Berlingske kan nu afdække store dele af det konkrete indhold i straffesagen mod den suspenderede FE-chef, Lars Findsen. Samtaler om et internt opgør i Forsvarets Efterretningstjeneste udgør en hjørnesten i sigtelsen og anklageskriftet. Sagen ser spinkel ud, vurderer juraprofessorer, men understreger samtidig, at det er et åbent spørgsmål, om Lars Findsen bliver dømt.
Lars Findsen, suspenderet chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, er tiltalt for seks forhold. Berlingske afdækker nu, hvad de seks forhold blandt andet handler om.
Straffesagen mod den suspenderede chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, handler især om, at han over for to journalister og fire nærtstående personer ifølge anklagemyndigheden har viderebragt fortrolige oplysninger fra et årelangt internt opgør i Forsvarets Efterretningstjeneste. Opgøret tager afsæt i det engang hemmelige dansk-amerikanske samarbejde om at tappe data fra undersøiske kabler.
Lars Findsen har eksempelvis i nogle af de udvalgte samtaler, som indgår i anklagemyndighedens materiale, omtalt kabelsamarbejdet, en klassificeret rapport og navnet på en intern whistleblower i Forsvarets Efterretningstjeneste, viser Berlingskes research.
Alt sammen elementer fra et mangeårigt opgør i FE, der drejer sig om, hvorvidt det dansk-amerikanske kabelsamarbejde indeholder for mange danske oplysninger. Det var også den strid, som efter hård kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) udviklede sig til det, der i dag bliver betegnet som FE-sagen, herunder straffesagen mod Lars Findsen.
Indtil nu har stort set alt i det strafferetlige forløb mod Lars Findsen været mørklagt. I begyndelsen af oktober i år modtog en række medier en aktindsigt i anklageskriftet mod Lars Findsen. Men alle navne ud over Lars Findsens var fjernet, ligesom alle konkreter fra de samtaler, anklagemyndigheden vurderer som ulovlige, var udeladt. Straffesagen er kørt bag dobbelt lukkede døre. Befolkningen har således været nødt til at gætte på, hvorfor Politiets Aktionsstyrke skulle anholde Lars Findsen 8. december 2021, hvorfor han måtte sidde fængslet i mere end to måneder, og hvorfor han blev sigtet efter en streng paragraf i straffeloven, som ikke har været anvendt i 43 år.
Efter indgående research med adgang til centrale sagsdokumenter og kilder tæt på forløbet kan Berlingske delvist fortælle, hvad de konkrete anklager mod Lars Findsen drejer sig om. Avisen afslørede i juni i år de overordnede træk i sigtelsen mod Lars Findsen.
Den 16. september i år blev Lars Findsen tiltalt for læk af statshemmeligheder og brud på tavshedspligt efter samtaler med journalister og nærtstående. De pågældende samtaler fandt sted, imens Lars Findsen var hjemsendt som FE-chef. For under hjemsendelsen blev Lars Findsen mistænkt for at lække fortrolige oplysninger og var derfor i mange måneder totalovervåget i sit hjem og sommerhus af Politiets Efterretningstjeneste (PET). Således stammer en betydelig del af anklagemyndighedens udvalgte samtaler fra Lars Findsens eget hjem i Charlottenlund, viser sagens oplysninger.
Den ene af de to journalister i sigtelsen og anklageskriftet, Hans Davidsen-Nielsen fra Politiken, er selv trådt offentligt frem i forbindelse med udgivelsen af bogen »Spion blandt venner«. Den anden journalist arbejder på et stort dansk medie. De fire nærtstående er Lars Findsens mor, bror, kæreste og en ven/tidligere kollega. Det er de samme seks personer, som optræder i både sigtelse og anklageskrift.
Anklageskriftet består af seks forhold, og Lars Findsens mor indgår i to af de seks forhold. Hun var 84 år, da de ifølge anklagemyndigheden ulovlige samtaler fandt sted.
Professor i strafferet Lasse Lund Madsen fra Aarhus Universitet understreger, at han ikke har set anklageskriftet i sin helhed, men vurderer, at det »juridisk ligner en tvivlsom sag«, efter at Berlingske har forelagt ham de nye sagsoplysninger.
»Substantielt forekommer sagen under alle omstændigheder at være en tynd kop te, hvilket medtagelsen af paragraf 152 i anklageskriftet kun er med til at understrege,« vurderer Lasse Lund Madsen.
I sigtelsen var straffelovens paragraf 109 om læk af statshemmeligheder med en strafferamme på 12 år den absolut bærende paragraf; i anklageskriftet har den almindelige bestemmelse om embedsmænds tavshedspligt, paragraf 152, fundet vej til flere forhold.
Klar offentlig interesse
I Forsvarets Efterretningstjeneste udspillede der sig op gennem 2010erne et internt opgør. Striden blev især antændt af en FE-ansat specialist, som senere fik status af whistleblower. Specialisten var stærkt bekymret over, om det dansk-amerikanske kabelsamarbejde omfattede for mange danske data. Hans bekymring blev ikke mindre med whistleblower Edward Snowdens afsløringer af amerikansk masseovervågning i 2013-2014. Det interne forløb i FE indebar, at der i 2015 blev udarbejdet en klassificeret rapport, som diskuterede problemstillingen om de danske data.
Opgøret kulminerede, efter at specialisten i smug optog kolleger i en lang periode og overbragte optagelserne til Tilsynet med Efterretningstjenesterne. For whistlebloweren og optagelserne spillede en central rolle for den hårde kritik fra tilsynet, som i august 2020 førte til hjemsendelsen af Lars Findsen og FE-ledelsen. En efterfølgende undersøgelseskommission rensede imidlertid Lars Findsen og FE-ledelsen for tilsynets kritik. Forløbet er nøje afdækket i bogen »Spion blandt venner« af Politiken-journalist Hans Davidsen-Nielsen. Her fremgår det eksempelvis, at whistlebloweren kan have optaget op til 100 timers samtaler med sine kolleger.
Det er blandt andet oplysninger fra dette interne opgør, som Lars Findsen ifølge anklagemyndigheden ulovligt har vendt med de omtalte seks personer i straffesagen. Det følsomme er, at opgøret har rod i det engang hemmelige kabelsamarbejde.
Lars Findsen, suspenderet chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, har for nylig udgivet en bog, hvor hans version af FE-sagen fremgår. Bogen indeholder direkte og indirekte kritik af blandt andre tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S) og Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen.
Lars Findsen, suspenderet chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, har for nylig udgivet en bog, hvor hans version af FE-sagen fremgår. Bogen indeholder direkte og indirekte kritik af blandt andre tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S) og Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen.Foto: Mathias Svold.
Straffesagen mod Lars Findsen er så hemmelig, at han – ifølge en udtalelse fra ham selv – end ikke måtte beholde anklageskriftet, da han 16. september blev tiltalt for læk af statshemmeligheder og brud på tavshedspligt.
Kun en snæver kreds af partiledere i Folketinget er blevet briefet om straffesagens alvor. Men folketingspolitikerne blev ifølge Berlingskes oplysninger aldrig oplyst om, hvad straffesagen punkt for punkt handlede om, og efterfølgende har nogle af partilederne endda rejst tvivl om, hvorvidt briefingerne overhovedet er retvisende for sagen.
»Så de nye oplysninger har soleklart offentlighedens interesse,« konstaterer professor Lasse Lund Madsen:
»Alene de principielle aspekter om Lars Findsens retssikkerhed, når juraen anvendes i mørke, er væsentlige at få belyst, herunder de oplysninger, I nu lægger frem. Afdækningen af sagsforløbet er også en lakmusprøve på, hvordan de øverste statsmyndigheder har håndteret en af de mest kritiske sikkerhedspolitiske sager herhjemme.«
De seks anklagepunkter
I meget grove træk ligner sigtelsen og anklageskriftet hinanden, erfarer Berlingske. Sigtelsen indeholder ni forhold og er overvejende bygget op om konkrete samtaler mellem Lars Findsen og de seks personer. Tiltalen indeholder seks forhold og er overvejende bygget op om personer.
Noget forenklet ser anklageskriftet således ud – Berlingske har fjernet eksakte adresser og navne:
1.
Anklagemyndigheden mener, at Lars Findsen har overtrådt straffelovens paragraf 109 og 152, fordi han enten forud for samt den 25. april 2021 i sit hjem i Charlottenlund over for sin mor og sin bror »videregav og bekræftede oplysninger som var klassificerede som hemmelige«. Under samtalen 25. april fortalte Lars Findsen eksempelvis ifølge anklageskriftet om »et konkret sikkerhedsbrud« i Forsvarets Efterretningstjeneste og håndteringen af dette. I anklageskriftet hedder det, at han har røbet eller videregivet »meddelelser om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed og rettigheder i forhold til fremmede stater beror«, altså en overtrædelse af straffelovens paragraf 109. Det fremhæves, at Lars Findsen som hjemsendt FE-chef med »deraf følgende særlig indsigt« videregav og bekræftede oplysninger klassificeret som hemmelige, og at han »under særligt skærpende omstændigheder videregav fortrolige oplysninger, selvom videregivelsen efter oplysningernes karakter og tiltaltes stilling indebar en særlig risiko for betydelig skade, herunder for statens sikkerhed og forholdet til fremmede magter«. Samtalen 25. april 2021 handlede ifølge Berlingskes oplysninger blandt andet om whistlebloweren i FE, og at whistlebloweren havde optaget Lars Findsen og andre FE-ansatte og overdraget optagelserne til Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
2.
Anklagemyndigheden mener, at Lars Findsen har overtrådt straffelovens paragraf 109 og 152, fordi han enten forud for samt den 4. april og den 14. maj 2021 i blandt andet Lars Findsens sommerhus i Nordvestsjælland over for sin kæreste »videregav og bekræftede oplysninger som var klassificerede som hemmelige«. Igen henvises der i anklageskriftet til »statens hemmelige underhandlinger« og »en særlig risiko for betydelig skade«. Over for kæresten skulle Lars Findsen ifølge Berlingskes oplysninger blandt andet have talt om »et konkret sikkerhedsbrud« i Forsvarets Efterretningstjeneste og tjenestens overvejelser om og håndtering af dette. Ifølge Berlingskes oplysninger talte de også om en klassificeret rapport fra FE-sagen og om whistleblowerens navn.
3.
Anklagemyndigheden mener, at Lars Findsen har overtrådt straffelovens paragraf 109 ved i perioden august 2020 til december 2021, blandt andet den 15. maj 2021 i Lars Findsens sommerhus i Nordvestsjælland og den 31. maj 2021 i Lars Findsens hjem i Charlottenlund, fordi han over for en navngiven journalist »videregav og bekræftede oplysninger som var klassificerede som hemmelige«. Det fremhæves i anklageskriftet, at hemmeligholdelsen af oplysningerne har »afgørende betydning for Forsvarets Efterretningstjenestes evne til at varetage sine opgaver vedrørende Danmarks sikkerhed«. Lars Findsen skulle ifølge anklagemyndigheden over for journalisten blandt andet have talt om en af FEs kapaciteter/kabelsamarbejdet, om interne undersøgelser, et sikkerhedsbrud, anvendelse af kapaciteten og om, hvorvidt FEs ageren i forhold til kapaciteten var politisk sanktioneret.
4.
Anklagemyndigheden mener, at Lars Findsen har overtrådt straffelovens paragraf 152 ved i tiden forud for samt den 5. juni 2021 telefonisk over for sin mor »uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger om sikkerhedsbrud i Forsvarets Efterretningstjeneste og håndteringen deraf«.
5.
Anklagemyndigheden mener, at Lars Findsen har overtrådt straffelovens paragraf 109, fordi han i perioden august 2020 til december 2021, blandt andet den 1. juni 2021 i sit hjem i Charlottenlund og 13. august 2021 ved en café/bageri i København over for Hans Davidsen-Nielsen, journalist på Politiken, ifølge anklageskriftet »videregav og bekræftede oplysninger, som var klassificerede som hemmelige«. Lars Findsen og Hans Davidsen-Nielsen talte ifølge anklagemyndigheden blandt andet om en af FEs kapaciteter/kabelsamarbejdet, oplysninger om kapacitetens anvendelse og en klassificeret rapport, viser Berlingskes oplysninger.
6.
Anklagemyndigheden mener, at Lars Findsen har overtrådt straffelovens paragraf 109 og 152 og til dels lov om undersøgelse af visse forhold vedrørende Forsvarets Efterretningstjenestes paragraf 16, fordi han 10. november 2021 i sit hjem i Charlottenlund over for en ven/tidligere kollega »videregav og bekræftede oplysninger som var klassificerede som hemmelige«. Samtalen 10. november 2021 handlede ifølge anklageskriftet blandt andet om Tilsynet med Efterretningstjenesterne, »herunder den politiske håndtering af udfordringer i samarbejdet med tilsynet«. Af andre sagsakter fremgår det, at samtalen også drejede sig om, hvordan udvalgte politikere var orienteret om FEs kapacitet/kabelsamarbejdet. Ifølge anklagemyndigheden talte de også om oplysninger fra den undersøgelseskommission, som kulegravede forløbet.
Summa summarum:
Omdrejningspunkterne for flere af samtalerne i tiltalen mod Lars Findsen er en af FEs kapaciteter/kabelsamarbejdet, et sikkerhedsbrud, whistlebloweren og en klassificeret rapport. Det såkaldte sikkerhedsbrud refererer angiveligt til whistleblower-forløbet i FE.
Der er skruet ned for alvoren i tiltalen sammenlignet med sigtelsen ved i langt højere grad at inddrage straffelovens paragraf 152, som er den almindelige bestemmelse om offentligt ansattes tavshedspligt. I sigtelsen er samtlige forhold – på nær ét – knyttet til paragraf 109. Samtidig har anklagemyndigheden varslet, at man går efter en fængselsstraf på under fire år.
Forholdene om de to journalister bygger fortsat rent på, at Lars Findsen skulle have overtrådt paragraf 109. I anklageskriftet er tidsperioden for de to journalister – sammenlignet med sigtelsen – blevet mere elastisk og løber helt fra Lars Findsens hjemsendelse i august 2020 til anholdelsen i december 2021.
Professor i forvaltningsret Michael Gøtze, Københavns Universitet, har fulgt FE-sagen. Han hæfter sig ved, at man oprindelig fik indtrykket af, at der var tale om en kæmpe brøde fra Lars Findsens side, hvor han muligvis var i færd med at undergrave staten.
»Med de nye oplysninger kan vi nu se, at straffesagen mest af alt handler om Lars Findsens eget selvforsvar. At han har ageret i sin egen sag og har måttet lave modspil over for et tungt pres på ham,« siger Michael Gøtze.
Han vurderer dog, at det er et åbent spørgsmål, om Lars Findsen på det oplyste grundlag bliver dømt efter paragraf 152 om embedsmænds tavshedspligt.
»Paragraf 152 er en meget streng regel om tavshedspligt. Og jo højere du sidder i hierarkiet, jo mere bliver tavshedspligten skærpet. Det er også et åbent spørgsmål, om han overhovedet må præge journalisterne, når han er hjemsendt og fritaget for tjeneste,« siger Michael Gøtze.
Professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard siger, at det ikke kan udelukkes, at Lars Findsen har været for åbenmundet og dermed krænket sine embedspligter.Foto:Mads Claus Rasmussen
Professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard siger, at det ikke kan udelukkes, at Lars Findsen har været for åbenmundet og dermed krænket sine embedspligter.Foto: Mads Claus Rasmussen.
Juraprofessor emeritus Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet hæfter sig ved, at »den langt lempeligere« paragraf 152 fylder så meget i tiltalen.
»Derfor kan anklageskriftet godt opfattes som et tilbagetog i forhold til myndighedernes hidtidige præsentation af sagen,« betoner han.
Ifølge Jørn Vestergaard er det på baggrund af de nye oplysninger »stadig tvivlsomt, om anklagemyndigheden i sidste ende har en god sag«.
Han understreger dog, at der er ubekendte i sagen, og at det ikke kan udelukkes, at Lars Findsen har været »for åbenmundet og derved krænket sine embedspligter«.
En offentlig hemmelighed
En gennemgang viser, at på det tidspunkt Lars Findsen talte med de implicerede om ovenstående emner, var emnerne i høj grad kendte i offentligheden.
Tilbage i 2014 blev det i forbindelse med Informations dækning af lækagen fra whistleblower Edward Snowden offentligt kendt, at Danmark og USAs hemmelige tjenester samarbejdede om at tappe data fra fiberkabler. Allerede i Informations tidlige dækning af sagen blev det endda diskuteret, om kabelsamarbejdet indeholdt for mange danske data. I august 2020 meddelte Tilsynet med Efterretningstjenesterne selv i den pressemeddelelse, som fik sagen til at rulle, at tilsynets kritik var udløst af en eller flere whistleblowere. I efteråret 2020 henviste DR eksplicit til sagens »hemmelige rapporter«, ligesom både Weekendavisen og Berlingske i efteråret 2020 afdækkede, at udvalgte ministre og politikere har kendt til det dansk-amerikanske kabelsamarbejde.
Navnet på whistlebloweren har imidlertid ikke været bragt i danske medier, men har dog været kendt i flere år blandt visse politikere og journalister.
Professor i strafferet Lasse Lund Madsen, der er tidligere specialanklager og konstitueret by- og landsdommer, bemærker, at anklagemyndigheden tilsyneladende har anlagt det synspunkt, »at den blotte oplysning – også på tomandshånd – af kabelsamarbejdet uden videre er omfattet af paragraf 109-bestemmelsen«.
»Men det afgørende er og bliver, om Findsen rent faktisk har røbet noget, der ikke i forvejen var almindeligt kendt. Med den megen offentlige omtale af kabelsamarbejdet siden 2014 er det temmelig tvivlsomt,« siger Lasse Lund Madsen.
Professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard har skrevet en grundig gennemgang af, hvad det betinger at overtræde straffelovens paragraf 109: Termen »statens hemmelige underhandlinger« i paragraffen skal forstås meget snævert, og oplysningerne skal være nye.
Dom mod PET-chef kan blive vigtig
Over for Berlingske understreger Jørn Vestergaard, at paragraf 109 handler om røbelse af nye oplysninger. Som han tidligere har sagt om samtalerne, vil Lars Findsens udtalelser »i princippet« ikke være strafbare efter den paragraf, »hvis han har udtalt sig om noget, som i forvejen er almindeligt kendt«.
Også i straffesagen om tidligere PET-chef Jakob Scharfs bog var det et springende punkt, om Scharf overhovedet afslørede nye hemmeligheder i bogen »Syv år for PET«. Da Jakob Scharf i 2020 de facto blev frikendt for at overtræde straffelovens paragraf 152, fastslog Østre Landsret, at også avisartikler skal tages i betragtning, når man ser på, hvad der skal regnes for offentlig tilgængelig viden:
»For så vidt angår oplysninger, der har været offentliggjort af andre end PET, må det tillægges betydning, dels hvem der har offentliggjort oplysningerne, dels hvilket omfang en tidligere medieomtale eller anden offentlig omtale har haft,« hedder det blandt andet i dommen fra landsretten.
Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller, Syddansk Universitet, har også fulgt FE-sagen og understreger, at Lars Findsen var hjemsendt i en sag, hvor hjemsendelsen ser ud til at være uberettiget.
»Hvis man laver en konstant overvågning af stort set hvem som helst, vil der formentlig på et eller andet tidspunkt falde en sætning, som kan opfattes som et brud på tavshedspligten. Dertil kommer Lars Findsens situation, som må have været og vel fortsat er voldsomt frustrerende,« siger han.
Sten Schaumburg-Müller fremhæver, at myndighederne har anvendt »meget, meget hårdt skyts« mod Lars Findsen.
»I min optik gør det hele sagen yderst problematisk. Jeg kan ikke se ret meget substans i sagen,« siger Sten Schaumburg-Müller.
FE-kommissionen
I samtalen 10. november 2021 mellem Lars Findsen og hans ven/tidligere kollega taler Lars Findsen ifølge anklagemyndigheden om oplysninger fra FE-undersøgelseskommissionen, som på det tidspunkt nærmede sig en afslutning.
Juraprofessor Lasse Lund Madsen peger på, at dén del af anklagen juridisk set er sidestillet med paragraf 152, stk. 2 og altså må regnes for en »mindre forbrydelse end læk af statshemmeligheder«.
Den 16. september 2022 kom det frem, at myndighederne har rejst tiltale mod Lars Findsen og således udarbejdet et anklageskrift. Rigsadvokaten oplyste i den forbindelse selv, at tiltalen mod Lars Findsen omfatter seks forhold om i alt seks personer, heraf to journalister. Som en reaktion på tiltalen udsendte Lars Findsen en skriftlig kommentar. Heri hed det, at der intet nyt var i anklageskriftet i forhold til, hvad Lars Findsen tidligere var blevet præsenteret for.
»Sagen er fortsat vanvittig. Og den tjener kun til at skade FE og tjenestens renommé i ind- og udland,« udtalte Lars Findsen.
FE-sagen har rullet over flere år, taget flere uventede drejninger og allerede haft vidtrækkende konsekvenser for flere af de implicerede.
To lejre
Regeringen og myndighedernes håndtering af FE-sagen har om nogen delt lejrene. På den ene side er håndteringen blevet mødt med usædvanlig hård kritik fra eksperter, politikere, tidligere efterretningschefer og højtstående embedsmænd, heriblandt pensionerede embedsmænd, som normalt aldrig udtaler sig. I september vakte det også opsigt, da Berlingske afdækkede, at PETs chef, Finn Borch Andersen, under politiske briefinger havde præsenteret toppolitikere for detaljer fra Lars Findsens sexliv, ligesom der blev rejst alvorlig tvivl om, hvorvidt de politiske briefinger overhovedet har været retvisende for sagen mod Lars Findsen.
FAKTA
Fakta: Tiltalen mod Lars Findsen
Tiltalen handler om overtrædelse af straffelovens paragraf 109, stk. 1, ved i flere tilfælde at have røbet hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed og overtrædelse af straffelovens paragraf 152, stk. 2, ved i flere tilfælde uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger under særligt skærpende omstændigheder.
FOLD IND
På den anden side kan man finde myndighedskilder, som mener, at sagen er blevet håndteret snorlige. Her henvises eksempelvis til, at Københavns Byret ad flere omgange vurderede, at sagen mod Lars Findsen er så alvorlig, at han måtte varetægtsfængsles. Det er også værd at bemærke, at PET, Rigsadvokaten og Justitsministeriet alle har været inde over anklageskriftet, ligesom landets justitsminister, Mattias Tesfaye (S), personligt har garanteret, at alt i PET og Justitsministeriet er gået efter bogen i FE-sagen. Derudover har PET-chef Finn Borch Andersen fastslået, at der alene er delt saglige og relevante oplysninger under de politiske briefinger.
Findsen ville imødegå misvisende historier
Hverken Lars Findsen eller hans advokat, Lars Kjeldsen, har ønsket at kommentere denne artikel. I sin nye bog »Spionchefen – erindringer fra celle 18« skrevet med journalist Mette Mayli Albæk adresserer Lars Findsen netop sine samtaler med journalister:
»Jeg tog ansvar for at afværge potentielt skadelige historier, præcis som jeg ville have gjort, hvis jeg ikke havde været hjemsendt. Og som jeg altid har praktiseret i mine forskellige chefstillinger, når det handlede om at begrænse en skade.«
Lars Findsen refererer tilsyneladende i ovenstående til, at FE-ansatte oplevede, at whistlebloweren angiveligt havde held til at få sin version af sagen udbredt i mediebilledet. Denne problematik bliver også omtalt i de nye bøger »Spion blandt venner« af Hans Davidsen-Nielsen og »I statens hemmelige tjeneste« af Jacob Kaarsboe og Steffen McGhie. Undersøgelseskommissionen rensede som nævnt i sidste ende FE for kritikken fra tilsynet.
Om samtalerne med de nærtstående har Lars Findsens tidligere udtalt:
»Det er klart, at min hjemsendelse og de mange pressehistorier, som FE-sagen gav anledning til, var emner, som jeg naturligt talte med familie, mine nærmeste og nære venner om inden for hjemmets fire vægge.«
Hverken PET eller Justitsministeriet har ønsket at kommentere denne artikel. Begge myndigheder henviser til Rigsadvokaten. I et skriftligt svar til Berlingske udtaler statsadvokat Jakob Berger Nielsen:
»Anklagemyndigheden har i sagen mod Lars Findsen vurderet, at der er det fornødne grundlag for at rejse tiltale. I sagen indgår oplysninger om statshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger, som ikke kan lægges åbent frem, og sagen behandles for dobbelt lukkede døre. Anklagemyndigheden kan derfor ikke kommentere på det nærmere indhold af tiltalen eller sagen i øvrigt«.
FAKTA
Bag om historien
Berlingske anerkender, at visse oplysninger er nødt til at forblive hemmelige af hensyn til statens sikkerhed. I forbindelse med den aktuelle artikel skal det understreges, at artiklen ikke forsøger at gå i detaljer med eksempelvis NSA-kabelsamarbejdet. Berlingske har vurderet, at det har åbenlys samfundsinteresse at bringe frem, hvad mistankegrundlaget mod Lars Findsen er. De fremlagte oplysninger har blandt andet til hensigt at kvalificere en diskussion om myndighedernes håndtering af sagen, herunder om anklagerne mod Lars Findsen står mål med de metoder, der er anvendt over for Lars Findsen, blandt andet fængsling, brug af straffelovens paragraf 109 og systematisk overvågning gennem mange måneder.
At udvalgte folketingspolitikere sideløbende har rejst alvorlig tvivl om, hvorvidt lovgiverne under politiske briefinger har fået en retvisende fremstilling af sagen, styrker yderligere den åbenlyse samfundsmæssige interesse i at bringe indholdet af straffesagen mod Lars Findsen frem.
Derudover har vi foretaget en konkret vurdering af hver af de fremlagte oplysninger – sikkerhedsbrud, whistleblower mv. – og har vurderet, at de fremlagte oplysninger allerede har været omtalt offentligt tidligere. Denne artikel afslører således ingen nye oplysninger om kabelsamarbejdet eller det bagvedliggende forløb. Det er også indgået i Berlingskes afvejning, at der ikke er indikationer på, at myndighederne har tænkt sig at offentliggøre det fulde anklageskrift.
Berlingske har valgt ikke at navngive de de øvrige personer i sigtelsen og tiltalen, bortset fra den ene journalist, som selv er trådt frem. Denne beslutning beror blandt andet på, at Berlingske ikke har kendskab til, at de øvrige personer er mistænkt for noget ulovligt.
FAKTA
FE-sagen overblik
24. august 2020: Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) offentliggør i en pressemeddelelse usædvanlig hård kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
August og september 2020: Ad flere omgange hjemsender forsvarsminister Trine Bramsen (S) en håndfuld medarbejdere som reaktion på tilsynets kritik, herunder FE-chef Lars Findsen.
August og september 2020: Weekendavisen, Berlingske og DR afdækker, at tilsynets kritik blandt andet handler om det dansk-amerikanske efterretningssamarbejde om at tappe danske kabler for data.
21. december 2020: En undersøgelseskommission nedsættes til at afdække forløbet.
8. december 2021: Fire daværende eller tidligere PET- og FE-medarbejdere, heriblandt FE-chef Lars Findsen, bliver anholdt og sigtet for brud på straffelovens paragraf 109, mistænkt for at have videregivet højt klassificerede oplysninger. I dag er sigtelsen mod den ene person frafaldet.
December 2021: Mediechefer indkaldes til samtaler med chefer for PET og FE. Flere mediechefer oplever samtalerne som slet skjult pres.
13. december 2021: Kommissionen frikender FE for alle tilsynets oprindelige kritikpunkter.
20. december 2021: Også tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) sigtes efter straffelovens paragraf 109.
4. januar 2022: Mindst otte journalister bliver kontaktet af den nyoprettede 15. politikreds, National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), med henblik på at lade sig afhøre i FE-sagen.
17. februar 2022: Efter 71 dage i fængsel bliver FE-chef Lars Findsen løsladt, men han er fortsat sigtet.
12. maj 2022: Rigsadvokaten indstiller, at der rejses tiltale mod Claus Hjort Frederiksen.
19. maj 2022: Et folketingsflertal afviser at ophæve Claus Hjort Frederiksens parlamentariske immunitet.
26. juni 2022: Berlingske afslører, at sigtelsen mod Lars Findsen omhandler hans samtaler med to journalister og fire nærtstående. Samtidig kommer det frem, at Folketinget med al sandsynlighed har fået en forværret og overdrevet fremstilling af sagens alvor, blandt andet fordi myndighederne på politiske briefinger har fremlagt meget private oplysninger om Lars Findsen, som ret beset ikke har noget med straffesagen at gøre.
27. juni 2022: Politikere træder frem og medgiver, at der kan være noget galt med de politiske briefinger. Lars Løkke Rasmussen, partileder for Moderaterne, tilkendegiver eksempelvis, at han i dag godt kan se, at det havde afdramatiseret sagen, hvis han havde fået et fyldestgørende billede af sagen under den politiske briefing.
28. juni 2022: Lars Findsen udtaler sig for første gang selv udførligt om sagen og kritiserer i skarpe vendinger myndighedernes håndtering af sagen.
2. september 2022: Justitsminister Mattias Tesfaye (S) lover i Berlingske, at alt er kørt efter bogen i Justitsministeriet og PET under FE-sagen.
7. september 2022: Berlingske afslører, at PETs chef har oplyst udvalgte folketingspolitikere om, at S/M indgår som en del af Lars Findsens sexliv.
9. september 2022: Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen fastslår, at han på sin politiske briefing har fået en forkert fremstilling af Findsen-sagen, og at det ikke var relevant, at myndighederne præsenterede ham for meget private oplysninger om Lars Findsen.
15. september 2022: Også Dansk Folkepartis partiformand, Morten Messerschmidt, fastslår, at der er noget helt galt, når han sammenligner sin politiske briefing om Findsen-sagen med det, han kan læse om sigtelsen i medierne. Fire partier på Christiansborg kræver Findsen-sigtelsen udleveret.
16. september 2022: Statsadvokaten i Viborg rejste med justitsminister Mattias Tesfayes (S) godkendelse tiltale mod den suspenderede FE-chef Lars Findsen for læk af klassificerede oplysninger.
13. oktober 2022: Lars Findsen udgiver i samarbejde med journalist Mette Mayli Albæk bogen »Spionchefen - Erindringer fra celle 18«, hvori han fremsætter flere anklager mod regeringen og myndighederne for håndteringen af FE-sagen.
Citat fra Berlingske..
.jpg)
.jpg)