5. juni er dag 156 i året i
den gregorianske kalender.
Der er 209 dage tilbage af
året.
Dagen har to navne. Dagens
navn er således både "kong Hans' fødselsdag" og
"Bonifacius". Bonifacius var en engelsk munk, der i 755 blev dræbt af
de vilde frisere, da han sammen med 50 andre præster ville omvende de barske
kystboere.
Det er officiel dansk flagdag
til minde om den første grundlov fra 1849. Dansk "nationaldag"
(grundlovsdag). Det er nationaldag i Seychellerne.
Dagen har været "Fars
dag" siden 1910.
FN's internationale Verdens
miljødag.
Fars dag fejres i Danmark hvert år den 5. juni, som også er
grundlovsdag,
Det nærmeste man kommer en dansk nationaldag,
Hvilket kan have været medvirkende til,
At få familier i landet er opmærksomme på dagens særlige betydning for fædrene.
I perioden 1947-56 var dagen på foranledning af nordiske købmænd henlagt til
den anden søndag i november,
Men i Danmark slog den nye dato aldrig rigtig an, og derfor blev den flyttet
tilbage til 5. juni igen.
Det at være far er en gave,
Særligt når ungerne/børnene falder heldigt ud”
(Det må være fra Moren")
Men hvad er det det hele
drejer sig om nemlig at holde fødselstallet i et niveau at vi ikke uddør”
Denne glæde ved at de trives
kan ikke beskrives”
Denne gave har alle ikke, de
må adoptere med alt hvad det indebære”Men papbørn er også en gave"
Det er en gave at kunne få børn”
I går var det dagen efterat Lars Løkkes død blev aflyst”
En enig presse havde dømt ham ude,
Pressen havde oven i købet erfaret at Lars Løkke ville trække sig”
Mange hundrede pressefolk var
i total ekstase og næsten ingen
Bevarede hovedet koldt”
BLODRUS var mantraet i tirsdags”
I går var det tømmermandsdag”
Samt bondeanger fra pressen,
Men bare tag det roligt pressen glemmer hurtigt de fine principper det er set
før og det vil vi se igen.
Skatte kommissionen er kommet
med et udkast hvor de aktører fra venstre,samt en departementchef som er blevet svinet til i pressen og
dømt af pressen tilsyneladende ikke har gjort noget, men bare er blevet offer
for justitsmord og fået ødelagt deres liv og hvem er skyldig,
Det er Ekstrablader som under stor tumult påstod af venstres spin doktor havde
forsøgt lække fortrolige skatte parpirer fra Helle Thornings skattesag, samt de
blev beskyldt for at ville påvirke skatte sagen,.
Hvem er det der har styreret hele sagen og kommet med meget alvorlige
beskyldninger mod de personer som havde tilknytning til Venstre”
Det har Ekstrabladet der på
SE & HØR maner har dækker og lækket sagen og leveret urigtige oplysninger samt ved
konstant forside pres lagt kommisionsdomstolen under pres.
Det samme Ekstrablad der kørt smudskampagne mod Lars Løkke i flere år”
Hvornår er der nogen der tør
tage et opgør med Ekstrabladet og deres glatte chefredaktør Poul Madsen,
Som ikke selv vil svare på de mest elementære forhold vedr. Ekstrabladets
forhold”
Føj Føj Føj”
Poul Madsen var i DR1 i aftes
den ene skulder sad 30 cm højere end den anden,
Sådan vred han sig på grund af Ekstrabladet blevet taget med bukserne nede
tirsdag aften,
Hvor Ekstrabladet viderebragte de rene kaptajn-köbenick-historier”Du ønskes en god SOLRIG grundlovsdag hvor vi sammen kan glæde os over den frie presse.-o:)-o:)-o:)
onsdag den 4. juni 2014
Fars dag-grundlovsdag"
Nådesløsheden i dækningen af Løkke sag er en tanke værd.
Det var det grimme forår for
Venstre og i videre forstand for dansk partipolitik, der kulminerede i
forgårs aftes. Det var en betænkelig magtdemonstration fra medie-Danmark, som
nåede et fuldstændigt vildt crescendo. Et højdepunkt, som medierne selv har
bygget op til over en periode med en stadig mere intens dækning af alt, hvad
der skete, samt hvad der ikke skete, i Lars Løkke Rasmussens seneste og
afgørende sag om tøjforbrug.
Men ikke et ord om at sagerne
baseret på begivenheder ca. 4 år tilbage, og serveret med en voldsomhed af
Ekstrabladet i nøje afstemte doser på taktiske tidspunkter lige før
kommunevalget og EU parlamentsvalget
Betyder det, at Løkke sagen kun var medieskabt? Nej”
Pressen har ikke alene været
aktører i forløbet, og Venstres kollaps er delvis selvforskyldt. Ligeledes er
det naturligt at offentlig interesse, hvordan en statsministerkandidat omgås
andres penge bringes frem, men det fremlægges de facto som om det er noget Lars
Løkke har komponeret egenhændigt, men det er ikke tilfældet. Det havde været
demokratisk problem, hvis ikke medierne i de forgangne uger havde brugt opmærksomhed
på Lars Løkkes tavshed, undskyldninger og efterfølgende politiske
overlevelseskamp.
Men omfanget af
mediedækningen, dens voldsomhed, dens intensitet og, ja, dens nådesløshed er
bestemt en tanke værd.
Lars Løkke har begået fejl og at pressen, betragtet under ét som et
mangehovedet uhyre, når den først sætter sig i bevægelse mod et
fælles mål.
Journalistik er et fag, der
hurtigt udkrystalliserer bestemte grundfortællinger af alle sagsforløb, og
ve de detaljer, der ikke passer ind i den medierede koreografi.
Selvom de enkeltindslag i de
elektroniske medier, der gik for langt, eller på konkrete artikler i net medier,tv
og dagblade, der tegnede billedet meget mørkere for Lars Løkke end strengt
berettiget, så er det umuligt at overse, at mediedækningen i sager som denne
antager karakter af en rævejagt med skummende heste, glammende hunde og
ryttere, der har mistet hæmningerne i deres blodrus.
Det er nemt at pege på, hvor det er, mediernes brist nøjagtig sætter ind, det er Ekstrabladet med sylespidse
retoriske argumenter der styre medieforløbet og resten af pressen styrter
hovedløst med uden nogen form for kildekritik eller fakta tjek, det er kæmpe
demokratisk problem der udløser en shitstorm som banker venstre i knæ, jeg kan
bare henvise til meningsmålingerne” Det er fjollet ikke at erkende, at de
konstante opdateringer af historier, den ubegrænsede studietid i døgn medierne
og det dertil hørende umættelige behov for mellemregninger, nye kommentarer,
nye meningsmålinger og flere spekulationer spiller en rolle. Det gør de. Og her
i dagene herefter som også er dagen forn årlig fejring af Grundloven ville det
klæde den frie presse, hvis den besindede sig på denne rolle.
Da der er tale om en fri
”presse, er der næppe noget at gøre ved det. Demokratisk set ville det være
uheldigt, hvis politikere eller myndigheder prøvede at gribe ind imod mediernes
magt. Men mediernes mulighed for at skubbe på processer, der allerede er i
gang, samt at forstærke dem, sådan som det er sket i Løkke sagen, bør få
journalister og redaktører til at tænke sig grundigt om, hver gang de hovedløst
trykker på kopitasten for dækningen af en sag.
Abonner på:
Opslag (Atom)