I stilladsbranchen skal alle arbejdere have det samme i løn. Ellers får de ikke lov til at arbejde. En lastbil bliver kørt hen foran en underbetalende virksomheds indkørsel, så den ikke kan få sine biler ud. Alternativt bliver deres stilladser pillet ned, forklarer to stilladsarbejdere.
»Jeg kan ikke se, hvorfor alle stilladsfirmaer ikke bare kan have fuldstændigt samme reglementer, priser og tekniske hjælpemidler,« siger Kim Arne Jensen.
Han er stilladsarbejder hos Jerslev Stilladsservice og er på arbejde sammen med Philip Johansen. Kim Arne er svend, mens Philip er lærling. De to er i gang med at pille et stillads ned på Nørrebro, kun nogle hundrede meter fra den byggeplads, hvor et seks etager højt stillads tidligere på ugen blev væltet under en demonstration, som de begge var med til.
Svenden og lærlingen er enige om, at det gik lige lovligt voldsomt for sig, men er samtidig enige om, at det var det, der skulle til, hvis de ville sikre en ordentlig løn for dem selv og deres kolleger.

Lav løn og stenkast

Officielt var mandagens optøjer en demonstration mod, at byggepladsens østeuropæiske stilladsarbejdere fik for lav løn og ikke var uddannet til arbejdet. Desuden skulle det, der sidenhen blev landets mest kendte stillads, være uforsvarligt og ulovligt opsat.
Men under det arbejdermotiv lurer en historie om, at en stilladsarbejder og et medlem af Dansk El-Forbund aftenen før balladen var blevet overfaldet af folk, der angiveligt havde forbindelse til direktøren for byggepladsens stilladsarbejdere.
»De fleste er enige om, at de ikke har oplevet sammenholdet så ekstremt, som de gjorde i mandags. Men det skete, fordi en, som kæmpede vores kamp, blev overfaldet,« siger Philip Johansen.
Stemningen under mandagens demonstration var allerede højspændt, da der blot var en mindre flok politibetjente og et tyndt hegn mellem de vrede demonstranter og de angiveligt lavtlønnede østeuropæiske arbejdere. Og så kastede en af byggepladsens arbejdere angiveligt en sten mod demonstranterne.



LAUST HØGEDAHL, LEKTOR PÅ AAU

»Stilladsarbejderne står i en sårbar situation på arbejdsmarkedet, fordi de let kan erstattes af især udenlandsk arbejdskraft. Derfor har de tendens til at værne meget om deres fællesskab, deres overenskomster og ordnede forhold på arbejdspladsen.«

Det fik en stor gruppe til at kaste sten tilbage mod byggepladsens arbejdere, før de væltede hegnet mod byggepladsen, hvor de kort efter væltede stilladset. Senere endte en hvid Porsche Cayenne, som tilhørte direktøren for de østereuropæiske arbejdere, med hjulene i vejret.
Den komplicerede historie bag det væltede stillads og den ødelagte bil, ændrer dog ikke på, at den oprindelige grund til stilladsarbejdernes utilfredshed er ret simpel.
Det handler om løn.
Hvis nogle tager sig lavere betalt end andre, dumpes lønniveauet, og det opstøver man næppe en stilladsarbejder, der er interesseret i. Lige nu tilhører stilladsarbejdere nemlig de mere velbetalte håndværkere.
Philip Johansen, som endnu er lærling, fortæller, at han i år regner med at tjene i omegnen af 900.000 kroner, mens Kim Arne Jensen før har tjent ca. 1,2 millioner kroner på et år. Det var under metrobyggeriet, hvor der var særligt mange penge at tjene.
»Det er et af incitamenterne til, at vi gerne vil have, at det forbliver sådan,« siger Kim Arne Jensen.
De to mener, at hvis ikke de kæmper mod løndumping, bliver stilladsbranchen bare som tømrer-, elektriker- og murerbranchen, som er overrendt af underbetalt arbejdskraft, der har sænket lønniveauet væsentligt.
De understreger, at en årsløn på over en million kroner trods alt kun kan opnås, hvis man både arbejder over og arbejder i weekenderne. Fra Stilladsarbejdernes Landsklub lyder det, at en ret normal løn for en stilladsarbejder ligger mellem 500.000 og 700.000 kroner årligt.






Arbejdsgiverne står magtesløse tilbage, når en stor del af alle stilladsarbejderne i Storkøbenhavn strejker for at blokere en virksomhed. »De kan jo ikke fyre os alle sammen,« siger lærling Philip Johansen.
Foto: Asger Ladefoged.

»Det er ganske fair, at vi tjener de penge. Det er ikke, fordi vi kommer sovende til det,« siger Kim Arne Jensen.
Hverken Kim Arne Jensen eller Philip Johansen mener, at den tankegang skulle være konkurrenceforvridende.

Blæsevejr i Slagelse

De to stilladsarbejdere fortæller historien om et stilladsfirma, som for noget tid siden tog sig lavere betalt end resten af branchen.
»De underbød os andre. Det var et ganske almindeligt stilladsfirma med gode danske drenge, men de gad bare ikke vågne op. Så det blokerede vi. Vi kørte ned foran firmaet og parkerede en lastbil, så de ikke kunne komme ud,« siger Kim Arne Jensen.
Hvorfor gjorde I det, hvis de ansatte arbejdede lovligt og organiseret?
»De dumpede vores løn. Vi blokerede dem mandag og tirsdag. Og så var der pludselig noget stærkt blæsevejr i Slagelse, der gjorde, at hans stilladser kom til at ligge skilt ad på jorden. Pludselig ville direktøren gerne forhandle, og nu har de lige så gode lønvilkår som os andre,« siger Kim Arne Jensen.
De fortæller desuden om en blokering ude ved Amagerværket, som varede ni dage. Også der endte det med, at arbejderne derinde fik samme forhold som resten af byens stilladsarbejdere.
Man kan undre sig over, at arbejdsgivere vil tillade, at ansatte tager fri for at tage ud og blokere et andet firma. Men forklaringen er ret simpel.
»De kan jo ikke fyre os alle sammen,« siger Philip Johansen.