Men udover tragedien med
at miste 1000 arbejdspladser, stod man med et bjerg af forurenet affald, som
ingen ville kendes ved..
Hvem ejede
”Stålvalseværket”
Det gjorde AP Møller og
den danske stat” altså ingen problem med oprydningen”
Men det skulle vise sig at være en forkert antagelse, selv efter diverse tilløb
til løsninger,
Hænger Halsnæs kommune stadig på den resterende del af affaldsdyngerne..
(tidligere Frederiksværk kommune)
Så at staten og AP møller
som ejere løber fra ansvaret, er helt efter bogen juridisk?
Men
de havde jo heller ikke 272 flotte dyre biler..
Lige nu foregår der en shitstorm rettet mod enkelt personer,
Denne shitstorm næres af fire ministre og statsministeren..
Samt kloakavisen, samt
mange hundrede tusinde danskere..
Kom nu op til overfladen og lad diverse myndigheder rede trådene ud før der
dømmes..
Jeg vedhæfter diverse
artikler:
https://www.sn.dk/halsnaes-kommune/130-000-ton-affald-bliver-nu-fjernet/
hvem der skal betale denne regning. Hvis ikke, der viser sig
andre muligheder, vil regningen komme til at hænge på Frederiksborg Amt, hvor
politikerne har udtalt, at de mener, staten og AP Møller har et stort moralsk
ansvar for at bidrage til løsning af problemet. Baggrunden er, at staten med 30
% af aktierne og AP Møller med 48 % har haft afgørende indflydelse på
Stålvalseværkets drift og konkurs. Derfor er det spørgerens opfattelse, at der
ikke alene er tale om et moralsk ansvar, men også et økonomisk.
https://www.skibsrederen.dk/det-danske-stalvalsevaerk-as/
Torben Østergaard-Nielsen, den ultimative ejer af Nordic
Waste.
(bragt i Finans)
»Hvis man ejer så mange milliarder, gør det så noget at
bruge 2 mia. kr. på at rydde op efter sig?«
Dette udtaler Bent Jensen til Finans.-o☹
Det er en letkøbt populistisk kommentar, som er portofri for
Bent Jensen,
efter fire ministre og statsministeren har være på
udskammetur,
Tydeligt uden at sætte sig ind i sagen, dette er den største
skandale.. -o☹
Bent Jensen, kan jo bare komme til lommerne og købe
konkursboet og så rydde op,
Det ville sætte hans moralske fordømmelse i et mere positivt
relief…
Nemlig David York.
Købet udviklede sig imidlertid til et mareridt, da
jordskredet i den gamle lergrav kom ud af kontrol.
(Angiveligt på grund af jorden væltede ud over flere
naboparceller og et privat eget firma som Nordic Waste,
Kan ikke operere lovligt på andre parceller end der hvor de
har gældende miljø-tilladelser til)
erklærede Nordic Waste sig selv konkurs,
(Det er selskabet forpligtiget til i henhold til
selskabsloven, når selskabet ikke kan opfylde deres betalings-forpligtigelse)
og udløste samtidig et politisk stormvejr over, at
milliardæren på den måde efterlod regningen til skatteborgerne.
Men ingen ved om der er overvejelser om at foretage sig
noget i forhold til den tidligere ejer David York.
Selskabet var formelt ejet af et datterselskab i
USTC-koncernen.
Hverken familien Østergaard-Nielsen eller øvrige ansatte i
USTC var repræsenteret i selskabets bestyrelse og ledelse og har derfor heller
ikke haft direkte kendskab til den daglige drift samt ledelsesmæssige
beslutninger,«
(Aktiemajoriteten er købt for ca. 15 måneder siden for kr.
89 millioner, som nu er tabt)
Statsaut. revisor Kaj Glochau.
Han har gennemgået regnskaberne i Nordic Waste-selskaberne,
han mener, der tegner sig et billede af, at Torben Østergaard-Nielsen har »købt
katten i sækken«.
»Selvfølgelig har han undersøgt virksomheden, inden han
købte en andel af den, og han har tydeligvis ikke fået det, han troede han
fik,«
Siger Kaj Glochau, der mener, at kritikken mod
Østergaard-Nielsen er ikke er fair.
»Hvor længe skal man have ejet noget, før man har et moralsk
ansvar for at rydde op efter en virksomhed?
Torben Østergaard har kun haft bestemmende indflydelse i
lidt over et år, og han har ikke selv været en del af ledelsen.
Det havde været noget andet, hvis han havde ejet hele
virksomheden, siden den blev stiftet,«
Link til Artikel fra Randers Amts avis vedr. David York:
https://amtsavisen.dk/erhverv/randers-skal-vaere-det-bedste-sted-i-danmark-at-vaere-groen
Jordskred ved Randers
DSV-stifter tager udskældt milliardær i forsvar: - Nej, han
skal ikke betale
26. jan kl. 17.29
Link til artikel:
Borgmester Steffen Jensen i Halsnæs Kommune har den 6. februar 2024 sendt en mail til regionsrådsformand Lars Gaardhøj. Der står følgende citeret:
Kære Lars Gaardhøj
Byrådet i Halsnæs Kommune ser med stor
alvor på jordforureningen på stålvalseværkets arealer på Frederiksværk Havn. Vi
finder det meget bekymrende, at forureningsudbredelsen jf. regionens nye
undersøgelser ikke er undersøgt tilstrækkeligt. I jeres nylige rapport fra
januar 2024 påpeges brud på membranen, som skal beskytte mod, at der udsiver
vand, der er forurenet med stærkt miljøproblematiske stoffer, ud i Roskilde
Fjord. Disse brud kræver efter vores opfattelse en omfattende og hurtig indsats
fra regionens side.
Vi er klar over, at finansieringen af
yderligere undersøgelser og eventuel afværge er uafklaret. Vi finder dog
forureningssituationen så alvorlig, at regionen bør prioritere yderligere
undersøgelse af forureningsudbredelsen og hvorledes den udsivende forurening
kan afværges. Byrådet opfordrer i forlængelse heraf Region Hovedstaden til at
fremme forhandlingerne med staten om finansieringen.
På vegne af Halsnæs kommunes byråd.
Mvh. Steffen Jensen
Borgmester
Affaldsdepoter lækker PFAS og andre skadelige stoffer ud i Roskilde Fjord:
AF: Søren Astrup Journalist At skrotdyngerne ved Stålvalseværket i Frederiksværk lækker PFAS: Skrot fra Stålvalseværket lækker PFAS i Roskilde Fjord En årtier gammel forurening truer med at sive ud i den i forvejen belastede Roskilde Fjord. Ifølge en rapport udarbejdet for Region Hovedstaden lækker affaldsdepoter ved det tidligere Stålvalseværk i Frederiksværk blandt andet evighedskemikaliet PFAS og miljøskadelige fenoler, som ifølge konklusionen »sandsynligvis udgør en risiko for Roskilde Fjord«. Rapporten har målt efter miljøgifte i grundvandet i store dele af området på og omkring det tidligere Stålvalseværk. Så godt som alle de 54 boringer var forurenet i større eller mindre grad. »Vurderet ud fra rapportens konklusioner ser det kritisk ud. Det haster med at få gjort noget«, siger seniorforsker Kim Gustavson, Aarhus Universitet. Den slagge, som skulle beskytte affaldet mod fjordvandet, er ved at gå i opløsning. Den tekstildug, som skulle holde affaldet på plads, er synlig flere steder langs volden. Region Hovedstadens miljøchef Ole Frimodt Pedersen oplyser, at det ikke er opklaret, hvilken forurening, bunkerne gemmer på: »Det historiske materiale beskriver en ukontrolleret deponering. Det bliver vi nødt til at kigge på, den sikring, der nu er eroderet«, siger han. Citat fra Politiken.. »Jeg er hamrende bekymret«: I Nordsjælland står man nu med en enorm forureningssag – og miljøkatastrofe truer.. Stålvalseværket gik konkurs i 2002. Dele af produktionen er siden videreført af andre virksomheder, som ikke har ansvar for affaldsbunkerne. Ved konkursen ejede staten 30 procent af værket, mens Mærsk med 48 procent var største ejer. Selskabet har ikke hørt om, at der venter en dyr oprydning, før Politiken henvender sig. Volden foran det eksisterende fabriksområde i Frederiksværk er smuldret, og forureningen fra årtiers affald truer med at løbe ud i Roskilde Fjord. »Hvis vi og andre tidligere aktionærer skulle få en henvendelse fra relevante myndigheder omkring ansvar for miljøsikring eller lignende ved det tidligere stålvalseværk, drøfter vi gerne dette. Det er dog en dialog, vi i første omgang vil tage med den tidligere ejerkreds«, skriver Mærsks presseafdeling i en kommentar. Intet er sket i 30 år Forureningen ved Stålvalseværket burde ikke komme bag på nogen, mener den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening. »Vi har i årevis gjort opmærksom på, at der er forurening. Det er overhovedet ikke overraskende for os, som er gamle i gårde heroppe. Derfor undrer det mig, at der ikke er blevet gjort noget ved det tidligere«, siger formand Lenni Gottlieb. »Vi har set billeder af deforme fisk, som er fanget ud for det opfyldte område, fordi forureningen siver ud«, tilføjer hun. Ebbe Vitt Jensen var lokalformand for naturfredningsforeningen i over 15 år frem til årtusindskiftet. Han betvivler, at selve virksomheden står på nogenlunde rent sand fra bunden af Roskilde Fjord, sådan som regionens arkiver viser. Forureningen er fundet i grundvandet relativt langt fra affaldsbunkerne, og han mener, at der også er dumpet affald under produktionshallerne. »De ansatte sagde, at der blev smidt alt muligt ned. Derfor bør der tages flere jordprøver«, mener han. Ebbe Vitt Jensen pointerer desuden, at det i 1994 blev besluttet at lade affaldet ligge, fordi det var et uoverstigeligt problem at fjerne det. »Ingen vidste, hvad der gemte sig. Derfor skulle der have været etableret målerbrønde for at holde øje med forureningen, men mig bekendt er der ikke taget en eneste måling før nu«, fremhæver han. »Det, som forarger mig, er, at myndighederne burde have fulgt forureningen løbende. Men ud fra hvad jeg kan se, er der reelt intet sket i 30 år. Nu viser det sig, at det er problematisk, og spørgsmålet er, hvad det nu er muligt at gøre«, siger han. Citat fra Politiken.. politiken.dk/del/yzjdVhACQ8
Direktør og bestyrelsesmedlem
Christian Ørnholm Nielsen ejer ifølge CVR-registret mellem 10 og 15 procent af Nordic Waste igennem sit holdingselskab C.NI Holding ApS.
Umiddelbart en yderst indbringende forretning.
Ifølge senest tilgængelige regnskab havde Christian Ørnholm Nielsens holdingselskab et overskud i 2022 på lige godt seks millioner kroner før skat.
Regnskabet viser desuden, at Christian Ørnholm Nielsen trak lige godt seks millioner kroner ud i udbytte til sig selv det år.
Men den fynske forretningsmand er ikke bare medejer.
Han har været tilknyttet virksomheden siden 2018. Han bestred posten som administrerende direktør i selskabet fra 17. september 2019 til 1. september 2020.
Og da Christian Ørnholm Nielsen forlod posten som administrerende direktør, blev han Miljø & Udviklingsdirektør. Et job, han stadig bestrider.
Desuden sidder Christian Ørnholm Nielsen fortsat i selskabets bestyrelse.
Den fynske forretningsmand har altså spillet en fremtrædende rolle i Nordic Waste - også efter Nordic Wastes egne rådgivere helt tilbage i 2018 ifølge tv2.dk første gang advarede om faren for jordskred.
Redaktionen ville gerne have spurgt Christian Ørnholm Nielsen om, hvorfor han i flere år har undladt at reagere på advarslerne.
Vi ville også gerne have spurgt, hvordan Christian Ørnholm Nielsen forholder sig til et eventuelt personligt erstatningsansvar, men han ønsker ifølge Nordic Wastes presseansvarlige ikke at udtale sig.
Ny virksomhed med fart på
I perioden, hvor Christian Ørnholm Nielsen var direktør i selskabet, fokuserede Nordic Waste især på at videreudvikle forretningen.
- Vi har som forventet haft en del mere aktivitet i år. Lige nu arbejder vi rigtig meget på at opskalere jorddelen af vores forretning. Det er det, vi er rigtig gode til, og som vi har bygget vores forretning op omkring, sagde Christian Ørnholm Nielsen til erhvervsmediet Cleantechwatch tilbage i oktober 2019.
Nordic Waste blev stiftet i april 2018. Efter første år præsenterede virksomheden et underskud på knap en halv million kroner før skat. Men allerede året efter var resultatet vendt til et overskud på 3,8 millioner kroner.
- Vi er en nystartet virksomhed, og hvor Kims (Nordic Wastes stifter og første direktør, red) hovedfokus som direktør har været på salg og hele opstartsprocessen, så er vi nu inde i en modningsfase, hvor vi er blevet et mere kendt navn på markedet. Vi skal til at markere os endnu mere på miljødelen og skrive det ind i vores dna, og det er der, hvor jeg kommer ind, sagde Christian Ørnhom Nielsen til Cleantechwatch.
I 2022, som er det senest tilgængelige regnskab, havde Nordic Waste et overskud på 26 millioner kroner.
Indlæg af Thomas Bernt Henriksen er Berlingske erhvervskommentator
Herunder:
Citat fra Berlingske...
Når man ser bort fra nogle
klassiske venstrefløjståbeligheder, må man være enig i det meste af, hvad
Enhedslistens Pelle...
Begrænset hæftelse er ikke
sort/hvidt
For det første skal vi ikke
udfordre det grundlæggende princip om begrænset hæftelse.
For det andet har Pelle
Dragsted ret i, at spørgsmålet om begrænset hæftelse ikke er sort/hvidt, fordi
eksempelvis Torben Østergaard-Nielsen kan holdes ansvarlig, hvis han ved sin
adfærd har opført sig ansvarspådragende i sagen om Nordic Waste. Det er hensigtsmæssigt,
at der er sådanne regler.
For det tredje er det
fornuftigt at se på, om der i virksomheder, hvor der er miljømæssige eller
andre risici, skal laves en garantiordning eller stilles krav om stærkere
kapitalisering. I et svar til Pelle Dragsted påpeger professor i jura Jesper
Lau Hansen imidlertid problemerne med det forslag:
»… skal de private aktører
bære meget store og ubekendte risici forbundet med en bestemt virksomhed, kan
det medføre, at de ikke vil deltage. I så fald må staten selv stå for besværet
og hænger på hele regningen,« skriver Jesper Lau Hansen.
Mere stat og mindre privat
erhvervsliv. Er det nu vejen at gå?
Professor Jesper Lau Hansen
svarer på Pelle Dragsteds indlæg i Jyllands-Posten.
Man kan tage professor Lau
Hansens pointe et skridt videre. Vi så et finansielt jordskred under
finanskrisen, senest et ægte jordskred ved Randers, og måske kan det næste
være, at en teknologivirksomhed udløser et digitalt jordskred. Det er uklogt
kun at tænke på miljøkatastrofer, når store samfundsmæssige regninger kan blive
udløst i mange forskellige virksomheder. Intet tyder på, at de forskellige
former for samfundsmæssige risici er blevet mindre.
Det skal gøre ondt på
aktionærerne
I mit første indlæg om sagen
pegede jeg på erfaringerne med oprydningen under landets benzinstationer.
Gennem en 23-årig indsats
sørgede sektoren selv for at rydde op under 9.820 benzinstationer uden en krone
fra staten.
Det er det rigtige, at en
virksomhed, der udløser en stor samfundsregning, som den ikke kan betale, må
dreje nøglen om. Det skal gøre ondt på aktionærerne, når der ikke er styr på
butikken, også når det er uforskyldt.
I en sådan proces kan man få
gjort op, hvad konkursboet kan dække af regningen, og der kan placeres ansvar,
hvor der skal placeres ansvar. I tilfældet Nordic Waste har hovedaktionæren
tilmed valgt at oprette en fond på 100 millioner kroner til at bidrage til
oprydningen.
Dansk Industri og Dansk
Erhverv burde langt stærkere have bakket op om Torben Østergaard-Nielsen, fordi
det havde været i hele erhvervslivets interesse at finde en fredelig løsning på
Nordic Waste-skandalen, herunder måske finde nogle flere penge til at hjælpe
med regningen.
For jeg er også enig med Pelle
Dragsted i, at erhvervslivet har et samfundsansvar og et moralsk ansvar. Det
har de nu altid haft, men virksomhederne gør det på flere områder og mere
larmende i dag. Krigen i Ukraine har tydeligt demonstreret, at der er forventninger
til, at virksomheder tager et moralsk ansvar og ellers forklarer sig i
offentligheden.
Problemet i Nordic Waste-sagen
er, at afstanden mellem det moralske ansvar og juridiske ansvar er blevet alt,
alt for stor. Når det sker, er retssikkerheden under pres.
Thomas Bernt Henriksen er
Berlingske erhvervskommentator
Citat
fra Berlingske...
Bedste hilsen.
Leif Tullberg
64 år i dansk erhverv og 50 år i Venstre..
Venslev
4050 Skibby
