Engell: Ødelægger Papes
drøm
BORGEN LIGE
PÅ: Hans Engel analyserer Søren Papes situation
Af Hans Engell
Selv om de konservative ser ud til at blive det største
blå parti ved det kommende valg og partiformand Søren Pape Poulsen i målinger
hidtil har stået som den mest troværdige statsministerkandidat, begynder hans
chancer for at vinde posten som regeringschef at blegne.
Ikke på grund af Mette
Frederiksen, men af tvivl i den blå lejr.
I en lang periode lignede Pape
den undertippede kommende vinder.
Mens Jakob Ellemann noget
kålhøgent præsenterede sig selv som det største dyr på savannen, tabte luft på
sin nære omgang med R og der samtidig foregik en masseflugt fra Venstres
folketingsgruppe, så holdt Pape sig helt neddykket.
Annonce:
Uden kanter eller skarp
profil. Tog ingen chancer. Lagde meget lidt politik på bordet. Var gode venner
med alle. Og stille og roligt gik meningsmålingerne op, mens Ellemann måtte
kæmpe fra hus til hus. Mette Frederiksen brugte al krudtet på Ellemann, men lod
Pape i fred.
Men mandag den 15. august sprang
Pape ud af skabet, da han fra en tagetage på Christiansborg med udsigt til
Statsministeriet meldte sig som kandidat til statsministerposten.
Fra da af begyndte tingene
at gå galt. Pape kom pludselig ud i en skarp mediekrydsild, som kun blev endnu
skarpere, da K præsenterede et skatteoplæg med lempelser på 40 mia. og
reduktioner i den offentlige sektor på op mod 40.000 medarbejdere.
Pape havde meget svært ved at
forklare, hvordan de konservative kunne garantere ’effektiviseringer’ og
’afbureaukratisering’ på milliarder, når partiet i regeringsposition - for nu
at citere tidligere finansminister Claus Hjort - aldrig kunne finde besparelser.
’Jeg har selv siddet som finansminister med de konservative. Og jeg kan bare sige, at det var en daglig kamp at få dem med til besparelser. Det samme gælder topskatten. De taler altid om den. Men hver gang det kommer til kritiske forhandlinger, forlader de bordet’, sagde han til Berlingske.
Pape blev bedt om præcist at
udpege de 40.000, man kan undvære i den offentlige sektor. Svaret er endnu ikke
indløbet.
Men ét er slagsmål med S og V om
finansieringen af en skatteplan. Den slags holder sjældent vælgerne vågne, og
de tror alligevel ikke på politikernes tal under en valgkamp.
Nej, værre er sagen med
Papes mand, Josue Medina Vasquez Poulsen, som vistnok er født i Den
Dominikanske Republik. Den handler nemlig om Papes troværdighed, som er hans
stærkeste kort.
I virkeligheden kommer det ikke en
valgkamp ved, hvem Søren Pape er gift med. Men den konservative partiformands
markedsføring af Josue som nevø til en præsident. Hans jødiske opvækst. Den
mystiske og uanmeldte rejse af Pape og to andre ministre til Caribien skriger
til himlen.
Især fordi Pape har rodet sig ud i den ene mere dødssyge og utroværdige forklaring efter den anden. Skælder ud på Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. For derefter at gå til undskyldning.
Og hvad gemmer der sig
ellers omkring det underlige forløb. Hvordan kom Josue Medina til Danmark?
Hvordan fik han dansk opholdstilladelse med vores ekstremt stramme regler?
Hvorfor lover Pape hele
tiden at fremlægge oplysninger og redegørelser, blandt andet om Josues
familiebånd til præsidenten i det fjerne øhav, uden der sker noget?
Det er klart, at medierne følger
sagen. Men det gør de andre blå partier også. Og undrer sig. Er Søren Pape
Poulsen manden, som kan styre en bred borgerlig-liberal regering igennem? Hvor
god er han lige til at håndtere en krise?
Vi ved, at Inger Støjberg
med garanti vil pege på vennen Søren Pape som statsminister. Men hvad vil
Ellemann, Messerschmidt, Vermund, Vanopslagh?
Og så er der Lars Løkke, som formentlig hverken har lyst til at pege på Pape eller Ellemann. For nogen tid siden så det ud som om, at de blå ledere samlede sig om Pape. Det er ikke længere tilfældet. Tvivlen nager.
I den seneste Megafon får Pape og
Støjberg 26,10 pct. af vælgerne tilsammen. V, NB, DF og LA kun 23,9 tilsammen.
Og så er der Løkke med 2,2.
Så hvis det alene kører
efter mandater, vil Pape kunne slå Ellemann i den blå lejr, medmindre Løkke
støtter sit gamle parti. Men tallene afgør ikke den sag alene.
Papes problem er ikke bare presset i blå lejr. Det er endnu mere, at den personlige tillid blandt centrale politikere i de andre blå partier er ved at smuldre.
De oplever ham som
fraværende ved forhandlingsbordet. For fagligt svag. Ikke stærk nok som leder i
forhold til sine egne. Fire-fem sager, hvor Pape har skiftet mening. Senest
beslutningen om at stemme mod ophævelsen af Hjort Frederiksens immunitet.
Umiddelbart skulle man tro,
de andre blå ville hilse det velkommen, at Pape skiftede mening.
De læser det mere som svaghed. Han
kunne ikke engang styre igennem sin egen folketingsgruppe. Og hans snak om
skattenedsættelser giver de intet for.
En V-kilde siger: ’Papes
skattepolitik er ren foræring til Mette. Han kunne ikke engang forhandle et
politiforlig og finde finansiering uden afgiftsforhøjelser’.
De kommende uger bliver afgørende for
Papes chancer som statsministerkandidat. Hos de konservative er opbakningen
massiv. Men der findes også tvivlere. Især hvis Josue-sagen ruller videre.
Selv om Støjberg er Papes
solide støtte, er det jo langt fra sikkert, at hun kan holde på 20 mandater
gennem en hård valgkamp.
Valgkampe er altid fulde af
overraskelser. Men hvem havde lige set manden fra Den Dominikanske Republik og
det lidt blafrende cv - Josue Medina Vasquez - skulle blive en central spiller.
https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/engell-oedelaegger-papes-droem/9422154
