Alex Vanopslagh brød reglerne, da han registrerede adresse i Struer. Sådan lyder den endelige afgørelse fra Struer Kommune.

Nu er det afgjort:

Alex Vanopslagh brød reglerne, da han registrerede adresse i Struer. Sådan lyder den endelige afgørelse fra Struer Kommune. Det oplyser partiformanden for Liberal Alliance til Information. Med adressen i Struer fik han uberettiget stillet en gratis lejlighed i København til rådighed af Folketinget. »Det er endt sådan, at Struer Kommune vurderede, at jeg har været forkert bopælsregistreret i den periode, hvor jeg boede i Struer,« siger Alex Vanopslagh. Tidligere har Vanopslagh betalt et års uberettiget støtte på 30.000 kroner tilbage, fordi Folketingets administration vurderede, at han havde brudt Folketingets regler for de gratis lejligheder og den dobbelte husførelse. Det skete, efter at Information i efteråret 2022 kunne fortælle, at Alex Vanopslagh havde flyttet sin adresse fra København til en lejlighed i Struer og derfor havde fået stillet den gratis folketingsbolig til rådighed. Det nye er, at Struer Kommune har afgjort, at Alex Vanopslagh i hele perioden fra 2020 til 2022 uberettiget havde adresse i Struer. LA-lederen oplyser, at han har videregivet afgørelsen til Folketingets Administration, som på den baggrund har pålagt ham at tilbagebetale de tilskud, som han har modtaget til dobbelt husførelse. »Og det gør jeg så,« siger han. »Jeg er glad for, at den sag nu er ude af verden. Det er godt, at der er afklaring og klarhed.« Afgørelsen fra Struer Kommune og Folketingets krav om tilbagebetaling kommer ikke bag på de juridiske eksperter, der flere gange har vurderet Alex Vanopslaghs boligsag. »Reglerne er jo ikke uklare,« siger Bente Hagelund, der er jurist med ekspertise i offentlig ret og tidligere rektor ved Folkeuniversitetet. Også Jørgen Albæk Jensen, professor emeritus i forvaltningsret fra Aarhus Universitet, mener, at afgørelsen giver mening. »Hvis han ikke har boet der, så er han ikke berettiget til at modtage det tilskud, og så må han betale tilbage,« siger Jørgen Albæk Jensen. Har haft stor økonomisk fordel Folketingets støtte til dobbelt husførelse er på lidt over 30.000 kroner skattefrit om året. Fordi Alex Vanopslagh tidligere har betalt 30.000 kroner tilbage for året 2021 mangler han nu at betale den uberettigede støtte for sidste halvdel af 2020 og for 2022 frem til september, hvor han opsagde sin gratis lejlighed. Bente Hagelund mener, det er et udestående spørgsmål, at Alex Vanopslagh er sluppet for at betale husleje i København i den periode fra april 2020 til september 2022, hvor han uberettiget havde en gratis lejlighed stillet til rådighed: »Han har haft en gratis folketingslejlighed, og hvis han havde overholdt reglerne, skulle han have betalt husleje, så der er en økonomisk fordel. Nu betaler han de 30.000 kroner årligt tilbage, men det er en meget større fordel, han har fået ved at have en gratis bopæl i over to år. Det er jo pænt mange penge,« siger juristen. »Folketinget må jo betale omkostninger for de lejligheder, de stiller til rådighed, så det er til at finde ud af. Det burde man strengt taget også betale tilbage, så det ikke kun er de 30.000 om året, men også noget, der svarer til den gevinst, han har haft ved ikke at betale husleje.« Da Information i sin tid afslørede sagen, erkendte LA-formanden at have brudt reglerne for, hvor meget man må bruge Folketingets medlemsbolig. Men dertil kom, at flere juridiske eksperter over for Information vurderede, at han havde opholdt sig så lidt i lejligheden i Struer, at det var i strid med CPR-loven. Læste ikke aftale Alex Vanopslagh har afvist, at der var tale om en proformalejlighed med det formål at få stillet en gratis bolig til rådighed i København og dertil få et årligt tilskud for dobbelt husførelse. Han havde efter eget udsagn opholdt sig i Struer 60-80 dage om året i forbindelse med samværet med sin søn. De naboer, som Information talte med, hævdede dog aldrig at have set Alex Vanopslagh i eller ved opgangen. Og kritikken af partilederen blev kun værre, da Information kunne fortælle, at alle folketingsmedlemmer ved overdragelsen af en medlemsbolig får udleveret en husorden med regler for brug af Folketingets lejligheder. Af husordenen fremgår det tydeligt, at brugen af folketingsboliger er betinget af, at medlemmet »opretholder sin eksisterende normale bolig og folkeregisteradresse«, og at benyttelsen af den gratis medlembolig er »mindre end 180 dage om året«. To betingelser, som Alex Vanopslagh altså ikke har overholdt. Ved boligoverdragelsen skriver folketingsmedlemmerne sågar under på en tre sider lang brugsaftale, hvori de erklærer, at de »opretholder en fast bopæl«. Ikke desto mindre har Alex Vanopslagh flere gange hævdet at have været uvidende om reglerne. I et interview med Information udtalte LA-lederen, at han »aldrig« har læst reglerne, selv om han årligt har underskrevet en erklæring om, at han overholder dem. Den forklaring fejer Bente Hagelund af bordet. »De regler er helt klare, både for CPR-registrering og for, hvornår man kan få tilskud til dobbelt husførelse i Folketinget. Selvfølgelig bør alle mennesker sætte sig ind i, hvilke regler der gælder, men specielt synes jeg, at folketingsmedlemmer, som lovgiver, og som bør foregå alle andre med et godt eksempel, ikke bare kan tillade sig at sige, at de ikke forstod reglerne eller ikke læste dem. Det er moralsk forkert, ud over at det også er juridisk forkert,« siger Bente Hagelund. »Han har ikke overholdt reglerne. Han har fået en lejlighed stillet gratis til rådighed på et forkert grundlag. Han er selv ansvarlig, for han har selv skrevet under på de papirer. Hvis han syntes, de var svære at forstå, så kunne han jo have spurgt, enten i Folketingets Administration eller nogle andre. Så han er selv ude om det.« Efter afsløringerne af boligsagen indledte både København og Struer Kommune undersøgelser af sagen. Københavns undersøgelse blev afsluttet i november 2022.

Selvom De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, har opfordret sit partis eneste medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, til at trække sig fra posten i Bruxelles.

 En af den seneste tids mest bemærkelsesværdige interne stridigheder i dansk politik får nu tilføjet endnu et kapitel.

Selvom De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, har opfordret sit partis eneste medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, til at trække sig fra posten i Bruxelles, trodser hun fortsat både formanden og partitoppens ønske.

Og ikke alene afviser den prominente politiker, der ved europaparlamentsvalget i 2019 fik godt 80.000 personlige stemmer, at trække sig, hun erklærer, at hun tilmed vil forsøge at blive genopstillet som sit partis spidskandidat til valget næste år.

Også stik imod partiledelsens ønske.

»Det gør jeg, fordi jeg gerne vil fortsætte det politiske arbejde, som jeg har fået ros for,« siger Pernille Weiss.

Meldingen fra Weiss kommer, efter at den lokale konservative vælgerforening på Fanø fredag eftermiddag – efter en mildest talt begivenhedsrig uge internt i Det Konservative Folkeparti – har valgt at indstille hende til posten som partiets spidskandidat til næste års EP-valg.

Indstillingen, som endnu flere lokale K-politikere har tilsluttet sig, kommer efter en uge, hvor partitoppen hos De Konservative – som Berlingske har beskrevet – har sat alle sejl ind på at forhindre Weiss i at blive kandidat.

Den betyder, at der nu skal tages stilling til Pernille Weiss’ kandidatur på De Konservatives landsråd til september og altså ikke blot i forretningsudvalget.

Det glæder Pernille Weiss.

»Lad det være den højeste demokratiske myndighed i partiet, som beslutter, om det arbejde – som jeg ikke på noget tidspunkt har fået kritik for overhovedet, og som er præget af mange konkrete resultater – kan fortsætte,« siger Pernille Weiss.

Det blev fejret, da Pernille Weiss i 2019 blev valgt ind i Europa-Parlamentet med mere end 80.000 personlige stemmer. De seneste måneder har stemningen været en lidt anden.

Foto: Celina Dahl Celina Dahl.

»Total fornægtelse«

Man kan dårligt beskrive vejen mod Pernille Weiss’ kandidatur som værende helt uden gnidninger.

I slutningen af foråret i år oplyste De Konservative i en pressemeddelelse, at et enstemmigt forretningsudvalg i partiet havde besluttet, at Weiss ikke skulle genopstille ved europaparlamentsvalget i 2024.

Beslutningen blev taget på baggrund af en intern undersøgelse, partiet selv havde foretaget, der påviste et alt andet end godt arbejdsmiljø på Weiss’ kontor i Bruxelles, hvor flere tidligere ansatte var blevet sygemeldt med stress og havde sagt deres stilling op.

De Konservatives formand opfordrede i den forbindelse Weiss til at trække sig, men den opfordring fulgte Weiss dog ingenlunde, og hun kritiserede efterfølgende både undersøgelsen, som partiet havde gennemført, og sin egen formand.

Pape beskyldte sidenhen Weiss for at være i »total fornægtelse« i forhold til de tidligere ansatte, der var blevet stressygemeldt.

Det er endnu usikkert, om vælgerne ligesom i 2019 kommer til at se Pernille Weiss' valgplakater hænge i lygtepælene, når der næste år er valg til Europa-Parlamentet.

Foto: Kristian Djurhuus.

»Ubeskriveligt meget støtte«

Pernille Weiss mener ikke, at sagen og de interne uenigheder med partitoppen bør være en forhindring i hendes bestræbelser på at opnå genvalg.

Særligt pointerer hun, at der venter mange vigtige opgaver for hende og hendes team i Bruxelles. Hun nævner vilkårene for danske virksomheder og den grønne omstilling som to dagsordener, der er højeste prioritet for hende.

Direkte adspurgt, hvorfor hun trodser sin partiformands opfordring til at trække sig, svarer Pernille Weiss, at hun har fået mange opfordringer til at blive ved.

»Siden slutningen af maj har jeg modtaget ubeskriveligt meget støtte og opfordringer til at fortsætte mit arbejde, og det er også det, der gjorde, at jeg blev i mandatet. Det er ønsket om, at det her skal handle om politik og politiske resultater. Det må landsrådet afgøre.«

Er det ikke meget specielt at fortsætte i et parti, hvor partitoppen ret tydeligt har sagt, at du bør trække dig?

»Det handler for mig om de politiske resultater. Der er ingen tvivl om, at der er opbakning til, at jeg har gjort det godt, og det har Søren Pape også sagt ved flere lejligheder. Der er ikke noget at sætte fingeren på i forhold til det politiske arbejde.«

Din partiformand har også udtalt, at du lever i »total fornægtelse« over, at nogle af dine medarbejdere er blevet syge af at arbejde for dig. Tror du, I vil få et godt samarbejde?

»Ja. Fordi vi er professionelle mennesker, som vil det allerbedste for Det Konservative Folkeparti og for de borgerlige stemmer, som vi bliver givet.«

Pernille Weiss påpeger, at hun oplever bred opbakning i dele af partiet, og netop opbakningen synes da også at være vokset i den forgangne uge.

Den nye indstilling tæller således ikke blot vælgerforeningen på Fanø, men er også underskrevet af K-byrådspolitikere fra Varde, Bornholm og Jammerbugt kommuner.

»Jeg er rørt og enormt taknemmelig for de mennesker, der bakker mig op nu. Fanø Vælgerforening og de mange, mange byrådsmedlemmer, regionsmedlemmer og menige medlemmer fra hele Danmark, der nu også bakker op om indstillingen til Landsrådets afgørelse om, at jeg skal have lov til at fortsætte mit politiske arbejde som medlem af Europa-Parlamentet.«

»Jeg – og mit team – har længe stået alene i stiv modvind fra mit partis ledelse, men nu står vi der ikke alene. Det er både modigt og ordentligt af dem, der nu tager bladet fra munden og kræver respekt for demokratiet og partiets vedtægter og som ikke vil miste værdien af det politiske håndværk, mit team og jeg kan levere.«

Undskyldning

Det er nogle skarpe udtalelser, Søren Pape Poulsen er kommet med gennem forløbet de seneste måneder. Hvad synes du om din partiformands ageren?

»Det er sådan i et demokrati og i politiske foreninger, at man er enige om rigtig mange ting, og en gang imellem er man det så ikke omkring nogle mere driftsmæssige ting. Det er det, der er tilfældet her. Men det skal ikke tage fokus fra det politiske arbejde, og det er jeg helt sikker på, at Søren er enig i, og at det er dét, som det skal handle om.«

Også selvom han har sagt, at du bør trække dig?

»Naturligvis. Det har jeg taget til efterretning, men jeg har ikke rettet mig efter det, fordi jeg også har fået utroligt med opbakning og tilkendegivelse af, at det billede, som blev tegnet af mig, nok ikke er hele sandheden om, hvordan det er at arbejde for mig, og hvordan jeg opfører mig som person.«

»Når det så er sagt, vil jeg meget gerne sige undskyld til de medarbejdere, som har været hos mig engang, og som desværre husker oplevelsen på den måde, der er givet udtryk for gennem de anonyme interviews, som partiledelsen har gennemført.«

Hvad er det helt præcis, du siger undskyld for?

»Jeg siger undskyld for, at deres oplevelser er, at de ikke blev hjulpet nok af mig i en situation, hvor de oplevede, at arbejdsmiljøet var hårdt at være i.«

Andres oplevelser

Der var beretninger om systematisk overvågning af mails, bagtaleri, mobning, krav om at ansatte skulle ordne private opgaver for dig. Når du siger undskyld, betyder det så også, at beretningerne var sande?

»Jeg kan ikke gå ind i de enkelte citater af et fortroligt anonymiseret materiale, som jeg ikke selv har set, og som kun delvist dækker alle fakta omkring situationen på mit kontor. Det kan jeg ikke. Jeg siger undskyld for de oplevelser, de har haft.«

Du vil ikke kommentere, om det er korrekt, at det har fundet sted eller ej, men du konstaterer, at der er nogen, der har den oplevelse, og det siger du undskyld for?

»Ja, præcis. Jeg vil ikke gå i de enkelte anklager. Jeg kan kun sige, at jeg ikke genkender det billede, der tegnes af mig.«

Men hvorfor sige undskyld, hvis det ikke er fundet sted?

»Hvis andre mennesker, som engang har arbejdet hos en, oplever, at man ikke som leder slog til, er det noget, der gør indtryk på sådan en som mig. Og jeg er jo ganske givet ikke slået til i forhold til deres oplevelse af, at de ikke fik den hjælp, de syntes, de havde behov for dengang. Og det vil jeg gerne sige undskyld for.«

Partitoppen hos De Konservative, anført af formand Søren Pape Poulsen, har forsøgt at stoppe Europaparlamentsmedlem Pernille Weiss’ plan om at genopstille for partiet ved næste valg. Pape holder fast i, at hun ikke bør genvælges for partiet.

Foto: Ida Marie Odgaard.

Indstillingen, der blev væk

Som Berlingske har beskrevet i denne uge, er vælgerforeningen på Fanøs indstilling af Pernille Weiss som spidskandidat ikke forløbet udramatisk.

Fredag i den forgangne uge meddelte Fanø og De Konservatives lokale vælgerforening i Silkeborg, at de to i fællesskab ønskede at indstille Weiss.

Mandag eftermiddag erklærede Silkeborg-afdelingen dog pludselig, at foreningen alligevel ikke ville indstille Weiss, og dermed var det usikkert, hvorvidt hun overhovedet ville kunne optræde som kandidat på partiets landsråd.

Først fredag eftermiddag meldte vælgerforeningen på Fanø så ud, at den agter selv at indstille Weiss som spidskandidat.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, fortalte torsdag til Berlingske, at hverken han eller partiets forretningsudvalg ønsker Weiss genopstillet som følge af den undersøgelse, der påviste et dårligt arbejdsmiljø på Weiss’ kontor i Bruxelles:

Søren Pape Poulsen understregede, at han af gode grunde ikke kan give indblik i alle anklagerne af hensyn til de involverede, men han forklarede, at hverken han eller Forretningsudvalget var i tvivl om udfaldet for Pernille Weiss.

»Der er en grund til, at vi ikke genopstiller hende, og det er jo, fordi nogle mennesker har haft et helt skrækkeligt arbejdsliv under hende. Jeg vil som formand for et parti ikke stå model til, at man ikke bliver behandlet ordentligt som medarbejder i Det Konservative Folkeparti. Det er derfor, vi har gjort, hvad vi har gjort,« sagde Søren Pape Poulsen og uddybede:

»Jeg forestiller mig ikke, at der findes et menneske i Det Konservative Folkeparti, der vil genindstille Pernille, hvis de havde det fulde indblik i den her sag.«