Det er efter min opfattelse tydeligt at Finn Borch Andersen lider af Paranoia"
Efter at jeg i dag har læst pressemeddelsen fra PET.
Det dokumenteres i følgende afsnit:
Den langstrakte affære om på brud på tavshedspligten af tidligere PET-chef Jakob Scharf,
Som Finn Borch Andersen var ophavsmand til at rejse en tiltale imod,
Med stort pressemøde og fuld national Scala, der fusede ud i et kæmpe flop og endte med at tidligere PET-chef Jakob Scharf, kun blev dømt for et enkelt af de 28 anklagepunkter, som Finn Borch Andersen havde fremskaffet.
En sag som fra Finn Borch Andersen side havde pustet op som en kæmpe national lækage-skandale,
Men sagen endte ved domstolene, med en bøde på størrelse med en forvokset P bøde.
Jeg kan ikke tilslutte mig konspirations-teorien om Barbera Bertelsen eller Mette Frederiksen skulle være indblandet i sagerne med Claus Hjort og Lars Findsen.
Men til gengæld er det en kendsgerning, at Finn Borch Andersen sad på Justitsministerens kontor i tre stive timer og underholdt om Lars Findsens sexliv og at Lars Findsen havde taget en gammel cykel på en gengbrugs station...
København. Beskyldninger om censur og politistatsarbejde har ramt Politiets Efterretningstjeneste (PET), efter at det torsdag lykkedes at få et fogedforbud imod bogen "Syv år for PET".
Natten til lørdag blev også Ekstra Bladet og Radio24Syv ramt af et fogedforbud, fordi begge medier har bragt uddrag af bogen.
Bogen, der efter planen skulle udgives 17. oktober, omhandler tidligere PET-chef Jakob Sharfs tid i efterretningstjenesten.
Læs PET-chef Finn Borch Andersens forklaring af sagen her:
Spørgsmål: Hvordan kan det være, at I først får de fogedforbud så tæt på udgivelsen?
- Da vi får at vide, at People's Press gerne vil udgive den her bog, ligger der nogle oplysninger der, som er meget centrale. Der står, at man blotlægger PET's hemmelige operationer, de kendte og de ukendte. Der er også noget om, hvordan PET hverver kilder og om, hvordan vi arbejder.
- Det er alt sammen noget, som giver en stærk bekymring for, at der i bogen kan være oplysninger, som er belagt med tavshed, fordi de kan skade vores metoder og måde at arbejde på og kan være til fare for medarbejderne.
- Vi skriver til forlaget og Jakob Scharf og siger, at vi er utrygge ved, hvordan det ser ud, og beder om lejlighed til at gennemse bogen. Og det får vi at vide, at de ikke vil give os lov til.
- Og så er vi altså bare som ansvarlig efterretningstjeneste tvunget til at gribe i det eneste retsmiddel, der sådan set er: nemlig at bede byretten om at nedlægge et fogedforbud.
Spørgsmål: Har I været hurtige nok?
- Man kan altid kigge bagud og spørge, om det burde have været hurtigere. Men jeg synes rent faktisk, vi har gjort det rigtigt godt. Så godt, som vi kunne.
Spørgsmål: Forbuddene sker jo også for sent i forhold til, hvad Ekstra Bladet for eksempel får sendt ud i deres printaviser. Gør det ikke de her forbud ret nyttesløse?
- Jeg er ikke i stand til at vurdere, om man skulle have nogle andre retsregler på det her områder.
- Det, vi har gjort, er at sige, at vi er nødt til at bede byretten om at bruge de retsmidler, der nu engang er for at beskytte os så meget som overhovedet muligt. Alternativt skulle vi bare havde ladet stå til. Det kunne jo risikere at blive en helt forfærdelig situation.
Spørgsmål: Er det så sådan, at I nu skal ud og beslaglægge samtlige bøger?
- Ja. Som udgangspunkt ja. Nu læser vi i bogen.
Spørgsmål: Og hvis I så vurderer, at det, der står, ikke er kompromitterende, så går I ikke ud og beslaglægger bøgerne?
- Jeg har ingen interesse i at beslaglægge bøger, hvis der ikke er oplysninger i bogen, der har denne her karakter.
Spørgsmål: Jeg har en ven på Facebook, der hverken er boganmelder eller ansat i Bog & Idé, men som har skaffet sig et eksemplar. Risikerer vedkommende, at I kommer og ringer på og siger, "hej, vi skal have din bog"?
- Ja, det kan han som udgangspunkt godt.
Spørgsmål: Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, har kaldt forbuddet for censur og politistatsmetoder. Hvad siger du til de udtalelser?
- Nu ligger det i sagens natur, at når det er retten, der træffer afgørelsen, kan det vel ikke være politistatsmetoder.
Spørgsmål: Hvad med censurdelen?
- Fogedforbud er et retsmiddel, man kan bruge, hvis der er grundlag for at antage, at udgivelser kan krænke nogle rettigheder - og at den krænkelse er større end hensynet til ytringsfriheden. Så det er retten, der træffer den samlede afgørelse.
- Og vi kan ikke udøve censur. Det eneste, vi kan gøre, er det, vi har gjort. Vi kan gå ned og bede retten om at få et fogedforbud, som er et foreløbigt retsmiddel, netop så vi kan danne os et overblik over, hvad der egentlig står i bogen.
/ritzau/
PET-chef: Jeg står 100 procent inde for efterforskning af
lækagesagerne
PET-chef Finn Borch Andersen udtaler:
"Vi efterforsker de sager, vi skal efter loven. Det
er kernen i en retsstat, og ærlig talt mener jeg, at antydningen af, at hele
sagen skulle være drevet af personlige eller politiske hensyn, er absurd.
For mig er det ret enkelt, efter PET-loven er det PET's
ansvar at forebygge, efterforske og modvirke lækager. Den opgave tager vi meget
alvorligt, og det vil vi også gøre fremover.
Det var således også min og PET's - og ingen andres -
beslutning at igangsætte en efterforskning af omfattende lækager fra
efterretningstjenesterne, som førte til anholdelserne i december 2021. Der var
tale om en bred efterforskning, som jeg står 100 procent inde for.
At en af de mistænkte viste sig at være den hjemsendte
chef for FE var naturligvis en usædvanlig situation, og en situation, jeg gerne
havde været fri for.
Efterretningstjenesterne er dybt afhængige af fortrolige
informationer fra udlandet for at kunne beskytte Danmark. I flere tilfælde har
sådanne informationer været afgørende for at forhindre terrorangreb i Danmark.
Lækager udgør derfor en alvorlig udfordring for
efterretningstjenesterne og undergraver tilliden fra vores udenlandske
samarbejdspartnere, som forventer, at der tages skridt for at stoppe lækager,
hvis de skal fortsætte med at dele informationer med os.
Jeg holder efter PET-loven justitsministeren underrettet
om forhold af væsentlig betydning inden for efterretningstjenestens virksomhed,
og om vigtige enkeltsager. Det ændrer ikke på, at jeg igangsatte
efterforskningen, og ingen fra politisk eller ministerielt niveau på noget
tidspunkt har påvirket, hvordan PET's efterforskninger er blevet gennemført,
eller om den skulle igangsættes."
Hvorfor at man lader Finn Borch Andersen PET-chef,
(chef for Politiets Efterretningstjeneste)
Frit operere, med blandt andet med at sætte chefen for forsvarets efterretningstjeneste Lars Findsen under aflytning,
I mange måneder med senere anholdelse efter § 109 i straffeloven.
Højst sandsynligt byggende på Lars Findsens udtalelser til journalister om emner der er offentlig kendt,
Bland andet via Snowdens læk af flere hundrede tusinde hemmeligt stemplede amerikanske dokumenter i 2013,
Bekræftet den gang af en dansk departementschef Thomas Ahrenkiel.
Dertil har den langstrakte affære om på brud på tavshedspligten af tidligere PET-chef Jakob Scharf,
Som Finn Borch Andersen var ophavsmand til,
Med pressemøde og fuld national Scala, der fusede ud i et kæmpe flop og endte med at tidligere PET-chef Jakob Scharf,
Kun blev dømt for et enkelt af 28 anklagepunkter, som Finn Borch Andersen havde fremskaffet.
En sag som fra Finn Borch Andersen side linet op som en kæmpe national skandale,
Men endte med en bøde på størrelse med en forvokset P bøde.
Link til DR,´s omtale:
Spørgsmålet er om det" er Finn Borch Andersen der måske ”bør sættes i fængsel, for at skade forholdet til fremmede magter, "måske" på grund af "paranoia".
Han har blandt andet været politimester i Frederikssund, vicepolitidirektør og politidirektør i Nordsjællands Politi,
Ligesom han har arbejdet hos Statsadvokaten.
Men selv om Finn Borch Andersen er anerkendt af politikere såvel som politifolk som fagligt kompetent,
Har han fået kritik for at køre en lukket linje i efterretningstjenesten, hvor offentligheden ikke har megen adgang.
Seneste eksempel, som har mødt kritik, er, at Finn Borch Andersen i december har holdt møder med en række mediehuse og advaret dem mod at røbe sikkerhedshemmeligheder, uden at det nærmere vides, hvad møderne præcis har dækket over.
Også i forbindelse med sagen om tidligere PET-chef Jakob Scharf og bogen "Syv år for PET" er lukketheden blevet påtalt.
Herudover har Finn Borch Andersen Foranlediget at der er rejs sigtelse mod Claus Hjort Frederiksen medlem af folketinget og tidligere minister.
Link til omtale i DR:
Hvis linket ikke virker højreklik og kopier og klik.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/claus-hjort-ville-beskytte-spionsamarbejde-forsoegte-bremse-kulegravning-af
Og Finn Borch Andersen giver sjældent interviews.
Når en PET chef kommer til en byretsdommer med bunker af dokumenter”
Er chancen for er varetægtsfængsling stor ved de danske domstole ,
Men Scharf sagen har vist at Finn Borch Andersens dømmekraft er ikke eksisterende.
Men det er lykkes ham at skade landets forhold til fremmede magter,
Samt rejst sigtelse på mod en folketingsmand, samt en højt respekteret embedsmand.
Politisk er sagen behandlet amatørmæssigt, af tidligere forsvarsminister Trine Bramsen og Justitsminister Nick Hækkerup .
Hører gerne bedre bud, alternativt at Mette Frederiksen træder i katarakter og får lukket sagerne..
opdatering fra JP:
Anklagen mod Claus Hjort Frederiksen er blevet stemplet som så fortrolig, at selv om justitsminister Mattias Tesfaye har sagt, at det nemmeste for ham ville være at lægge det hele frem i salen, så frygter han at karambolere med hensynet til statens sikkerhed, hvis han deler anklagens ordlyd med alle Folketingets medlemmer.
I stedet er det altså kun partilederne, som får tilbudt en fortrolig orientering af Rigsadvokaten, og som derefter kun må give deres anbefaling til resten af partiet. Tirsdag meldte Venstres partiformand, Jakob Ellemann-Jensen, ud, at han havde takket nej til den fortrolige orientering, i protest mod at han ikke måtte dele oplysningerne med sin folketingsgruppe.
»Jeg synes ikke, det er rimeligt, at Folketingets medlemmer skal stemme i blinde. At man skal tage stilling til noget, der er så hemmeligt, at man ikke må få at vide, hvad det er,« siger han til Politiken.
Men nu foreslår en professor i strafferet en helt tredje vej i den historiske sag.
»Ubegribeligt for mig«
Der er nemlig ikke noget juridisk til hinder for, at regeringen venter med at rejse tiltale mod Claus Hjort Frederiksen til efter det forestående folketingsvalg. Venstre-politikeren har for længst bebudet, at han ikke genopstiller ved valget, som skal finde sted senest den 4. juni næste år.
Sådan lyder vurderingen fra to strafferetseksperter, nemlig Lasse Lund Madsen, professor i strafferet ved Aarhus Universitet, og professor emeritus Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet.
Som Lasse Lund Madsen forklarer, er beskyttelsen efter grundlovens paragraf 57 kun gældende, så længe man er medlem af Folketinget. Herefter vil der kunne rejses tiltale også for handlinger, der blev begået, mens man var folketingsmedlem.
Jørn Vestergaard uddyber, at en straffesag skal behandles med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader, som det fremgår i retsplejeloven.
»Og hvis Folketinget ikke vil ophæve den parlamentariske immunitet, kan man jo blive nødt til at vente, indtil Claus Hjort Frederiksen ikke længere er medlem,« siger han.
Lasse Lund Madsen mener, at Folketingets inddragelse er særligt relevant som et værn mod vilkårlig og politisk motiveret tiltalerejsning over for politiske modstandere i et system som det danske, hvor regeringen netop råder over tiltalen.
»Men det kræver selvsagt, at indholdet af tiltalen kendes,« siger professoren og uddyber:
»Folketinget bør ikke frivilligt gå med til at fraskrive sig den mulighed for demokratisk kontrol med anklagemyndigheden og regeringen, som grundlovens paragraf 57 netop forudsætter. På det principielle plan er det derfor ubegribeligt for mig, hvis man som folketingsmedlem uden videre og uden indsigt i tiltalen går med til at ophæve Claus Hjorts immunitet.«