torsdag den 11. juli 2019

Børn skal beskyttes og kunne leve et ordentligt liv”




Men det er stadig forældrenes ansvar at børn har et ordenligt liv.
Men myndighederne har tilsyns pligten at sikre at det sker.

Der er intet belæg for at det er politiske  indgreb eller at fattigdoms grænsen er fjernet,
Har ført til mere fattigdom.
Men påstanden om mere fattigdom der fremkommet nu fra AE, er bare en regnearks øvelse fra den røde tænketank AE .(Arbejderbevægelsens erhvervsråd)

Den danske fattigdomgrænse
Det er meget svært at definere en egentlig fattigdomgrænse i et land som Danmark.
Der er ikke mange mennesker, der decideret kæmper for overlevelse.

En absolut fattigdomgrænse som 'En dollar om dagen' er derfor ikke meningsfuld i en dansk kontekst.

Der er en del af den danske befolkning, der er hægtet af forbrugsfesten, og som ikke har adgang til de goder, den bedre stillede del af befolkningen har.
Kan kalde dem fattige, er et definitionsspørgsmål, og det kan også defineres som relativ fattigdom.

Medianindkomsten:

Den midterste indkomst i Danmark betyder, at der er nøjagtigt 50 procent af danskerne,
Der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten og nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten.

Det er grundlaget for AE undersøgelsen, så er det noget vrøvl for selvfølgelig er 50% af Danmarks befolkning ikke blevet  fattigere,
Men medianen har flyttet sig op på grund af næsten alle tjener mere.

Det er værd at bemærke, at perioden, hvor en person skal være under fattigdoms grænsen for at blive kategoriseret som fattig i følge FN er ændret af FN ,og er nu reduceret fra 3 år, under den tidligere definition af økonomisk fattige, til 1 år.
Det er vist sig at det ikke er de samme der forsat er fattige og at FN ændre på grundlaget for vurderingen bliver folk jo ikke fattigere af.

Den gennemsnitlige dansker kunne hive 312.600 kroner hjem før skat i 2016.
(som i 2018 er blevet højere)

Det er på det ændrede FN grundlag at AE påstår at antallet af fattige børn i Danmark er vokset med 12.000 i 2017.

Det er faktuelt forkert og AEs  beregninger bygger jo på FNs ændrede definitioner fra 3 år til 1 år.

Men tallet danner ganske rigtig grundlag for en fattigdoms grænse som ikke eksisterer, den er nemlig fjernet af regeringen 2015.

Hvad er det for en grænse og hvem har fastlagt denne, se venligst danmarks statistik,der bruger medianen sum og FNs verdens mål udgangspunkt for hvornår man er fattig.
Men når man ændre forudsætninger kan man altid få resultatet til at passe med det man ønsker.

Det underbygger min påstand alle er blevet rigere, derfor stiger medianindkomsten og AE får det til at se som om der er blevet flere fattige.
Der er intet belæg for at det har ført til mere fattigdom, men er bare en regnearks øvelse fra den røde tænketank AE.

Måske bør man selv vurdere dette på grundlag af:

Danmarks Statistik som har opfølgning på FN’s bæredygtighedmål om at reducere fattigdommen udviklet et nyt mål for fattigdom.
Målet er en videreudvikling af den officielle fattigdoms grænse, der blev vedtaget i 2013 på baggrund af ekspertudvalget om fattigdoms anbefalinger og senere afskaffet af Venstre-regeringen i 2015:

Med den som udgangspunkt er man fattig, hvis man i løbet af et år har en indkomst, som er under halvdelen af medianindkomsten, og samtidig ikke har en formue i starten af året på mere end halvdelen af medianindkomsten.

Hvis familiens hovedforsørger (den der tjener mest) er studerende og ikke har været fuldtidsbeskæftiget mere end halvdelen af året, kan man dog ikke blive kategoriseret som fattig.

Heller ikke børn, der flytter hjemmefra, kan blive kategoriseret som fattige, hvis mindst én af deres forældre ikke er fattig. Medianindkomsten Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen.
Det vil sige, at der er nøjagtigt 50 procent, der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten og nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Der benyttes den husstandlækvivaserede disponible indkomst, det vil sige indkomsten efter skat korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer.

Fattigdoms grænsen i kroner og øre Hvornår en familie konkret vil ryge ned under fattigdoms grænsen, afhænger af familietypen. For en enlig person er fattigdoms grænsen på 121.100 kr. efter skat om året eller 10.100 kr. om måneden. Det er opgjort efter skat og skal dække alle udgifter til fx bolig, mad, forsikringer, tøj, medicin, transport, reparationer, fritid osv. Af tabellen herunder fremgår fattigdoms grænserne for forskellige familier.

Men grænsen blev netop fjernet af regeringen i 2015 på grund af det ikke gav mening at have fast grænse men kun en relativ grænse.

Bemærk igen at de ovennævnte beregninger bygger på  at økonomiske fattige i perioden nu er reduceret fra 3 år, til nuværende definition af økonomisk fattige, til 1 år.

En enlig Mor med to børn får udbetalt 17,800 kr. pr måned efter skat, hun er ikke fattig.
Men hvis hun ikke kan få det til at løbe rundt har hun for høje udgifter.

Årsag og virkning, der er ca.14.000 tvanganbragte børn nu, der findes mange hjem hvor tingene ikke fungere,
Man bør måske  fokuserer mere på årsagerne og ikke kun virkningerne.


Der er ca.  51.800 BØRN OG UNGE DER ER UDSATTE”

Min mening er om der så blev ydet 1000-2000  kr. mere pr måned til udsatte familier ville det ikke ændre noget.
I de hjem hvor far eller mor får job kan det ændre noget, men ikke hvis man bruger flere penge end man får i ydelse eller  modtager i løn.

Man kan med god ret hævde at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har opfundet en fiktiv fattigdoms grænse til brug til politiske formål uden hold i virkeligheden.


Nu er socialdemokratiet lynhurtigt hoppet med på populismevognen og vil nu de indføre fattigdoms grænse, hvad den skal bruges til og hvordan den skal defineres er ikke helt klart, men der er jo snart valg.

Det sidste nye er at Pernille Rosenkrantz-Theil har i fjernsynet lørdag 15 december ca. kl 17 meddelt at fattigdoms grænsen bør være Ca. 117.000 kr.svarende til 9.750 kr pr måned.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/cepos-mulig-ny-s-fattigdomsgraense-kan-fjerne-over-50000-fattige


https://www.berlingske.dk/kommentatorer/giver-det-mening-at-tale-om-fattigdom-i-danmark