mandag den 23. september 2019

Topchef Bo Nilsson er blevet et symbol på grådighed i toppen.men har debatten været fair eller drukner den i populismen"

Nets og milliarderne, samt hykleriet. jeg mener at debatten om Nets har været voldsom og unuanceret og har manglet kontakt til fakta”
Jeg skriver ikke dette for at forsvare ejere, bestyrelse eller ledelse i Nets,
Det burde de efter min opfattelse selv gøre, årsagen til deres manglende tilstedeværelse i det offentlig rum er både mærkelig og dybt kritisabel,




Nets og milliarderne, samt hykleriet.

Med hensyn til påstande om monopol har jeg svært ved at genkende,der findes mange alternative betalings-muligheder end PBS betalingsløsninger,der beskrives som monopollignende, men man glemmer at årsagen er at det ubetinget er det bedste koncept og alle der har lyst og vilje kan udfordre dette koncept, men indtil dato har Nets været bedst og billigst.

MitID-udbuddet:
15. marts 2019 offentliggjordes navnet på den leverandør, som skal udvikle og drifte det nye  MitID.
Udbuddet blev vundet af Nets, som stod bag tilbuddet med det bedste forhold mellem kvalitet, leveringssikkerhed og pris. Nu går udviklingsarbejdet i gang.

Debatten har nu nået en højde hvor den nye socialistiske støttede regering  overvejer at gribe ind,
Samt folkehavet har dømt Nets  som grådig og er gået i total selv-sving, men der er ikke mange der forholder sig til fakta.

I foråret 2014 blev Nets solgt for 17 milliarder kroner til ATP samt de to amerikanske kapitalfonde Advent International og Bain Capital.

Godt en måned senere blev den såkaldte Se og Hør-sag oprullet, hvor Nets var involveret.

I september 2017 bød den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman på nets for 33 mia. kr. og opkøbte Nets af de tidligere ejere & ATP,
Som fik en fortjeneste på 16 milliarder, det er lidt pudsig at det er der ingen der har taget anstød af, men at manden i centrum, fik  en stor fortjeneste
Blev årsag til mange skriverier og han blev nærmest skammet ud.

Direktør Bo Nilsson fik en aktiegevinst på 628,9 millioner kr.
På grundlag af en aftale som ejerne havde indgået med ham.

(og staten vil formentlig modtage Ca. 300 millioner i skat fra  direktøren)

(ejerne havde nok ikke forudset den store fortjeneste på de 16 milliarder)

Det vil sige at de hidtidige ejere(ATP med flere) havde scoret en gevinst på Ca. 16 milliarder og havde indgået en af tale med den administrerende direktør der gav ham 3,75% andel af gevinsten.

De sidste nye ejere har tilsyneladende nu indgået en aftale med Ca. 66 ledende medarbejdere,
som gør at hvis Nets på 4 år opnår en forøgelse af indtjeningen på ca. 50 % og samtidig får nedbragt gælden med et betragteligt beløb,
Som jeg ikke kender, samt at de 66 medarbejdere køber aktier i Nets for 500 millioner,
Så vil de 66 efter 4 år opnå en andel af ejernes gevinst der så vil give dem et Eksorbitant højt beløb.

Hvis de aftalte mål bliver opfyldt, vil markeds værdien af Nets stige til måske de dobbelte og lidt af denne mere gevinst vil ejerne deler med de 66 ledende medarbejdere.

(de nye ejere købte Nets for 33 milliarder af ATP med flere og hvis det regnestykke som børsen er kommet frem til skal holde vand,
taler vi om en merværdi af selskabet på 33 milliarder om 4 år, så selskabet til den tid  vil være 66 milliarder værd)

(Det kunne ligne konen med æggene)

(efter min smag burde Nets ejere havde givet alle medarbejdere mulighed for at deltage, men det er ikke uden udfordringer, fagforeninger med mere)

Men det er jo ejerne der giver en andel af deres profit fra sig og ikke penge der tages  ud af Nets drift.

Hvis det hele vælter på blandt andet grund af den krig der er på betalings-markedet hvor mange banker vil selv og de store spillere som Google Apple og Facebook vil ind på markedet og tage en luns af samme marked, kan det ende med de 66 personer står med en gæld eller tabe  de 500 millioner og en lang næse.

Jeg har vedhæftet lidt historik, den er ikke fuldstændig heller ikke min fremstilling, hører gerne fra nogen der ved mere, prøver bare at nuancere.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

I 1972 fusionerede de to største norske spillere i elektroniske betalingstjenester, Bankkort og Bankgirosentralen, og dannede selskabet BBS. Direkte debitering blev introduceret i 1974 på det danske marked. Teller blev etableret i 1977 under navnet Visa Norge.

PBS indførte i 1983 det nationale betalingskort Dankort. Den norske pendant, BankAxept, blev lanceret i 1991. Løsningen er siden blevet den mest almindeligt anvendte betalingsmetode i Norge.

Visa Norge tilføjede i 2003 MasterCard til sin produktportefølje, og selskabets navn blev ændret til Teller.

BBS udvidede sine aktiviteter i 2005 på det nordiske marked ved at opkøbe Ingenico AB (Sverige), BBS Manison (Finland) og Sagem (Danmark). Teller købte de eksklusive rettigheder til at erhverve American Express i 2006. Det følgende år blev Teller overtaget af Nordito AS.

BBS styrkede sin position på det danske marked i 2007 med opkøbet af LD Betalingssystemer. Senere i 2007 BBS blev overtaget af Nordito.

I 2009 blev Nets dannet, da danske PBS Holding A/S og norske Nordito AS, der er moderselskab for BBS og Teller, slog sig sammen.

I foråret 2014 blev Nets solgt for 17 milliarder kroner til ATP samt de to amerikanske kapitalfonde Advent International og Bain Capital.[2] Godt en måned senere blev den såkaldte Se og Hør-sag oprullet, hvor Nets var involveret.

I september 2017 bød den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman på nets for 33 mia. kr. og opkøbte Nets af de tidligere ejere ATP. Til den pris vil direktøren Bo Nilsson få en aktiegevinst på 628,9 millioner kr.[3]

I Juni 2018 offentliggjorde Nets i en pressemeddelelse at Nets ville fusionere med den tyske rival Concardis, og at begge selskaber ville forsætte under navnet Nets. Dermed tager Nets en stor markedsandel på det europæiske marked.

Udtalelser fra Mattias Tesfaye december 2018 : Nu siger siger Mattias Tesfaye at han er fejl citeret ""🤔



Socialdemokratiet bakker op om regeringen og Dansk Folkepartis forslag om et udrejsecenter for kriminelle udlændinge på øen Lindholm. Ø-forslaget var voldsomt kontroversielt,
Da Karen Jespersen foreslog det som socialdemokratisk indenrigsminister i 2000.
Men det var ”fremragende klarsyn”, siger Mattias Tesfaye i dag
Det var ”spot on”, da den daværende socialdemokratiske indenrigsminister Karen Jespersen for 18 år siden foreslog, at kriminelle asylansøgere skulle placeres på en øde ø.
Det siger den socialdemokratiske udlændingeordfører Mattias Tesfaye i et interview med tv-podcasten ”Borgen Late Night” med Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen.
Karen Jespersen, som siden skiftede til Venstre og i dag udgiver den indvandringskritiske netavis “Den Korte Avis” med sin mand Ralf Pittelkow, fik voldsom kritik af den daværende socialdemokratiske partiledelse for sit ø-forslag. Men Mattias Tesfaye mener, at Karen Jespersen så helt rigtigt.
”Da jeg for nylig sad og gennemlæste den udlændingepolitiske historie og stødte på det her (Karen Jespersens forslag, red.), tænkte jeg, at det lyder sgu egentlig meget fornuftigt. Meget af det hun sagde i slutningen 1990erne, var udtryk for et fremragende klarsyn, midt i en politisk debat af miskmask. Med vor tids briller, i bagklogskabens lys og alt det der, der er det bare forbløffende præcist,”
Siger Mattias Tesfaye.☺️
Nu siger siger Mattias Tesfaye at han er fejl citeret ""🤔