ministeren for ligestilling

Sikre ligestilling af krisecentretilbud til voldsudsatte kvinder og mænd (lovændring)

Ministeren for nordisk samarbejde

Sikre høj dansk deltagelse til nordiske møder fra dansk parlamentarikerside ved at give Nordisk Råds danske delegation mulighed for at vælge suppleanter (lovændring)

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

Ingen forslag

Skatteministeren

Forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen og justere en række skatteregler, der vedrører investering i aktier, investeringsbeviser og lignende (lovændring)

Forhøje personfradraget for personer under 18 år (lovændring)

Implementere direktivet om en global minimumsbeskatning i dansk ret

Gennemføre en række ændringer på motorområdet vedrørende afgiftsfritagelse af blodbusser og af køretøjer med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport

Gennemføre dobbeltbeskatningsoverenskomst af 3. september 2021 mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriets regering (lovforslag)

Gør tværgående lønindeholdelse muligt, så der også kan ske lønindeholdelse i det midlertidige inddrivelsessystem, 'DMI' (lovændring)

Styrke indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet (lovændring)

Gennemføre en række initiativer på miljø- og energiafgiftsområdet (lovændring)

Sikre stabile rammer for den langsigtede grønne omstilling ved at indføre en ny og ambitiøs CO2-afgift, der er central for at nå klimamålet i 2030 (lovforslag)

Vedtage følgelovforslag til en ny hovedlov om afgift på CO2-kvoter (lovændring)

Styrke kontrol og indsats mod matchfixing, at give udvidede beføjelser til Spillemyndigheden og at sikre tidssvarende rammer for spiludbuddet (lovændring)

Implementere SMV-direktivet om en simplere momsordning for små virksomheder, tilpasse det afgiftspligtige vareområde i øl- og vinafgiftsloven samt gøre afgiftslovgivningen mere gennemskuelig

Social- og boligministeren

Gennemføre justeringer af byggeloven (lovændring)

Ophæve lov for Grønland om børns retsstilling og at ændre reglerne om behandlingen af sager om faderskab og medmoderskab i retsplejelov for Grønland (lovændring)

Tillade udlejere at opkræve eventuelle øgede udgifter til tredjemand (lovændring)

Forlænge nogle forsøgshjemler i lov om frikommunenetværk med et år, så de kan gennemføres indtil den 31. december 2024 (lovændring)

Lovfæste sikkerhedskonsulentordningen og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold (lovændring)

Vedtage lov om socialt frikort, så borgere med særlige sociale problemer får mulighed for at tjene op til 40.000 kroner skattefrit årligt, uden at dette fradrages i andre offentlige ydelser (lovforslag)

Muliggøre en udrulning af en specialeplanlægning på den højt specialiserede del af handicapområdet (lovændring)

Foretage ændringer af reglerne om magtanvendelse over for voksne med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne (lovændring)

Forenkle familiedannelse og indføre 'medfaderskab' som retligt forældreskab og lempelse af adgang til voksenadoption (lovændring)

Statsministeren

Ingen forslag

Transportministeren

Skabe bedre rammer for mobilitet på de danske småøer ved, at taxiloven ikke skal finde anvendelse (lovændring)

Gøre det muligt at optimere arealanvendelsen i Københavns Lufthavn (lovforslag)

Skabe lovhjemmel for kommunalbestyrelserne til at bestemme, at der kan etableres ledninger, kabler og tilbehør hertil i og på privat fællesveje og private fællesstier på landet uden arealejerens behøver samtykke (lovændring)

Etablere hjemmelsgrundlaget for udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning, anlæg af Kalundborgmotorvejens tredje etape og udbygning af motorvej E20 og E45 ved Kolding (lovforslag)

Etablere lovhjemmel til at gennemføre forsøg med dobbelttrailere (lovændring)

Tilpasse postloven til udviklingen på postmarkedet (lovændring)

Præcisere luftfartsloven vedrørende hvilke luftfartøjer, der kan anvendes til luftfart inden for dansk område (lovændring)

Gøre det mere attraktivt for landets busselskaber at indkøbe 'nulemissionsbusser' (lovændring)

Etablere det retlige grundlag for bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn efter afslutningen af Femern Bælt-projektet med videre (lovændring)

Sikre opgradering af Øresundsbanen (lovforslag)

Leve op til ny EU-forordning om etablering af infrastruktur for alternative drivmidler (lovændring)

Finde hjemmelsgrundlaget for anlægningen af en tredje Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen (lovforslag)

Sikre udbygning af E 47 Motorring 3, E 20 Amagermotorvejen og Øresundsmotorvejen (lovforslag)

Uddannelses- og forskningsministeren

Forlænge midlertidig suspension af SU-godkendelse af hele uddannelser i visse lande med tanke på Rusland (lovændring)

Ændre ordningen for certificering af uddannelseselementer som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau (lovændring)

Sikre, at de videregående uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område kan indgå aftaler om virtuel udveksling (lovændring)

Reformere SU-systemet på det videregående uddannelsesområde (lovændring)

Ændre universitetsloven i forlængelse af 'Ansvar for Danmark' (lovændring)

Udenrigsministeren

Opnå Folketingets samtykke til at regeringen med Grønlands regering kan indgå overenskomst med Canadas regering om maritim afgrænsning og landeafgrænsning i området mellem Grønland og Canada (lovændring)

Udlændinge- og integrationsministeren

Sikre, at personer, der har opholdstilladelse efter særloven, kan få forlænget deres midlertidige opholdstilladelse efter Afghanistan-særloven (lovændring)

Styrke kontrollen med udlændinge i Danmark og sikre, at udlændingemyndighederne og politiet har de rette værktøjer til dette arbejde (lovændring)

Meddele dansk indfødsret til de personer, der er optaget på lovforslaget med angivelse af deres fulde navn og bopælskommune (lovforslag)

Realisere elementerne i trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om videreførelse og udvidelse af 'igu-ordningen' (lovændring)

Styrke udlændingemyndighedernes sagsbehandling, herunder ved at sikre myndighedernes adgang til og brug af forskellige registre (lovændring)

Give ret til fortsat ophold for særlige udlændinge, som uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft (lovændring)

Justere sprogkravet og nedsætte den økonomiske sikkerhedsstillelse i ægtefællesammenføringssager (lovændring)

Gøre det mere enkelt for danske virksomheder at benytte erhvervsordningerne (lovændring)

Meddele dansk indfødsret til de personer, der er optaget på lovforslaget med angivelse af deres fulde navn og bopælskommune (lovforslag)

Ældreministeren

Sikre forlængelsen af velfærdsaftalerne om frisættelse på ældreområdet af hensyn til at sikre stabilitet og forudsigelighed for Langeland, Viborg og Middelfart Kommune (lovændring)

Gennemføre frisættelsen af den offentlige sektor, som skal starte på ældreområdet.

Statsministeriet:

Link til lovprogram for folketingsåret 2023-2024 

https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/lovprogram-for-folketingsaaret-2023-2024/