Kære
Folketingsmedlem…
Mit Barnebarn Mikkel har være i skolekrise i flere år
og hårdt ramt, endelig er det lykkes at få ham i gang på produktionsskolen i
Skibby”
Men de er hjemsendt nu, det er meget vigtigt de kommer hurtigt i gang, jeg skal
ikke trætte med hvor alvorlig de sidste par år har været for Mikkel og hans
Mor.. hjælp hjælp””
Dejligt at møde de andre og ikke bare sidde hjemme
Frederikssund - 06. marts 2021 fra SN Frederikssund..
FGU-uddannelsen i Skibby er begyndt at samle elever om
træarbejde i det fri for at undgå tristhed.
Vi havde en fornemmelse af, at eleverne havde brug for
at mødes. De virkede trætte efter at have siddet så længe hjemme og fået
undervisning foran computeren. Vi synes ikke, vores elever skal gå til i
tristhed, fordi der er en virus i omløb, så vi vil gerne være med til at bryde
lidt af isolationen.
Sådan siger Maria Gram Poulsgaard, der underviser i
snedkerfaget på FGU-uddannelsens træ, byg og anlægs-linje i Skibby, tidligere
kendt som produktionsskolen.
Lang nedlukning
Det er to en halv måned siden, at FGU Nordsjælland
sendte eleverne på juleferie og hjem til nedlukning med nødundervisning online,
der gælder til foreløbig den 15. marts.
Men som led i den forsigtige genåbning af Danmark er
det blevet muligt for lærere at mødes med små grupper af elever i det fri. Det
benytter de sig af på FGU i Skibby, der forbereder unge til at tage en
erhvervsuddannelse eller et arbejde.
En håndfuld unge har torsdag og fredag i denne uge
fået tilbud om at møde op og bygge taburetter af gran og lærketræ udendørs ved
boldbanerne på Campus Frederikssund, naturligvis med masser af håndsprit og
corona-afstand. Her har FGU iøvrigt også undervisningslokaler.
Træt af at være hjemme
For 15-årige Mikkel Tullberg fra Frederikssund, der er
FGU-elev, er det rart at komme ud og mødes med sine klassekammerater igen.
Det er dejligt at mødes med de andre i stedet for bare
at sidde derhjemme, fortæller han, der forlod 9. klasse i efteråret og skiftede
til FGU's byggelinje.
Jeg kunne godt tænke mig at blive tømrer, og det har
jeg fået bekræftet ved at gå på FGU, fastslår den 15-årige, som synes, det er
fedt at lave noget med hænderne fremfor at blive undervist på traditionel vis.
20-årige Mark Hansen fra Farum er også godt tilfreds
med at komme ud og se de andre. Han var træt af bare at være derhjemme.
Det er meget bedre at være social, siger han, som
benytter sin pause på at sparke lidt fodbold med nogle af de andre.
Nye hjemmeopgaver
FGU-lærerne begyndte også i sidste uge at give
eleverne et frivilligt tilbud om at lave hjemmeopgaver. Eleverne kan vælge
mellem flere produkter med tilhørende arbejdstegninger. Mikkel lavede en lampe
til sin mors hjemmekontor, der er i brug her i coronatiden.
Jeg samler pakker med alle materialer og låneværktøj,
som eleverne kan hente hjemme i min have i Frederikssund. Det er vores indtryk,
at de er rigtig glade for det, beretter Maria Gram Poulsgaard, der tilføjer, at
de fleste unge er blev kørt af forældrene, mens en enkelt selv kom kørende på
knallert for at hente pakken.
Eleverne nåede at snedkere seks taburetter i ubehandlet
træ, alle forbundet med tovværk i samme længde som den anbefalede coronafstand.
Taburetterne bliver stående og kan bruges af alle på
campus. De bliver grå med tiden, men det er også flot, påpeger Maria Gram
Poulsgaard.
Bedste
hilsen.
Leif
Tullberg