Et centralt krav fra de Radikale og SF har ændret sig på
ganske få uger, og det kan have afgørende betydning for klimakampen og dansk
økonomi.
27. maj stod der på SFs hjemmeside, at SF »vil indføre en
bindende klimalov, der reducerer CO2-udslippet med 60 pct. inden 2030«.
Siden marts har de Radikales ambition været en reduktion på
65 pct. i 2030. Tidligere ville partiet reducere CO2-udslippet med 60 pct.
På daværende tidspunkt var Enhedslisten det eneste parti,
der havde en udtalt ambition om 70 procents reduktion, og de Radikales
miljøordfører, Ida Auken, sagde i den forbindelse i februar til Politiken, at
det var »klart«, at »et parti som Enhedslisten, der ikke skal sidde med
regeringsansvaret og få økonomien til at hænge sammen, skruer lidt op for det
hele, i forhold til hvad vi andre siger«.
Ida Auken uddybede:
»Vi vil for eksempel også have en CO2-reduktion, som er
markant højere end regeringens (VLAK-regeringen, red.) i 2030. Der siger
Enhedslisten 70 pct., mens vi siger 60 pct., fordi vi skal have det til at
hænge sammen i virkelighedens verden.«
Men en valgkamp kan ændre mange ting.
Med under en uge til valgdagen lød det pludselig fra de
Radikale og SF, at de nu også ønskede en reduktion på 70 procent af
drivhusgasser i 2030.
Og onsdag aften indgik SF sammen med Socialdemokratiet og
Enhedslisten en delaftale i forbindelse med regeringsforhandlingerne om, at man
skal vedtage en klimalov med netop en sådan reduktion som målsætning. De
Radikale var ikke med, men kun fordi partiet ikke ville indgå en delaftale.
Selve målet står partiet helt bag.
»Det bliver mere og mere omkostningstungt«
Men at løfte reduktionen fra 60 til 70 procent er en enormt
svær øvelse, som Ida Auken også selv sagde i februar, lyder det fra flere
professorer. De sidste procenter er nemlig langt sværere og mere
omkostningstunge at opnå.
»EU har allerede sat et fælles mål for landene om en
reduktion på 40 procent i 2030, Hvis Danmark reducerer markant mere, betyder
det, at andre lande i EU kan udlede mere, fordi det fælles EU-mål alligevel
bliver opnået på grund af Danmark.«
Danmarks verdens aftryk på klimaet udgør 0,3 %
Danmark er på vej til fattigdom på grund af aktivisme.
EU's mål for 2030 er, at drivhusgasudledningerne skal
reduceres med 40 %.
Det røde mål på 70 % er en tragedie,som kun gavner de andre EU lande.
Altså store ekstra omkostninger for Danmark til ingen nytte.
Pludselig ændrede SF og R klimamål - men det er »en decideret dårlig idé« og vil koste danskerne milliarder
De røde partier har indgået en aftale i klimakampens navn, som vil blive svær og dyr, siger eksperter. Og tidligere har ét af partierne bag Mette Frederiksen selv sagt, at det ikke kunne lade sig gøre i »virkelighedens verden«.