Både
sejre og nederlag har mange fædre og mødre, men statsminister Mette
Frederiksens politiske instinkt bør bemærkes.
Det blev et rungende ja. Samtlige valgkredse i Danmark havde et jaflertal,
da stemmerne var talt op onsdag aften. Selv på Nørrebro, hvor der udbrød
voldsomme gadekampe i 1993 efter den folkeafstemning, der etablerede de fire
danske forbehold, stemte et flertal ja.
Men knap var stemmerne talt op, før en byge af 'jamen', ramte debatten:
Jamen, det var da også krigen i Ukraine, der afgjorde spørgsmålet. Jamen,
regeringen fik også god hjælp af Venstre og De Konservative (i modsætning til
dengang i år 2000, hvor Nyrup-regeringen havde sat euroen til folkeafstemning).
Jamen nejsiden har heller aldrig været svagere, jamen jasiden er også
blevet klogere og undlod at føre skræmmekampagne, jamen, De Radikale undlod
også at gå i vejen, jamen, den noget afdæmpede jakampagne betød, at krigen i
Ukraine blev det egentlige argument for at stemme ja, jamen, jamen, jamen.
Ingen dør af, at man
anerkender statsministeren for, at hun har et stærkt politisk instinkt
Søs Marie Serup
Og det er alt sammen rigtigt, men til det kan man så svare: Jamen, alt det
så statsministeren så også!
Få dage efter Ruslands angreb på Ukraine var statsministerens analyse, at
tiden var kommet. Da statsministeren først kaldte Sofie Carsten Nielsen (R) og
Pia Olsen Dyhr (SF) til møde i statsministeriet, og derefter Jakob
Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K), for at lægge en skitse på bordet
til et nationalt kompromis på forsvarsområdet, der blandt andet skulle hæve
forsvarsbudgettet til de to procent af BNP, var det Mette Frederiksen
personligt, der havde tilføjet ideen om en folkeafstemning om
forsvarsforbeholdet. Og Jakob Ellemann-Jensen pressede på for, at afstemningen
skulle komme hurtigt.
Derfor kom forbeholdet til afstemning, og så hurtigt som man kunne uden
hverken at måtte presse citronen i forhold til høringsfrister eller i øvrigt
lande præcist på den skæbnesvangre valgdag 2. juni – 30 år efter danskerens nej
til Maastricht-traktaten. Nogle var kritiske over for, om valgkampen var for
lang (heriblandt mig selv), og andre over for, at den var for kort.
I maj 2019 havde Lars Løkke Rasmussen, som dengang var statsminister,
foreslået, at man burde sende forsvarsforbeholdet til afstemning i denne
valgperiode. Allerede i august 2013, da han var i opposition, havde han tilbudt
Thorning-regeringen en hurtig afstemning om både rets- og forsvarsforbeholdet.
Statsminister Mette
Frederiksen, da hun talte til socialdemokraternes valgfest på Christiansborg,
efter vælgerne havde stemt ja til at afskaffe Danmarks forsvarsforbehold i
EU. Foto: Søren BidstrupVis mere
Men to ting er helt afgørende i politik: 'Timing er alt' og 'context is
king' (sammenhængen, ting indgår i, er afgørende). Da statsministeren blot ti
dage efter den russiske invasion kunne træde frem med et nationalt kompromis,
som altså blandt andet endte med et rungende ja til at afskaffe
forsvarsforbeholdet, var både timingen og sammenhængen helt rigtig.
Det er et udtryk for et stærkt politisk instinkt, hvor man kan se hele
skakbrættet og læse spillet mange træk frem. Og det er vel at mærke 3D-skak,
hvor alle brikker konstant er i bevægelse.
I dag ser det nemt ud. Og der findes selvfølgeligt dem, der mener, at selv
den dummeste og mest blinde hund kunne grave det kødben op af haven. Men når
politik ser så nemt ud, er det, fordi det er virkeligt godt arbejde. Ingen dør
af, at man anerkender statsministeren for, at hun har et stærkt politisk
instinkt.
På søndag, grundlovsdag, rykker vi så ind i det sidste år af valgperioden
og valget kan derfor komme når som helst. Mange af dem, der gættede på, at
valget ville komme før sommer, gætter nu på, at det vil komme efter sommer. Det
eneste, man kan være sikker på, er, at statsministeren kan spille den politiske
udgave af 3D-skak bedre end stort set alle andre. Bid spids på, at hun finder
den rette timing!
Citat fra BT af Søs..
https://www.bt.dk/debat/soes-marie-serup-statsministerens-politiske-instinkt
