Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at det af hensyn til statens sikkerhed ikke længere er betryggende at stille højt klassificerede oplysninger til rådighed for straffesagerne mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen. Dermed kan sagerne om videregivelse af fortrolige oplysninger ikke gennemføres.
Anklagemyndigheden har i dag kaldt sagerne mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen tilbage med henvisning til retsplejelovens § 721, stk. 1. nr. 2 (se faktaboks). Det betyder, at sagerne om videregivelse af fortrolige oplysninger ikke gennemføres.
Det sker efter, at Forsvarets Efterretningstjeneste har meddelt anklagemyndigheden, at tjenesten efter en række kendelser fra Højesteret om behandling af sagens akter ikke længere anser det for betryggende at stille de højt klassificerede oplysninger, som sagerne handler om, til rådighed for straffesagerne.
”De klassificerede oplysninger er helt centrale for sagerne. Uden adgang til at fremlægge dem i retten har anklagemyndigheden ingen mulighed for at løfte bevisbyrden. Derfor har anklagemyndigheden indstillet til justitsministeren, at sagerne ikke gennemføres. Det har ministeren tiltrådt, og dermed er sagerne afsluttet. Det samme gælder sagen mod en 63-årig tidligere PET-ansat, hvor jeg har truffet beslutning om at standse sagen”, siger statsadvokat Jakob Berger Nielsen.
Risiko for ukontrollabel spredning
Lars Findsen, Claus Hjort Frederiksen og PET-medarbejderen har under hele forløbet haft adgang til anklageskriftet, retsbøgerne og alle sagens dokumenter hos deres forsvarere. PET og anklagemyndigheden har dog for at sikre fortrolighed om de klassificerede oplysninger stillet krav om, at alle sagens parter skulle håndtere sagsoplysningerne under særlig sikre forhold.
Højesterets kendelser betyder i grove træk, at de tiltalte vil få ret til at få udleveret retsbøger og anklageskriftet og dermed klassificerede oplysninger. Sammen med afgørelsen om, at der ikke kan stilles krav til forsvarerne om særlig sikker håndtering af alle sagens oplysninger, medfører det, at efterretningstjenesterne ikke anser rammerne for betryggende. Hertil kommer Højesterets beslutning om, at sagerne skal føres for delvist åbne døre.
”For efterretningstjenesterne er det afgørende, at fortroligheden om deres oplysninger er intakt, og at de bliver håndteret med størst mulige sikkerhed. Det er en forudsætning for, at de kan udføre deres arbejde med at beskytte Danmark og danske interesser. Højesteret har afgjort, at Lars Findsen vil kunne tage klassificerede oplysninger med hjem. Uden krav til, hvordan de skal opbevares, eller hvem der har adgang til dem. Det vil selvsagt øge risikoen væsentligt for, at oplysningerne bliver spredt ukontrollabelt. Derfor har Forsvarets Efterretningstjeneste meddelt anklagemyndigheden, at de klassificerede oplysninger ikke kan fremlægges som bevis i en straffesag. En delvis åben retssag trækker yderligere i den retning, og rammerne er dermed langt fra de sædvanlige krav til, hvordan man behandler klassificerede oplysninger”, siger Jakob Berger Nielsen.
Intet strafferetligt værn
Efter Højesterets kendelser må anklagemyndigheden konstatere, at det i praksis vil være særdeles vanskeligt at retsforfølge personer for brud på tavshedspligt, hvis de tavshedsbelagte oplysninger har en tilstrækkelig alvorlig karakter, og derfor ikke kan lægges frem. Konsekvensen er, at det de facto kan være straffrit at bryde sin tavshedspligt i sager af den karakter.
”Fra et retshåndhævelsessynspunkt er det et problem, at centrale beviser ikke kan lægges frem, men givet omstændighederne kan det ikke være anderledes. Hvis loven ikke kan håndhæves, betyder det i sidste ende, at vi i Danmark reelt kan stå uden et strafferetligt værn mod brud på tavshedspligten om landets mest fortrolige oplysninger. Hvis den retstilstand skal ændres, vil det kræve en lovændring, hvilket i givet fald er op til lovgiver at beslutte”, siger rigsadvokat Jan Reckendorff.
Pressehenvendelser kan ske til anklagemyndighedens pressetelefon på 72689008.
Der er mulighed for interview med statsadvokat Jakob Berger Nielsen om de konkrete sager, og med rigsadvokat Jan Reckendorff om de generelle konsekvenser for sager om brud på tavshedspligt.
Faktaboks:
Tiltalerne:
Lars Findsen blev den 16. september 2022 tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 109, stk. 1, ved i flere tilfælde at have røbet og videregivet hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed og overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, ved i flere tilfælde uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger under særligt skærpende omstændigheder.
Claus Hjort Frederiksen blev den 21. februar 2023 tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 109, stk. 1, ved i flere tilfælde at have røbet eller videregivet hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed.
Den 63-årige tidligere PET-medarbejder: Anklagemyndigheden fremsendte den 14. oktober 2022 en retsmødebegæring til Københavns Byret med henblik på afgørelse som tilståelsessag. Den tidligere PET-medarbejder var sigtet for brud på tavshedspligten efter straffelovens § 152, stk. 2, jf. stk. 1. Sigtedes forsvarer meddelte anklagemyndigheden den 7. juli 2023, at sigtede ikke længere ønskede sagen fremmet som tilståelsessag, og sagen blev efterfølgende kaldt tilbage med henblik på overvejelse af tiltalespørgsmålet.
Alle tre sager er påtaleopgivet i henhold til retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2:
”Påtale i en sag kan helt eller delvist opgives i tilfælde, hvor videre forfølgning i øvrigt ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig”.
Om processen i sager om straffelovens kapitel 12 og 13
I sager omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13 (der bl.a. omfatter § 109) varetages efterforskningen som udgangspunkt af PET. Hvis PET vurderer, at der er grundlag for at rejse sigtelse for overtrædelse af bestemmelser i de pågældende kapitler, forelægger PET sagen for statsadvokaten. Hvis statsadvokaten på baggrund af efterforskningen vurderer, at der skal rejses tiltale for overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13, forelægger statsadvokaten sagen for Rigsadvokaten. Hvis Rigsadvokaten er enig i indstillingen, forelægges sagen for Justitsministeren, der har påtalekompetencen i sager af den karakter.
Fremgangsmåden er beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen om Forelæggelse og indberetning mv., pkt. 3.3.1 som kan læses i dette link.
