Det mest alvorlige i historien om Claus Hjort, skyldes, at den handler om en tidligere ministers forsøg på at kritisere en sag, der i den grad er i offentlighedens interesse.
En sag, der handler om en hidtil uset politisering af efterretningstjenesten og magtmisbrug.
Den tidligere minister og partisekretær i Venstre tog ansvaret på sig og meddelte sin bekymring over sagen, og regeringen reagerede ved at tryne ham til tavshed og ofre ham for at dække over egen inkompetence.
DE ansvarlige? de gemmer sig som sædvanlig.
Statsministeren og den nye justitsminister følger jo loyalt Rigsadvokatens indstilling. Ligesom man naturligvis hele tiden har taget politiets og anklagemyndighedens indstillinger til efterretning.
Den tidligere forsvarsminister er over alle bjerge.
Det samme er den tidligere justitsminister Nick Hækkerup, der erklærede, at han var kørt træt.
Det forstår man udmærket; det må være udmattende at skulle forsvare denne sag.
Og departementschef Barbara Bertelsen? Altså hende, der blander sig i alle afgørende sager i regeringen og dirigerer rundt med ledelsen i de andre ministerier, samme Barbara Bertelsen, der som chef i Justitsministeriet var med til at udnævne den rigsadvokat, som har erklæret, at hans job er at »spille ind med juridiske løsninger« på »politiske ønsker«. Nej, naturligvis har departementschefen heller intet at gøre med sagen om Claus Hjort Frederiksen.
Claus HJORT Frederiksen har – med hjælp fra Folketingets ansvarlige partier – været i stand til at slå en dyb revne i regeringens stenblok. Selvom Mette Frederiksen og hendes toployale ministre og ordførere muligvis er ganske tilfredse med, at andre nu afliver den ulykkelige sag, er den et stort nederlag.
Et nederlag for regeringen, som nu igen er kørt fast i selvtilstrækkelighed og magtbrynde. Dens opførsel gør den ikke værdig til at udøve den magt, den har fået tildelt. Det er et mysterium, at regeringen ikke allerede er faldet på denne sag. 

Ovenvennævnte indeholder skribentens meninger, samt citater fra Weekendavisen..

Læs det i Weekendavisen: 

De egentlig skyldige i sagen mod Hjort -

https://www.weekendavisen.dk/samfund/de-egentlig-skyldige-i-sagen-mod-hjort


Citater fra berlingske herunder:

Claus Hjort Frederiksen oplyser, at de to politifolk under afhøringen 10. februar havde medbragt en mappe med relevante avisartikler.

»Så spurgte de: Vil du gøre det igen? Jeg svarede: Ja, anytime. Det er en politisk sag, og jeg forbeholder mig retten til at kritisere regeringen for håndteringen af sagen. Afhøringen kredsede især om teknikken bag, hvordan FE filtrerer indsamlede oplysninger. Min advokat og jeg argumenterede for, at jeg ikke var gået over stregen, fordi oplysningerne var offentligt kendt, og så endte det med, at de ville undersøge det nærmere og aflevere en rapport til anklagemyndigheden.«

Tvetydighedens bekræftelse

At Hjort Frederiksen i dag er mistænkt for at oplyse fortrolige oplysninger, er på sin vis paradoksalt. Hans oprindelige kritik 10. og 11. september 2020 handlede nemlig om, at regeringen ikke kunne finde ud af at håndtere fortrolighed. Kritikken gik således på, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne – og regeringens mulige indblanding – havde udløst historisk stort fokus på efterretningstjenesternes arbejde.

Men i flere interview i efteråret 2020 fortalte Hjort Frederiksen også, at kabelsamarbejdet indebar, at man måtte sortere i de omfattende mængder oplysninger. Altså, reelt en bekræftelse af, at samarbejdet eksisterede.

»De datastrømme, der kører, og som man ser på, lægger filtre ind, så danske ip-adresser og telefonnumre bliver siet fra,« sagde Claus Hjort Frederiksen eksempelvis til Weekendavisen.

Hvorefter han anvendte det klassiske greb med at afvise at ville bekræfte noget – men gjorde det i selvsamme sætning:

»Jeg kan ikke gå ind og bekræfte de her ting, men det er i princippet det, vi taler om.«

Under alle omstændigheder oplyste han, at man som forsvarsminister bliver orienteret om kabelsamarbejdet, og at han havde deltaget i diskussioner med Tilsynet for Efterretningstjenesterne om samarbejdets store betydning.

 Citater fra berlingske.


Hvorfor at man lader Finn Borch Andersen nuværende PET-chef forsætte sine anklager mod ledende personer, efter fiaskoen med PET-chef Jakob Scharf.

 

Hvorfor at man lader Finn Borch Andersen PET-chef,

(chef for Politiets Efterretningstjeneste)

Frit operere, med blandt andet med at sætte chefen for forsvarets efterretningstjeneste Lars Findsen under aflytning,

I mange  måneder med senere anholdelse efter § 109 i straffeloven.

Højst sandsynligt byggende på Lars Findsens udtalelser til journalister om emner der er offentlig kendt,
Bland andet via Snowdens  læk af flere hundrede tusinde hemmeligt stemplede amerikanske dokumenter i 2013,
Bekræftet den gang af en dansk departementschef Thomas Ahrenkiel.  

Dertil har den langstrakte affære om på brud på tavshedspligten af tidligere PET-chef Jakob Scharf,

Som Finn Borch Andersen var ophavsmand til,
Med pressemøde og fuld national Scala, der fusede ud i et kæmpe flop og endte med at  tidligere PET-chef Jakob Scharf,
Kun blev dømt for et enkelt af 28 anklagepunkter,  som Finn Borch Andersen havde fremskaffet.

En sag som fra Finn Borch Andersen side linet op som en kæmpe national skandale,
Men endte med en bøde på størrelse med en forvokset P bøde.

Link til DR,´s omtale:

 https://www.dr.dk/nyheder/indland/historisk-straffesag-tidligere-pet-chef-frifindes-naesten-alle-udtalelser-i-omtalt

Spørgsmålet er om det" er Finn Borch Andersen der måske ”bør sættes i fængsel, for at skade forholdet til fremmede magter, "måske" på grund af  "paranoia". 

Han har blandt andet været politimester i Frederikssund, vicepolitidirektør og politidirektør i Nordsjællands Politi,
Ligesom han har arbejdet hos Statsadvokaten.
 

Men selv om Finn Borch Andersen er anerkendt af politikere såvel som politifolk som fagligt kompetent,
Har han fået kritik for at køre en lukket linje i efterretningstjenesten, hvor offentligheden ikke har megen adgang.
 

Seneste eksempel, som har mødt kritik, er, at Finn Borch Andersen i december har holdt møder med en række mediehuse og advaret dem mod at røbe sikkerhedshemmeligheder, uden at det nærmere vides, hvad møderne præcis har dækket over. 
Også i forbindelse med sagen om tidligere PET-chef Jakob Scharf og bogen "Syv år for PET" er lukketheden blevet påtalt.

Herudover har Finn Borch Andersen  Foranlediget at der er rejs sigtelse mod Claus Hjort Frederiksen medlem af folketinget og tidligere minister.

Link til omtale i DR:
Hvis linket ikke virker højreklik og kopier og klik.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/claus-hjort-ville-beskytte-spionsamarbejde-forsoegte-bremse-kulegravning-af

Og Finn Borch Andersen giver sjældent interviews. 

Når en PET chef kommer til en byretsdommer med bunker af dokumenter”

Er chancen for er varetægtsfængsling stor ved de danske domstole ,
Men Scharf sagen har vist at Finn Borch Andersens dømmekraft er ikke eksisterende.

Men det er lykkes ham at skade landets forhold til fremmede magter,
Samt rejst sigtelse på mod en folketingsmand, samt en højt respekteret embedsmand.

Politisk er sagen behandlet amatørmæssigt, af  tidligere forsvarsminister Trine Bramsen og Justitsminister Nick Hækkerup .  

Hører gerne bedre bud, alternativt at Mette Frederiksen træder i katarakter og får lukket sagerne..

opdatering fra JP:


Anklagen mod Claus Hjort Frederiksen er blevet stemplet som så fortrolig, at selv om justitsminister Mattias Tesfaye har sagt, at det nemmeste for ham ville være at lægge det hele frem i salen, så frygter han at karambolere med hensynet til statens sikkerhed, hvis han deler anklagens ordlyd med alle Folketingets medlemmer.

I stedet er det altså kun partilederne, som får tilbudt en fortrolig orientering af Rigsadvokaten, og som derefter kun må give deres anbefaling til resten af partiet. Tirsdag meldte Venstres partiformand, Jakob Ellemann-Jensen, ud, at han havde takket nej til den fortrolige orientering, i protest mod at han ikke måtte dele oplysningerne med sin folketingsgruppe.

»Jeg synes ikke, det er rimeligt, at Folketingets medlemmer skal stemme i blinde. At man skal tage stilling til noget, der er så hemmeligt, at man ikke må få at vide, hvad det er,« siger han til Politiken.

Men nu foreslår en professor i strafferet en helt tredje vej i den historiske sag.

»Ubegribeligt for mig«

Der er nemlig ikke noget juridisk til hinder for, at regeringen venter med at rejse tiltale mod Claus Hjort Frederiksen til efter det forestående folketingsvalg. Venstre-politikeren har for længst bebudet, at han ikke genopstiller ved valget, som skal finde sted senest den 4. juni næste år.

Sådan lyder vurderingen fra to strafferetseksperter, nemlig Lasse Lund Madsen, professor i strafferet ved Aarhus Universitet, og professor emeritus Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet.

Som Lasse Lund Madsen forklarer, er beskyttelsen efter grundlovens paragraf 57 kun gældende, så længe man er medlem af Folketinget. Herefter vil der kunne rejses tiltale også for handlinger, der blev begået, mens man var folketingsmedlem.

Jørn Vestergaard uddyber, at en straffesag skal behandles med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader, som det fremgår i retsplejeloven.

»Og hvis Folketinget ikke vil ophæve den parlamentariske immunitet, kan man jo blive nødt til at vente, indtil Claus Hjort Frederiksen ikke længere er medlem,« siger han.

Lasse Lund Madsen mener, at Folketingets inddragelse er særligt relevant som et værn mod vilkårlig og politisk motiveret tiltalerejsning over for politiske modstandere i et system som det danske, hvor regeringen netop råder over tiltalen.

»Men det kræver selvsagt, at indholdet af tiltalen kendes,« siger professoren og uddyber:

»Folketinget bør ikke frivilligt gå med til at fraskrive sig den mulighed for demokratisk kontrol med anklagemyndigheden og regeringen, som grundlovens paragraf 57 netop forudsætter. På det principielle plan er det derfor ubegribeligt for mig, hvis man som folketingsmedlem uden videre og uden indsigt i tiltalen går med til at ophæve Claus Hjorts immunitet.«