Gratis er Solen,som er livets salt": I år 2002 gik Stålvalseværket konkurs, det efterlod 1000 mand i blåt tøj, uden arbejde, angiveligt på grund af elendig ledelse”

søndag den 11. februar 2024

I år 2002 gik Stålvalseværket konkurs, det efterlod 1000 mand i blåt tøj, uden arbejde, angiveligt på grund af elendig ledelse”

I år 2002 gik Stålvalseværket konkurs, det efterlod 1000 mand i blåt tøj, uden arbejde, angiveligt på grund af elendig ledelse”

Men udover tragedien med at miste 1000 arbejdspladser, stod man med et bjerg af forurenet affald, som ingen ville kendes ved..

Hvem ejede ”Stålvalseværket”

Det gjorde AP Møller og den danske stat” altså ingen problem med oprydningen”

Men det skulle vise sig at være en forkert antagelse, selv efter diverse tilløb til løsninger,
Hænger Halsnæs kommune stadig på den resterende del af affaldsdyngerne..
(tidligere Frederiksværk kommune)

Så at staten og AP møller som ejere løber fra ansvaret, er helt efter bogen juridisk?

Men de havde jo heller ikke 272 flotte dyre biler..

Lige nu foregår der en shitstorm rettet mod enkelt personer,
Denne shitstorm næres af fire ministre og statsministeren..

Samt kloakavisen, samt mange hundrede tusinde danskere..
Kom nu op til overfladen og lad diverse myndigheder rede trådene ud før der dømmes..

Jeg vedhæfter diverse artikler:

https://www.sn.dk/halsnaes-kommune/130-000-ton-affald-bliver-nu-fjernet/

https://www.altinget.dk/miljoe/ministersvar/staten-efterlader-affalds-regning-hos-skatteborgerne-i-halsnaes-kommune

https://borsen.dk/nyheder/generelt/staalvalsevaerkets-affaldsdepot-solgt?b_source=det-danske-stalvalsevaerks-konkurs&b_medium=row_1&b_campaign=list_43

hvem der skal betale denne regning. Hvis ikke, der viser sig andre muligheder, vil regningen komme til at hænge på Frederiksborg Amt, hvor politikerne har udtalt, at de mener, staten og AP Møller har et stort moralsk ansvar for at bidrage til løsning af problemet. Baggrunden er, at staten med 30 % af aktierne og AP Møller med 48 % har haft afgørende indflydelse på Stålvalseværkets drift og konkurs. Derfor er det spørgerens opfattelse, at der ikke alene er tale om et moralsk ansvar, men også et økonomisk.

https://www.skibsrederen.dk/det-danske-stalvalsevaerk-as/

Dette indlæg er dedikeret til Bent Jensen, selv milliardær og skaberen af Linak-koncernen, der er meget skarp i sin kritik af ”kollegaen”

Torben Østergaard-Nielsen, den ultimative ejer af Nordic Waste.

(bragt i Finans)

»Hvis man ejer så mange milliarder, gør det så noget at bruge 2 mia. kr. på at rydde op efter sig?«

Dette udtaler Bent Jensen til Finans.-o☹

Det er en letkøbt populistisk kommentar, som er portofri for Bent Jensen,

efter fire ministre og statsministeren har være på udskammetur,

Tydeligt uden at sætte sig ind i sagen, dette er den største skandale.. -o☹

Bent Jensen, kan jo bare komme til lommerne og købe konkursboet og så rydde op,

Det ville sætte hans moralske fordømmelse i et mere positivt relief…

Torben Østergaard har tabt stort på Nordic Waste - her er manden, der sikrede sig et tocifret millionbeløb:

Nemlig David York.

Købet udviklede sig imidlertid til et mareridt, da jordskredet i den gamle lergrav kom ud af kontrol.

Den 19. december 2023 opgav Nordic Waste at inddæmme jordmasserne og overlod arbejdet til kommunen.

(Angiveligt på grund af jorden væltede ud over flere naboparceller og et privat eget firma som Nordic Waste,

Kan ikke operere lovligt på andre parceller end der hvor de har gældende miljø-tilladelser til)

Indtil da havde virksomheden ifølge oplysninger til skifteretten brugt 32 mio. kr. på at hyre rådgivere og entreprenører.

Da Miljøstyrelsen i januar 2024 krævede en sikkerhedsstillelse for oprydningsarbejdet,

erklærede Nordic Waste sig selv konkurs,

(Det er selskabet forpligtiget til i henhold til selskabsloven, når selskabet ikke kan opfylde deres betalings-forpligtigelse)

og udløste samtidig et politisk stormvejr over, at milliardæren på den måde efterlod regningen til skatteborgerne.

USTC-koncernen oplyser til Finans, at den har investeret over 100 mio. kr. i Nordic Waste og DSH Recycling,

Men ingen ved om der er overvejelser om at foretage sig noget i forhold til den tidligere ejer David York.

»Nordic Waste var et selvstændigt selskab, som gennem vores korte ejerskab tilhørte en af USTC-koncernens forretningsdivisioner.

Selskabet var formelt ejet af et datterselskab i USTC-koncernen.

Hverken familien Østergaard-Nielsen eller øvrige ansatte i USTC var repræsenteret i selskabets bestyrelse og ledelse og har derfor heller ikke haft direkte kendskab til den daglige drift samt ledelsesmæssige beslutninger,«

Hedder det blot i en skriftlig udtalelse.

Da Nordic Waste indgav sin konkursbegæring oplyste USTC, at både Nordic Waste og de geologiske forhold blev undersøgt grundigt, da SDK Freja købte sig ind.

»Det er vores opfattelse, at vi vendte hver en sten i købsprocessen,« udtalte Søren Hansen, direktør i SDK Freja.

(Aktiemajoriteten er købt for ca. 15 måneder siden for kr. 89 millioner, som nu er tabt)

Statsaut. revisor Kaj Glochau.

Han har gennemgået regnskaberne i Nordic Waste-selskaberne, han mener, der tegner sig et billede af, at Torben Østergaard-Nielsen har »købt katten i sækken«.

»Selvfølgelig har han undersøgt virksomheden, inden han købte en andel af den, og han har tydeligvis ikke fået det, han troede han fik,«

Siger Kaj Glochau, der mener, at kritikken mod Østergaard-Nielsen er ikke er fair.

»Hvor længe skal man have ejet noget, før man har et moralsk ansvar for at rydde op efter en virksomhed?

Torben Østergaard har kun haft bestemmende indflydelse i lidt over et år, og han har ikke selv været en del af ledelsen.

Det havde været noget andet, hvis han havde ejet hele virksomheden, siden den blev stiftet,«

Link til Artikel fra Randers Amts avis vedr. David York:

https://amtsavisen.dk/erhverv/randers-skal-vaere-det-bedste-sted-i-danmark-at-vaere-groen

Jordskred ved Randers

DSV-stifter tager udskældt milliardær i forsvar: - Nej, han skal ikke betale

26. jan kl. 17.29

Link til artikel:

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-01-26-dsv-stifter-tager-udskaeldt-milliardaer-i-forsvar-nej-han-skal-ikke-betale

For at forstå den potentielle trussel, kræver det dog først et kort indblik i forholdene på Nordic Waste.

Link til hele artiklen:

https://nyheder.tv2.dk/2024-01-23-vil-du-forstaa-hvorfor-millioner-tons-jord-skrider-kom-med-her

https://youtu.be/aohv0WO86u8

Borgmester Steffen Jensen i Halsnæs Kommune har den 6. februar 2024 sendt en mail til regionsrådsformand Lars Gaardhøj. Der står følgende citeret:

Kære Lars Gaardhøj

Byrådet i Halsnæs Kommune ser med stor alvor på jordforureningen på stålvalseværkets arealer på Frederiksværk Havn. Vi finder det meget bekymrende, at forureningsudbredelsen jf. regionens nye undersøgelser ikke er undersøgt tilstrækkeligt. I jeres nylige rapport fra januar 2024 påpeges brud på membranen, som skal beskytte mod, at der udsiver vand, der er forurenet med stærkt miljøproblematiske stoffer, ud i Roskilde Fjord. Disse brud kræver efter vores opfattelse en omfattende og hurtig indsats fra regionens side.

Vi er klar over, at finansieringen af yderligere undersøgelser og eventuel afværge er uafklaret. Vi finder dog forureningssituationen så alvorlig, at regionen bør prioritere yderligere undersøgelse af forureningsudbredelsen og hvorledes den udsivende forurening kan afværges. Byrådet opfordrer i forlængelse heraf Region Hovedstaden til at fremme forhandlingerne med staten om finansieringen.

På vegne af Halsnæs kommunes byråd.

Mvh. Steffen Jensen

Borgmester

Affaldsdepoter lækker PFAS og andre skadelige stoffer ud i Roskilde Fjord:

Louise Lønsmann

Fra gamle affaldsdepoter ved det tidligere stålvalseværk i Frederiksværk lækker der i dag både PFAS-stoffer og de miljøskadelige stoffer fenoler.

Det viser en forureningsundersøgelse, som er lavet af Region Hovedstaden.

I forbindelse med undersøgelse har man lavet boringer i og omkring det tidligere stålværk, for at finde ud af, om der er forurening på stedet.

Det var der - i større eller mindre grad - i størstedelen af boringerne. Og ifølge rapporten udgør det "sandsynligvis" en risiko for vandet i Roskilde Fjord.

- Vurderet ud fra rapportens konklusioner, ser det kritisk ud. Det haster med at få gjort noget, siger seniorforsker Kim Gustavson fra Aarhus Universitet til Politiken.

Årsagen til forureningen er ifølge undersøgelsen, at stålværket i årevis fik lov til at dumpe affald, som kom fra oparbejdningen af stål.

Link til artikel:

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/affaldsdepoter-laekker-pfas-og-andre-skadelige-stoffer-ud-i-roskilde-fjord

AF: Søren Astrup Journalist At skrotdyngerne ved Stålvalseværket i Frederiksværk lækker PFAS: Skrot fra Stålvalseværket lækker PFAS i Roskilde Fjord En årtier gammel forurening truer med at sive ud i den i forvejen belastede Roskilde Fjord. Ifølge en rapport udarbejdet for Region Hovedstaden lækker affaldsdepoter ved det tidligere Stålvalseværk i Frederiksværk blandt andet evighedskemikaliet PFAS og miljøskadelige fenoler, som ifølge konklusionen »sandsynligvis udgør en risiko for Roskilde Fjord«. Rapporten har målt efter miljøgifte i grundvandet i store dele af området på og omkring det tidligere Stålvalseværk. Så godt som alle de 54 boringer var forurenet i større eller mindre grad. »Vurderet ud fra rapportens konklusioner ser det kritisk ud. Det haster med at få gjort noget«, siger seniorforsker Kim Gustavson, Aarhus Universitet. Den slagge, som skulle beskytte affaldet mod fjordvandet, er ved at gå i opløsning. Den tekstildug, som skulle holde affaldet på plads, er synlig flere steder langs volden. Region Hovedstadens miljøchef Ole Frimodt Pedersen oplyser, at det ikke er opklaret, hvilken forurening, bunkerne gemmer på: »Det historiske materiale beskriver en ukontrolleret deponering. Det bliver vi nødt til at kigge på, den sikring, der nu er eroderet«, siger han. Citat fra Politiken.. »Jeg er hamrende bekymret«: I Nordsjælland står man nu med en enorm forureningssag – og miljøkatastrofe truer.. Stålvalseværket gik konkurs i 2002. Dele af produktionen er siden videreført af andre virksomheder, som ikke har ansvar for affaldsbunkerne. Ved konkursen ejede staten 30 procent af værket, mens Mærsk med 48 procent var største ejer. Selskabet har ikke hørt om, at der venter en dyr oprydning, før Politiken henvender sig. Volden foran det eksisterende fabriksområde i Frederiksværk er smuldret, og forureningen fra årtiers affald truer med at løbe ud i Roskilde Fjord. »Hvis vi og andre tidligere aktionærer skulle få en henvendelse fra relevante myndigheder omkring ansvar for miljøsikring eller lignende ved det tidligere stålvalseværk, drøfter vi gerne dette. Det er dog en dialog, vi i første omgang vil tage med den tidligere ejerkreds«, skriver Mærsks presseafdeling i en kommentar. Intet er sket i 30 år Forureningen ved Stålvalseværket burde ikke komme bag på nogen, mener den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening. »Vi har i årevis gjort opmærksom på, at der er forurening. Det er overhovedet ikke overraskende for os, som er gamle i gårde heroppe. Derfor undrer det mig, at der ikke er blevet gjort noget ved det tidligere«, siger formand Lenni Gottlieb. »Vi har set billeder af deforme fisk, som er fanget ud for det opfyldte område, fordi forureningen siver ud«, tilføjer hun. Ebbe Vitt Jensen var lokalformand for naturfredningsforeningen i over 15 år frem til årtusindskiftet. Han betvivler, at selve virksomheden står på nogenlunde rent sand fra bunden af Roskilde Fjord, sådan som regionens arkiver viser. Forureningen er fundet i grundvandet relativt langt fra affaldsbunkerne, og han mener, at der også er dumpet affald under produktionshallerne. »De ansatte sagde, at der blev smidt alt muligt ned. Derfor bør der tages flere jordprøver«, mener han. Ebbe Vitt Jensen pointerer desuden, at det i 1994 blev besluttet at lade affaldet ligge, fordi det var et uoverstigeligt problem at fjerne det. »Ingen vidste, hvad der gemte sig. Derfor skulle der have været etableret målerbrønde for at holde øje med forureningen, men mig bekendt er der ikke taget en eneste måling før nu«, fremhæver han. »Det, som forarger mig, er, at myndighederne burde have fulgt forureningen løbende. Men ud fra hvad jeg kan se, er der reelt intet sket i 30 år. Nu viser det sig, at det er problematisk, og spørgsmålet er, hvad det nu er muligt at gøre«, siger han. Citat fra Politiken.. politiken.dk/del/yzjdVhACQ8

Direktør og bestyrelsesmedlem

Christian Ørnholm Nielsen ejer ifølge CVR-registret mellem 10 og 15 procent af Nordic Waste igennem sit holdingselskab C.NI Holding ApS.

Umiddelbart en yderst indbringende forretning.

Ifølge senest tilgængelige regnskab havde Christian Ørnholm Nielsens holdingselskab et overskud i 2022 på lige godt seks millioner kroner før skat.

Regnskabet viser desuden, at Christian Ørnholm Nielsen trak lige godt seks millioner kroner ud i udbytte til sig selv det år.

Men den fynske forretningsmand er ikke bare medejer.

Han har været tilknyttet virksomheden siden 2018. Han bestred posten som administrerende direktør i selskabet fra 17. september 2019 til 1. september 2020.

Og da Christian Ørnholm Nielsen forlod posten som administrerende direktør, blev han Miljø & Udviklingsdirektør. Et job, han stadig bestrider.

Desuden sidder Christian Ørnholm Nielsen fortsat i selskabets bestyrelse.

Den fynske forretningsmand har altså spillet en fremtrædende rolle i Nordic Waste - også efter Nordic Wastes egne rådgivere helt tilbage i 2018 ifølge tv2.dk første gang advarede om faren for jordskred.

Redaktionen ville gerne have spurgt Christian Ørnholm Nielsen om, hvorfor han i flere år har undladt at reagere på advarslerne.

Vi ville også gerne have spurgt, hvordan Christian Ørnholm Nielsen forholder sig til et eventuelt personligt erstatningsansvar, men han ønsker ifølge Nordic Wastes presseansvarlige ikke at udtale sig.

Ny virksomhed med fart på

I perioden, hvor Christian Ørnholm Nielsen var direktør i selskabet, fokuserede Nordic Waste især på at videreudvikle forretningen.

- Vi har som forventet haft en del mere aktivitet i år. Lige nu arbejder vi rigtig meget på at opskalere jorddelen af vores forretning. Det er det, vi er rigtig gode til, og som vi har bygget vores forretning op omkring, sagde Christian Ørnholm Nielsen til erhvervsmediet Cleantechwatch tilbage i oktober 2019.

Nordic Waste blev stiftet i april 2018. Efter første år præsenterede virksomheden et underskud på knap en halv million kroner før skat. Men allerede året efter var resultatet vendt til et overskud på 3,8 millioner kroner.

- Vi er en nystartet virksomhed, og hvor Kims (Nordic Wastes stifter og første direktør, red) hovedfokus som direktør har været på salg og hele opstartsprocessen, så er vi nu inde i en modningsfase, hvor vi er blevet et mere kendt navn på markedet. Vi skal til at markere os endnu mere på miljødelen og skrive det ind i vores dna, og det er der, hvor jeg kommer ind, sagde Christian Ørnhom Nielsen til Cleantechwatch.

I 2022, som er det senest tilgængelige regnskab, havde Nordic Waste et overskud på 26 millioner kroner.

Christian Ørnholm Nielsen er medejer af Nordic Waste sammen med blandt andre den fynske rigmand Torben Østergaard-Nielsen fra Middelfart. Det er Torben Østergaard-Nielsen, der er hovedaktionær i virksomheden.

https://www.tv2fyn.dk/faaborg-midtfyn/tog-over-seks-millioner-ud-til-sig-selv-sky-fynsk-erhvervsmand-bag-nordic-waste

Indlæg af Thomas Bernt Henriksen er Berlingske erhvervskommentator

Herunder:

Citat fra Berlingske...

Når man ser bort fra nogle klassiske venstrefløjståbeligheder, må man være enig i det meste af, hvad Enhedslistens Pelle...

Begrænset hæftelse er ikke sort/hvidt

For det første skal vi ikke udfordre det grundlæggende princip om begrænset hæftelse.

For det andet har Pelle Dragsted ret i, at spørgsmålet om begrænset hæftelse ikke er sort/hvidt, fordi eksempelvis Torben Østergaard-Nielsen kan holdes ansvarlig, hvis han ved sin adfærd har opført sig ansvarspådragende i sagen om Nordic Waste. Det er hensigtsmæssigt, at der er sådanne regler.

For det tredje er det fornuftigt at se på, om der i virksomheder, hvor der er miljømæssige eller andre risici, skal laves en garantiordning eller stilles krav om stærkere kapitalisering. I et svar til Pelle Dragsted påpeger professor i jura Jesper Lau Hansen imidlertid problemerne med det forslag:

»… skal de private aktører bære meget store og ubekendte risici forbundet med en bestemt virksomhed, kan det medføre, at de ikke vil deltage. I så fald må staten selv stå for besværet og hænger på hele regningen,« skriver Jesper Lau Hansen.

Mere stat og mindre privat erhvervsliv. Er det nu vejen at gå?

Professor Jesper Lau Hansen svarer på Pelle Dragsteds indlæg i Jyllands-Posten.

Man kan tage professor Lau Hansens pointe et skridt videre. Vi så et finansielt jordskred under finanskrisen, senest et ægte jordskred ved Randers, og måske kan det næste være, at en teknologivirksomhed udløser et digitalt jordskred. Det er uklogt kun at tænke på miljøkatastrofer, når store samfundsmæssige regninger kan blive udløst i mange forskellige virksomheder. Intet tyder på, at de forskellige former for samfundsmæssige risici er blevet mindre.

Det skal gøre ondt på aktionærerne

I mit første indlæg om sagen pegede jeg på erfaringerne med oprydningen under landets benzinstationer.

Gennem en 23-årig indsats sørgede sektoren selv for at rydde op under 9.820 benzinstationer uden en krone fra staten.

Det er det rigtige, at en virksomhed, der udløser en stor samfundsregning, som den ikke kan betale, må dreje nøglen om. Det skal gøre ondt på aktionærerne, når der ikke er styr på butikken, også når det er uforskyldt.

I en sådan proces kan man få gjort op, hvad konkursboet kan dække af regningen, og der kan placeres ansvar, hvor der skal placeres ansvar. I tilfældet Nordic Waste har hovedaktionæren tilmed valgt at oprette en fond på 100 millioner kroner til at bidrage til oprydningen.

Dansk Industri og Dansk Erhverv burde langt stærkere have bakket op om Torben Østergaard-Nielsen, fordi det havde været i hele erhvervslivets interesse at finde en fredelig løsning på Nordic Waste-skandalen, herunder måske finde nogle flere penge til at hjælpe med regningen.

For jeg er også enig med Pelle Dragsted i, at erhvervslivet har et samfundsansvar og et moralsk ansvar. Det har de nu altid haft, men virksomhederne gør det på flere områder og mere larmende i dag. Krigen i Ukraine har tydeligt demonstreret, at der er forventninger til, at virksomheder tager et moralsk ansvar og ellers forklarer sig i offentligheden.

Problemet i Nordic Waste-sagen er, at afstanden mellem det moralske ansvar og juridiske ansvar er blevet alt, alt for stor. Når det sker, er retssikkerheden under pres.

Thomas Bernt Henriksen er Berlingske erhvervskommentator

Citat fra Berlingske...