Regeringens nye trepartsaftale hjælper 70.000 ud af 2 millioner privat ansatte.

søndag den 15. marts 2020

Til regeringen  tak for aftale der gavner ca. 70.000 lønmodtagere,men hvad med de 200.000 der lige nu er ved at miste deres job..??

Regeringens nye trepartsaftale hjælper 70.000 ud af 2 millioner privat ansatte.

Regeringen har sendt offentlige ansatte hjem med fuld løn, hvor mange kan arbejde hjemmefra ?
Der er ca. 760.000 ansatte i det offentlige, hvis de 10 %-15 % ikke kan levere ydelser fra hjemmeadressen koster det samfundet ca., 2 milliarder pr måned..

De private virksomheder med ca. 2 millioner ansatte må selv betale alle medarbejder der ikke kan arbejde,
Det bliver til meget store summer.

Der er lidt hjælp til dem der bliver syge, men det er en dråbe i havet..
Samt der er lidt lånemuligheder..

(den nye aftale forventer at kunne hjælpe ca. 70.000 medarbejdere ud af ca. 2 millioner
Aftalen gælder for lønmodtagere på alle de private virksomheder, der er ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af COVID-19 og derfor står overfor at skulle varsle afskedigelser for mindst 30 pct. eller mere end 50 ansatte. I det tilfælde får virksomheden en lønkompensation fra staten på 75 pct. af de pågældende medarbejderes løn, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned, såfremt de undlader at varsle fyringerne. For timelønnede udgør den statslige lønkompensation 90 pct., dog maksimalt 26.000 kr. pr. måned. Den midlertidige kompensationsordning vil gælde fra 9. marts til 9. juni 2020.)

Aftalen er meget rigid og gavner naturligvis lønmodtagerne, men hjælper ikke arbejdsgiverne,
For at bruge aftalen skal medarbejderne sendes hjem. .

Ca., 30.000 mindre virksomheder som allerede nu er i krise på grund af manglende omsætning/indtjening , der hjælper lån eller tilskud til løn ikke.
.
Regeringen har i de sidste 8 dage holdt et hav af pressemøder,
hvor de er kommet med mange opfordringer der har sat landet i stå,
men fulgt op i går med nødvendig understøttende lovgivning.

Det har sat en del af de mange hundrede tusinde virksomheder i stå og fjernet deres indtægtsgrundlag.

30.000 af de virksomheder vil have behov for midlertidig hurtig hjælp med likviditeten for at overleve,
Men har ikke den nødvendige kreditværdighed der kan opfylde de solvenskrav som bankerne skal overholde.

Derfor har regeringen indgået garantipakke, i samarbejde med bankerne og andre finansielle aktører,
regeringen har været en god forhandler og der bruges kun en milliard af statens penge på den aftale.

(alternativet vil være at en stor del af de virksomheder gå konkurs og der ville forsvinde i titusindvis af arbejdspladser og koste samfundet milliarder..)

Den nye aftale gælder jo kun virksomheder som vil sende medarbejderne hjem..

Aftalen gælder for lønmodtagere på de private virksomheder, der er ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af COVID-19 og derfor står overfor at skulle varsle afskedigelser for mindst 30 pct. eller mere end 50 ansatte.

Der findes Ca. 600.000 privat registrerede virksomheder,

Heraf er der ca. 30.000 med meget få ansatte,
Som lige nu er i dyb krise..

De virksomheder ydes der ingen tilskud til,
Men kun lidt billigere garantiprovision hvis de skal låne,
eller løntilskud hvis de sender medarbejderne hjem.

Men lån eller løntilskud i en situation hvor alle indtægter er væk er ikke realistisk..

Min vurdering er at det drejer sig om mindst 200.000 medarbejdere der nu er ved at blive fyret i det små 
Virksomheder ..

 

Håber der er faglig rådgivning der underbygger den totale nedlukning af Danmark. Det er tilsyneladende ikke Søren Brostrøm sundhedsstyrelsen der har leveret den rådgivning..

Søndag den 15. marts 2020

Omsætningen i Danmark er ca. 6 milliarder pr dag..

Regeringen viser rettidig omhu og prøver at komme med relevante udmeldinger og har fået vedtaget  forslag til love der skal bringe Danmark igennem Corona-krisen.

Omsætningen i Danmark er ca. 6 milliarder pr dag..

Hvor meget omsætning taber Danmark pr dag, jeg ved det ikke”

Regeringen har sendt offentlige ansatte hjem med fuld løn, hvor mange kan arbejde hjemmefra ?

Der er ca. 760.000 ansatte i det offentlige, hvis de 10 %-15  %  ikke kan levere ydelser fra hjemmeadressen koster det samfundet ca., 2 milliarder pr måned..

De private virksomheder med ca. 2 millioner ansatte må selv betale alle  medarbejder der ikke kan arbejde, det bliver til meget store summer.

Der er lidt hjælp til dem der bliver syge, men det er en dråbe i havet..

Samt der er lidt lånemuligheder..

Ca., 25-30.000 mindre virksomheder som allerede nu er i krise på grund af manglende omsætning/indtjening , der hjælper lån ikke..
.

Regeringen har i de sidste 8 dage holdt et hav af pressemøder,

hvor de er kommet med mange opfordringer der har sat landet i stå,

men fulgt op i går med nødvendig understøttende lovgivning.

Det har sat en del af de mange hundrede tusinde virksomheder i stå og fjernet deres indtægtsgrundlag .

20-30.000 af de virksomheder vil have behov for midlertidig hurtig hjælp med likviditeten for at overleve.

Men har ikke den nødvendige kreditværdighed der kan opfylde de solvenskrav som bankerne skal overholde.

Derfor har regeringen indgået garantipakke, i samarbejde med bankerne og andre finansielle aktører,

regeringen har været en god forhandler og der bruges kun en milliard af statens penge på den aftale.

(alternativet vil være at en stor del af de virksomheder gå konkurs og der ville forsvinde i titusindvis af arbejdspladser og koste samfundet milliarder..)

Pakken er på markedsvilkår + en mindre del der hjælper mindre virksomheder med en lav garantiprovision, der afsættes en tabsramme hos staten på 1 mia.

Holdt op imod bankernes samlede risiko udlån i den forbindelse på over 300 milliarder en bankskat på 1,5 milliard.

Men lige nu ser det ud til at de mindre virksomheder lukker på stribe,
på grund af deres indtægter er forsvundet på få dage, der findes allerede mange eksempler.

Hvis ikke regeringen meget hurtigt træffer beslutning om direkte støtte til de mindre virksomheder vil statens tab blive mangedoblet. 

https://em.dk/media/13431/faktaark_garantiordninger.pdf

FAKTA

Et barn af finanskrisen

Den kontracykliske kapitalbuffer – eller måske mere mundret; bankernes stødpude – blev sat i verden efter finanskrisen, hvor de økonomiske problemer skyllede ind over bankerne. På det tidspunkt var bankerne svage med få penge at stå imod med, og mange måtte hurtigt opgive at komme gennem krisens rasen.

Bufferen er et krav til størrelsen på bankers og realkreditinstitutters egenkapital. Den sørger med andre ord for, at der er tilstrækkeligt med penge til, at bankerne ikke tørrer ud i tilfælde af en økonomisk krise.

I september 2019 henstillede Det Systemiske Risikoråd – en gruppe eksperter – der fastsætter hvor stor bufferen skal være, til erhvervsministeren, at den kontracykliske buffer skulle øges til 2,0 procent. Denne anbefaling fulgte ministeren.

Ifølge tidligere udmeldinger forventede rådet i årets første kvartal at henstille om en yderligere forhøjelse af buffersatsen med 0,5 procentpoint til 2,5 procent, medmindre der sker en væsentlig opbremsning af risikoopbygningen i det finansielle system.

Nu har erhvervsministeren derimod besluttet at frigive bufferen helt, hvilket samlet set øger penge- og realkreditinstitutters udlånskapacitet med over 200 milliarder kroner.


Da statsministeren fredag aften holdt pressemøde om, at det nu bliver forbud for udlændinge at rejse ind i Danmark, stod to ministre og en politichef ved hendes side. Men var det ikke, som om der manglede nogen? 
Fraværende ved pressemødet var chefen for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm – manden, som ellers er blevet statsministerens faste makker i den akutte håndtering af coronakrisen. 
Det kan der være mange grunde til, men det er umuligt at frigøre sig for mistanken om, at fraværet skyldtes, at der ikke er nogen sundhedsfaglig begrundelse for at lukke grænsen. At der var tale om at gardere sig mod angreb fra Dansk Folkeparti, som i flere dage har forlangt Danmark lukker for udlændinge.  
Den mistanke blev bestyrket, da netop Søren Brostrøm på lørdagens pressemøde kaldte grænselukningen “en politisk beslutning”.  
Det gør ikke nødvendigvis beslutningen forkert. Vi ved ikke, hvilke data eller worst case-scenarier regeringen handler ud fra. Men netop den uklarhed skaber utryghed, fordi der kan opstå frygt for, at regeringen ligger inde med en dramatisk viden, den ikke deler med befolkningen.