Russiske biler afbilledet står i kø for at krydse grænsen til Finland fra Rusland.

 

 

Billedtekst,

Biler står i kø for at krydse grænsen til Finland

Ved Vaalimaa, Finlands grænseovergang til Rusland - 120 miles øst for Helsinki - stopper busser og biler til pas- og toldkontrol. Disse er ikke ukrainere, de er russere, og selvom strømmen ikke er tung, er den konstant.

Nogle mennesker er ivrige efter at komme ud af Rusland, fordi der har været et vedvarende rygte om, at præsident Vladimir Putins regering snart kan indføre krigsret for at håndtere demonstrationer mod invasionen af ​​Ukraine.

Med flyvninger til Europa stoppet, er den eneste vej ud af landet i bil - at krydse denne grænse - eller med tog.

Vi talte med en ung russisk kvinde, der var på vej til Vesten - en af ​​de heldige, der havde et EU-visum, før sanktionerne blev annonceret. Hun var fortvivlet over, hvad der er sket.

"Folk i Ukraine er vores folk - vores familie," sagde hun. "Vi burde ikke dræbe dem." Ville hun finde på at tage tilbage, spurgte jeg? "Ikke mens vores frygtelige regering er der. Det er så, så trist."

Hun sagde, at de fleste russere ikke ønsker denne krig, men de risikerer at komme i fængsel, hvis de forsøger at stå op mod Putin.

• Følg alle de seneste nyheder fra Ukraine på vores liveblog
• Rusland tager Ukraines atomkraftværk efter beskydning
• Flygtende ukrainere opfordrer Storbritannien til at tilbyde mere støtte

I Finland er der enorm sympati for mennesker som hende - ligesom der er for Ukraine og dets indbyggere. Denne sympati og frygten for, at Rusland kan slå ud mod andre naboer, såsom Finland selv, ændrer holdningen til Finlands traditionelle tilbøjelighed til neutralitet.

Ifølge de seneste meningsmålinger mener et voksende flertal af finnerne, at det er på tide, at deres land tilslutter sig Nato og får adgang til den beskyttelse, som medlemskab af alliancen ville give.

Billedtekst,

En bus venter ved en grænseovergang mellem Rusland og Finland

Tilbage i Helsinki trækker toget fra Skt. Petersborg ind og transporterer flere hundrede mennesker, der er ivrige efter at flygte fra Rusland. De fleste tog er fuldt bookede, med billetpriserne skyhøje.

Det beløb, som passagerer, der forlader Rusland, kan medbringe, er begrænset. Rublen er i en tilstand af kollaps; den russiske økonomi er truet af sanktioner og mange store vestlige virksomheders tilbagetrækning. Ruslands regering er desperat efter at undgå et løb på bankerne.

Vil sanktioner mod velhavende russere få dem til at vende sig mod præsident Putin? Det er bestemt ikke umuligt, men det vil næppe tvinge ham til at stoppe krigen mod Ukraine.

Mere bekymrende for ham er opfordringen fra den russiske oliegigant Lukoil om et stop for invasionen. Hvis hovedelementerne i den russiske økonomi vender sig imod ham, vil han få meget sværere ved at fortsætte uden at foretage store ændringer - såsom indførelse af krigsret.

En anden kvinde, der har forladt Rusland, denne gang til Istanbul, fortalte os via telefon, at hun var bange for at vende tilbage til livet, som det var under Sovjetunionen.

"Jeg er 30, jeg har ikke set det værste... undertrykkelsen, det hemmelige politi," sagde hun. "Jeg havde en meget klar frygt for, at hvis jeg ikke skal flyve ud lige nu, vil jeg aldrig være i stand til at flyve ud."

"På den ene side ser det ud til, at dette er tidspunktet for at komme ud. På den anden side er der en legitim frygt for, at du ikke vil være i stand til at se dine venner og familie, for gud ved hvor længe, ​​hvis nogensinde."

Hvis der blev indført krigsret, ville hr. Putin være fri til at gøre, hvad han ville, uden at skulle bekymre sig om skadelige protester i gaderne. Han har allerede gjort det klart for den franske præsident Emmanuel Macron, at han ikke stopper, før han har besat hele Ukraine - og en fransk embedsmand, der lyttede til deres telefonopkald, sagde bagefter, at tingene kunne blive meget værre.

Hvordan? Tja, den nukleare mulighed kunne komme nærmere. Det er en skræmmende udsigt.

Ikke underligt, at russere, der ikke ønsker nogen del af invasionen eller de problemer, den skaber inde i russiske byer, er desperate efter at komme ud af landet - og tjene sig selv udenfor.

Yderligere rapportering af Christy Cooney i London

I forbindelse med Sovjetunionens opløsning opnåede Ukraine sin statsuafhængighed i december 1991 efter en folkeafstemning med 90,3 % godkendelse. Kvinders valgret blev bekræftet. Siden uafhængigheden har Ukraine søgt sin nationale identitet og internationale rolle mellem en vestlig orientering, såsom integration i Den Europæiske Union, og en østlig orientering, det vil sige en politisk orientering mod Rusland. Siden uafhængigheden har Ukraine lidt under alvorlige økonomiske og demografiske problemer. Siden uafhængigheden er befolkningen faldet med mere end 6,25 millioner mennesker.[12]Siden da har det ikke været i stand til at opnå det økonomiske præstationsniveau, som det nød under Sovjetunionen. Ukraines bruttonationalprodukt nåede i 2012 kun 69,3 % af 1990-værdien.[13] 1994 afleverede Ukraine sine atomvåben til Rusland mod forsikringer om sikkerhed i Budapest-memorandummet. Efter murens fald Efter uafhængigheden erklærede Ukraine sig neutral i udenrigspolitiske anliggender.[14] Landet indgik dog et begrænset militært partnerskab med Rusland såvel som de andre SNG-lande, og i 1994 indgik den ukrainske regering et partnerskab med NATO. I 2000'erne udbyggede det ukrainske styre sit diplomatiske samarbejde med NATO. I denne periode bekendtgjorde man bl.a., at et fremtidigt medlemskab af NATO skulle sættes til folkeafstemning.[15] Krigen i Georgien i 2008 fik en frygt skabt i Ukraine for at Rusland også ville foretage en militær indgriben i Ukraine.[16] Den daværende præsident Viktor Jusjtjenko ønskede da et medlemskab af NATO, men dele af befolkningen var skeptiske, særligt russere i det østlige Ukraine og på Krim.[16] Op til det Ukrainske præsidentvalg i januar og februar 2010 havde den mere russisk-orienterede Viktor Janukovitj sagt at han ville holde Ukraine uden for NATO.[17] Han vandt valget. I april 2010 og han fandt at det daværende samarbejde mellem Ukraine og NATO var tilstrækkeligt.[18] 2013 suspenderede præsident Viktor Janukovitjs regering Ukraines samarbejdsaftale med EU og besluttede i stedet for at styrke de økonomiske bånd til Rusland. Det udløste en flere måneder lang bølge af demonstrationer og optøjer over hele Ukraine, der kaldes for Euromajdan. Demonstrationerne kulminerede i 2014 i Den Ukrainske Revolution, der førte til at præsident Janukovitj og hans regering blev afsat. Disse begivenheder førte i foråret 2014 til den russiske annektering af Krim samt krigen i Donbass. Den 1. januar 2016 indgik Ukraine en frihandelsaftale med EU.[19] Sovjetunionens ledelse, med Nikita Khrusjtsjov i spidsen, vedtog i 1954 at overføre halvøen Krim fra den russiske til den ukrainske republik. Etniske russere udgjorde flertallet på Krim og ved opløsningen af Sovjetunionen krævede de selvstyre eller forening med Rusland. Tatarerne på Krim støttede Ukraine i striden om Krims status. Efter demonstrationer i vinteren 2014 annekterede Rusland den 18. marts Krim-halvøen efter at have indsat militære styrker. EU-landene og USA iværksatte flere sanktioner rettet mod russiske magtpersoner og økonomi. 7. april 2014 overtog flere hundrede aktivister den regionale administrationsbygning i byen Donetsk og udråbte den selverklærede statsdannelse Folkerepublikken Donetsk. Efter Euromajdanprotestbevægelsen og omstyrtelsen af Ukraines præsident Viktor Janukovitj under den ukrainske revolution i 2014, øgede lokale Antimaidan og pro-russiske protester i området, og kulminerede i proklamationen af Folkerepublikken Lugansk den 27. april 2014 Den 24. maj 2014 enedes folkerepublikken Lugansks regering med lederne af Folkerepublikken Donetsk om at skabe en føderation, kendt som Novorossiya, Den Føderative stat Nyrusland. En stor russisk troppekoncentration langs Ukraines grænse og faren for en russisk invasion blev fornyet i slutningen af 2021.[20] I denne forbindelse underskrev den russiske præsident Vladimir Putin den 21. februar 2022 et dekret, der anerkendte uafhængigheden af de pro-russiske separatistområder. Den 24. februar 2022 kulminerede konflikten. Rusland, som separatisterne anmodede om militær støtte, angreb Ukraines luftbaser med "præcisionsvåben". Det oplyser øjenvidner og det russiske forsvarsministerium. Grænsen til Ukraine blev også angrebet fra hviderussisk og russisk territorium. Der er oplysninger om detonationer i flere byer, herunder Kijev. Som følge af angrebene erklærede den ukrainske præsident krigstilstand i landet. Se Ruslands invasion af Ukraine 2022 Politik Uddybende Uddybende artikel: Parlamentsvalget i Ukraine 2014 Volodymyr Zelenskij, Ukraines præsident Ukraine er en demokratisk republik, hvor den lovgivende, udøvende og dømmende magt er adskilt. Præsidenten vælges ved flertalsvalg for femårsperioder og nominerer premierministeren. Nationalforsamlingen, Verkhovna Rada, må så bekræfte dette valg. Krim har en speciel politisk status med eget parlament. Vedtagelser af dette parlament kan alligevel forkastes af den ukrainske forfatningsdomstol, hvis de skulle stride mod den ukrainske grundlov. Krims stilling i Ukraine er efter Ruslands de facto annektering af området i 2014 uafklaret. De enkelte regioner og administrative enheder i Ukraine har udstrakt lokalt selvstyre. Kommunale styrelser og borgmestre i byerne bliver valgt ved direkte valg og har kontrol over egne budgetter. Efter løsrivelsen fra Sovjetunionen i 1991 domineres politikken i Ukraine fortsat af en omfattende statslig og bureaukratisk kontrol. Landet er præget af omfattende korruption, hvilket staten ikke har kunnet styre. Ukraine har efter selvstændigheden fra Sovjetunionen været præget af en række indre spændinger, der i 2005 førte til Den Orange Revolution. Demonstrationerne medførte præsident Viktor Janukovitjs fald og bragte Viktor Jusjtjenko, der er provestlig og er tilhænger af medlemskab i NATO og EU, til magten. Julia Timosjenko, der var premierminister under Viktor Jusjtjenko, var ligeledes tilhænger af medlemskab såvel af NATO som EU men har vendt i spørgsmålet om NATO. Efter en række konflikter med Julia Timosjenko fik Viktor Jusjtjenko kun 5.45% af stemmerne ved præsidentvalget i 2010, mod Viktor Janukovitjs 48.95% og Julia Timosjenkos 45.47%. Viktor Janukovitj er prorussisk. Han er modstander af medlemskab af NATO og EU. Præsidentvalget i 2010 medførte dog ikke en afklaring af landets indre spændinger, der atter blussede op i forbindelse med omfattende uroligheder i hovedstaden Kijev fra november 2013. I dagene 18.-21. februar 2014 var der omfattende gadekampe i Kijev, hvor mindst 75 mennesker omkom.[21] Den 22. februar 2014 afsatte det ukrainske parlament, Verkhovna Rada, med stemmetallene 328-0 regeringen og præsident Viktor Janukovitj[22], den 23. februar udnævnte parlamentet Oleksandr Turtjinov til fungerende præsident[23] frem til nyt præsidentvalg den 25. maj 2014.[22] Efter indsættelsen som fungerende præsident udtalte Oleksandr Turtjinov: Citat "We are ready for a dialogue with Russia... that takes into account Ukraine's European choice, which I hope will be confirmed in (presidential) elections."[24] Citat Afsættelsen af præsident Janukovitj og Ruslands annektering af Krim medførte yderligere uroligheder i den østlige del af landet vendt mod den nye regering i Kijev. I oblasterne Donetsk og Luhansk tog bevæbnede militser kontrol over regeringsbygninger og militære anlæg og erklærede i april 2014 løsrivelse af Ukraine i form af Folkerepublikken Donetsk og Folkerepublikken Lugansk. Militserne støttes åbent af Rusland, der fra flere sider hævdes at støtte militserne militært. Urolighederne har medført adskillige dræbte på begge sider af konflikten og har medført en større flygtningestrøm: ca. 110.000 anslås at være flygtet til Rusland og ca. 54.000 til det vestlige Ukraine.

Efter murens fald

Efter uafhængigheden erklærede Ukraine sig neutral i udenrigspolitiske anliggender.^[14] Landet indgik dog et begrænset militært partnerskab med Rusland såvel som de andre SNG-lande, og i 1994 indgik den ukrainske regering et partnerskab med NATO. I 2000'erne udbyggede det ukrainske styre sit diplomatiske samarbejde med NATO. I denne periode bekendtgjorde man bl.a., at et fremtidigt medlemskab af NATO skulle sættes til folkeafstemning.^[15] Krigen i Georgien i 2008 fik en frygt skabt i Ukraine for at Rusland også ville foretage en militær indgriben i Ukraine.^[16] Den daværende præsident Viktor Jusjtjenko ønskede da et medlemskab af NATO, men dele af befolkningen var skeptiske, særligt russere i det østlige Ukraine og på Krim.^[16] Op til det Ukrainske præsidentvalg i januar og februar 2010 havde den mere russisk-orienterede Viktor Janukovitj sagt at han ville holde Ukraine uden for NATO.^[17] Han vandt valget. I april 2010 og han fandt at det daværende samarbejde mellem Ukraine og NATO var tilstrækkeligt.^[18]

2013 suspenderede præsident Viktor Janukovitjs regering Ukraines samarbejdsaftale med EU og besluttede i stedet for at styrke de økonomiske bånd til Rusland. Det udløste en flere måneder lang bølge af demonstrationer og optøjer over hele Ukraine, der kaldes for Euromajdan. Demonstrationerne kulminerede i 2014 i Den Ukrainske Revolution, der førte til at præsident Janukovitj og hans regering blev afsat. Disse begivenheder førte i foråret 2014 til den russiske annektering af Krim samt krigen i Donbass. Den 1. januar 2016 indgik Ukraine en frihandelsaftale med EU.^[19]

Sovjetunionens ledelse, med Nikita Khrusjtsjov i spidsen, vedtog i 1954 at overføre halvøen Krim fra den russiske til den ukrainske republik. Etniske russere udgjorde flertallet på Krim og ved opløsningen af Sovjetunionen krævede de selvstyre eller forening med Rusland. Tatarerne på Krim støttede Ukraine i striden om Krims status.

Efter demonstrationer i vinteren 2014 annekterede Rusland den 18. marts Krim-halvøen efter at have indsat militære styrker. EU-landene og USA iværksatte flere sanktioner rettet mod russiske magtpersoner og økonomi.

7. april 2014 overtog flere hundrede aktivister den regionale administrationsbygning i byen Donetsk og udråbte den selverklærede statsdannelse Folkerepublikken Donetsk.

Efter Euromajdanprotestbevægelsen og omstyrtelsen af Ukraines præsident Viktor Janukovitj under den ukrainske revolution i 2014, øgede lokale Antimaidan og pro-russiske protester i området, og kulminerede i proklamationen af Folkerepublikken Lugansk den 27. april 2014

Den 24. maj 2014 enedes folkerepublikken Lugansks regering med lederne af Folkerepublikken Donetsk om at skabe en føderation, kendt som Novorossiya, Den Føderative stat Nyrusland.

En stor russisk troppekoncentration langs Ukraines grænse og faren for en russisk invasion blev fornyet i slutningen af 2021.^[20] I denne forbindelse underskrev den russiske præsident Vladimir Putin den 21. februar 2022 et dekret, der anerkendte uafhængigheden af de pro-russiske separatistområder.

Den 24. februar 2022 kulminerede konflikten. Rusland, som separatisterne anmodede om militær støtte, angreb Ukraines luftbaser med "præcisionsvåben". Det oplyser øjenvidner og det russiske forsvarsministerium. Grænsen til Ukraine blev også angrebet fra hviderussisk og russisk territorium. Der er oplysninger om detonationer i flere byer, herunder Kijev. Som følge af angrebene erklærede den ukrainske præsident krigstilstand i landet. Se Ruslands invasion af Ukraine 2022

Politik

Uddybende artikel: Parlamentsvalget i Ukraine 2014

Volodymyr Zelenskij, Ukraines præsident

Ukraine er en demokratisk republik, hvor den lovgivende, udøvende og dømmende magt er adskilt. Præsidenten vælges ved flertalsvalg for femårsperioder og nominerer premierministeren. Nationalforsamlingen, Verkhovna Rada, må så bekræfte dette valg.

Krim har en speciel politisk status med eget parlament. Vedtagelser af dette parlament kan alligevel forkastes af den ukrainske forfatningsdomstol, hvis de skulle stride mod den ukrainske grundlov. Krims stilling i Ukraine er efter Ruslands de facto annektering af området i 2014 uafklaret.

De enkelte regioner og administrative enheder i Ukraine har udstrakt lokalt selvstyre. Kommunale styrelser og borgmestre i byerne bliver valgt ved direkte valg og har kontrol over egne budgetter.

Efter løsrivelsen fra Sovjetunionen i 1991 domineres politikken i Ukraine fortsat af en omfattende statslig og bureaukratisk kontrol. Landet er præget af omfattende korruption, hvilket staten ikke har kunnet styre.

Ukraine har efter selvstændigheden fra Sovjetunionen været præget af en række indre spændinger, der i 2005 førte til Den Orange Revolution. Demonstrationerne medførte præsident Viktor Janukovitjs fald og bragte Viktor Jusjtjenko, der er provestlig og er tilhænger af medlemskab i NATO og EU, til magten. Julia Timosjenko, der var premierminister under Viktor Jusjtjenko, var ligeledes tilhænger af medlemskab såvel af NATO som EU men har vendt i spørgsmålet om NATO.

Efter en række konflikter med Julia Timosjenko fik Viktor Jusjtjenko kun 5.45% af stemmerne ved præsidentvalget i 2010, mod Viktor Janukovitjs 48.95% og Julia Timosjenkos 45.47%. Viktor Janukovitj er prorussisk. Han er modstander af medlemskab af NATO og EU.

Præsidentvalget i 2010 medførte dog ikke en afklaring af landets indre spændinger, der atter blussede op i forbindelse med omfattende uroligheder i hovedstaden Kijev fra november 2013. I dagene 18.-21. februar 2014 var der omfattende gadekampe i Kijev, hvor mindst 75 mennesker omkom.^[21]

Den 22. februar 2014 afsatte det ukrainske parlament, Verkhovna Rada, med stemmetallene 328-0 regeringen og præsident Viktor Janukovitj^[22], den 23. februar udnævnte parlamentet Oleksandr Turtjinov til fungerende præsident^[23] frem til nyt præsidentvalg den 25. maj 2014.^[22]

Efter indsættelsen som fungerende præsident udtalte Oleksandr Turtjinov:

	"We are ready for a dialogue with Russia... that takes into account Ukraine's European choice, which I hope will be confirmed in (presidential) elections."[24]

Afsættelsen af præsident Janukovitj og Ruslands annektering af Krim medførte yderligere uroligheder i den østlige del af landet vendt mod den nye regering i Kijev. I oblasterne Donetsk og Luhansk tog bevæbnede militser kontrol over regeringsbygninger og militære anlæg og erklærede i april 2014 løsrivelse af Ukraine i form af Folkerepublikken Donetsk og Folkerepublikken Lugansk. Militserne støttes åbent af Rusland, der fra flere sider hævdes at støtte militserne militært. Urolighederne har medført adskillige dræbte på begge sider af konflikten og har medført en større flygtningestrøm: ca. 110.000 anslås at være flygtet til Rusland og ca. 54.000 til det vestlige Ukraine.^[2

Kære Thomas Rumph, hermed mit svar på dele af din artikel i DTL fra 28 februar, Samt jeg vedhæfter en tidligere korrespondance om dette emne..-o😊

 

Kære Thomas Rumph, hermed mit svar på dele af din artikel  i DTL fra 28 februar,
Samt jeg vedhæfter en tidligere korrespondance om dette emne..-o😊 

BH Leif Tullberg.

 

5.1.”11kg-reglen”På baggrund af de løbende henvendelser som styrelsen har modtaget samt politiets høringssvar er det styrelsens opfattelse, at både transportvirksomheder, branchen og politiet har haft betydelige fortolkningsproblemer med, hvad der forstås ved stykgods, idet fortolkningen afhænger af, hvordan godset transporteres.
Rigspolitiet oplyser i deres evaluering af varebilsordningen, at de oplever, at transportvirksomheder omgår ”11 kg-reglen” ved f.eks. at pakke godset i kasser, der vejer under 11 kg, men når føreren bærer kasserne til og fra bilen stables kasserne, så de vejer over 11 kg.

 

”Se venligst i bemærkningerne i  lovforslaget L 62 side 14: Vægtgrænsen på 11 kg er bl.a. baseret på Arbejdstilsynets At-vejledning af september 2005, hvoraf det fremgår, at et løft tæt på kroppen af genstande på op til 11 kg normalt ikke anses for sundhedsskadelige løft på grund af vægt og rækkeafstand.
Vægtgrænsen sikrer bl.a., at omdeling af aviser, reklamer og mindre forsendelser m.v. kan ske uden tilladelse.
Kørsel uden tilladelse er dog ikke derved afgrænset til alene at gælde levering af aviser og reklamer, idet den anførte kørsel uden tilladelse gælder for fragt af alle typer af gods.
(med hensyn til det nævnte i artiklen at politiet har set en vognmand eller chauffør der har båret flere 11 kg´s kasser ad gangen, er det en overtrædelse af arbejdstilsynet regler og skal behandles der efter, min oplevelse er at der medtages sækkevogn og kasserne stables og køres på den )

Ovennævnte er ikke til at misforstå, men naturligvis vil det give ekstra spørgsmål nå man regulere et nyt område, må jeg minde om at godskørselsloven blev indført i 1973

Og jeg husker de første mange år efter var der spørgsmål. Må jeg minde om at varebilsloven blev indført i juli 2019 og der er udstedt 12.300 varebilstilladelser og der kører ca 30.000 efter 11 kg´s reglen, så naturligvis vil der være spørgsmål.

(jeg mener dette afsnit også besvare den sidste del af rigspolitiets indvendinger)
Leif Tullberg 50 år i dansk transport.”

 

Rigspolitiet oplyser endvidere, at varebilsvognmænd, som ønsker at overholde reglerne, bliver forvirrede og frustrerede over varebilsreglernes kompleksitet. Rigspolitiet konkluderer på den baggrund, at det er vanskeligt for politiet at håndhæve varebilsreglerne, når det er uklart, hvornår reglerne finder anvendelse, og det er endvidere svært for virksomhederne at vide, hvornår de er omfattet af varebilsreglerne eller ej, hvorfor det er Rigspolitiets klare anbefaling, at man afskaffer denne regel. Styrelsen har som nævnt selv modtaget mange henvendelser fra aktørerne på området vedrørende fortolkningen af”11kg.– reglen ”og kan tilslutte sig Rigspolitiets vurdering af vanskelighederne ved at anvende reglen i praksis.


Herunder min mail til transportudvalget af 21 januar 2022:


Til Transportudvalget”

Hvis Folketinget fjerner 11 kg´s reglen bliver der kaos,

Samt der påføres 30.000 varebilsejere voldsomme udgifter, samt ekstra administrations bøvl.

 

Indløsningsafgift af varebilstilladelse 30.000 stk. af kr.1400 = 42 mio.

Det lovpligtige kursus gennemsnit 4 arbejdsdage tabt af kr.1000 pr tilladelse kr.4000 x 30.000

plus tabt arbejdsfortjeneste for do = kr.120 mio.

I alt kr.207 mio.

Herudover årlig ekstra varebils administration 30.000 x kr.1500  = kr.45 mio.

Det hele udgiften pålægges erhvervslivet og i sidste ende kunderne, samt der kommer kaos i den danske distribution.

Samt ekstraomkostninger for det offentlige via  færdselstyrelsen  kr.15 mio.,

Herudover et ukendt antal millioner kr. for politiet.

Prisen på varebilstransport er stige eksorbitant grundet kapacitets mangel.

Hvis lysten til at ændre reglerne er stor, så drop varebilsloven..

 

Uanset om I har set Folketingets TV, kan I med fordel læse dette referat af 1’ behandling af godskørselsloven,

et lovforslag på 95 sider, hvoraf en mindre del handler om at afskaffe 11 kg´s reglen.

I kan gå direkte til kilden og lytte til den tre timer lange optagelse som ligger på https://mobiltv.ft.dk/embed/20211/Salen/18?autostart=1

 

Jeg kan anbefale at i klikker på ovennævnte link og taster tiden ind kl. 16.32 og klikker på gå til klokkeslæt så kommer det om varebiler.

og I kan også læse med her.

 

Nu bruges Politiet til at problematisere 11 kg reglen - præsentation vedlægges fra et møde i TRM for transportordførere i sidste uge.

Samt færdsel styrelsens redegørelse peger samme vej.

REFERAT AF FORLÆGGELSE AF LOVFORSLAG L.62 D.17/11

Taler: Karsten Hønge (SF)

Overordnet positiv overfor lovforslaget. Primært fokus var på implementeringen af EU’s vejpakke.

Hønge ønskede at stoppe socialdumping ved at forhindre 3.landskørsel.

Hønge mente dog ikke, at loven gik langt nok.

Ordføreren nævnte ikke 11-kgs reglen og blev heller ikke spurgt hertil.

 

Havde Karsten Hønge Fokus på 11-kg: Nej

 

Taler: Kristian Pihl Lorentzen(V)

Positiv overfor implementeringen af EU's vejpakke i dansk lovgivning.

Negativ overfor en afskaffelse af 11-kgs reglen der vil ramme avisuddeling, pizzakørsel,

hvilket vil være ekstremt dyrt at administrere og få kæmpe økonomiske konsekvenser for branchen.

Afskaffes 11-kg kan dette ifølge ordføreren være med til at forværre den akutte mangel på chauffører.

V har allerede stillet et ændringsforslag, der har bebudet, at 11-kgs reglen fastholdes.

V ser gerne, at lovforslaget splittes i to,

således at V kan stemme for implementeringen af vejpakken og stemme imod 11-kgs reglens afskaffelse.

Pihl Lorentzen nævnte også fra talerstolen,

at han skulle melde fra Rasmus Helveg (RV) og Mette Thiesen (NB), at de heller ikke kunne støtte en afskaffelse af 11-kgs reglen.

 

Fokus på 11-kg: Ja negativ overfor en afskaffelse

 

Henning Hyllested (EL)

Positiv overfor lovforslaget primært med fokus på det problematiske ved 3.landskørsel.

Primære argument er, at 11-kgs reglen lader sig ikke kontrollere ifølge politiet.

Man skal i stedet lytte til varebilstransportører i DTL som har orden i tingene. 

(DTL er en brancheforening der har det formål at begrænse konkurrencen)

 

Fokus på 11-kg: Ja positiv overfor en afskaffelse

 

Jens-Henrik Thulesen Dahl (DF) (vikarier for Hans Kristian Skibby)

Hans Kristian Skibby var ikke selv i folketingssalen,

men Jens-Henrik Thulesen Dahl talte selv positivt om implementeringen af EU’s vejpakke.

Ordføreren nævnte ikke 11-kgs reglen og blev heller ikke spurgt hertil.

 

Fokus på 11-kg: Nej

 

Niels Flemming Hansen (KF)

KF kan ikke støtte delen om 11-kgs reglen og de vil anmode om, at lovforslaget splittes op i to.

KF mener, at 11-kgs reglen har været et bolværk mod at lovgivningen får alt for vidtgående konsekvenser.

 

Fokus på 11-kg: Ja meget negativ overfor en afskaffelse.

 

Taler:

Transportminister Benny Engelbrecht.

 

Ændringen af de nationale regler skal ske for at matche EU's vejpakkes regler.

Transportministeren mener, at dette hænger sammen med lige konkurrencevilkår.

Ministeren er skuffet over de borgerlige, som han klart troede ville være med på argumentet om lige konkurrencevilkår.

 

Lige vilkår er der i allerede dag, alle har mulighed for at køre aviser, pakker,

samt almindeligt gods under 11 kg henhold til godskørselsloven, med biler under 3500 kg.

Det åbner for de bedste lige konkurrencevilkår for alle.  

 

       Transportministeren fremhæver, at det er et problem, at der er regler myndighederne (politiet) ikke kan administrere efter.

Lov* om varebiler er vedtaget i 2018 og implementeret i juni 2019.

Det vil sige at Transportministeren er i gang med at kassere en del af en lov, som dårlig nok er indfaset.

Må jeg minde om at godskørselsloven er vedtaget i 1973 og ændret flere gange undervejs.

At færdselsstyrelsen og rigspolitiet allerede efter så kort tid dømmer 11 kg´s reglen ude i varebilsloven,

Det er ikke i orden.

Må jeg nævne et argument fra de samme aktører, om at 11 kg´s reglen ikke har virket efter hensigten ?

Der mangler en bare en  beskrivelse af  hensigten, i færdselsstyrelsens redegørelse .** 

 

Transportministeren mener ikke, at der er pizza eller avisbude i DK, hvor man har brug for mere end 2.500 kg,

hvorfor han også har valgt at sætte grænsen der. (mon ikke EU regler også har spillet ind)

Det er naturligvis Transportministerens ret at gøre grin med de opponenter,

Der vil bevare 11 kg´s reglen,

Transportministeren savner argumenter med ”gods i” for 11-kgs reglens bevarelse.

Der findes i dag ca. 383.000 varebiler registreret i DK, herunder ca. 12.400 med varebilstilladelse.

Herudover skønner jeg at der er ca. 30.000 varebiler der er i markedet,der helt eller delvist og kører efter 11 kg´s reglen

Altså uden varebilstilladelse.

Det er et argument i sig selv at påfører de 30.000 varebiler unødvendige ekstraomkostninger.***

Læs gerne redegørelsen fra Færdselsstyrelsen,** hvor de regner med ca. 1400 nye varebilstilladelser hvis 11 kg´s reglen fjernes.

Jeg må sige at færdselsstyrelsen overhovedet ikke er nærheden af at ramme skiven,

At ca.30.000 varebiler der i dag køre med aviser, blade pakker, dagligvare og andet gods,

Som det formuleres i godskørselslovens, af tilladte godstyper under 11 kg´s reglen.

Men at færdselsstyrelsen ved ophævelse af 11kg´s reglen, kun regner med at der konverteres til kun 1400 tilladelser...

Det er ikke troværdigt, der findes ingen ledig kapacitet i markedet der kan dække det gab ind der vil opstå.

 

Transportministeren har ikke set et eneste godt argument for, at pizza- og aviskørsel ikke skulle være muligt i små varebiler.

Der er flere argumenter, et argument er at vægtgrænsen på en varebil  fremover sættes til 2500 kg.

Det vil sige nytte last ca. 400-500 kg.

Hvis behovet i markedet fremover skal dækkes, vil der være behov for tre gange så mange varebiler.

 

      Hvis varevognen vejer over 2500 kg, så skal der fremover  varebilstilladelse til – også selvom godset ikke vejer noget af betydning: 

      Eks. – Hvis du tager vare med hjem fra supermarkedet til din nabo, så skal der køres med godstilladelse. !!!!!

  

       Transportministeren har noteret sig arbejdsmiljøargumentet, men finder argumentet dårligt,

       for chaufførerne stabler og bærer tungere.

Det er ikke noget godt argument fra Ministeren,

Arbejdstilsynets regler foreskriver max løft 11 kg som gældende for enkeltpersoner.

Så uanset hvad type tilladelse, må føreren af bilen ikke løfte mere end 11 kg.

På politiets eksempel er vist en person der bære tre kasser,

jeg ser at det er dagligvare, hvis der er 11 kg i hver kasse overtræder vedkommende arbejdstilsynets regler,

Men det har jo ikke noget med om der køres med varebilstilladelse eller ej, de samme regler gælder.

Gennemsnits vægten på dagligvare/måltidskasser er mindre end 4 kg.   

       Herudover kører de fleste dagligvaretransportører med el-sækkevogne der løser transport-løft over11 kg,

       når varen skal fra varebilen og videre til kunden, som kan være på 4 sal...

Analyse

 

Karsten Hønge talte for at implementere EU’s vejpakke for at modvirke socialdumping.

 

Henning Hyllested talte for at afskaffe 11-kgs reglen med det primære argument, at denne var umulig for politiet at administrere efter.

Det er dårligt argument, hvis noget er besværligt at kontrollerer dropper man loven.

Enhedslisten og ministeren lagde særligt vægt på 3 ting

Reglerne er svære at administrere efter for politiet.

Det skaber konkurrenceforvridning, at varebilerne ikke er underlagt samme krav som under godskørselsloven.

Det svært at følge at  11 kg´s reglen giver  konkurrenceforvridning ?

Alle biler under 3500 kg må kører med kolli op 11 kg. 

 

Biler under 3500 kg har kørt i fri konkurrence siden godskørselsloven blev indført i 1973.(i starten 6000 kg.)

Udfordringen er kunstigt skabt, ved indførsel af varebilsloven i 2019, på foranledning af brancheforeninger og fagforeninger.

 

Transportministeren mener ikke, at nogen pizzabude eller avisbude kører med varebiler over 2.500 kg.

Det er en påstand mod bedre vidende når man har læst høringssvarene.

Men det må Transportministeren jo redegøre for.

 

Transportministeren har valgt at blande to lovforslag sammen i ét.

Gennemførslen af EU's vejpakke skaber ingen problemer og kan dermed virke som en gulerod for at afskaffe 11-kgs reglen.

Særligt rigspolitiets udtalte vanskeligheder ved at håndhæve 11-kgs reglen bliver fremført som argument for at afskaffe reglen.

 *

Lov om varebiler juli 2019 som blev vedtaget:

.

 https://e-magasiner.com/lt/L-185-20191-l185-som-vedtaget.pdf

 

 

**

Redegørelse fra færdselsstyrelsen..

 

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/TRU/bilag/247/2364399.pdf

 

 

Udkast til REFERAT AF LOVFORSLAG forelagt i folketinget  L.62 D.17/11

https://e-magasiner.com/lt/11-kg-udkast-til-lovforslag.pdf

 

 

Høringssvar fra Mover:

 

https://e-magasiner.com/lt/Mover-Hoeringssvar.pdf

 

***

Indløsningsafgift af varebilstilladelse 30.000 stk. af kr.1400 = 42 mio.

Det lovpligtige kursus gennemsnit 4 arbejdsdage tabt af kr.1000 pr tilladelse kr.4000 x 30.000

plus tabt arbejdsfortjeneste for do = kr.120 mio.

 

I alt kr.207 mio.

Herudover årlig ekstra varebils administration 30.000 x kr.1500  = kr.45 mio.

 

Der pålægges erhvervslivet og i sidste ende kunderne, samt kaos i den danske distribution.

Samt ekstraomkostninger for det offentlige via  færdselstyrelsen  kr.15 mio,

Herudover et ukendt antal millioner kr. for politiet.

Hvis lysten til at ændre reglerne er stor, så drop varebilsloven..

Bedste hilsen Leif Tullberg 50 år i dansk transport..

Jeg har senere sendt opdaterede beregninger til transportudvalget du er velkommen til at modtage de eller hente dem på Folketingets hjemmeside..

 

 

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Mob.+45 40646900

Leif@tullberg.me