onsdag den 20. januar 2016

Håber du kan holde varmen og du går ind i en god dag.


20. januar er dag 20 i året.
Der er 345 dage tilbage af året.
...
Hugge brænde”
Det er ikke noget der længere er så almindeligt, dog skal der hugges eller kløves brænde til brændeovnen.
Årsagen til mine tanker er på brænde, er at jeg er løbet tør for optændingsbrænde,
Så her til morgen måtte jeg ud i kulden og i gang med at kløve noget tørt grantræ.
I mens jeg kløvede kom jeg til at tænke på Sven Bak fra Kvistgaard.
Sven var brændsel handler og hele vinteren sad han huggede optændingsbrænde og det foregik i et lille rum uden varme,
Men Sven havde en sæk hen over benene i mens huggede i tusindevis af pinde,
Men mange af dem blev sendt til København med fragtmanden, hvor der fandtes i tusindevis af kakkelovne.
Om sommeren passede Sven et jordstykke ude ved en gl. grusgrav hvor han dyrkede hindbær, jordbær, solbær og ribs.
Når de skulle plukkes hyrede han byens kvinder til at plukke”(blandt andet min mor)
Det var en festelig tid hvor der hver eftermiddag var fælleskaffe hvor damerne på skift havde bagt kage.
For øvrigt havde Sven en smuk kone og datter.
Håber du kan holde varmen og du går ind i en god dag.