lørdag den 28. december 2019

Den røde vej til mere fattigdom for alle"

Underligt at de røde vil opkræve ekstra skatter,på et tidspunkt hvor råderummet er på kr. 29 milliarder.
Herudover er der et struktureret over skud på  60 milliarder på grund af PAL skatten..
Nu må 23.000 mindre virksomheder afstå fra at ekspandere,
På grund af de bliver låst af en gæld til staten på 15 % .
Husk venligst hvis ejerne trækker penge ud vil de blive beskattet på normale vilkår,

det vil sige at hvis de skal betale 1 million i arveskat skal de trække  2 millioner ud af virksomheden. 
De 15% er en ekstra misundelse skat..
Det er åbenbart vigtigere at signalere rødt og efterkomme den Røde general, Pelle Dragsted,som mener at al mereværdi tilhøre folket.
De samme paroler vi har hørt fra Sovjet,DDR, Cuba,Venezuela,sådan kunne jeg blive ved,fælles for dem alle at de er endt i fattigdom og armod.. 🤔

fredag den 27. december 2019

Klimatosserne har sat dagsordenen og 167 folketingsmedlemmer har vedtaget en lov, Som ingen kender konsekvenserne af. Men naturligvis bør vi gøre hvad vi kan for at beskytte kloden.




Men lige nu har folketinget vedtaget en ny lov der skal reducerer Co 2 udledningen med 70 % I 2030 uden at vide hvordan det skal lykkes,
Der findes ingen tilgængelig teknologi for nærværende der understøtter dette mål.

Samtidig  har man ingen sikker vurdering af hvad det koster for vores samfund, bortset fra det bliver dyrt .

Herudover er det  matematisk bevist, at hvis Danmark gennemføre loven med de 70 % vil det kun forbedre klimaeffekten med en 10.000 del på verdens plan.

Måske kunne de mange ukendte milliarder bruges bedre, i stedet for at løbe efter en verdens Lemming effekt..
Selv om ungdommen støtter dette mål..

De 5 største stormfloder i Vadehavet
Følgende målinger er fra Ribe. Vandstanden er normalt lidt lavere mod nord og lidt højere mod syd.
1. I 1634 rejste havet sig til 6,01 meter over normalen. I Ribe Domkirke er det markeret i 170 cm's højde på muren inde i kirken. De beskyttende diger blev gennembrudt af havet, og formentlig blev 10-15.000 mennesker dræbt af stormfloden - de fleste på øen Strand, hvor havet delte øen i Nordstrand og Pellworm, som siden 1864 har været en del af Tyskland. Havet brød også igennem til Ho bugt, hvorved øen Langli opstod.

Katastrofen blev kaldt "Den 2. store mandedrukning", og dermed er der selvfølgelig også en tidligere katastrofe, som har dræbt masser af mennesker. "Den store mandedrukning" skete i 1362, og overleveringer taler om op til 200.000 druknede, men historikere vurderer, at tallet er under 10.000 mennesker.

2. I december 1999 fik den kraftigste orkan nogensinde i Danmark måleren i Ribe til at bryde sammen ved 5,12 m. Vandstanden var sandsynligvis oppe på ca. 5,50 meter over normalen. Hvad der er mere fantastisk: Vandstanden blev målt ved ebbe. Havde orkanen ramt ved højvande, ville vandstanden være 1-1½ meter højere, og både have slået rekorden fra 1634 og være tæt på at kravle over de 7 meter høje diger ved Ribe. Flere diger ved Rejsby og Ballum blev gennembrudt.

3. I 1825 måltes 5,33 meter over normalen, og kostede især menneskeliv på øen Før (Föhr), i den nu tyske del af Vadehavet, hvor 74 druknede. Brud på diget ved Højer, og store skader på hele diget ned til Rudbøl.

4. I 1981 måltes 5,01 meter over normalen. I Esbjerg Havn blev der sat rekord med 4,33 meter. Havnen blev totalt oversvømmet, og der skete skader for et tocifret millionbeløb. I Nordby er 1981 det højeste mærke på Stormflodssøjlen på Langelinie, hvor vandet nåede op over halvanden meter.

5. I 1976 måltes 4,70 meter over normalen. Beboerne på Tønder-marsken og Tønder blev evakueret. En 70 tons rejekutter blev løftet op på kajen i Havneby på Rømø, mens 13 andre fiskekuttere strandede. En snes digebrud, men ingen druknede. Det blev anledningen til bygningen af det næsten 8 meter høje og 12 km lange fremskudte dige ved Margrethe Kog.


Bjørn Lomborg, direktør for Copenhagen Consensus Center og gæsteprofessor på Copenhagen Business School

Min kronik 17. november havde tre pointer:

1) Danmarks nye 70 pct. klimareduktion i 2030 vil koste mindst 842 mia. kr. over 30 år.
2) Fordelen kan estimeres ved at bruge et studie, der hen over alle skadesmodeller og FNs fem hovedscenarier viser, at et ton CO₂ reduceret i 2030 medfører en skadesreduktion på 31 dollar. Det betyder, at Danmarks bidrag gør tre øre godt for hver krone.
3) Danmarks reduktion vil ifølge FNs klimapanels vurdering reducere den globale opvarmning med en titusindedels grad i 2100.

Peter Birch Sørensen, Peter Bjerregaard og Sebastian H. Mernild (PPS) skrev 7. december en kronik som svar. Det var fagligt, men selvom kronikken klart ønskede at være en modvægt, udfordrede den ikke hverken pointe 1) eller 3). Den hævdede, at 2) manglede at fokusere mere på ricisi som eksempelvis fremhævet af økonomen Martin Weitzman. De havde tilsyneladende overset, at Weitzman faktisk var inkluderet i estimaterne — endda to gange, som jeg pointerede i mit svar 12. december og konkluderede, at når deres modargumenter var så relativt svage, forstærkede dette blot mine tre pointer.

Det fik PPS til at skrive et nyt, mindre fagligt, mere indigneret indlæg 16. december. Her hævder de bramfrit, at »Lomborg slynger lemfældigt om sig med tal«, men på trods af over 700 ord, glemmer de forbløffende nok at udfordre bare én af de tre pointer.

Politisk bekvemme
For 1) refererer de ingen estimater for omkostningen for Danmarks 2030-mål. I stedet diskuterer de omkostningerne ved at gå fossil-frit i 2050 og refererer, at Klimakommissionen i 2010 og Det økonomiske råd, DØR, i 2016 vurderede omkostningen til omkring 0,5 pct. af BNP.

Men husk, der er mange dårlige omkostningsestimater, der mest er politisk bekvemme. Mexicos omkostningsvurdering af dets klimalov viste sig at være 11 gange for lav. EU undervurderede sin 20 pct. reduktion i 2020 med 100 pct. – ikke 0,5 pct., men 1 pct. af BNP. Begge studier var indkøbte, ikke forskningspublicerede.

Klimakommissionen fandt en absurd lav omkostning ved blandt andet at antage, at fossile brændsler ville blive enormt dyre, og at Danmark stadig skulle betale høje CO₂-afgifter, selv hvis vi ikke gik fossil-fri. DØR brugte et bottom-up studie, der notorisk underestimerer omkostningerne. Selv DØR refererer, at FN anslår en omkostning på 2-6 pct. og OECD en omkostning på 3-5,5 pct. – altså langt højere.

250 kritiske ord
Stanford Energy Modeling Forum kørte seks forskningsmodeller, der viste, at EUs omkostninger ved 80 pct. reduktion (altså væsentligt mindre end fossilfrit) ligger mellem 1,4 og 11,9 pct. med et gennemsnit på 5,14 pct. Man kunne hævde, at når de tre forskere vælger at tale om noget andet (2050, ikke 2030) og kun fremviser urimeligt lave omkostninger, bliver de definitionen af at slynge lemfældigt om sig med tal.

For 2) skriver de 250 kritiske ord, men ender komisk med at medgive, at »det gennemsnitlige skøn i fagfællebedømte tidsskriftartikler er faktisk på ca. 31 dollar« — altså præcis det, jeg sagde. 3) udfordrer de stadig ikke.

Det er svært ikke at se PPS nye svar som endnu en bekræftelse af, at Danmarks nye klimaløfte er uhørt dyrt, spild af penge og ingen målbar effekt vil have på klimaet.



søndag den 22. december 2019

Hvorfor blander Rasmus Stoklund lønnen ind i et arbejdsfællesskab ?? Når ,man slår ordet op så kommer følgende fra Københavns Lærerforening.. se venligst herunder…



Skolen som et arbejdsfællesskab om kerneopgaven.

Skolens ansatte har altid været optaget af at betyde noget for eleverne,
at få dem til at vokse og gøre dem i stand til at håndtere deres liv. Lærere er motiveret af at overlevere den kulturelle og faglige arv. ...
Det betyder, at lærernes professionsidentitet er udsat.22. aug. 2016
Arbejdsfællesskaber - Københavns Lærerforening



FOA taler også om arbejdsfællesskaber, men ikke om løn i den forbindelse..


Au pair

Lovgivningen
Europarådet ønskede i 1960erne at regulere au pair-ordningen ved lov. Au pairen skulle have rettigheder til sprogkursus med afsluttende eksaminer, kost og logi og familiær stilling. Arbejdstiden blev reguleret ved lov og au pairer fik ret til fritid. Formålet med au pair-ordningen var kulturel udveksling. Europarådet vedtog loven 24.november 1969. Følgende europæiske lande har ratificeret ordningen Danmark, Italien, Frankrig, Norge, Luxembourg og Spanien. Danmark ratificerede overenskomsten 29.april 1971. Europarådet så på au pair-ordningen som en kulturel udvekslingsordning. Au pair-ordningen udmøntedes i en kontrakt, som begge parter au pairen og værtsfamilien skrev under. I starten af år 2000-tallet åbnede Europarådet for, at au pair-ordningen i Europa kunne søges af borgere uden for EU og EØS-lande. Au pair-ordningen administreredes af den danske statsforvaltning. I dag administreres au pair-ordningen af den danske stat med Udlændingestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet som myndighed. I overensstemmelse med lovens formål forvaltes au pair-ordningen som en studieordning. Hver enkelt au pair får en personlig opholdstilladelse. Tal og fakta på udlændingeområdet ved myndighederne har gjort det muligt for offentligheden at følge au pairers antal, nationaliteter og anden statistik vedr. au pairer i Danmark.

Au pair-billedet i dag
Lovgivningen som åbnede for, at borgere uden for EU og EØS -lande kunne blive au pairer i Europa ændrede billede og mønster for au pairer i Europa. I Danmark og Norge fik flere og flere filippinere frem for andre nationaliteter fra omkring 2004 ansættelse som au pairer. I årene 2004-2009 dominerede antallet af filippinere over nationaliteter som Rusland og Ukraine og øvrige lande uden for EU og EØS-lande som Thailand, Kina, Sri Lanka med flere bl.a. lande i Afrika og i Nord- og Sydamerika. Der er omtrent 4.500 au pairer for tiden i Danmark fra lande uden for EU og EØS-samarbejdet. Blandt au pairerne findes både kvinder og mænd om end mændene er i meget lille tal.

Det ændrede billede af au pairer i dag i Danmark, Norge og lande i Europa, som betjener sig af au pair-ordningen har medført diskussion om formålet med kulturel udveksling opfyldes i den nuværende au pair-ordnings praksis.



søndag den 8. december 2019

Det danske boligmarked er det et område hvor en vis regulering er nødvendig efter min opfattelse. Men overreguleringen i firserne og halvfemserne gjorde at den danske boligmasse forfaldt.


Vedr.
Det danske boligmarked er det et område hvor en vis regulering er nødvendig efter min opfattelse.
Men overreguleringen i firserne og halvfemserne gjorde at den danske boligmasse forfaldt.🤔
Derfor blev den forkætrede § 5.2 indført og nu prøver man at finde en løsning der gør at boligmarkedet stadig bliver renoveret,
Men uden det løber løbsk..
Se venligst link og se omfanget af investeringer og renoveringer.

https://politiken.dk/del/jJMDbkAAIy5Q

lørdag den 7. december 2019

Det er det rene gangstervælde og det foregår i Danmark.



I stilladsbranchen skal alle arbejdere have det samme i løn. Ellers får de ikke lov til at arbejde. En lastbil bliver kørt hen foran en underbetalende virksomheds indkørsel, så den ikke kan få sine biler ud. Alternativt bliver deres stilladser pillet ned, forklarer to stilladsarbejdere.
»Jeg kan ikke se, hvorfor alle stilladsfirmaer ikke bare kan have fuldstændigt samme reglementer, priser og tekniske hjælpemidler,« siger Kim Arne Jensen.
Han er stilladsarbejder hos Jerslev Stilladsservice og er på arbejde sammen med Philip Johansen. Kim Arne er svend, mens Philip er lærling. De to er i gang med at pille et stillads ned på Nørrebro, kun nogle hundrede meter fra den byggeplads, hvor et seks etager højt stillads tidligere på ugen blev væltet under en demonstration, som de begge var med til.
Svenden og lærlingen er enige om, at det gik lige lovligt voldsomt for sig, men er samtidig enige om, at det var det, der skulle til, hvis de ville sikre en ordentlig løn for dem selv og deres kolleger.

Lav løn og stenkast

Officielt var mandagens optøjer en demonstration mod, at byggepladsens østeuropæiske stilladsarbejdere fik for lav løn og ikke var uddannet til arbejdet. Desuden skulle det, der sidenhen blev landets mest kendte stillads, være uforsvarligt og ulovligt opsat.
Men under det arbejdermotiv lurer en historie om, at en stilladsarbejder og et medlem af Dansk El-Forbund aftenen før balladen var blevet overfaldet af folk, der angiveligt havde forbindelse til direktøren for byggepladsens stilladsarbejdere.
»De fleste er enige om, at de ikke har oplevet sammenholdet så ekstremt, som de gjorde i mandags. Men det skete, fordi en, som kæmpede vores kamp, blev overfaldet,« siger Philip Johansen.
Stemningen under mandagens demonstration var allerede højspændt, da der blot var en mindre flok politibetjente og et tyndt hegn mellem de vrede demonstranter og de angiveligt lavtlønnede østeuropæiske arbejdere. Og så kastede en af byggepladsens arbejdere angiveligt en sten mod demonstranterne.



LAUST HØGEDAHL, LEKTOR PÅ AAU

»Stilladsarbejderne står i en sårbar situation på arbejdsmarkedet, fordi de let kan erstattes af især udenlandsk arbejdskraft. Derfor har de tendens til at værne meget om deres fællesskab, deres overenskomster og ordnede forhold på arbejdspladsen.«


Det fik en stor gruppe til at kaste sten tilbage mod byggepladsens arbejdere, før de væltede hegnet mod byggepladsen, hvor de kort efter væltede stilladset. Senere endte en hvid Porsche Cayenne, som tilhørte direktøren for de østereuropæiske arbejdere, med hjulene i vejret.
Den komplicerede historie bag det væltede stillads og den ødelagte bil, ændrer dog ikke på, at den oprindelige grund til stilladsarbejdernes utilfredshed er ret simpel.
Det handler om løn.
Hvis nogle tager sig lavere betalt end andre, dumpes lønniveauet, og det opstøver man næppe en stilladsarbejder, der er interesseret i. Lige nu tilhører stilladsarbejdere nemlig de mere velbetalte håndværkere.
Philip Johansen, som endnu er lærling, fortæller, at han i år regner med at tjene i omegnen af 900.000 kroner, mens Kim Arne Jensen før har tjent ca. 1,2 millioner kroner på et år. Det var under metrobyggeriet, hvor der var særligt mange penge at tjene.
»Det er et af incitamenterne til, at vi gerne vil have, at det forbliver sådan,« siger Kim Arne Jensen.
De to mener, at hvis ikke de kæmper mod løndumping, bliver stilladsbranchen bare som tømrer-, elektriker- og murerbranchen, som er overrendt af underbetalt arbejdskraft, der har sænket lønniveauet væsentligt.
De understreger, at en årsløn på over en million kroner trods alt kun kan opnås, hvis man både arbejder over og arbejder i weekenderne. Fra Stilladsarbejdernes Landsklub lyder det, at en ret normal løn for en stilladsarbejder ligger mellem 500.000 og 700.000 kroner årligt.






Arbejdsgiverne står magtesløse tilbage, når en stor del af alle stilladsarbejderne i Storkøbenhavn strejker for at blokere en virksomhed. »De kan jo ikke fyre os alle sammen,« siger lærling Philip Johansen.
Foto: Asger Ladefoged.

»Det er ganske fair, at vi tjener de penge. Det er ikke, fordi vi kommer sovende til det,« siger Kim Arne Jensen.
Hverken Kim Arne Jensen eller Philip Johansen mener, at den tankegang skulle være konkurrenceforvridende.

Blæsevejr i Slagelse

De to stilladsarbejdere fortæller historien om et stilladsfirma, som for noget tid siden tog sig lavere betalt end resten af branchen.
»De underbød os andre. Det var et ganske almindeligt stilladsfirma med gode danske drenge, men de gad bare ikke vågne op. Så det blokerede vi. Vi kørte ned foran firmaet og parkerede en lastbil, så de ikke kunne komme ud,« siger Kim Arne Jensen.
Hvorfor gjorde I det, hvis de ansatte arbejdede lovligt og organiseret?
»De dumpede vores løn. Vi blokerede dem mandag og tirsdag. Og så var der pludselig noget stærkt blæsevejr i Slagelse, der gjorde, at hans stilladser kom til at ligge skilt ad på jorden. Pludselig ville direktøren gerne forhandle, og nu har de lige så gode lønvilkår som os andre,« siger Kim Arne Jensen.
De fortæller desuden om en blokering ude ved Amagerværket, som varede ni dage. Også der endte det med, at arbejderne derinde fik samme forhold som resten af byens stilladsarbejdere.
Man kan undre sig over, at arbejdsgivere vil tillade, at ansatte tager fri for at tage ud og blokere et andet firma. Men forklaringen er ret simpel.
»De kan jo ikke fyre os alle sammen,« siger Philip Johansen.

fredag den 6. december 2019

Selvtægt er en del af strategien,,.Stillads arbejderene, er nogen af de mest rabiate der findes på det danske arbejdsmarked.

Selvtægt er en del af strategien,,.Stillads arbejderene, er nogen af de mest rabiate der findes på det danske arbejdsmarked.

De har skabt sig et monopol på basis af vold og trusler.

De har tidligere væltet stilladser hvis nogen har ville bryde deres monopol..
Selvtægt fra stillads arbejderene er hverdagskost se link fra Holbæk:

https://www.tv2east.dk/.../stilladsarbejdere-politianmeldt



BERLINGSKE BUSINESS
BYGGEPLADS FIK INGEN ANMÆRKNINGER AF ARBEJDSTILSYNET
Den omstridte byggeplads på Nørrebro, hvor stilladsarbejdere under en demonstration væltede et stillads, har haft besøg af arbejdstilsynet to gange - senest den 21. november. Tilsynet har dog ikke fundet grund til at give anmærkninger.




Et seks etager højt stillads blev væltet, der blev kastet med sten, og en bil blev vendt på hovedet. Det var alt sammen nok for Horsens-virksomheden Dansk Boligbyg, der nu tager konsekvensen og opgiver samarbejdet med DS Byggeri, som har opstillet stilladset på en omstridt byggeplads på Nørrebro.
Dansk Boligbyg, der er hovedentreprenør på projektet på Nørrebro, har valgt øjeblikkeligt at indstille samarbejdet med DS Byggeri, der har litaueren Donatos Aleksandravicius som direktør, og som har beskæftiget flere fra det baltiske land på byggepladsen.
»Vi har meddelt DS byggeri, at vi gør entreprisen op og slutter her. Man kan godt sige, at vi er bukket under for ballademagerne. Men det her er en nødvendig konsekvens af det, som er sket. Vi er trætte af det og synes, at det er fuldstændigt urimeligt,« siger Anton Nørgaard, der er adm. direktør for Dansk Boligbyg.



ANTON NØRGAARD, ADM. DIREKTØR, DANSK BOLIGBYG.

»Hvis demonstranter vil rende og blokere os, så kan vi jo ikke arbejde på det.«


Han tror ikke, at det havde været muligt at gøre byggeriet på Nørrebro færdigt, hvis Dansk Boligbyg havde fortsat samarbejdet med DS Byggeri.
»Jeg ved ikke, hvad vi skulle have gjort anderledes. Vi har et byggeri, som vi skal have gjort færdigt og afleveret til vores bygherre. Hvis demonstranter vil rende og blokere os, så kan vi jo ikke arbejde på det,« siger Anton Nørgaard.

tirsdag den 3. december 2019

Den røde vej til mere fattigdom for alle"

Den røde vej til mere fattigdom for alle"
Underligt at de røde vil opkræve ekstra skatter,på et tidspunkt hvor råderummet er på kr. 29 milliarder.
Heruderover er der et struktureret over skud på kr. 43 milliarder på grund af PAL skatten..
Nu må 23.000 mindre virksomheder afstå fra at ekspandere,
På grund af de bliver låst af en gæld til staten på 15 % .
Husk venligst hvis ejerene trækker penge ud vil de blive beskattet på normale vilkår.
De 15% er en ekstra misundelse skat..
Det er åbenbart vigtigere at signalere rødt og efterkomme den Røde general, Pelle Dragsted,som mener at al mereværdi tilhøre folket.
De samme paroler vi har hørt fra Sovjet,DDR, Cuba,Venezuela,sådan kunne jeg blive ved,fælles for dem alle at de er endt i fattigdom og armod.. 🤔

De bredeste skuldre skal bære de tungeste læs hører man hele tiden fra Mette Frederiksen og den røde blok”


De bredeste skuldre skal bære de tungeste læs hører man hele tiden fra Mette Frederiksen og den røde blok”

jeg tror ikke der er mange der er uenige i dette, men det berettiger ikke til at sætte yderligere  gang i :

*boafgift/arvebeskatning.
*Det gælder en tilbagerulning af skatte rabatten på kapitalindkomst og skatte lettelsen på høje aktieindkomster.
*Højere skat på aktieindkomst
*Loft over aktiespare kontoen
*Investorfradrag.
*Pension til særlige grupper før andre.
*formuebeskatning via konfiskation.
*Særlovgivning vedr. beskatning af direktører.
*særlig skat for at straffe hele finansverden.

I Danmark betaler de brede skuldre deres del:

De 10 % af skatteyderne betaler 34 % af indkomstskatterne,20 pct. skatteyderne betaler ca. 50 pct. af indkomstskatterne.
Derimod betaler de 10 pct. fattigste skatteydere i Danmark blot 0,1 pct. af skatterne,
Mens de 25 pct. fattigste skatteydere betaler 3,4 pct. af
skatterne.

”Jeg tror, der er mange mennesker, som sidder med en fornemmelse af, at der er nogen, der stikker af fra resten.
Enten gør de det decideret ulovligt, eller med spekulation og fusk”  udtaler Mette Frederiksen.”

”Eller også gør de det, fordi de er blevet begunstiget af en mindre beskatning på deres formuer og på afkastet af deres formuer«, siger Mette Frederiksen.”

Der findes ingen dokumentation for ovennævnte påstande og det er direkte skadeligt og uretfærdigt over for dem der trækker læsset.

”Mette Frederiksen nyeste arveforslag om forøget arveskat er ren populisme,
30% ekstra dobbelt skat på penge der er beskattet en gang det er helt ude i hegnet.”

Det er konfiskation af borgernes optjente og beskattede penge.

Mette Frederiksen tilgang til dette område minder meget om stats socialisme hvor al merværdi tilfalder staten,
De lande der har prøvet denne model er endt i fattigdom og armod for alle.

Staten(det offentlige) opkræver Ca.1100 milliarder i skatter og afgifter Det vil være klogt at forsøge at få mere for pengene God ledelse og købmands-skab,før man griber til at hæve skatterne, som har mange bivirkninger.
DET ER Helt fjollet AT regeringen samtidig opjusterede det faktisk overskud på statsfinanserne med 46 milliarder kroner i 2019 og med knap 13 milliarder kroner i 2020. Pengene vælter ind.
Til overflod blev det finanspolitiske råderum - et mål for hvor meget det offentlige forbrug i teorien kan øges (eller skatten sættes ned) uden at sætte den finanspolitiske stabilitet over styr - opjusteret med fem milliarder kroner til 29 milliarder kroner i 2025.








mandag den 2. december 2019

Planøkonomi. De milliarder som et flertal i folketinget vil bruge på minimum normeringer kan bruges bedre.

Planøkonomi.
De milliarder som et flertal i folketinget vil bruge på minimum normeringer kan bruges bedre…

Derfor duer planøkonomi ikke”

Over 300.000 børn bliver passet i offentlige dagtilbud i kommunerne, og mere end 32 mia. kr.
bliver årligt brugt på området.
(det er mere en det dobbelte af hvad der bruges på uddannelse)
Det koster et barn i et dagtilbud, samlet set.
Den gennemsnitlige kommune brugte i 2013 ca. 133.000 kr. om året pr. 0-2-årigt barn, når man både medregner børn i dagpleje og daginstitution.
Den tilsvarende udgift for pasning af et 3-5-årigt barn var cirka 74.000 kr.

Der er imidlertid væsentlig variation mellem kommunerne.
De 10 procent af kommunerne, som brugte færrest penge pr. 0-2-årigt barn,
Brugte cirka 117.000 kroner eller derunder, mens de 10 procent af af kommunerne, der brugte flest penge,
Brugte omkring 151.000 kroner eller mere pr. 0-2-årigt barn.

Størst variation i kommunernes udgifter til dagplejebørn
Der er størst forskel på kommunernes udgifter, når man ser på dagplejen.
Her brugte kommunerne med de laveste udgifter cirka 104.000 kr. eller derunder pr. barn i 2013,
Mens kommunerne med de højeste udgifter brugte cirka 171.000 kr. eller derover pr. barn.
De dyreste kommuner brugte dermed mindst 65 procent mere end de billigste på at få passet et barn i dagpleje.
På institutions-området var de tilsvarende tal cirka 118.000 og cirka 151.000 kr. pr. 0-2-årigt barn.

Der har længe været et stort pres fra forældre og pædagogernes fagforening , for at få en minimum normering på området,
Blandt andet drevet frem af diverse dokumenttarer i TV fulgt godt op af politiske partier der gerne vil markere sig som børnenes venner.

Jeg er overbevist om at denne minimum normering på sigt vil koste flere milliarder, men ikke løse udfordringen.

Hvorfor ikke ,
Se venligst diverse tv programmer, hvor der blandt blev vist 22 daginstitutioner der havde fået det røde kort.
Årsag dårlig ledelse og u kvalificerede medarbejdere, der vil flere penge ikke hjælpe, her vil kvalificerede ledere være løsningen.
Bemærk at København er et af de steder hvor der bruges flest penge, men det afspejles ikke i kvaliteten af pasningen af børnene.

Herudover vil der blive et meget stort pengespild i de mange hundrede institutioner over hele landet der fungerer godt under de nuværende vilkår.
Alene på grund af de stive regler som minimum normeringer vil kræve ,at de ansætter folk de ikke har brug for.

De milliarder som et flertal i folketinget vil bruge på minimum normeringer kan bruges bedre…☺️