🤿Den vigtigste: Til Historien kort:Til bunds i FE-sagen?
Vi ved godt, at det er tredje nyhedsbrev i træk, at vi har FE-sagen helt i top.
Men den er virkelig også opsigtsvækkende, spændende og fuld af detaljer som en
virkelig god krimi.
De borgerlige partier har længe ønsket en kulegravning af, hvad der er op og
ned i sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste og den tidligere spionchef Lars
Findsen. Men hidtil har regeringen og dens støttepartier ment, at man først kan
lave en undersøgelse af sagen, når retssagen mod Lars Findsen er afsluttet.
I dag lyder der nye toner. Først meddelte Enhedslisten og De Radikale, at
de nu godt synes, man kan lave en hurtigere undersøgelse. Og inden længe nåede
Socialdemokratiet frem til det samme.
Hvad går det hele ud på?
FE-sagen kan groft sagt opdeles i to:
- For det første selve hjemsendelsen af fire ledende medarbejdere
i Forsvarets Efterretningstjeneste i august 2020 - en hjemsendelse, der
kom på tale, fordi Tilsynet med Efterretningstjenesterne var på vej med en
opsigtsvækkende og meget kritisk pressemeddelelse om FE.
- For det andet straffesagen mod Lars Findsen, der er
anklaget for læk af statshemmeligheder.
Det er den første del, hjemsendelsen, som en
række partier nu åbner for at undersøge, forudsat det ikke påvirker selve
retssagen. I sin nye bog ‘Spionchefen’ siger Lars Findsen
blandt andet, at hjemsendelsen blev besluttet på et møde i Statsministeriet -
og at det var politisk motiveret for at beskytte regeringen.
Den udlægning af sagen kalder altså på en undersøgelse, mener et bredt flertal
i Folketinget nu. I et interview søndag aften afviste statsminister Mette
Frederiksen dog direkte, at der “skulle være nogen form for politisk forfølgelse i denne
her sag”. Vi ved ikke, hvorfor Mette Frederiksen valgte præcist dét
ordvalg.
Hvorfor rykker rød blok
sig?
Det er selvfølgelig interessant, at Enhedslisten og De Radikale lige strammer
skruen - efter at have vendt skråen.
Det har uden tvivl spillet ind for begge partier, at flere eksperter i weekenden
sagde, at man godt kunne undersøgelse hjemsendelsen uden at komme på tværs af
straffesagen. Traditionelt har de to partier ofte været for undersøgelser af
skandalesager, ikke imod.
Hvis vi zoomer ind på Enhedslisten, så spiller det nok også ind, at partiet
lige nu ikke synes, man ligefrem skylder den socialdemokratiske partiformand
overdreven beskyttelse. Mette Frederiksen bruger jo mange af sine vågne timer
på at fortælle om sin drøm om en regering med borgerlige partier.
At Socialdemokratiet også tilslutter sig kravet
er udtryk for valgkampslogik: Ingen grund til at holde liv i slagsmål, man
alligevel taber. Heller tage luften ud af dem. Men det er værd at notere sig,
at der venter et politisk tovtrækkeri på den anden siden af valget om, hvad der
præcis skal undersøges. Nogle vil have en smal undersøgelse af hjemsendelserne.
Enhedslisten kommer til bordet med ønsket om en kæmpe undersøgelse af FE - men
det kommer de ikke igennem med.
Hvad kan det betyde for
valget?
Findsens bog sætter igen spotlys på kritikken af Mette Frederiksen for at være
magtfuldkommen og for politisk styring af embedsværket. Et tema, som der ellers
var blevet ret stille om i valgkampen.
Men… om det så til sin tid vil kunne aflæses i valgresultatet? Det er langtfra
sikkert. Mette Frederiksens lederstil har været på dagsordenen længe. Måske har
vælgere, som lægger meget vægt på lige dét, allerede søgt andre steder hen -
enten til andre partier i rød blok, eller til et parti som
Danmarksdemokraterne.
.jpg)
