5. juni er dag 157 i året.Grundlovsdag er en årligt tilbagevendende fejring af indførelsen af den første danske grundlov
5. juni er dag 157 i året i den gregorianske kalender .Der er 209 dage tilbage af året.
Grundlovsdag er en årligt tilbagevendende fejring af indførelsen af den første danske grundlov den 5. juni 1849.
Allerede forud for grundlovens vedtagelse var der rundt om i landet afholdt såkaldte "folkefester"
dels i anledning af indførelsen af stænderforsamlinger,
dels til minde om stavnsbåndets ophævelse.
Da Danmark fik sin demokratiske grundlov i 1849
blev sådanne fester omdannet til grundlovsfester
til minde om denne begivenhed.
Da der forholdsvis kort efter skete en indskrænkning
af den oprindelige grundlov i form af "den gennemsete grundlov" i 1866,
udviklede grundlovsfesterne sig til politiske manifestationer både hos partiet Højre
(der dannede grundlaget for regeringen)
og hos partiet Venstre
(der udgjorde oppositionen).
Ved de taler,
der blev holdt ved disse sammenkomster
henholdsvis forsvaredes og udtryktes angreb på de reguleringer,
der var foretaget i grundloven.
Et vidnesbyrd om denne datos særlige betydning for dansk folkestyre
var det, at det daværende parti Bondevennernes Selskab
efter 1866 blev reorganiseret under J.A. Hansens ledelse som 5. juni folkeforeninger,
som allerede i 1868 nåede op på 7.300 betalende medlemmer.
En allerede i 1862 oprettet Jysk Folkeforening nåede under Lars Bjørnbaks
ledelse op på ca. 10.000 medlemmer.
Denne spændte situation fortsatte helt frem til "systemskiftet" i 1901.
En ny grundlov fik Danmark først 5. juni 1915, ved denne fik kvinderne valgret.
Danmarks tredje og gældende grundlov dateres 5. juni 1953.
Grundlovsdag har således uforandret været den 5. juni lige siden den første grundlovs vedtagelse.
Halv fridag
Danmark har ingen egentlig nationaldag,
men grundlovsdag er det nærmeste man kommer.
Den var således lovbestemt halv fridag fra 1891 til 1975.
Men i dag er det ikke længere en helligdag,
og man har derfor ikke automatisk ret til at holde fri fra kl. 12 uden løntab.
Det gælder både som privat og offentlig ansat.
Det skal fremgå af ansættelseskontrakt, overenskomst,
lokal aftale, være kutyme på arbejdsplads eller være beskrevet i personalehåndbog,
før man har ret til at holde fri med løn.
Ifølge "Lov om detailsalg fra butikker m.v."
må der ikke ske detailsalg grundlovsdag.
I dag er det morfars dag”
dem må vi have nogle flere af”
Solen er igen på farten”
Det er skønt at se hele farten”
små stykker kloge Åger ingen måger”
EM i fodbold er på vej,
måske håndbold får jule steg”
I går var dagen hvor slut på 36 år er sagen”
Nye kæder fri grader rustfrit stål det er min mål”
Men 8 m/m kælder i stål er mit nye mål”
Kulturen er styrken,
erfaringen yrke,
tillid skabes sammen i hårdt arbejde”
Det opbygges”
men helt må det klinkes ikke blinkes”
God dag til alle”
-o:)-o:)-o:)
Kong Crh.den 10.
Grundlovsdag er en årligt tilbagevendende fejring af indførelsen af den første danske grundlov den 5. juni 1849.
- Hvert år fejres dagen med især politiske taler rundt om i landet, da dagen ofte også ses som en fejring af det danske demokrati. Ledende politikere har via deres respektive organisationer foretrukne steder, hvor de traditionelt afleverer deres budskaber, der både handler om demokratiets principper og om aktuelle politiske problemstillinger.
Allerede forud for grundlovens vedtagelse var der rundt om i landet afholdt såkaldte "folkefester"
dels i anledning af indførelsen af stænderforsamlinger,
dels til minde om stavnsbåndets ophævelse.
Da Danmark fik sin demokratiske grundlov i 1849
blev sådanne fester omdannet til grundlovsfester
til minde om denne begivenhed.
Da der forholdsvis kort efter skete en indskrænkning
af den oprindelige grundlov i form af "den gennemsete grundlov" i 1866,
udviklede grundlovsfesterne sig til politiske manifestationer både hos partiet Højre
(der dannede grundlaget for regeringen)
og hos partiet Venstre
(der udgjorde oppositionen).
Ved de taler,
der blev holdt ved disse sammenkomster
henholdsvis forsvaredes og udtryktes angreb på de reguleringer,
der var foretaget i grundloven.
Et vidnesbyrd om denne datos særlige betydning for dansk folkestyre
var det, at det daværende parti Bondevennernes Selskab
efter 1866 blev reorganiseret under J.A. Hansens ledelse som 5. juni folkeforeninger,
som allerede i 1868 nåede op på 7.300 betalende medlemmer.
En allerede i 1862 oprettet Jysk Folkeforening nåede under Lars Bjørnbaks
ledelse op på ca. 10.000 medlemmer.
Denne spændte situation fortsatte helt frem til "systemskiftet" i 1901.
En ny grundlov fik Danmark først 5. juni 1915, ved denne fik kvinderne valgret.
Danmarks tredje og gældende grundlov dateres 5. juni 1953.
Grundlovsdag har således uforandret været den 5. juni lige siden den første grundlovs vedtagelse.
Halv fridag
Danmark har ingen egentlig nationaldag,
men grundlovsdag er det nærmeste man kommer.
Den var således lovbestemt halv fridag fra 1891 til 1975.
Men i dag er det ikke længere en helligdag,
og man har derfor ikke automatisk ret til at holde fri fra kl. 12 uden løntab.
Det gælder både som privat og offentlig ansat.
Det skal fremgå af ansættelseskontrakt, overenskomst,
lokal aftale, være kutyme på arbejdsplads eller være beskrevet i personalehåndbog,
før man har ret til at holde fri med løn.
Ifølge "Lov om detailsalg fra butikker m.v."
må der ikke ske detailsalg grundlovsdag.
I dag er det morfars dag”
dem må vi have nogle flere af”
Solen er igen på farten”
Det er skønt at se hele farten”
små stykker kloge Åger ingen måger”
EM i fodbold er på vej,
måske håndbold får jule steg”
I går var dagen hvor slut på 36 år er sagen”
Nye kæder fri grader rustfrit stål det er min mål”
Men 8 m/m kælder i stål er mit nye mål”
Kulturen er styrken,
erfaringen yrke,
tillid skabes sammen i hårdt arbejde”
Det opbygges”
men helt må det klinkes ikke blinkes”
God dag til alle”
-o:)-o:)-o:)
Kong Crh.den 10.
