Der er krig i dele af Europa.

 

Der er krig i dele af Europa.
Selv Mette Frederiksen siger det, så må det jo passe.
Det er ikke spin, det er den barske sandhed,
Som end ikke har været redigeret af Departementschef Barbara  Bertelsen.
Det er meget alvorligt, selvom det virker helt grotesk. 

Men det alvorlige er meget nærværende. Der er ca. 1100 kilometer fra Kyiv til København.
Det er nok, når Kyiv indtages af en rablende despot, og det er, hvad vi har med at gøre:
 »Alle, der vil opstille forhindringer, for og true vores land eller vores folk, skal vide,
At Ruslands reaktion vil komme prompte og få konsekvenser, som verden aldrig før har oplevet..
Vi har forberedt os på samtlige retninger, begivenhederne kan udvikle sig i.
Der vil i den forbindelse blive truffet alle de nødvendige beslutninger. Jeg håber, at mine ord bliver hørt.«
Siger Putin.
Putin taler om atomkrig, anderledes kan det ikke udlægges.
Putin taler om at fyre atombevæbnede missiler af mod Europa – herunder Danmark.
Sådan taler kun en rablende sindssyg galning, en Hitler-skikkelse, anno 2022,
Der hellere vil se verden i brand, Rusland inklusive, end at se et nederlag i øjnene.

Dette er undergangs tanker, dette er Putin i førerbunkeren ved det hvide bord, rasende, magtfuldkommen.
Putin har sin egen logik, og Putin tilbedere landet over, ingen nævnt, og slet ingen glemt,
Hverken nu eller i morgen, må have fået lidt at tænke over.
Ligesom Enhedslistens evige Putin/russer begejstring,
Der altid søger mod det forjættende, renfærdige genskær i deres egne øjne,
Enhedslisten må overveje, om det stadig er USA, der den sorte Djævel.
Enhedslisten partiet, hvis vilde sejre i København, på Frederiksberg, på Bornholm,
Har slået Danmark med forbløffelse og forundring, og angst for femtekolonne virksomhed.
Men enhedslisten har mistet demokrati masken og fremstår som det kommunistiske levn,
De er og har været siden murens fald i 1989.

Enhedslisten blev i 1989 dannet efter Murens og kommunismens fald af en samling partier på venstrefløjen:
Venstresocialisterne (VS), Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og Socialistisk Arbejderparti (SAP).

 Putins maske er faldet.

I strid med indgåede aftaler og garantier fra Rusland,
Blandt  andet i forbindelse med Ukraines aflevering af atomvåben, til russerne.
Samt Ruslands garantier i 1991 om Ukraines ret til at været fri og uafhængig stat.

Herudover det et kriminelt brud på folkeretten, udført af Putin som bør udløse en retssag,
Ved den internationale domstol i Haag.    

 

»Man burde jo for længe siden have skabt et system,
Hvor man også lyttede til de russiske bekymringer.
Det har man ikke gjort, og nu går det fuldstændig amok,«

Mener Marie Krarup, der indtil da havde boltret sig så lystigt i oprøret i DF,

Hvordan tager Mette Frederiksen dette ned?
Hun var i gang med en kovending,
Den massive regn af makrelmadder og vinduesvask var indstillet på de sociale medier,
Hun havde succes som enevældig hersker under Corona krisen,
Som hun med stor patos udnævnte til den alvorligste krise siden Anden Verdenskrig,
Vil hun  vende tilbage til rollen som beskyttende landemoder,
Hun reddede danskerne helt alene, kan hun også standse Putin?

Både Mette Frederiksen, regeringen og folketinget, har meldt ud søndag kl. 18.30
At Danmark tager ansvar sammen med EU/Nato samt andre allierede. 

TAK FOR DET"   

Der er nu krig i dele af Europa. Nu falder huspriserne & aktierne.
Det formindsker uligheden, den fjollede ulighed, der er en evig torn i øjet på socialisterne,

Som mener at uanset om man ligger på sofaen eller knokler hele tide,
Skal udkommet og levefoden være den samme.

Det skal reguleres med meget høj beskatning, ifølge socialisterne.

Det sidste røde påfund er, at dem der evner lede virksomhederne til stor succes”

Når virksomhederne har formastet sig til at ansætte chefer, som evner at skabe stor værdi for virksomhederne.

Men så skal virksomhederne dobbeltbeskattes af de lønninger de udbetaler til de dygtige chefer,.
Socialisternes håb er at de dygtige chefer, så kan rejse til udlandet og i stedet erstattes af nogle mindre dygtige chefer,

Dem er socialisterne mere trygge ved, for det er jo socialismens grund ide, nemlig middelmådighed.

ТРАГЕДІЯ В УКРАЇНІ – це дослідження імпотенції Заходу. Не в останню чергу Данія.

 Генрік Квортруп, головний редактор

ТРАГЕДІЯ В УКРАЇНІ – це дослідження імпотенції Заходу. Не в останню чергу Данія.

З одного боку, є – цілком справедливо – жах перед проступками Володимира Путіна, і тон наростає з кожним днем.

З ІНШОГО БОКУ, надто прозоро, як егоїстичні міркування лежать відразу під усіма проголошеннями: для всього на світі це не повинно зашкодити, тобто для НАС.

НА РЕАЛЬНІСТІ вправа здебільшого стосується прикида.

Саме так, як політики хочуть виглядати рішучими і небезпечними.

Але не помиляйтеся. Вони зовсім не небезпечні. Зовсім ні.

Путін щипає себе за руку. Він може напоїти себе усвідомленням того, що ми на Заході найближчі до себе. Ми любимо погрожувати, надувати себе – поки з цим просто не пов’язана ціна.


З МЕТТЕ ФРЕДЕРІКСЕН на чолі датські міністри схиляють голови в соцмережах, їх серйозно оточують синьо-жовті прапори та чіпкі заяви про «стояти з Україною».

Блискуче! Якби тільки це було правильно — стояти пліч-о-пліч.

Тоді українці, можливо, зможуть це пережити саме так.

УКРАЇНЦІ, навпаки, БАЧАЮТЬ, як їхня країна насильницько анексована, очевидці танків пролітають по житлових кварталах, і вони бачать, що їхній президент у серйозній небезпеці бути ліквідованим росіянами.

Можливо, тисячі українців, які втікають, особливо вражені пафосними, але справді безглуздими заявами данських міністрів?

Henrik Kvortrup, holovnyy redaktor
TRAHEDIYA V UKRAYINI – tse doslidzhennya impotentsiyi Zakhodu. Ne v ostannyu cherhu Daniya.

Z odnoho boku, ye – tsilkom spravedlyvo – zhakh pered prostupkamy Volodymyra Putina, i ton narostaye z kozhnym dnem.

Z INSHOHO BOKU, nadto prozoro, yak ehoyistychni mirkuvannya lezhatʹ vidrazu pid usima proholoshennyamy: dlya vsʹoho na sviti tse ne povynno zashkodyty, tobto dlya NAS.

NA REALʹNISTI vprava zdebilʹshoho stosuyetʹsya prykyda.

Same tak, yak polityky khochutʹ vyhlyadaty rishuchymy i nebezpechnymy.

Ale ne pomylyaytesya. Vony zovsim ne nebezpechni. Zovsim ni.

Putin shchypaye sebe za ruku. Vin mozhe napoyity sebe usvidomlennyam toho, shcho my na Zakhodi nayblyzhchi do sebe. My lyubymo pohrozhuvaty, naduvaty sebe – poky z tsym prosto ne povʺyazana tsina.


Z METTE FREDERIKSEN na choli dat·sʹki ministry skhylyayutʹ holovy v sotsmerezhakh, yikh seryozno otochuyutʹ synʹo-zhovti prapory ta chipki zayavy pro «stoyaty z Ukrayinoyu».

Blyskuche! Yakby tilʹky tse bulo pravylʹno — stoyaty plich-o-plich.

Todi ukrayintsi, mozhlyvo, zmozhutʹ tse perezhyty same tak.

UKRAYINTSI, navpaky, BACHAYUTʹ, yak yikhnya krayina nasylʹnytsʹko aneksovana, ochevydtsi tankiv prolitayutʹ po zhytlovykh kvartalakh, i vony bachatʹ, shcho yikhniy prezydent u seryozniy nebezpetsi buty likvidovanym rosiyanamy.

Mozhlyvo, tysyachi ukrayintsiv, yaki vtikayutʹ, osoblyvo vrazheni pafosnymy, ale spravdi bez·hluzdymy zayavamy dansʹkykh ministriv?

TRAGEDIEN I UKRAINE er et studie i Vestens impotens. Ikke mindst Danmarks.

TRAGEDIEN I UKRAINE er et studie i Vestens impotens. Ikke mindst Danmarks. 
På den ene side udtrykkes der – helt berettiget – forfærdelse over Vladimir Putins ugerninger, og tonelejet skrues dag for dag stadig mere op. 
PÅ DEN ANDEN side er det kun alt for gennemskueligt, hvordan de egoistiske overvejelser ligger lige under alle proklamationerne: For alt i verden må det her ikke gøre ondt – altså på OS.
I VIRKELIGHEDEN går øvelsen mest ud på at lade som om.
Nøj, hvor vil politikerne gerne tage sig resolutte og farlige ud.
Men tag ikke fejl. De er ikke spor farlige. Overhovedet ikke.
Putin kniber sig selv i armen. Han kan gasse sig i bevidstheden om, at vi i Vesten er os selv nærmest. Vi stiller os gerne truende an, puster os op – så længe der bare ikke er en pris forbundet med det.
 
 
MED METTE FREDERIKSEN i spidsen lægger de danske ministre hovedet på sned på sociale medier, alvorstungt omgiver de sig med blå-gule flag og klæge erklæringer om ’stand with Ukraine’.
 
Glimrende! Hvis altså bare det var rigtigt – det med at stå side om side.
 
Ukrainerne kan da umuligt opleve det sådan.
 
UKRAINERNE SER tværtimod deres land blive voldeligt annekteret, er øjenvidner til kampvogne rullende ind gennem beboelseskvarterer og de ser deres præsident i alvorlig fare for at blive likvideret af russerne.
 
Mon de tusindvis af flygtende ukrainere er særligt imponeret over de patosfyldte, men jo reelt indholdsløse erklæringer fra danske ministre?
 
PRÆSIDENT ZELENSKIJ sagde det meget præcist, da han forleden af amerikanerne blev tilbudt evakuering fra sit eget land: ’Jeg har ikke brug for et lift. Jeg har brug for ammunition’.
For så vidt er det jo en ærlig sag, at Vesten har besluttet sig for at sætte egen velfærd og bekvemmelighed over ukrainernes skæbne. På det punkt har den sikkert et langt stykke hen ad vejen dens befolkninger med sig.
FOR HÅNDEN PÅ HJERTET:
Ville danskerne acceptere et årelangt økonomisk tilbageslag som pris for fuld støtte til ukrainerne, altså af den kompromisløse slags, der har omkostninger?
Næppe.
Så er det meget nemmere at nøjes med gul-blå sympatierklæringer på Facebook
Politikerne skal bare være ærlige så – sige at de reelt ikke tør gå længere end den gratis omgang.
Insisterer de imidlertid på, at de er modige, så skal de tages på ordet.
SÅ LAD OS GØRE DET. Spørgsmålene står i kø til regeringen:
Kan danske soldater få tjenestefri til at kæmpe for Ukraine? Hvorfor leverer vi ikke luftværns- og panserværnsmissiler – i stedet for bare ’sanitetstasker’? Hvorfor har vi overhovedet danske diplomater siddende i Moskva? Bør den russiske ambassadør i Danmark ikke hjemsendes? Vil Danmark støtte en blokade af den allerede fungerende gasrørledning fra Rusland, Nord Stream 1?
SVARET KENDER vi allerede: Det hælder kraftigt i retning af et hændervridende nej. Ingen vil bare indrømme det.
 
Politikerne vil have os til at tro, at ukrainerne ikke står alene.
 
Sandheden er, at det gør de desværre.

 Af Henrik Qvortrup, ansvarshavende chefredaktør