mandag den 19. december 2022

Regeringsgrundlaget har fået titlen »Ansvar for Danmark«, og Berlingske samler SVM-regeringens vigtigste målsætninger i dette overblik.

Regeringen vil indføre en ny inflationshjælp, der skal målrettes borgere og virksomheder, der har »det største behov«. Inflationshjælpen må ikke »puste til inflationen,« fremgår det.

Regeringen vil med en toårig akutplan »lette presset på sygehusene og nedbringe ventelisterne« på landets hospitaler. Regeringen vil til dette formål prioritere 0,2 milliarder kroner i 2022, 0,8 milliarder i 2023 og en milliard i 2024.

Det går ifølge SVM-regeringen for langsomt med den grønne omstilling. Der skal derfor fart på omstillingen af den danske varmeforsyning, så flere danskere får grønne varmekilder. Regeringen vil blandt andet nedsætte en national energikrisestab, der skal sikre hurtigere handling på akutte grønne udfordringer.

Nedlæggelse af jobcentrene

Regeringen fremlægger reformprogrammet »Velfærd 2.0«. Det skal være med til at »udvikle og fremtidssikre Danmark«. Programmet kommer til at bestå af otte punkter: Beskæftigelse, frisættelse, rekruttering, sundhed, uddannelse, trivsel, værdighed og vækst.

Regeringen vil på beskæftigelsesområdet sætte den »ledige i centrum«. Regeringen vil »nytænke og reformere« beskæftigelsesindsatsen og vil blandt andet nedlægge jobcentrene, hvilket vil skabe en besparelse på tre milliarder kroner.

Regeringen vil forhøje beskæftigelsesfradraget for i alt fire milliarder kroner, ligesom man også lægger op til at forhøje det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere.

Regeringen lægger op til at øge den strukturelle beskæftigelse med 45.000 i 2030, hvilket vil øge råderummet med 11 milliarder kroner.

Initiativerne fra regeringsgrundlaget og reformprogrammet vil øge BNP med en procent, svarende til 26 milliarder kroner i 2030, fremgår det.

Topskattelettelser og ældrecheck

Regeringen vil sænke topskattesatsen med 7,5 procentpoint for indkomster op til 750.000 og samtidig øge topskattesatsen med fem procentpoint for indkomster over 2,5 millioner kroner. Det vil sænke provenuet fra topskat med 700 millioner kroner.

Regeringen vil samtidig forhøje den supplerende pensionsydelse – i daglig tale ældrechecken – med 4.700 kroner om året.

Arne og lønninger for offentligt ansatte

Regeringen vil afskaffe seniorjobordningen og sammenlægge seniorpensionen og Arne-pensionen til en samlet ordning med to indgange. Der vil dermed både være en rettighedsbaseret model og en visitationsbaseret model med mulighed for tildeling af pension i halve år og med et månedligt ydelsesniveau på cirka 15.000 kr.

Regeringen vil invitere arbejdsmarkedets parter til en trepartsforhandling, hvor man vil udmønte en ekstraordinær ramme på en milliard kroner i 2024. Det beløb vil i 2030 stige til tre milliarder kroner. Penge, der skal gå til at forbedre løn og arbejdsvilkår for ansatte i den offentlige sektor. Pengene skal findes ved besparelser i administrationen i den offentlige sektor.

Vil skrotte sjette SU-år

Regeringen vil sløjfe det sjette SU-år. Fremover ønsker regeringen, at det kun skal være muligt at modtage SU på den normerede tid, og at man derfor kun kan få 58 SU-klip. Desuden vil man undersøge, om der skal indføres særlige ordninger for de studerende, der har behov for yderligere økonomisk støtte. Det kan være enlige forsøgere, handicappede eller lignende.

Øge forsvarsudgifter koster helligdag

SVM-regeringen vil fremlægge en ny og opdateret 2030-plan, hvor man lægger op til at køre med et underskud på -0,5 pct. af BNP i 2030. Det vil sikre, skriver de, at man blandt andet kan prioritere den borgernære velfærd år for år, så »pengene følger med, når vi bliver flere børn og ældre«. Samtidig lægger regeringen op til at øge forsvarsudgifterne til to procent af BNP allerede i 2030. Det skulle ellers være sket i 2033.

Fremrykningen vil koste 4,5 milliarder. De penge skaffes ved at afskaffe en helligdag. Det fremgår ikke, hvilken helligdag der er tale om.

Fri offentlig sektor

Partierne vil samtidig sætte den offentlige sektor fri, skriver de i regeringsgrundlaget. »Børnehaver, skoler, plejehjem mv. skal forvaltes af borgerne – ikke af bureaukrati,« fremgår det. Det fremgår ikke konkret, hvordan denne frisættelse skal ske.

Men det vil ifølge partierne »kræve et opgør med nulfejlskultur, rettigheder, særhensyn og et millimeterdemokrati, som har ført til omfattende regulering og kontrol, der dræner medarbejdernes engagement og tager tid fra kerneopgaven«.

Iværksætteri, gaveafgift og udenlandsk arbejdskraft

På vækstsporet fremlægger regeringen en række tiltag. Man vil blandt andet præsentere en iværksætterstrategi. Der afsættes 300 millioner kroner hertil.

Regeringen vil lette adgangen til udenlandsk arbejdskraft, så længe ledigheden er lav. Regeringen vil derfor gøre den indgåede aftale om styrket international rekruttering permanent. Samtidig forstærkes indsatsen mod social dumping.

Indføre et nyt erhvervsstøttesystem, der skal bidrage til at øge den strukturelle beskæftigelse med 4.000 fuldtidspersoner.

Udover at lave et nyt erhvervsstøttesystem vil regeringen rydde ud i erhvervsstøtteprojekter. Det vil skabe en besparelse på to milliarder kroner. Heraf vil man bruge 500 millioner kroner på at »nedsætte bo- og gaveafgiften ved generationsskifte aferhvervsvirksomheder fra 15 pct. til 10 pct.«.

Regeringen vil også droppe skatteforhøjelsen på løbende beskatning af selskabers ejendomsavancer. Regeringen annullerer dermed en skattestigning på cirka en milliarder kroner årligt.

Der skal desuden anvendes en milliard kroner på et fradrag, der skal bruges til forskning og udvikling. Det er det såkaldte »F&U-fradrag«.

Klima, reduktionsmål og dyrere flyerejser

Regeringen vil fortsat holde forpligtelserne om reduktionsmål i 2025 og 2030. Man vil dog vurdere, om målet i 2030 skal opjusteres. Samtidig vil man fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045. Der er målet i dag 2050.

Først når Ekspertgruppen for en Grøn skattereform har fremlagt sine konklusioner vil regeringen fremlægge et forslag for klimaafgiften på landbruget.

En ny CO2-afgift på landbruget må samlet set ikke koste arbejdspladser, skriver regeringen.

Regeringen lægger op til at beskytte mere af det danske hav, og der skal også plantes mere skov.

Der skal indføres en passagerafgift på flyrejser. Den skal i gennemsnit ligge på 100 kroner. Provenuet herfra anvendes blandt andet til tiltag for lufthavnene og områderne omkring.

Rwanda

Regeringen har arbejdet for, at Danmark skulle gå enegang og oprette et modtagecenter for asylsøgere i Rwanda. Den formulering er ude af det nye regeringsgrundlag. Ambitionen om at oprette et sådant fastholdes, men nu skal det ske i EU-regi eller i samarbejde med »en række andre lande«, ligesom det understreges, at »det etableres et sikkert sted, der lever op til Danmarks internationale forpligtelser«.

Undersøgelse af FE-sag

Den omstride FE-sag. Regeringen vil nedsætte en undersøgelseskommission, som skal kulegrave beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste. »Kommissionen skal undersøge, om der blev varetaget usaglige hensyn ved hjemsendelsen,« fremgår det.

Udlændinge og konventioner

Regeringen bakker op om de internationale konventioner, men der er på grund af disse en række udfordringer med at »kunne frakende kriminelle udlændinge deres statsborgerskab«, ligesom det pointeres, at der er »begrænsede muligheder for at udvise kriminelle udlændinge«.

Derfor vil regeringen udnævne en ambassadør, der skal sikre, at Danmark kan engagere sig i arbejdet med at reformere konventionerne. Det pointeres også, at regeringen vil »udvise flest muligt kriminelle udlændinge inden for konventionerne.«

Regeringen vil fastholde en stram udlændingepolitik, men der skal luges ud blandt »tidslerne«, som Lars Løkke Rasmussen tidligere har udlagt det.

Derfor vil regeringen blandt andet »håndtere det problem, vi har set den seneste tid, med unge kvinder fra Syrien, der har mistet deres opholdstilladelse til trods for, at de har vist, at de vil Danmark«. Regeringen vil give »ret til fortsat ophold for visse udlændinge, som uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft«.

For at skaffe mere udenlandsk arbejdskraft vil regeringen indføre en ny ordning med lavere beløbsgrænser, der skal gøre det lettere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Ordningen skal dog kun gælde »certificerede virksomheder, der er omfattet af ordnede løn og arbejdsvilkår«.

Regeringsførelse

Der har været meget kritik af den måde, som den socialdemokratiske etpartiregering har ledet Danmark, og der bliver nu lagt op til nye principper for regeringsførelsen.

Det pointeres blandt andet, at embedsværket ikke må medvirke til, at faglige analyser og vurderinger »anvendes til at fremstille en politisk besluttet løsning som den eneste fagligt velbegrundede, hvis der reelt er flere fagligt velbegrundede løsningsmuligheder«.

•Ligeledes skal der indføres en solnedgangsklausul på hastebehandlede forslag. Dermed vil hastebehandlede forslag automatisk ophøre seks måneder efter vedtagelsen.


Citat fra Berlingske..