En lang agurketid med islam på dagsordenen. Det er ikke mange år siden, at sådan en sommerferie havde været aldeles uvelkommen i Socialdemokratiet. Med Rasmus Paludans omrejsende cirkus af koranafbrændere var der lagt op til endnu en af de værdidebatter, der siden 1990'erne har martret venstrefløjen og sendt vælgere i rekordtal mod højre. Bare ikke denne gang

 

Foto: Grafisk afdeling

Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio.

Mest læst

1 Voxmeter: Pæn fremgang til Socialdemokratiet

2 Fagbevægelsen bør takke HK for at gå forrest i Risgaard-forløbet

3 Tidligere S-minister langer ud efter partier, som vil tillade koranafbrændinger

4 Radikale: Koranafbrændinger kan stå i vejen for kampen for ytringsfrihed

5 Advokatrapport: Tre faktuelle episoder om uønsket berøring 

Seneste

15:08 Fagforening får påbud efter krænkelser og sjofle bemærkninger

14:44 Minister roser filmen ‘Barbie’ på Facebook. Det får tidligere Venstre-minister til at tænde helt af

14:43 Åbent brev til Rabjerg Madsen: Hvor er det socialdemokratiske i ældreopsparing?

13:42 Forbud mod koranafbrændinger kan sagtens være en vindersag for regeringen

Niels Jespersen

10. august 2023 - 13:42

   

En lang agurketid med islam på dagsordenen. Det er ikke mange år siden, at sådan en sommerferie havde været aldeles uvelkommen i Socialdemokratiet.

Med Rasmus Paludans omrejsende cirkus af koranafbrændere var der lagt op til endnu en af de værdidebatter, der siden 1990'erne har martret venstrefløjen og sendt vælgere i rekordtal mod højre.

Bare ikke denne gang. Den første meningsmåling efter sommerferien viser en pæn fremgang til Socialdemokratiet og et komfortabelt flertal til partierne til venstre for midten.

Tilmeld dig Pios nyhedsbrev 

 

Det kommer efter, at regeringen har varslet et "kirurgisk indgreb" mod koranafbrændingerne, hvilket har udløst kritik fra blandt andet DSU og Danmarks eneste socialdemokratiske dagblad.

Ikke noget med at provokere islamiske lande

Koranafbrændingerne i Danmark har vakt stærke følelser og international opmærksomhed.

Men når tre ud af fire danskere nu betegner sådanne handlinger som ”helt unødvendige provokationer”, ifølge en rundspørge foretaget af YouGov for Kristeligt Dagblad, viser det en klar folkelig opbakning til regeringens linje.

Når 63 procent af danskerne erklærer sig ”helt enige” i, at koranafbrændinger er unødvendige provokationer, og 6 ud af 10 støtter et lovindgreb, hersker der noget nær national konsensus om, at ytringsfrihed ikke skal bruges som et værktøj til at provokere islamiske lande.

Tolerancen har vigepligt

Så kan det godt være, at mange journalister er enige med Dansk Folkepartis Anders Vistisen, der bemærker, at retten til at ytre sig, selv på fornærmende måder, er kernen af et demokrati. Et flertal af befolkningen har ikke noget til overs for koranafbrændinger.

Man fristes til at sige, at når tolerancen og ønsket om konfliktfrihed støder sammen, så har tolerancen vigepligt

➜ Læs også:Debat: Vi har intet at undskylde for

Morten Frederiksen, professor i sociologi, peger på, at danskerne generelt er blevet mere tolerante, men samtidig vægter et konfliktfrit samfund. Her er der sandsynligvis tale om, at konfliktfriheden vægtes højest.

Man fristes til at sige, at når tolerancen og ønsket om konfliktfrihed støder sammen, så har tolerancen vigepligt. Der er ikke noget, der tyder på, at særligt mange danskere ser et koranafbrændingsforbud, som en indskrænkning af deres ytringsfrihed.

Erhvervslivet bakker også op

Det er ikke nemt at blive populær både hos høj og lav. Noget tyder ikke desto mindre på, at det er lykkedes for regeringen i koransagen.

I erhvervslivet har man nemlig aldrig været særlig vild med den værdipolitiske strammerlinje, som både blev anlagt af VKO-flertallet og den senere smalle S-regering.

Når nogen er provokerede eller sure, skal Danmark give efter

Mere indvandring betyder større arbejdsudbud, og kritik af diktaturer i Mellemøsten koster på eksporten.

Når nogen er provokerede eller sure, skal Danmark give efter. Det må være den konklusion, som skal drages af Dansk Industris direktør, Lars Sandahls, opbakning til regeringens linje.

➜ Læs også:Radikale: Koranafbrændinger kan stå i vejen for kampen for ytringsfrihed

Tilbagevenden til småstatsdiplomatiet

Beslutningen om at gribe ind over for koranafbrændinger kan tolkes som et opgør med den tradition, der startede i 2001, hvor dansk udenrigspolitik i stigende grad skulle bruges til at sende indenrigspolitiske signaler.

Dengang omtalte Anders Fogh Rasmussen (V) hånligt Danmarks ageren under 2. verdenskrig og dele af den kolde krig som "småstatsdiplomati".

Det er noget både vælgerne og erhvervslivet kan lide

For det politiske flertal til højre for midten var der ingen tøven: Så sent som i 2017 afskaffede den daværende VLAK-regering blasfemiparagraffen på trods af modstand fra Socialdemokratiet og trusselsvurderinger fra efterretningstjenesterne.

Med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) som troldmandens lærling er der nu taget endnu et opgør med Foghs politiske arv.

Det er noget både vælgerne og erhvervslivet kan lide og dermed tæt på at være en politisk vindersag for regeringen.

Niels Jespersen

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.

niels@piopio.dk

James Cain var George W. Bushs mand i Danmark under Muhammed-krisen i 00erne. nu undrer han sig over, hvorfor endnu en krise udspiller sig mellem den muslimske verden og Danmark.

 James Cain var George W. Bushs mand i Danmark under Muhammed-krisen i 00erne.

Han er kristen, konservativ og ærkeamerikaner.

Og nu undrer han sig over, hvorfor endnu en krise udspiller sig mellem den muslimske verden og Danmark.

For hvorfor er det altid Danmark, der kravler op på den høje moralske hest og insisterer på en ny debat om den ukrænkelige ytringsfrihed midt i en global krisetid?

Der er ingen tvivl om, at krisen mellem Sverige, Danmark og den muslimske verden vækker irritation i Washington.

»Og det sker bare ikke i USA,« siger James Cain om koranafbrændingerne på en telefonforbindelse fra Ottawa i Canada.

Den tidligere ambassadør håber i den grad, at amerikanerne har lagt pres på Danmark for at få stoppet afbrændingerne og få skabt noget ro. Det er også vigtigt, at Sverige kan indtræde i NATO uden tyrkisk modstand.

»En diplomats opgave er at undgå international turbulens,« siger han.

Og turbulens må man sige, at der er kommet, efter at personer har sat ild til Koranen foran udenlandske ambassader i Danmark.

Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC) er oprørt over hændelserne, og det har siden ført til, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har bebudet, at regeringen – på trods af heftig kritik – vil lægge op til »en korrektion af den voldsomme udvidelse af ytringsfriheden, der fandt sted i 2017, hvor man afskaffede blasfemiparagraffen«.

Det helt store spørgsmål er, om regeringen selv er kommet til den erkendelse, eller om udenlandske diplomater – for eksempel amerikanske – har talt med store bogstaver over for Danmark.

»Det håber jeg, de har,« siger Cain.

James Cain var USAs ambassadør i Danmark under Muhammed-krisen i 2005-2006. Her er han til nytårskur med sin hustru, Helen Cain.

Foto: Rune Evensen.

Uansvarligt af danskerne

James Cain ankom selv til Danmark i 2005 for at være USAs nye ambassadør. Han havde knap nået at pakke ud, før Muhammed-krisen satte ild til Mellemøsten.

Danmark var også dengang hovedpersonen i en krise med de islamiske lande, efter at Jyllands-Posten blandt andet trykte Kurt Westergaards nu berømte tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen.

Og hvor tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen formentlig håbede, at han fik støtte fra sine venner i Bush-administrationen, kritiserede James Cain i stedet Jyllands-Posten for at trykke de berygtede tegninger. Cain mente ikke, at det var ansvarligt at trykke tegningerne, på trods af at man havde ytringsfrihed.

Amerikanerne så lidt mere pragmatisk på situationen og var godt og grundigt trætte af, at Danmark havde sat dem i en svær position. For selvfølgelig ville de forsvare angreb på Danmarks ambassader – men vi skulle få styr på situationen, mente de.

»Det var nok de argumenter, jeg prøvede, og jeg er ikke sikker på, at jeg fik gjort det særlig elegant tilbage i 2006. Og selvom det at brænde en koran af også er beskyttet af ytringsfriheden og dermed beskyttet af vores forfatning, så ser du ikke det ske i USA,« siger Cain, der også på det kraftigste opfordrede danske medier til ikke at genoptrykke Muhammed-tegningerne.

»Der er mange kristne, der ikke forstår, hvad Koranen betyder for muslimer. Men det er voldsomt krænkende at brænde den. Det er enhver diplomats opgave at sikre, at Vesten ikke fremkalder vold og had i den muslimske verden,« siger han.

Og det er det, vi ser nu.

Selvom daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen havde et ekstremt tæt forhold til USAs tidligere præsident George W. Bush, var det svært at få amerikanerne til at støtte Danmark under Muhammed-krisen i midten af 00erne.

Foto: ROD AYDELOTTE.

Skal »afskrække« dem

Stemningen minder James Cain om tiden i Danmark under Muhammed-krisen.

»Så jeg håber virkelig, at diplomater i USA og i Europa vil gøre alt for at afskrække dem, der brænder Koranen. Selvom jeg selvfølgelig er stor fortaler for ytringsfriheden, er det diplomaters opgave at undgå voldelige sammenstød,« siger han.

Religion er formentlig en af grundene til, at amerikanerne har meget svært ved at forstå danskernes insisteren på, at det er okay at brænde religiøse skrifter. I USA fylder tro ekstremt meget i hverdagen – og James Cain mærkede på egen krop forskellen, da han boede i Rydhave nord for København.

Dengang sagde han i et interview til The Washington Post, at manglen på en religiøs kultur i Danmark delvist bar skylden for Muhammed-krisen. Det mener han også i forhold til den nye konflikt om afbrændingen af Koranen.

»For mig er det had. Og kristne skal elske, ikke hade,« siger han og forklarer:

»Selvom mange danskere ikke går særlig meget op i religion, skal de huske, at en stor del af deres befolkning – det store muslimske mindretal – gør. Jeg forstår det som kristen. Der er meget, jeg er uenig med muslimer om, at men jeg anerkender deres religion. Men folk, der lever i en kultur, hvor religion fylder meget lidt, har måske svært ved at forstå rationalet i at blive så vred over, at nogle brænder en bog. Men det er meget anderledes i USA.«

James Cain mistede sin svigersøn Alexander Pinczowki, der blev dræbt under et IS-angreb i Bruxelles i 2016.  

Foto: David Keyton.

»Det er ikke noget, man gør i USA«

For at forstå situationen fra det amerikanske perspektiv skal vi ifølge Cain 40-50 år tilbage i tiden, til optøjerne i 1970erne, hvor racismen var udbredt i USA. Dengang indførte man love mod diskrimination.

»USA udkæmpede denne krig for 50 år siden, hvor man indgik en form for kompromis. Vi indså, at der er nogle ord, der er meget krænkende, og vi blev enige om, at selvom man ikke kunne blive retsforfulgt for at sige dem, så sagde man dem ikke.«

»Jeg tror, at dette kompromis har ledt til en form for harmoni og relativ fred i vores byer de seneste 50 år. Der har selvfølgelig været undtagelser, men jeg tror, at amerikanere forstår, at det at sige bestemte ord – eller i denne sag at brænde koraner – er så voldsomt krænkende, at det ikke er noget, man gør i USA,« siger han.

James Cain rejste tilbage til USA, da George W. Bush sagde farvel til Det Hvide Hus i 2009. I 2016 gennemlevede han et personligt mareridt, da hans svigersøn blev myrdet i Islamisk Stats terrorangreb i Bruxelles.

»Jeg tror ikke, du kan finde nogen, der føler mere vrede mod ekstreme islamister. Men det betyder ikke, at vi skal være vrede på alle muslimer. Jeg mener, at koranafbrændinger skaber had, og vi skal kun være vrede på en lille gruppe muslimer. Vi må aldrig dæmonisere en hel religion,« siger James Cain.

Ordene er som taget ud af munden på hans tidligere chef George W. Bush, da han efter terrorangrebet den 11. september 2001 i en tale i Kongressen understregede amerikanernes venskab med den arabiske verden.

»USAs fjende er ikke vores mange muslimske venner. Det er ikke vores arabiske venner. Vores fjende er et radikalt netværk af terrorister og alle stater, der støtter dem,« lød det fra den daværende præsident den 20. september 2001.

Jacob Heinel Jensen er Berlingskes korrespondent i USA