Her er 8 punkter, der viser hvorfor, med erfaringer fra Norge og konsekvenser
for danske virksomheder:
I Norge har formueskatten ifølge Princeton-studie reduceret BNP med 1,3%,
svarende til tabt vækst og investeringer – i Danmark ville det betyde 16 mia.
kr. årligt tab, vurderer DI.
Skatten straffer dem, der yder og sparer op i stedet for at
forbruge hurtigt; den beskatter akkumuleret formue, ikke indkomst, og modvirker
langsigtet opsparing.
For selskaber med høj værdi: Først betales 22% selskabsskat
på overskuddet, hvilket reducerer tilgængelige midler til geninvestering.
Derefter skal ejere trække udbytte ud for at betale
formueskat, men udbytte beskattes med op til 42% (over 79.400 kr. i 2026), så
for hver million trukket ud, går ca. 420.000 kr. i udbytteskat.
Dette efterlader mindre til formueskatbetaling og
tvinger ejere til at sælge aktiver eller reducere produktion, hvilket rammer
vækst.
70% af beskattede formuer er bundet i virksomheder,
så skatten rammer ikke kun rigeste, men potentielt 850.000 jobs i familieejede
firmaer.
Norge viser, at skatten driver kapital ud:
Super-rige flytter, investeringer falder, og økonomien bliver mindre
effektiv.
Samlet set gør formueskat Danmark fattigere, hæmmer
konkurrenceevne og modarbejder iværksætteri – bedre at fokusere på
vækstfremmende politik.
kilder:
danskerhverv.dk- dn.no-danskindustri.dk- dinero.dk-
pwc.dk-Leif Tullberg.
Leif Tullberg
