Lars Løkke har skabt meget kaos i politik og gjort så
meget skidt der burde diskvalificere ham,
Men folket tilgiver Lars Løkke, angiveligt på grund af
Lars Løkke kan sige ting og ord der lyder klogt”
Men udkommet af samme ord , er meget tyndt.
Lars Løkke er skruppelløs, der er kun en gud og det
er Lars Løkke”
Magtens sødme driver Lars Løkke, han klynger sig til de
få lyspunkter i sin politiske historie”
Men der er flere kiks en succeser.
Nu går Lars Løkke igen efter magten, efter han tidligere
har efterladt kaos og splittelse, men påvirker ikke lille Lars fra Græsted”
Han har stået på det sidste Landsmøde i Venstre og lovet
Venstre troskab og opfordret alle til at melde sig ind i Venstre.
Kære Lars dette neden
under, skrev jeg til dig 10 jan, 2021
Du har ikke svaret, jeg har kæmpet din sag siden din 40
års fødselsdag,
Men jeg stod af primo 2021
da du meldte dig ud af venstre”
Tiden har vist, at du kæmper
ikke for Venstre ikke for danskerne, kun for Lars Løkke.
Kære Lars, hør nu på din ven”
Det er ikke orden at du underløber Venstre.!
Det kommer du måske på lang
sigt til at fortryde”
Her er nogle citater fra
landsmødet:
Jeg mindes flere sætninger fra talen.
Den første:
”Tak for den flotte film og de pæne ord fra Venstres
formand,
Jakob Ellemann-Jensen, som jeg af hele mit hjerte håber,
bliver den næste,
der indtager Statsministeriet – jo før, desto bedre.”
Og den anden, om dine egne planer:
”Det var jeg. Altså i gang med at lægge andre planer.
Det er jeg stadig. De kommer ikke til at karambolere med
jeres.”(Venstre)
Efter en turbulent periode forlod du trods alt skuden med
æren i behold.
Tydeligvis trist og stadig med en skarp tunge, men
respektfuld for at skuden sejler videre med en Ellemann som ny kaptajn.
”Jeg havde troet at dette bogskriveri havde skabt den
afklaring, hvem er jeg? …”
”Men jeg er stadig tvivl.
Dog ikke om, at valget snart må træffes.
Jeg kan mærke, at det er tæt på.”
Og her begynder det er blive svært, at se berettigelsen
af dit initiativ.
Det har mistet sin aktualitet, og et nyt parti kan næsten
kun betyde det modsatte af samarbejde på midten, mere splittelse, og at Jakob
Ellemann-Jensens vej til Statsministeriet bliver endnu længere..
Kære Lars, det er ok at du laver et møde sted for
folk, der vil have Danmark regeret hen over midten”
Men det er ikke troværdigt, at det måske skal ende i et
parti der skal konkurrerer med Venstre”
Samt andre midterpartier..
Herudover er det torskedumt”
Et er at du vil samle folk op fra andre partier og give
dem en gode tanker om politik hen over midten,
Men så skal du droppe tanken om at det skal udvikles til
et parti:
For det vil sige dem der melder sig hos dig, er jo dé
facto forrædere i forhold til deres nuværende parti,
Samt de vil undsige deres nuværende parti, alene derfor
vil din tanke om en ny midt-møde bevægelse dø”
Fakta, du fik over 40.000 stemmer ved sidste valg..😊
Du har 211.268 personer synes godt om din
facebookside.😊
Du må du have lidt selvindsigt, 5000 tilmeldt til dit nye
projekt det er for tyndt,
Drop det, med det at det skal blive til et parti”
Stil solo op i folketinget, ved næste valg som fornyeren
i dansk politik, med målet med at arbejde hen over midten.
Men ikke som nyt parti, så du vil få over30.000 stemmer,
magt bag dine ord, og du vil kvæle enhver tanke om at du kun arbejder for Lars
Løkke..
Samt denne løsning er sikret mod nederlag og ydmygelse”
Bedste hilsen Leif..(jeg er stadig din ven)
Her er Løkkes mange, mange, mange dumme sager”
Vil man forstå tumulten omkring afgående Venstre-formand
Lars Løkke Rasmussen,
er man nødt til at se tilbage på hans seneste 20 år som politiker.
Hans evne til at rode sig ud i problemer har aldrig slået fejl.
Ofte med store konsekvenser for ham selv og for Venstre.
Skandalerne udspringer typisk af Løkkes dårlige dømmekraft i pengesager eller
dristige forsøg på at klamre sig til magten. Her er et overblik over nogle af
de største skandaler I 2014 var der ligeledes krisemøde i Venstre, men i en
kælder under Odense Kongrescenter kom Lars Løkke og Kristian Jensen til enighed
og fortsatte derefter som formand og næstformand for partiet.
I 2014 var der ligeledes krisemøde i Venstre, men i en
kælder under Odense Kongrescenter kom Lars Løkke og Kristian Jensen til enighed
og fortsatte derefter som formand og næstformand for partiet.
28. august 2019
Lars Løkke Rasmussen har klaret sig igennem krise efter
krise. Men nu gik den ikke længere.
Lørdag formiddag annoncerede han, at han trækker sig som
formand for sit Venstre.
Igennem de seneste ugers uro i Venstre har han ellers nægtet at træde tilbage
frivilligt.
Men presset fra baglandet blev for stort.
Hvis man vil forstå, hvordan det kunne gå så galt for
landets tidligere statsminister, må man forstå, at Venstre-baglandets tillid
til Løkke ikke er forsvundet fra den ene dag til den anden. Den er blevet slidt
ned gennem de seneste mange år.
Information bringer her et udpluk af nogle af Løkkes mest
belastende sager:
Bilagssagerne Marts, 2008
Frederiksborg Amtsavis afslører, at Lars Løkke Rasmussen
i sin tid som amtsborgmester i perioden 1998-2001 har ladet skatteyderne betale
for cigaretter samt entré til et kasino i Aalborg og diskoteket Crazy Daisy i
Herning.
Løkke, der nu er blevet finansminister, undskylder sig
med, at tiden var en anden dengang. Han sætter gang i en revisionsundersøgelse
af sin borgmestertid. Den finder udgifter til cigaretter, diskotek, kasino,
video, internet og tøjrens for 4.809 kroner. Løkke betaler herefter det
dobbelte af det beløb til Børnecancerfonden plus 3.140 kroner for
telefonregninger fra en tur til New York i 1999, som han havde ladet amtet
betale, selv om han allerede havde fået rejsen dækket af Folketinget.
Afsløringerne standser dog ikke her, men afføder en
lavine af kritiske historier i medierne og krav fra andre politikere om en
redegørelse.
1. maj, 2008
I september 2005 deltog daværende indenrigs- og
sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i en konference i San Francisco i USA.
Selv om konferencen først begyndte mandag morgen, rejste Løkke og tre
embedsmænd afsted allerede om fredagen. Dermed fik de en friweekend i San
Francisco, som ifølge Ekstra Bladet kostede skatteyderne 12.000 kroner.
Løkkes daværende særlige rådgiver Søs Marie Seerup
forklarer, at Løkke havde undladt at flyve på businessclass og dermed sparet
penge, som kunne bruges på de ekstra overnatninger.
5. maj, 2008
Det kom som en overraskelse for medlemmerne af
sundhedsudvalget i Frederiksborg Amt, da daværende amtsborgmester Lars Løkke
Rasmussen i maj 2000 besluttede at tage med på udvalgets studietur til Rom.
Løkke var nemlig slet ikke medlem af udvalget.
Ved ankomsten indlogerede Løkke sig på et dyrere hotel
end de andre politikere, og hen over weekenden brugte han flere tusind kroner
på mad og drikke. I stedet for at deltage i selve studieturen fløj Løkke hjem
om mandagen, da det faglige program skulle til at begynde.
Efterfølgende afleverede han bilag for i alt 13.312 kroner,
som amtet betalte.
Flere af de andre deltagere udtrykker siden deres
forargelse over forløbet til Nyhedsavisen. Løkke forklarer til avisen, at det
var fast praksis at invitere amtsborgmesteren med på alle udvalgsrejser, og at
hans tidlige hjemrejse skyldtes en travl kalender.
9. maj, 2008
En nat i december 2002 indlogerede den daværende
indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen sig på First Hotel i
København under navnet ’Jensen’. Overnatningen kostede 895 kroner og blev
betalt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
16 måneder senere bad ministeriet Løkke betale pengene
tilbage, da de blev opmærksomme på det spøjse bilag. Det afslører Ekstra
Bladet, der har fået aktindsigt i bilagene.
Løkke forklarer først, at det hele beror på en »fejl«. Senere
forklarer han, at han havde overnattet under falsk navn for at undgå
»mytedannelser«, da han havde været til »aftengruppemøde i Venstre«. Senere
viser det sig, at han i virkeligheden havde været til julefest hos Venstres
reklamebureau.
19. maj, 2008
Lars Løkke Rasmussen har kørt usædvanligt meget i taxa i
sin tid som amtsborgmester. 240.000 kroner har han brugt på fire år, og dertil
kommer kørepenge på 60.000 kroner for transport i egen bil.
Et konservativt amtsrådsmedlem siger til 21 Søndag på DR,
at Løkke kørte »utroligt meget«, og at det var uklart, om det var privat kørsel
eller ej. I alt afleverede Løkke bilag for 1.090 køreture til amtet. Heraf var
bilagene for 590 køreture udfyldt forkert eller mangelfuldt. I alt er der tale
om 148.066 kroner, hvor det er umuligt at se, om kørslen har været i amtets
interesse.
20. maj, 2008
Lars Løkke Rasmussen har som indenrigs- og
sundhedsminister i 2004 ladet ministeriet betale for en overnatning på hotel i
København efter en Paul McCartney-koncert i Horsens. Det selv om Løkke ikke var
inviteret til koncerten i sin egenskab af minister.
Ministeriet skriver i en redegørelse, at Løkke har fået
refunderet en række hotelbesøg i tilfælde, hvor han har arbejdet sent eller har
haft møder tidligt om morgenen. Det lader dog til, at flere af overnatningerne
har været af privat karakter. TV 2 afslører, at Løkke i perioden 2003-2007 har
fået betalt otte hotelbesøg, hvor han hverken har haft tidlige morgenmøder
eller sene aftenmøder i sin ministerkalender.
GGGI-sagen
5. oktober, 2013
Under Venstres landsmøde afslører Ekstra Bladet, at
partiets formand Lars Løkke Rasmussen har brugt 1.056.402 kroner på rejser,
hoteller og limousiner som formand for den internationale klimaorganisation
Global Green Growth Institute (GGGI). Organisationen er finansieret af
bistandsmidler, herunder 90 mio. kroner fra Danmark over en treårig periode.
Det viser sig, at Løkke som formand for GGGI selv har
været med til at godkende reglerne, der tillader rejser på første klasse – som
vel at mærke er markant dyrere end businessclass. Den koreanske rigsrevision
har desuden indledt en undersøgelse af GGGI for misbrug af offentlige midler.
20. oktober, 2013
Løkke afholder et pressemøde på næsten fire timer. Få
minutter inden pressemødet har journalisterne fået udleveret flere end 200
siders bilag om hans rejser.
Løkke erkender, at han har rejst for dyrt, og at han
burde have ændret rejsereglerne tidligere. I alt har han fløjet på første
klasse for 770.000 kroner.
Løkke hævder, at det er en »misforståelse«, der har ført
til, at GGGI har betalt en rejse for hans datter til Brasilien til 27.000
kroner, og at han nu vil betale pengene tilbage.
29. april, 2014
Et tidligere bestyrelsesmedlem i GGGI afslører, at det
slet ikke var en misforståelse, da GGGI betalte en rejse for Løkkes datter.
Løkke havde oprindeligt takket nej til en rejse til Brasilien med henvisning
til, at han havde en aftale med sin datter, fortæller han til et sydkoreansk
medie. Men da GGGI tilbød at betale for, at datteren kunne komme med, kunne det
pludselig godt lade sig gøre. Det fremgår af den sydkoreanske artikel, som
Dagbladet Information får oversat. Løkke nægter at udtale sig.
2. november, 2013
Det viser sig, at Løkke har fået udbetalt 8.784,50 kroner
i diæter fra GGGI i 2012, selv om han på pressemødet har hævdet, at han intet
modtog det år.
19. juni, 2014
Løkke går af som formand for GGGI for at fokusere på den
danske valgkamp til Folketinget.
Underbukser og formandsopgør
13. maj, 2014
Knap har sagen om de skattebetalte flyrejser på første
klasse lagt sig, før Venstres formand igen bliver afsløret i at lade andre
betale for sine dyre vaner. Ekstra Bladet har fået fat i bilag, som viser, at
Venstre har betalt 152.000 kroner for tøj til Lars Løkke Rasmussen. Tøjet er
købt i 2010 og 2011, mens Løkke var statsminister.
Det drejer sig blandt andet om ni jakkesæt, 28 skjorter,
ni par bukser, 21 slips, 17 par strømper og otte bokserershorts.
Partisekretær Claus Richter fortæller, at tøjet er blevet
købt i forbindelse med kampagneaktiviteter og foto. I det omfang, Løkke har
beholdt noget af tøjet, har han selv betalt for det.
De nye afsløringer er ikke populære i Venstres bagland,
hvor mange er trætte af de mange historier om formandens forbrug på andres
regning.
16. maj, 2014
Venstre-toppen fornemmer, at der er flere historier på
vej og forsøger at komme dem i forkøbet. Partiet afslører derfor i et brev til
sine medlemmer, at Venstre efter valgnederlaget i 2011 har betalt for en privat
rejse til Mallorca for Lars Løkke Rasmussen, hans kone og deres søn. Den
erfarne Venstre-politiker Birthe Rønn Hornbech siger til Berlingske, at Løkke
har et »problematisk forhold til penge«, og at hun har sagt det til ham.
17. maj, 2014
Flere medier afslører, at Venstre har betalt for ekstra
rengøring af hotelværelser, så partiets formand Lars Løkke Rasmussen har kunnet
ryge på værelser, som ellers er beregnet til ikke-rygere. Flere partikolleger
kritiserer de store omkostninger, der er forbundet med formanden.
Et par dage senere opstår der tvivl om, hvorvidt Løkke
har betalt skat af de forskellige goder fra Venstre. Løkke fastslår, at
skattespørgsmål er en privatsag.
25. maj, 2014
Venstre får et katastrofalt dårligt valg til
Europa-Parlamentet og mister et mandat. Løkke tager det fulde ansvar for
nedturen og fremrykker partiets hovedbestyrelsesmøde, så medlemmerne kan tage
stilling til hans fremtid som formand. Flere partimedlemmer arbejder på at
vælte Løkke.
3. juni, 2014
Venstre afholder hovedbestyrelsesmøde i Odense. Løkke ser
ud til at være trængt op i en krog, og flere medier beretter i løbet af dagen,
at han har tænkt sig at gå af som formand. Men efter et maratonmøde på seks
timer træder Løkke og næstformand Kristian Jensen sent om natten frem foran
medlemmerne og fortæller, at Løkke fortsætter.
Han har angiveligt truet med at spille den populære Søren
Gade ind i et eventuelt formandsopgør og dermed taget modet fra Kristian
Jensen.
Løkke overlever på et hængende hår. Under mødet kommer
det også frem, at Venstre kun har betalt en tredjedel af de 152.000 kroner til
formandens tøj, mens de resterende 100.000 kroner er betalt af unavngivne sponsorer.
Inden mødet har Løkke fortalt, at han ganske enkelt ikke selv havde råd til at
købe det dyre tøj.
18. juni, 2015
Venstre går kraftigt tilbage ved folketingsvalget. Ifølge
valgforskere koster Løkke personligt partiet 50.000-180.000 stemmer.
Kvotekonger og Løkkefonden
Januar, 2018
Ekstra Bladet afslører, at Lars Løkke Rasmussen som
statsminister i 2016 har tilbragt en uge med familien i et sommerhus i Skagen
ejet af fiskeren John-Anker Hametner Larsen. Løkke hævder, at opholdet er en
fødselsdagsgave.
Senere viser det sig, at Løkke og hustruen Solrún også
har deltaget i fiskerens firmajulefrokost på Train i Aarhus.
Det ser alt sammen uheldigt ud, da regeringen er kommet
under beskyldning for at holde hånden over velhavende fiskere og i den
forbindelse er kommet på kollisionskurs med støttepartiet DF.
John-Anker Hametner Larsen har flere år forinden skrevet
til Løkke og bedt om en politisk håndsrækning til fiskeriet, dog uden at få
svar. Senere har han haft held til at lokke Løkke til Thyborøn og holde årlige
nytårsgilder, hvor der bliver samlet penge ind til Løkkefonden.
December, 2018
Løkke er presset af historier i medierne, der antyder, at
man kan købe sig til taletid med ham ved at donere penge til Løkkefonden. Han
hævder, at det ikke er sandt.
Men i december afslører Berlingske, at en donation på
50.000 kroner til Løkkefonden var den klare betingelse for, at Løkke aflagde
besøg hos Akademikernes A-kasse i 2015. Eksperter kalder sagen for det hidtil
klareste eksempel på, at møder med Løkke veksles som en valuta mod donationer
til fonden.
Nyt formandsopgør
August, 2019
Venstres bagland gør oprør mod Lars Løkke Rasmussen og
næstformand Kristian Jensen. De to har været uenige om, hvorvidt det var en god
idé, at Løkke på egen hånd foreslog en regering mellem Venstre og
Socialdemokratiet i valgkampens slutspurt.
Uenigheder, der har ulmet siden formandsopgøret i 2014,
blusser op. Fire af Venstres fem regionsformænd beder i en mail om et
ekstraordinært landsmøde. Løkke hævder, at han ikke har set mailen. Han
beslutter alligevel at fremrykke landsmødet, men når aldrig så langt.
Flere toneangivende Venstrefolk, blandt andre Bertel
Haarder, opfordrer til et formandsskifte. Og efter et ophedet
hovedbestyrelsesmøde på hotellet Comwell Kellers Park i Brejning lidt uden for
Vejle, hvor flere medlemmer har krævet et ekstraordinært landsmøde for at tage
stilling til partiets formandskab, skriver Løkke på Twitter:
»Vigtigt at holde fast i sin selvrespekt. Kan ikke være
formand for et parti, hvor jeg som formand afskæres fra min mulighed for at få
diskuteret og afprøvet den politiske linje, jeg har lagt, i det
landsmøde-forum, hvor jeg er valgt.«
Denne artikel er opdateret, efter at Lars Løkke Rasmussen
31. august annoncerede, at han træder af som formand for Venstre.
Kilder: Altinget, avisen.dk, Berlingske, Børsen, DR,
Ekstra Bladet, Frederiksborg Amtsavis, Information, Jyllands-Posten, Politiken,
Radio24Syv, Ritzau, TV 2 og bogen Oprør fra udkanten
Bedste
hilsen.
Leif Tullberg
50 år i Venstre.