De borgerlige partier har længe ønsket en kulegravning af, hvad der er op og ned i sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste.

 

🤿Den vigtigste: Til Historien kort:Til bunds i FE-sagen?

Vi ved godt, at det er tredje nyhedsbrev i træk, at vi har FE-sagen helt i top. Men den er virkelig også opsigtsvækkende, spændende og fuld af detaljer som en virkelig god krimi.

De borgerlige partier har længe ønsket en kulegravning af, hvad der er op og ned i sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste og den tidligere spionchef Lars Findsen. Men hidtil har regeringen og dens støttepartier ment, at man først kan lave en undersøgelse af sagen, når retssagen mod Lars Findsen er afsluttet.

I dag lyder der nye toner. Først meddelte Enhedslisten og De Radikale, at de nu godt synes, man kan lave en hurtigere undersøgelse. Og inden længe nåede Socialdemokratiet frem til det samme.

Hvad går det hele ud på?
FE-sagen kan groft sagt opdeles i to:

• For det første selve hjemsendelsen af fire ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste i august 2020 - en hjemsendelse, der kom på tale, fordi Tilsynet med Efterretningstjenesterne var på vej med en opsigtsvækkende og meget kritisk pressemeddelelse om FE.
• For det andet straffesagen mod Lars Findsen, der er anklaget for læk af statshemmeligheder.

Det er den første del, hjemsendelsen, som en række partier nu åbner for at undersøge, forudsat det ikke påvirker selve retssagen. I sin nye bog ‘Spionchefen’ siger Lars Findsen blandt andet, at hjemsendelsen blev besluttet på et møde i Statsministeriet - og at det var politisk motiveret for at beskytte regeringen.

Den udlægning af sagen kalder altså på en undersøgelse, mener et bredt flertal i Folketinget nu. I et interview søndag aften afviste statsminister Mette Frederiksen dog direkte, at der “skulle være nogen form for politisk forfølgelse i denne her sag”. Vi ved ikke, hvorfor Mette Frederiksen valgte præcist dét ordvalg.

Hvorfor rykker rød blok sig?
Det er selvfølgelig interessant, at Enhedslisten og De Radikale lige strammer skruen - efter at have vendt skråen.
Det har uden tvivl spillet ind for begge partier, at flere eksperter i weekenden sagde, at man godt kunne undersøgelse hjemsendelsen uden at komme på tværs af straffesagen. Traditionelt har de to partier ofte været for undersøgelser af skandalesager, ikke imod.
Hvis vi zoomer ind på Enhedslisten, så spiller det nok også ind, at partiet lige nu ikke synes, man ligefrem skylder den socialdemokratiske partiformand overdreven beskyttelse. Mette Frederiksen bruger jo mange af sine vågne timer på at fortælle om sin drøm om en regering med borgerlige partier.

At Socialdemokratiet også tilslutter sig kravet er udtryk for valgkampslogik: Ingen grund til at holde liv i slagsmål, man alligevel taber. Heller tage luften ud af dem. Men det er værd at notere sig, at der venter et politisk tovtrækkeri på den anden siden af valget om, hvad der præcis skal undersøges. Nogle vil have en smal undersøgelse af hjemsendelserne. Enhedslisten kommer til bordet med ønsket om en kæmpe undersøgelse af FE - men det kommer de ikke igennem med.

Hvad kan det betyde for valget?
Findsens bog sætter igen spotlys på kritikken af Mette Frederiksen for at være magtfuldkommen og for politisk styring af embedsværket. Et tema, som der ellers var blevet ret stille om i valgkampen.

Men… om det så til sin tid vil kunne aflæses i valgresultatet? Det er langtfra sikkert. Mette Frederiksens lederstil har været på dagsordenen længe. Måske har vælgere, som lægger meget vægt på lige dét, allerede søgt andre steder hen - enten til andre partier i rød blok, eller til et parti som Danmarksdemokraterne.