fredag den 27. december 2024

Múte B. Egede, formand for Naalakkersuisut i Grønland, har ved flere lejligheder udtalt stærk kritik af Danmark i forskellige medier.

Sidst opdateret 7 januar 2025.

Her er en oversigt over nogle af disse udtalelser:

Kritik af forsinkelse i udredningen af spiralsagen (maj 2023): Múte B. Egede udtrykte utilfredshed med, at udredningen af spiralsagen blev forsinket fra dansk side. Han beskrev det som "uacceptabelt" og anklagede Danmark for at forhale processen, hvilket han mente var respektløst over for de berørte kvinder.

Sermitsiaq
Kritik af brugen af forældrekompetenceundersøgelser (december 2024): I forbindelse med anbringelsessager af grønlandske børn i Danmark har Múte B. Egede kritiseret brugen af forældrekompetenceundersøgelser, som ikke er tilpasset grønlandsk kultur. Han har krævet, at den danske regering stopper brugen af disse tests og har udtrykt bekymring over manglende handling fra dansk side.
KNR
Kritik af Grønlands position i Nordisk Råd (november 2024): Múte B. Egede har udtrykt utilfredshed med Grønlands position i Nordisk Råd-samarbejdet og har lagt samarbejdet på is. Han mener, at Grønland ikke bliver behandlet med den respekt og selvstændighed, landet fortjener i dette forum.
Sermitsiaq
Afvisning af Grønlands salgbarhed (december 2024): Efter udtalelser fra USA's tidligere præsident Donald Trump om at købe Grønland, understregede Múte B. Egede, at "Grønland er vores. Vi er ikke til salg, og vi vil aldrig være til salg." Denne udtalelse blev givet til det danske nyhedsbureau Ritzau.
The Local

De her udtalelser,samt dem han kommer med herunder illustrerer Múte B. Egedes kritik af Danmarks håndtering af sager vedrørende Grønland og hans insisteren på respekt for grønlandsk selvbestemmelse og kultur.

Offentligt

Rigsombudsmanden i Grønland

Nuuk, 17. december 2024

Orientering nr. 20/2024

Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for børn og unge kræver handling af statsministeren efter møde med social- og boligministeren

"Samarbejdet mellem Danmark og Grønland er blevet skadet. Der er blevet skabt en tillidskrise på grund af den manglende vilje til handling," udtalte formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, til KNR den 13. december 2024. Udtalelsen kom i kølvandet på et møde den 12. december 2024 mellem Naalakkersuisoq for børn og unge, Aqqaluaq B. Egede, og social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen.

Tidligere samme dag havde Aqqaluaq B. Egede i en udtalelse til KNR kritiseret den danske minister for at ville afvente forundersøgelsen af de såkaldte FKU-tests. Han udtalte, at Grønland står over for en "historisk politisk konfrontation," og krævede, at statsministeren nu griber ind i sagen.

Múte B. Egede delte dette synspunkt og udtalte til KNR:

"Hvis statsministeren vælger at fastholde denne position ligesom sin minister, så mener jeg, at vi står i en yderst alvorlig situation. Det kan ikke længere kaldes samarbejde, når manglende lydhørhed og vilje til handling er så tydelig."

Umiddelbart efter mødet med social- og boligministeren torsdag den 12. december 2024 uddybede Múte B. Egede sin kritik i et interview i Deadline på DR2. Her blev flere emner, herunder den såkaldte spiralsag, omtalt.

"Det, der foregår i dag, og det, der foregik i fortiden, har en indflydelse på det forhold, vi har i dag, og min tålmodighed er sluppet op," udtalte han. Múte B. Egede kaldte spiralsagen for et folkedrab.

Kritik af Naalakkersuisuts udmeldinger om erstatning i sager om tvangsprævention efter 1992

I Orientering nr. 19/2024 fremgår det, at Naalakkersuisut har afsat 4,5 mio. kr. på finansloven for 2025 til erstatning til kvinder, der ufrivilligt har fået opsat spiral eller modtaget andre former for prævention, efter Grønland overtog sundhedsområdet i 1992. Det oplyste Naalakkersuisoq for finanser og skatter, Erik Jensen, efter vedtagelsen af finansloven.

Naalakkersuisoq for erhverv, handel, råstoffer, justitsområdet og ligestilling, Naaja Nathanielsen, præciserede i en pressemeddelelse den 27. november 2024, at man endnu ikke har det fulde overblik over antallet af berørte i sagen eller den endelige erstatningssum.

Flere oppositionspartier har efterfølgende kritiseret Naalakkersuisut for ikke at melde klart ud. Ifølge KNR, der interviewede flere oppositionspolitikere den 11. december 2024, hersker der bred enighed om, at kvinderne i spiralsagen – både før og efter Grønland hjemtog sundhedsområdet – skal have erstatning.

"Selvfølgelig skal Naalakkersuisut også erkende sit ansvar, når man har overtaget sagsområdet og videreført en praksis fra kolonitiden frem til nu," udtalte formanden for Naleraq, Pele Broberg, til KNR.

Den 12. december 2024 tilføjede Pele Broberg, at erstatningerne burde udbetales hurtigst muligt:

"Vi skal ikke udsætte nogen, der allerede har været igennem en hel del, for endnu mere bureaukrati og unødvendig ventetid. Vi skal bare gøre det, vi har lovet, vi ville gøre."

Departementet for Finanser og Skatter udsendte herefter en pressemeddelelse, hvor de redegjorde for opgavefordelingen mellem Departementet for Finanser og Skatter og Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling.

I pressemeddelelsen understregede Erik Jensen, at Naalakkersuisut tager sagen alvorligt og afviste oppositionens kritik:

"Det er forståeligt, at mange føler frustration og utålmodighed, men vi må sikre, at denne sag håndteres korrekt. Vi er forpligtede til at bruge forskernes konklusioner som grundlag for arbejdet. Der er ingen, der leger med de alvorlige oplevelser i denne sag, og koalitionen bruger den absolut ikke til at føre valgkamp," udtalte han den 13. december 2024.

Grønlands økonomi har gennem mange år været afhængig af to ting: Rejer og bloktilskud. Begge dele vil også i de kommende år være vigtige.
Men forhåbentlig kan der snart komme mere erhvervsaktivitet, fx indenfor turisme og i mineindustri.

Gennem mange år har der været for lidt privat erhvervsaktivitet i Grønland. Det har presset den overordnede økonomi, den offentlige økonomi, den enkeltes økonomi, og mange indbyggere har det i det hele taget svært. Det er vigtigt at gribe de muligheder, som fx de nye lufthavne og den stigende interesse for sjældne metaller, skaber.

Fiskeriet står for næsten hele eksporten

98 pct. af Grønlands samlede vareeksport er fisk og fiskeprodukter, så fiskeriet er klart det vigtigste erhverv. Rejefiskeriet står for ca. halvdelen, mens fangst af hellefisk, torsk og andre arter også spiller en rolle. Fiskeriet skaber beskæftigelse i hele landet. Men det er en ressource, hvor både mængder og priser kan svinge betydeligt. Selvom det er gået godt med fiskeriet i de seneste år, er det et erhverv med begrænset vækstpotentiale.

Bloktilskuddet udgør halvdelen af budgettet

I 2024 overfører den danske stat godt 4 mia. kr. i bloktilskud til Selvstyret. Herudover finansierer staten fortsat en række aktiviteter i Grønland som fx politi og forsvar. I runde tal udgør bloktilskuddet halvdelen af Selvstyrets budget.

Bloktilskuddet reguleres hvert år med inflationen i Danmark. Det giver Selvstyret mulighed for at afholde langt flere udgifter end ellers og er samtidig med til at stabilisere økonomien. Uden bloktilskud ville økonomien være langt mindre, og den ville svinge langt mere fra år til år.

Grønland har i mange år været afhængig af det danske bloktilskud.
I ovennævnte findes citater af Henrik Thomasen, chefanalytiker, Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Desværre er det ikke noget den unge generations grønlændere tager højde for, de taler om frihed og uafhængighed, de bør vide at hvis Danmark slipper tøjlerne i Grønland, så rykker USA straks ind og de vil opdage at amerikanerne ikke optræder med samme respekt som Danmark.

Múte Egede har det sidste år opført sig flabet og uforskammet i forhold til Danmark, måske har han spændt buen for hårdt..

Danmark kunne godt bruge de ca. 4,5 milliarder bedre i Danmark og blive fri for den konstante strøm af brok der strømmer ud fra Grønland

Bedste hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre

At forsvare den danske stats handlinger i forbindelse med spiralkampagnen i Grønland i 1960'erne og 70'erne kræver en forståelse af både de historiske og sociale omstændigheder.

1. Demografiske udfordringer og modernisering

Efter Grønland blev en ligestillet del af Danmark i 1953, blev der sat en omfattende modernisering i gang, der omfattede forbedringer af sundhedsvæsenet, boligforhold og uddannelsesmuligheder. Resultatet var en drastisk reduktion i spædbarnsdødelighed og en betydelig stigning i antallet af levendefødte børn. Denne udvikling pressede de nye strukturer og ressourcer hårdt, hvilket skabte en akut bekymring for bæredygtigheden af Grønlands demografiske og sociale udvikling.

Den danske stats handlinger kan ses som et forsøg på at stabilisere en pludselig demografisk eksplosion i en befolkning, hvor især unge og enlige kvinder stod for en uforholdsmæssigt stor andel af fødslerne – tre gange så mange som i Danmark. Kombinationen af unge mødre og en stigning i fødsler medførte alvorlige socioøkonomiske og helbredsmæssige udfordringer for Grønlands udvikling.

2. Folkesundhed og familieplanlægning

På dette tidspunkt blev prævention og familieplanlægning set som et moderne værktøj til at fremme folkesundheden og sikre kvinders rettigheder. Spiraler blev valgt som en mere permanent løsning, efter at kondomer og p-piller ikke havde haft den ønskede effekt. Dette blev opfattet som en progressiv tilgang på linje med praksis i andre lande, hvor spiraler blev udbredt for at give kvinder kontrol over deres reproduktion.

Den høje fertilitet blandt unge grønlandske kvinder udgjorde ikke blot en økonomisk udfordring, men også en social og sundhedsmæssig risiko. Ved at reducere antallet af tidlige og uplanlagte graviditeter kunne man bedre støtte kvinders uddannelse og karrieremuligheder samt sikre bedre forhold for børnene.

3. Manglende samtidskritik og kulturel forståelse

Selvom spiralkampagnen i dag kan kritiseres for at mangle informeret samtykke og kulturel respekt, var den tids opfattelse af prævention anderledes. De danske myndigheder mente, at de handlede i Grønlands bedste interesse ved at prioritere stabilitet og udvikling. De sociale og økonomiske mål med indsatsen overskyggede den nødvendige opmærksomhed på de enkelte kvinders oplevelser og valg, som i dag anerkendes som et etisk svigt.

Det er dog vigtigt at forstå, at praksissen ikke blev anset for at være en forbrydelse på daværende tidspunkt, men snarere en pragmatisk løsning på presserende problemer.

4. Sundhedsmæssige standarder og intentionen bag indgrebene

Lippes Loop-spiralen, som blev brugt i Grønland, blev også anvendt bredt i andre dele af verden i samme periode. Det, at den senere er blevet kritiseret for at være uegnet for kvinder, der ikke havde født, afspejler mere begrænsningen i datidens medicinske viden end en bevidst skødesløshed. Intentionen bag spiralkampagnen var at beskytte unge piger og kvinder mod uønskede graviditeter, ikke at skade dem.

5. Konklusion

Den danske stats handlinger kan ses som en reaktion på en kompleks og presset situation, hvor hensigten var at fremme Grønlands sociale og økonomiske udvikling i en periode med store omvæltninger. Selvom kampagnen har haft negative konsekvenser for mange kvinder, og der i dag er bred enighed om, at indsatsen manglede respekt for individets rettigheder, var den ikke drevet af en intention om at skade, men snarere af et ønske om at støtte Grønland gennem en vanskelig overgangsperiode.

En lærdom fra denne periode er, at gode intentioner ikke kan retfærdiggøre indgreb uden informeret samtykke, og at udvikling altid bør ske med respekt for kulturelle og individuelle rettigheder.

Kilder DR og det daværende Grønlandsministerie.

Bedste hilsen.

Leif Tullberg

Venslev

Frederik Harhoff var med til at definere, hvad der er et folkedrab.
Og det er spiralsagen ikke

Frederik Harhoff kalder den danske stats ageren under spiralsagen for dybt beklagelig.

Men folkedrab var det ikke.

Link til hele artiklen:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/frederik-harhoff-var-med-til-definere-hvad-der-er-et-folkedrab-og-det-er-spiralsagen

Link til hele artiklen fra Politiken om Múte B. Egede:

Kopier og klik:

https://politiken.dk/del/grQ4JTAExOEw

Laura Kirkebæk-Johansson

https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenlands-regeringschef-har-faaet-nok-af-rigsfaellesskabet-og-kigger-nu-mod-naboen

Múte B. Egede har fået nok.

Flere sager i nutiden og fortiden har slået skår i forholdet mellem Danmark og Grønland i sådan en grad, at formanden for Naalakkersuuisut ikke mener, at rigsfællesskabet er holdbart i længden.

- De ting, der foregår i dag, og det, der foregår i fortiden, har en indflydelse i det forhold, vi har i dag, og min tålmodighed er sluppet op, siger Múte B. Egede (IA) i Deadline.

For ham er det langsigtede mål en grønlandsk løsrivelse fra Danmark. Det er op til det grønlandske folk at bestemme hvornår, siger han.

Bedste hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre

Lov om Grønlands Selvstyre

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland. Loven bygger i overensstemmelse hermed på en overenskomst mellem Naalakkersuisut og den danske regering som ligeværdige parter.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2009/473

Bedste hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre

Jeg tager ikke stilling til denne eller andre sager, min anke er måden Múte B Egede omtaler lige netop denne sag, når man ser sagen med nutidens briller ser den ikke godt ud, men det er angiveligt derfor de de 143 kvinder lagt sag an mod den danske stat, lad os se hvordan den ender.

I danmark er der lagt flere sager an mod staten om personer der har fået en dårlig behandling og mig bekendt har flere fået medhold.

143 grønlandske kvinder stævner den danske stat for menneskerettighedskrænkelser

Fra 1966 og frem til 1970 blev der opsat omkring 4.500 spiraler på næsten halvdelen af de fødedygtige piger og kvinder i Grønland. Den såkaldte "Spiralkampagne" omfattede piger helt ned til 12 år, og indgrebet skete i flere tilfælde uden samtykke fra kvinderne, pigerne eller pigernes forældre.

Med bistand fra advokat Mads Pramming har 143 grønlandske kvinder, som fik opsat spiral i perioden, nu valgt at stævne den danske stat for krænkelse af deres menneskerettigheder. Fælles for kvinderne i sagsanlægget er, at de har oplevet det som et voldsomt overgreb, der for mange af dem også har haft alvorlige konsekvenser både i forbindelse med indgrebet, og senere i livet, som for mange er endt i barnløshed og/eller udvikling PTSD, angst og depression.

Advokatsamfundet og Justitia har valgt at støtte op om sagen i deres fælles retssagsprojekt (se boks nedenfor) og har bistået i at opnå dækning af omkostninger til retssagen, som nu støttes af Dreyers Fond.

Sagens kerne er, om den danske stat kan gøres ansvarlig for de menneskerettighedskrænkelser, som sagsøgerne var udsat for. Sagen vil dermed indebære en prøvelse af både nationale regler og internationale retsregler. Der har ikke tidligere været en sag for de danske domstole, der har omhandlet systematiske overtrædelser af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og artikel 8 begået af den danske stat. Det er meget principiel sag, som samtidig giver genlyd ud over Danmarks grænser.

”Stævningen indeholder nogle rystende personlige beretninger. De grønlandske kvinder været udsat for et voldsomt overgreb, der har ført til sterilisation i kortere eller længere perioder, og flere af kvinderne har samtidig mistet evnen til at få børn eller fået andre alvorlige mén. Nu skal vi have prøvet, om menneskerettighederne beskytter den enkelte borger mod sådanne overgreb fra staten, og det er mit håb, at sagen kan bringe en følelse af retfærdighed ind i tragedien”, siger Birgitte Arent Eiriksson, direktør i Justitia.

”Det er vigtigt, at den her sag bliver rejst, da vi har en stor gruppe kvinder i Grønland, som har været udsat for en behandling, som vi mener er yderst problematisk. Kvindernes sag rummer nogle principielle juridiske spørgsmål om krænkelse af borgeres retssikkerhed, som vi gerne vil være med til at få prøvet af ved domstolene, og derfor er vi meget tilfredse med, at vi via har kunnet bidrage til at rejse finansiering til at sagen kan føres. Vi ser den som en vigtig del af vores løbende arbejde med at forbedre retssikkerheden for alle borgere i Grønland,” siger Andrew Hjuler Crichton.

For yderligere kontakt

Advokat Mads Pramming Telefon 2727 6165 / mads@ehmerpramming.dk

Bedste hilsen.

Leif Tullberg

FAKTA

Det sagde Grønlands regeringsleder

Múte B. Egedes fulde nytårstale I indledningen sagde han blandt andet:

»Nye muligheder forpligter os til fornyet arbejde for at forbedre og forme vor fremtid og vort land.

I lighed med resten af verden, specielt med vore nabolande og venner, må vi nu tage skridt til at udvikle et stærkere samarbejde.

Det er nu blevet tid til at tage det næste skridt for vort land. Ligesom andre lande i verden må vi arbejde for at fjerne de hindringer for samarbejde – som vi kan betegne som kolonitidens lænker – og bevæge os videre.

Historien og de nutidige forhold har vist, at vort samarbejde med Kongeriget Danmark ikke har formået at skabe fuld lighed, og hvis vi stadigvæk skal tage udgangspunkt i den danske grundlov, kan der ikke skabes et ligeværdigt samarbejde.

Det er på tide at vi selv tager et skridt og former vor fremtid, også med hensyn til hvem vi skal samarbejde tæt med og ligeledes hvem der skal være vore handelsforbindelser. For vort samarbejde med andre lande, og vore handelsforbindelser, kan ikke alene blive ved med at ske via Danmark.«

»Det er nu blevet tid til at tage det næste skridt for vort land,« sagde Múte B. Egede i sin nytårstale og henviste til, at grønlænderne kan stemme sig til selvstændighed.

Citat fra Berlingske af Múte B Egede.

Men hvor langt er Grønland egentlig fra at kunne løsrive sig fra Danmark, hvis de knap 57.000 indbyggere på verdens største ø skal beholde samme velfærd?

Det korte og overforsimplede svar er knap 5,7 milliarder kroner om året, lyder det fra professoren, som ved det allerbedst.

Han hedder Torben M. Andersen, er tidligere overvismand og har de seneste 12 år været Selvstyrets økonomiske toprådgiver som formand for Grønlands Økonomiske Råd.

»Omkring en tredjedel af det, det koster at drive den offentlige sektor i Grønland, er finansieret af bloktilskuddet,« siger topøkonomen, som er ansat ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet.

Bloktilskuddet er på omkring 4,1 milliard kroner årligt.

Oveni kommer de områder, Danmark stadig har ansvaret for, eksempelvis retsvæsenet, politi, fængsler og farvandsovervågning. De kostede i 2023 de danske skatteydere lidt over 1,5 milliarder kroner.

Men skulle de løses af Grønland selv, ville de sandsynligvis blive væsentligt dyrere, fordi stordriftsfordelene mistes, fordi de kræver, at der tiltrækkes højt specialiseret arbejdskraft, og dertil at der gennemføres store engangsinvesteringer.

Hertil kommer forsvar-, sikkerheds- og udenrigspolitik, som er væsentligt sværere at sætte en pris på og ville være urealistisk dyrere selv at stå for.

»Om det lader sig gøre at blive selvstændig, afhænger fuldstændig af, hvad man mener med ordet, og hvilke krav man stiller til, hvad samfundet skal kunne løfte,« siger Torben M. Andersen.

Grønlands økonomi er i vækst

Múte B. Egede er ikke den første grønlandske leder, som har talt om selvstændighed. Men retorikken er blevet skarpere og klarere i løbet af hans regeringsperiode.

For nylig sagde han til DR, at han har mistet tålmodigheden med Danmark, og at tidligere tiders dansk fremfærd i Grønland kan sidestilles med folkedrab.

Og i sin nytårstale henviste han direkte til selvstyreloven, hvor Danmark og Grønland har aftalt, hvordan Grønland kan blive selvstændigt, ligesom han nævnte det udkast til en grønlandsk forfatning, som en kommission afleverede til Selvstyret i 2023.

Bedste hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre

Venslev

Formanden for Naalakkersuisuts nytårstale d. 1. Januar 2025

Sendes af: Formandens Departement

Kære landsmænd,

En begivenhedsrig dag er nu overstået og vi har påbegyndt et nyt år. Godt nytår til jer allesammen. Allerførst vil jeg takke alle mine medborgere i Grønland for det forgangne år, og håber at I alle er kommet godt ind i det nye år.

Det er med spænding og med fornyede planer vi plejer at påbegynde et nyt år. For det nye år åbner op for nye muligheder og for nye perspektiver.

Ligesom vi nu hver især står på tærsklen af et nyt år, så står vort land ligeledes på tærsklen af en ny tid – og for nye muligheder.

Nye muligheder forpligter os til fornyet arbejde for at forbedre og forme vor fremtid og vort land.

I lighed med resten af verden, specielt med vore nabolande og venner, må vi nu tage skridt til at udvikle et stærkere samarbejde.

Gennem de seneste år har Inatsisartut og Naalakkersuisut arbejdet sammen for at tage skridt til at udarbejde vores grundlov, som er vores grundlag for løsrivelse fra Danmark.

Det grønlandske folks mulighed for selvstændighed er blevet vedtaget gennem bestemmelserne i Selvstyreloven, derved er der skabt et lovgrundlag for hvordan selvstændighed kan opnås.

Ligeledes er der blevet klargjort et udkast til en grundlov, til en forfatning for vort land. Arbejdet er allerede blevet påbegyndt med hensyn til at skabe rammerne for Grønland som en selvstændig stat indenfor de muligheder og bestemmelser Selvstyreloven giver.

Det er nødvendigt med at tage store skridt, men det skal ske på et fornuftigt grundlag, og i sidste ende er det myndighederne og borgerne der bestemmer kursen.

Link til hele talen:

https://naalakkersuisut.gl/Nyheder/2025/01/0201_Nytaarstale-2025?sc_lang=da

Bedste hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre

Venslev

Donald Trump Jr. besøger Grønland

Se tema

Politik

Derfor er grønlandsk politiker træt af Danmark og kigger mod USA

Grønlandske politikere kæmper for selvstændighed, men håber også på en tættere alliance med USA.

Grønlandske partiledere glæder sig over det kommende besøg af præsidentsønnen, Donald Trump Jr. (Foto: © Christian Klindt Sølbeck, Ritzau Scanpix)

Mathilde Faurby

I dag kl. 16:57

I de danske medier blinker de gule breaking-overskrifter med nyheden om, at Donald Trumps søn, Donald Trump Jr., i en hast er fløjet til Grønland.

Og mens flere danske politikere holder nøje øje med, hvad besøget fører med sig, byder grønlandske politikere den kommende præsidentsøn velkommen med åbne arme.

Faktisk inviterede Grønlands finans- og skatteminister, Erik Jensen, selv Donald Trump til Grønland kort før jul.

- Der er rigtig mange ting, som vi gerne vil diskutere direkte. Den grønlandske geopolitiske situation og placering har stor betydning for omverdenen og USA, siger ministeren til DR i dag.

Han er formand for Grønlands næststørste parti, Siumut.

Samtidig understreger han, at Grønland ikke er til salg, men er 'open for business'.

Den melding kommer i kølvandet på, at Donald Trump så sent som i går gjorde det klart, at Grønland ifølge ham ville have gavn af at blive en amerikansk stat.

Alligevel er Erik Jensen åben overfor, hvad USA og Grønland kan gøre for hinanden.

- Vi vil gerne udvide vores handelsmuligheder inden for råstoffer, turisme, uddannelse og så videre, siger han og afviser, at han selv skal mødes med præsidentsønnen under hans besøg.

Håb om tættere alliance med USA

Hos formanden for Grønlands største oppositionsparti, Naleraq, er der heller ikke meget panik at spore over, at USA har sat kursen mod Grønland.

For selvom Pele Broberg har viet sit politiske liv til at kæmpe for Grønlands selvstændighed, så ser han kun fordele i, at Grønland i højere grad alliererer sig med USA.

Han ser gerne, at Grønland og USA indgår en 'free association-aftale', hvor amerikanerne støtter Grønland økonomisk og laver en forsvarsaftale, hvor USA overtager Danmarks ansvar for Grønlands sikkerhed.

- Lige nu har vi en militarisering af danskerne i Grønland. Ikke for at beskytte Grønland, men for at prøve at sikre sig en retfærdiggørelse med at være heroppe, siger han.

Danmark og Grønlands 'tvangsægteskab'

I det hele taget er formanden for oppositionspartiet godt træt af danskernes tilstedeværelse i Danmark og tror, at nye nationaliteter, herunder amerikanere, ville være et friskt pust for Grønland.

Her snakker han blandt andet om de danskere, der bor og arbejder i Grønland, hvoraf mange ikke snakker det grønlandske sprog.

- Hvis jeres politibetjente eller læger kun snakkede tyrkisk, hvilken frustration tror du så, der ville være i Danmark?

Pele Broberg mener, at der særligt blandt danskere hersker en følelse af, at man ikke behøver at lære sproget og integrere sig i Grønland, når man kommer fra Danmark.

- Vi har eksempler på, at filippinere og thailændere, der arbejder heroppe i restaurationsbranchen, nærmest snakker flydende grønlandsk.

- Men du kan stadig se danske læger, som skal bruge tolke i det grønlandske sundhedsvæsen, som stadig ikke kan sproget, selvom de har boet her i mange år.

Derfor håber han, at et selvstændigt Grønland vil stille større krav til danskere i landet om at integrere sig. I første omgang skal dansk skrottes i de grønlandske folkeskoler, så der bliver tid til at fokusere på engelsk, mener han.

Ifølge Pele Broberg, formand for partiet Naleraq, skal der stilles krav til, at danskere og andre nationaliteter i Grønland skal lære sproget. (Foto: © Christian Klindt Sølbeck, Ritzau Scanpix)

- Så vil det ikke betyde så meget, om det er en amerikaner eller en englænder eller en tredje, som kan engelsk, som skal op og være læge eller lærer. Så vil man rent faktisk kunne kommunikere med hinanden, siger han og understreger, at det danske sprog intet har med Grønland at gøre.

- Vi har ikke et naturligt forhold til Danmark. Vi har et tvangsægteskab, siger han.

Det har ikke været muligt at få en reaktion om besøget fra Grønlands regeringschef og formand for Grønlands største parti, AI, Muté B. Egede.