Skandalerne i Oxfam,Hvad angår den propagandavirksomhed, Oxfam driver, blandt andet i Danmark, opererer man helt konsistent med tre temaer, der alle er beregnet til at skabe forargelse og fjendebilleder der kan hænges i gabestokken:

 

Skandalerne i Oxfam

Hvad angår ulandsprojekterne, kan man også hæfte sig ved at UK’s Charity Commission (den statslige regulering af velgørenhedsprojekter) blandt andet har kritiseret, at “Oxfam failed to act on reports its workers were raping girls as young as 12, damning report concludes”.

Hvad angår den propagandavirksomhed, Oxfam driver, blandt andet i Danmark, opererer man helt konsistent med tre temaer, der alle er beregnet til at skabe forargelse og fjendebilleder der kan hænges i gabestokken:

a) ulighed er forfærdeligt
b) de rigeste ejer 70% af kloden og
c) skattely skaber ulighed.

De påstande, Oxfam kommer med, er forlængst blevet pillet fra hinanden af respekterede økonomer (foreningen misrepræsenterer konsekvent fakta). Men det er klart, at mener man, at ting bør ændres (og det er bestemt helt legitimt), så er det gode ved demokrati jo netop, at man kan lobbye politikere og andre for at opnå lovændringer, så  foreningen  arbejde for deres budskab, så meget, de nu vil. Det er ikke mit ærinde at diskutere her.

Men det er min påstand at det ikke er et reelt ønske om ændringer, som ligger til grund for Oxfams kampagner. De ønsker tværtimod at kunne blive ved med at skabe forargelse, som sikrer, at de kan vedblive med at få massiv statsstøtte til at udbrede dette budskab, der også er helt på linje med de holdninger, man ser hos socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.

I forbifarten kan man så lige minde sig selv om, at Oxfams ledelse alle modtager millionlønninger, der bl.a. er betalt af statsstøtte.

Moral og lovgivning er ikke det samme

Sidst men ikke mindst vil jeg gerne kommentere den evigt tilbagevendende frase om, at virksomheder og borgere har et “moralsk ansvar” for at handle på en bestemt måde.

Det lyder fornuftigt, men er det ikke. Forudsætningen for at have en retsstat er netop, at man ikke skal “gætte” sig frem til, hvad der er det ønskede men i stedet har love og regler, der definerer de rammer, man kan og må handle indenfor.