Sidst opdateret 4 januar 2025.
Her er en oversigt over nogle af disse udtalelser:
Kritik af forsinkelse i udredningen af spiralsagen (maj 2023): Múte B. Egede udtrykte utilfredshed med, at udredningen af spiralsagen blev forsinket fra dansk side. Han beskrev det som "uacceptabelt" og anklagede Danmark for at forhale processen, hvilket han mente var respektløst over for de berørte kvinder.
Kritik af brugen af forældrekompetenceundersøgelser (december 2024): I forbindelse med anbringelsessager af grønlandske børn i Danmark har Múte B. Egede kritiseret brugen af forældrekompetenceundersøgelser, som ikke er tilpasset grønlandsk kultur. Han har krævet, at den danske regering stopper brugen af disse tests og har udtrykt bekymring over manglende handling fra dansk side.
Kritik af Grønlands position i Nordisk Råd (november 2024): Múte B. Egede har udtrykt utilfredshed med Grønlands position i Nordisk Råd-samarbejdet og har lagt samarbejdet på is. Han mener, at Grønland ikke bliver behandlet med den respekt og selvstændighed, landet fortjener i dette forum.
Afvisning af Grønlands salgbarhed (december 2024): Efter udtalelser fra USA's tidligere præsident Donald Trump om at købe Grønland, understregede Múte B. Egede, at "Grønland er vores. Vi er ikke til salg, og vi vil aldrig være til salg." Denne udtalelse blev givet til det danske nyhedsbureau Ritzau.
De her udtalelser,samt dem han kommer med herunder illustrerer Múte B. Egedes kritik af Danmarks håndtering af sager vedrørende Grønland og hans insisteren på respekt for grønlandsk selvbestemmelse og kultur.
Offentligt
Rigsombudsmanden i
Grønland
Nuuk, 17. december 2024
Orientering nr. 20/2024
Formand for
Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for børn og unge kræver handling af
statsministeren efter møde med social- og boligministeren
"Samarbejdet mellem
Danmark og Grønland er blevet skadet. Der er blevet skabt en tillidskrise på
grund af den manglende vilje til handling," udtalte formanden for
Naalakkersuisut, Múte B. Egede, til KNR den 13. december 2024. Udtalelsen kom i
kølvandet på et møde den 12. december 2024 mellem Naalakkersuisoq for børn og
unge, Aqqaluaq B. Egede, og social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen.
Tidligere samme dag havde
Aqqaluaq B. Egede i en udtalelse til KNR kritiseret den danske minister for at
ville afvente forundersøgelsen af de såkaldte FKU-tests. Han udtalte, at
Grønland står over for en "historisk politisk konfrontation," og krævede,
at statsministeren nu griber ind i sagen.
Múte B. Egede delte dette
synspunkt og udtalte til KNR:
"Hvis statsministeren
vælger at fastholde denne position ligesom sin minister, så mener jeg, at vi
står i en yderst alvorlig situation. Det kan ikke længere kaldes samarbejde,
når manglende lydhørhed og vilje til handling er så tydelig."
Umiddelbart efter mødet
med social- og boligministeren torsdag den 12. december 2024 uddybede Múte B.
Egede sin kritik i et interview i Deadline på DR2. Her blev flere emner,
herunder den såkaldte spiralsag, omtalt.
"Det, der foregår i
dag, og det, der foregik i fortiden, har en indflydelse på det forhold, vi har
i dag, og min tålmodighed er sluppet op," udtalte han. Múte B. Egede
kaldte spiralsagen for et folkedrab.
Kritik af Naalakkersuisuts
udmeldinger om erstatning i sager om tvangsprævention efter 1992
I Orientering nr. 19/2024
fremgår det, at Naalakkersuisut har afsat 4,5 mio. kr. på finansloven for 2025
til erstatning til kvinder, der ufrivilligt har fået opsat spiral eller
modtaget andre former for prævention, efter Grønland overtog sundhedsområdet i
1992. Det oplyste Naalakkersuisoq for finanser og skatter, Erik Jensen, efter
vedtagelsen af finansloven.
Naalakkersuisoq for
erhverv, handel, råstoffer, justitsområdet og ligestilling, Naaja Nathanielsen,
præciserede i en pressemeddelelse den 27. november 2024, at man endnu ikke har
det fulde overblik over antallet af berørte i sagen eller den endelige erstatningssum.
Flere oppositionspartier
har efterfølgende kritiseret Naalakkersuisut for ikke at melde klart ud. Ifølge
KNR, der interviewede flere oppositionspolitikere den 11. december 2024,
hersker der bred enighed om, at kvinderne i spiralsagen – både før og efter Grønland
hjemtog sundhedsområdet – skal have erstatning.
"Selvfølgelig skal
Naalakkersuisut også erkende sit ansvar, når man har overtaget sagsområdet og
videreført en praksis fra kolonitiden frem til nu," udtalte formanden for
Naleraq, Pele Broberg, til KNR.
Den 12. december 2024
tilføjede Pele Broberg, at erstatningerne burde udbetales hurtigst muligt:
"Vi skal ikke udsætte
nogen, der allerede har været igennem en hel del, for endnu mere bureaukrati og
unødvendig ventetid. Vi skal bare gøre det, vi har lovet, vi ville gøre."
Departementet for Finanser
og Skatter udsendte herefter en pressemeddelelse, hvor de redegjorde for
opgavefordelingen mellem Departementet for Finanser og Skatter og Departementet
for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling.
I pressemeddelelsen
understregede Erik Jensen, at Naalakkersuisut tager sagen alvorligt og afviste
oppositionens kritik:
"Det er forståeligt,
at mange føler frustration og utålmodighed, men vi må sikre, at denne sag
håndteres korrekt. Vi er forpligtede til at bruge forskernes konklusioner som
grundlag for arbejdet. Der er ingen, der leger med de alvorlige oplevelser i
denne sag, og koalitionen bruger den absolut ikke til at føre valgkamp,"
udtalte han den 13. december 2024.
Grønlands økonomi har
gennem mange år været afhængig af to ting: Rejer og bloktilskud. Begge dele vil
også i de kommende år være vigtige.
Men forhåbentlig kan der snart komme mere erhvervsaktivitet, fx indenfor
turisme og i mineindustri.
Gennem mange år har der
været for lidt privat erhvervsaktivitet i Grønland. Det har presset den
overordnede økonomi, den offentlige økonomi, den enkeltes økonomi, og mange
indbyggere har det i det hele taget svært. Det er vigtigt at gribe de
muligheder, som fx de nye lufthavne og den stigende interesse for sjældne
metaller, skaber.
Fiskeriet står for næsten
hele eksporten
98 pct. af Grønlands
samlede vareeksport er fisk og fiskeprodukter, så fiskeriet er klart det
vigtigste erhverv. Rejefiskeriet står for ca. halvdelen, mens fangst af
hellefisk, torsk og andre arter også spiller en rolle. Fiskeriet skaber
beskæftigelse i hele landet. Men det er en ressource, hvor både mængder og
priser kan svinge betydeligt. Selvom det er gået godt med fiskeriet i de
seneste år, er det et erhverv med begrænset vækstpotentiale.
Bloktilskuddet udgør
halvdelen af budgettet
I 2024 overfører den danske stat godt 4 mia. kr. i bloktilskud til Selvstyret. Herudover finansierer staten fortsat en række aktiviteter i Grønland som fx politi og forsvar. I runde tal udgør bloktilskuddet halvdelen af Selvstyrets budget.
Bloktilskuddet reguleres
hvert år med inflationen i Danmark. Det giver Selvstyret mulighed for at
afholde langt flere udgifter end ellers og er samtidig med til at stabilisere
økonomien. Uden bloktilskud ville økonomien være langt mindre, og den ville svinge
langt mere fra år til år.
Grønland har i mange år
været afhængig af det danske bloktilskud.
I ovennævnte findes citater af Henrik Thomasen, chefanalytiker, Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Desværre er det ikke noget
den unge generations grønlændere tager højde for, de taler om frihed og
uafhængighed, de bør vide at hvis Danmark slipper tøjlerne i Grønland, så
rykker USA straks ind og de vil opdage at amerikanerne ikke optræder med samme
respekt som Danmark.
Múte Egede har det sidste
år opført sig flabet og uforskammet i forhold til Danmark, måske har han spændt
buen for hårdt..
Danmark kunne godt bruge
de ca. 4,5 milliarder bedre i Danmark og blive fri for den konstante strøm af
brok der strømmer ud fra Grønland
Bedste hilsen.
Leif
Tullberg
64
år i dansk erhverv
51
år i Venstre
At forsvare den danske stats handlinger i forbindelse med spiralkampagnen i Grønland i 1960'erne og 70'erne kræver en forståelse af både de historiske og sociale omstændigheder.
1. Demografiske udfordringer og modernisering
Efter Grønland blev en ligestillet del af Danmark i
1953, blev der sat en omfattende modernisering i gang, der omfattede
forbedringer af sundhedsvæsenet, boligforhold og uddannelsesmuligheder.
Resultatet var en drastisk reduktion i spædbarnsdødelighed og en betydelig
stigning i antallet af levendefødte børn. Denne udvikling pressede de nye
strukturer og ressourcer hårdt, hvilket skabte en akut bekymring for
bæredygtigheden af Grønlands demografiske og sociale udvikling.
Den danske stats handlinger kan ses som et forsøg på
at stabilisere en pludselig demografisk eksplosion i en befolkning, hvor især
unge og enlige kvinder stod for en uforholdsmæssigt stor andel af fødslerne –
tre gange så mange som i Danmark. Kombinationen af unge mødre og en stigning i
fødsler medførte alvorlige socioøkonomiske og helbredsmæssige udfordringer for
Grønlands udvikling.
2. Folkesundhed og familieplanlægning
På dette tidspunkt blev prævention og
familieplanlægning set som et moderne værktøj til at fremme folkesundheden og
sikre kvinders rettigheder. Spiraler blev valgt som en mere permanent løsning,
efter at kondomer og p-piller ikke havde haft den ønskede effekt. Dette blev
opfattet som en progressiv tilgang på linje med praksis i andre lande, hvor
spiraler blev udbredt for at give kvinder kontrol over deres reproduktion.
Den høje fertilitet blandt unge grønlandske kvinder
udgjorde ikke blot en økonomisk udfordring, men også en social og
sundhedsmæssig risiko. Ved at reducere antallet af tidlige og uplanlagte
graviditeter kunne man bedre støtte kvinders uddannelse og karrieremuligheder
samt sikre bedre forhold for børnene.
3. Manglende samtidskritik og kulturel forståelse
Selvom spiralkampagnen i dag kan kritiseres for at
mangle informeret samtykke og kulturel respekt, var den tids opfattelse af
prævention anderledes. De danske myndigheder mente, at de handlede i Grønlands
bedste interesse ved at prioritere stabilitet og udvikling. De sociale og
økonomiske mål med indsatsen overskyggede den nødvendige opmærksomhed på de
enkelte kvinders oplevelser og valg, som i dag anerkendes som et etisk svigt.
Det er dog vigtigt at forstå, at praksissen ikke blev
anset for at være en forbrydelse på daværende tidspunkt, men snarere en
pragmatisk løsning på presserende problemer.
4. Sundhedsmæssige standarder og intentionen bag
indgrebene
Lippes Loop-spiralen, som blev brugt i Grønland, blev
også anvendt bredt i andre dele af verden i samme periode. Det, at den senere
er blevet kritiseret for at være uegnet for kvinder, der ikke havde født,
afspejler mere begrænsningen i datidens medicinske viden end en bevidst
skødesløshed. Intentionen bag spiralkampagnen var at beskytte unge piger og
kvinder mod uønskede graviditeter, ikke at skade dem.
5. Konklusion
Den danske stats handlinger kan ses som en reaktion på
en kompleks og presset situation, hvor hensigten var at fremme Grønlands
sociale og økonomiske udvikling i en periode med store omvæltninger. Selvom
kampagnen har haft negative konsekvenser for mange kvinder, og der i dag er
bred enighed om, at indsatsen manglede respekt for individets rettigheder, var
den ikke drevet af en intention om at skade, men snarere af et ønske om at
støtte Grønland gennem en vanskelig overgangsperiode.
En lærdom fra denne periode er, at gode intentioner
ikke kan retfærdiggøre indgreb uden informeret samtykke, og at udvikling altid
bør ske med respekt for kulturelle og individuelle rettigheder.
Kilder DR og det daværende Grønlandsministerie.
Bedste
hilsen.
Leif
Tullberg
Venslev
Frederik Harhoff var med
til at definere, hvad der er et folkedrab.
Og det er spiralsagen ikke
Frederik Harhoff kalder
den danske stats ageren under spiralsagen for dybt beklagelig.
Men folkedrab var det ikke.
Link til hele artiklen:
Link til hele artiklen fra Politiken om Múte B. Egede:
Kopier og klik:
https://politiken.dk/del/grQ4JTAExOEw
Laura Kirkebæk-Johansson
Múte B. Egede har fået
nok.
Flere sager i nutiden og
fortiden har slået skår i forholdet mellem Danmark og Grønland i sådan en grad,
at formanden for Naalakkersuuisut ikke mener, at rigsfællesskabet er holdbart i
længden.
- De ting, der foregår i
dag, og det, der foregår i fortiden, har en indflydelse i det forhold, vi har i
dag, og min tålmodighed er sluppet op, siger Múte B. Egede (IA) i Deadline.
For ham er det langsigtede
mål en grønlandsk løsrivelse fra Danmark. Det er op til det grønlandske folk at
bestemme hvornår, siger han.
Bedste
hilsen.
Leif
Tullberg
64
år i dansk erhverv
51
år i Venstre
Lov om Grønlands Selvstyre
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af
Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget
og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
I erkendelse af, at det
grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til
selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og
gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland. Loven bygger i
overensstemmelse hermed på en overenskomst mellem Naalakkersuisut og den danske
regering som ligeværdige parter.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2009/473
Bedste
hilsen.
Leif
Tullberg
64
år i dansk erhverv
51
år i Venstre
Bedste hilsen.
Leif Tullberg
FAKTA
Det sagde Grønlands
regeringsleder
Múte B. Egedes fulde
nytårstale I indledningen sagde han blandt andet:
»Nye muligheder forpligter
os til fornyet arbejde for at forbedre og forme vor fremtid og vort land.
I lighed med resten af
verden, specielt med vore nabolande og venner, må vi nu tage skridt til at
udvikle et stærkere samarbejde.
Det er nu blevet tid til
at tage det næste skridt for vort land. Ligesom andre lande i verden må vi
arbejde for at fjerne de hindringer for samarbejde – som vi kan betegne som
kolonitidens lænker – og bevæge os videre.
Historien og de nutidige
forhold har vist, at vort samarbejde med Kongeriget Danmark ikke har formået at
skabe fuld lighed, og hvis vi stadigvæk skal tage udgangspunkt i den danske
grundlov, kan der ikke skabes et ligeværdigt samarbejde.
Det er på tide at vi selv
tager et skridt og former vor fremtid, også med hensyn til hvem vi skal
samarbejde tæt med og ligeledes hvem der skal være vore handelsforbindelser.
For vort samarbejde med andre lande, og vore handelsforbindelser, kan ikke alene
blive ved med at ske via Danmark.«
»Det er nu blevet tid til
at tage det næste skridt for vort land,« sagde Múte B. Egede i sin nytårstale
og henviste til, at grønlænderne kan stemme sig til selvstændighed.
Citat fra Berlingske af
Múte B Egede.
Men hvor langt er Grønland
egentlig fra at kunne løsrive sig fra Danmark, hvis de knap 57.000 indbyggere
på verdens største ø skal beholde samme velfærd?
Det korte og
overforsimplede svar er knap 5,7 milliarder kroner om året, lyder det fra
professoren, som ved det allerbedst.
Han hedder Torben M.
Andersen, er tidligere overvismand og har de seneste 12 år været Selvstyrets
økonomiske toprådgiver som formand for Grønlands Økonomiske Råd.
»Omkring en tredjedel af
det, det koster at drive den offentlige sektor i Grønland, er finansieret af
bloktilskuddet,« siger topøkonomen, som er ansat ved Institut for Økonomi ved
Aarhus Universitet.
Bloktilskuddet er på
omkring 4,1 milliard kroner årligt.
Oveni kommer de områder,
Danmark stadig har ansvaret for, eksempelvis retsvæsenet, politi, fængsler og
farvandsovervågning. De kostede i 2023 de danske skatteydere lidt over 1,5
milliarder kroner.
Men skulle de løses af
Grønland selv, ville de sandsynligvis blive væsentligt dyrere, fordi
stordriftsfordelene mistes, fordi de kræver, at der tiltrækkes højt
specialiseret arbejdskraft, og dertil at der gennemføres store
engangsinvesteringer.
Hertil kommer forsvar-,
sikkerheds- og udenrigspolitik, som er væsentligt sværere at sætte en pris på
og ville være urealistisk dyrere selv at stå for.
»Om det lader sig gøre at
blive selvstændig, afhænger fuldstændig af, hvad man mener med ordet, og hvilke
krav man stiller til, hvad samfundet skal kunne løfte,« siger Torben M.
Andersen.
Grønlands økonomi er i
vækst
Múte B. Egede er ikke den
første grønlandske leder, som har talt om selvstændighed. Men retorikken er
blevet skarpere og klarere i løbet af hans regeringsperiode.
For nylig sagde han til
DR, at han har mistet tålmodigheden med Danmark, og at tidligere tiders dansk
fremfærd i Grønland kan sidestilles med folkedrab.
Og i sin nytårstale
henviste han direkte til selvstyreloven, hvor Danmark og Grønland har aftalt,
hvordan Grønland kan blive selvstændigt, ligesom han nævnte det udkast til en
grønlandsk forfatning, som en kommission afleverede til Selvstyret i 2023.
Bedste
hilsen.
Leif
Tullberg
64
år i dansk erhverv
51
år i Venstre
Venslev
Formanden for Naalakkersuisuts nytårstale d. 1. Januar 2025
Sendes af: Formandens
Departement
Kære landsmænd,
En begivenhedsrig dag er
nu overstået og vi har påbegyndt et nyt år. Godt nytår til jer allesammen.
Allerførst vil jeg takke alle mine medborgere i Grønland for det forgangne år,
og håber at I alle er kommet godt ind i det nye år.
Det er med spænding og med
fornyede planer vi plejer at påbegynde et nyt år. For det nye år åbner op for
nye muligheder og for nye perspektiver.
Ligesom vi nu hver især
står på tærsklen af et nyt år, så står vort land ligeledes på tærsklen af en ny
tid – og for nye muligheder.
Nye muligheder forpligter
os til fornyet arbejde for at forbedre og forme vor fremtid og vort land.
I lighed med resten af
verden, specielt med vore nabolande og venner, må vi nu tage skridt til at
udvikle et stærkere samarbejde.
Det er nu blevet tid til
at tage det næste skridt for vort land. Ligesom andre lande i verden må vi
arbejde for at fjerne de hindringer for samarbejde – som vi kan betegne som
kolonitidens lænker – og bevæge os videre.
Historien og de nutidige
forhold har vist, at vort samarbejde med Kongeriget Danmark ikke har formået at
skabe fuld lighed, og hvis vi stadigvæk skal tage udgangspunkt i den danske
grundlov, kan der ikke skabes et ligeværdigt samarbejde.
Det er på tide at vi selv
tager et skridt og former vor fremtid, også med hensyn til hvem vi skal
samarbejde tæt med og ligeledes hvem der skal være vore handelsforbindelser.
For vort samarbejde med andre lande, og vore handelsforbindelser, kan ikke alene
blive ved med at ske via Danmark…
Gennem de seneste år har
Inatsisartut og Naalakkersuisut arbejdet sammen for at tage skridt til at
udarbejde vores grundlov, som er vores grundlag for løsrivelse fra Danmark.
Det grønlandske folks
mulighed for selvstændighed er blevet vedtaget gennem bestemmelserne i
Selvstyreloven, derved er der skabt et lovgrundlag for hvordan selvstændighed
kan opnås.
Ligeledes er der blevet
klargjort et udkast til en grundlov, til en forfatning for vort land. Arbejdet
er allerede blevet påbegyndt med hensyn til at skabe rammerne for Grønland som
en selvstændig stat indenfor de muligheder og bestemmelser Selvstyreloven
giver.
Det er nødvendigt med at
tage store skridt, men det skal ske på et fornuftigt grundlag, og i sidste ende
er det myndighederne og borgerne der bestemmer kursen.
Link til hele talen:
https://naalakkersuisut.gl/Nyheder/2025/01/0201_Nytaarstale-2025?sc_lang=da
Bedste
hilsen.
Leif
Tullberg
64
år i dansk erhverv
51
år i Venstre
Venslev
Ingen kommentarer:
Send en kommentar